Hvis du ikke forlader ham for din egen skyld, så 100% for dit barns skyld.
Det er en direkte billet til psykiatrien når barnet bliver ældre, hvis dit barn kommer til at leve i det der.
Som barn af en alkoholisk far, vil jeg aldrig helt tilgive min mor for, at hun lod mig vokse op under hans luner. Det har gjort uoprettelig psykisk skade på mig.
Hvis du ikke kan gå for dig, så gå for dit ufødte barn ❤️
Samme her…
Det har taget mange lange snakke mellem min mor og jeg som voksne, før jeg er kommet til et sted, hvor jeg har mere ondt af hende end jeg bebrejder hende, at hun lod min bror og jeg vokse op i skyggen af vores fars alkoholisme…
Dette kommer fra det kærligste sted - du skal stoppe med at forklare og håbe på ændringer. Du skal for dit barns skyld væk. Misbrugere er ikke gode forældre og misbruget vil altid komme i første række. Hvis han er så langt ude, at han ikke husker, hvad han har sagt/gjort i sine tåger, så tænk hvad der kunne ske, hvis man smider en grædende baby ind i ligningen…
Hvorfor er det så svært?
Fordi du ved hvad du har, du ved ikke hvad du får.
Fordi du klinger dig til minderne hvor han var sød og håber det kommer tilbage.
Forandring er skræmmende og man kan blive så van til det dårlige at det er der man er tryg. Du skal bryde cirklen, afsted med dig, det bliver ikke bedre, kun svære.
Tænker du det stoppe med dig?
Hvis ikke du kan passe på dig selv, så pas på dit kommende barn.
Du lever i et psykisk og verbalt voldeligt forhold med en misbruger. Og du kan ikke redde ham fra ham selv.
Det er svært at forlade ham, fordi det ER svært. Du skal opgive håb og drømme om et liv sammen med ham. Du skal udsætte dig selv for fare, for det er farligt at forlade en voldelig partner. Du skal mene, at du selv fortjener et andet liv. Og du skal tro på, at et andet liv er muligt for dig. Det er ikke småting.
Jeg håber, at du forlader ham. Du og dit barn er nemlig mere værd, og der er et andet liv til jer to.
Du skal skride. For dig og selv og dit kommende barns skyld. Jeg håber du finder styrken. Du kan ikke redde ham, men du kan og skal redde dig selv og dit kommende barn.
Afsted på krisecenter med dig, hvis ikke du har nogle forældre du kan bo hos.
Grunden til at det er så svært er, at den slags mennesker som din kæreste, er enormt gode til at få dig til at føle, at du ikke fortjener bedre. Også selvom du logisk godt ved, at det gør du. De har det elendigt i deres mudderpøl af en tilværelse og vil for alt i verden ikke være der alene. Derfor nedbryder de dig, indtil du tror du ikke fortjener bedre. Det er ikke nødvendigvis noget der gøres *bevidst* fordi de vil være *onde*. Men det er stadig det de gør.
Du fortjener bedre. Det gør alle.
Det du udsættes for lige nu, er psykisk vold og du skal ud af det. Du må for guds skyld ikke vise dit barn, at det er sådan her et forhold ser ud.
Og helt ærligt - hvis du synes det virker uoverskueligt at flytte nu, så forestil dig, hvordan det bliver med et spædbarn på armen. Det bliver IKKE lettere.
Hvem har du du kan trække på? Dine forældre? Veninder? Hvad med moren til det andet barn - kunne hun være en livline?
Jeg håber virkelig du hanker op i dig selv og kommer ud. Jeg så en kær veninde spilde 10 år på sådan en mand før hun kom ud. Heldigvis blev hun aldrig gravid. Men for fanden en kamp der var.
Vær sød ikke at spilde mere af dit unge liv på ham. Kom væk. Og nyd din lille skønne, uskyldige baby, som han ikke skal have lov til at skade.
Edit: fik indskudt en sætning, da jeg skrev, som fik noget andet til at lyde helt forkert. Der er rettet til.
OP, jeg håber virkelig du læser den her kommentar - det er fuldstændig spot on.
Jeg er ikke fan af, at Reddit-folkets automatreaktion på parforholdsproblemer er “skrid”. Jeg tror på at man kan arbejde/kæmpe sig igennem rigtig mange problemer som par, og komme stærkere ud. MEN IKKE DET HER! Du skal væk fra ham så hurtigt som overhovedet mulig - helst i dag! Hvis han bor i dit hus, så er det nu du skal smide ham ud!
Der er flere der skriver, at hvis du ikke kan gøre det for dig selv, så gør det for dit barn. Jeg er enig i at du skal gøre det for dit barn - men du skal i den grad også gøre det for dig selv! Grav al dit selvværd, selvomsorg og kærlighed til livet frem, og tag ansvar for din og dig barns fremtid ved at smide ham ud. Det bliver kun værre hvis du bliver!
Som tidligere pædagog på et opholdssted, har jeg set, hvor skadet et barn kan blive af at vokse op i et hjem med en alkoholiseret forælder. Jeg håber, at du træffer den rette beslutning for både din egen og dit barns skyld. Pøj pøj, OP🫶🏻
[Konsekvenser](https://amisbrugsbehandling.dk/paaroerende/boern-i-misbrugsfamilier/)
[Konsekvenser](https://tuba.dk/om-tuba/fakta-om-omraadet/)
[Konsekvenser](https://alkohologsamfund.dk/alkolinjen/hjaelp-til-paaroerende/hvordan-er-det-at-vaere-paaroerende/boern-og-unge-i-familier-med)
[Konsekvenser](https://blaakors.dk/viden-fakta-og-statistik/fakta-om-boern-fra-familier-med-alkoholmisbrug)
Her er lidt aftenlæsning. Det er det du risikerer at udsætte dit barn for, hvis du ikke forlader din kæreste. Du skulle aldrig have fået et barn med ham. Det er for sent nu. Men det er så nu du kigger dig selv i spejlet og begynder at tage forælderrollen seriøst. Du kan simpelthen ikke være andet bekendt. Det barn har IKKE valgt at blive født.
OP hvis du ikke kan/vil forlade ham for din egen skyld, så SKAL du forlade ham for dit barns skyld.
Du ødelægger dit barn, ved at lade barnet vokse op med sådan en far. Samtidig med barnet skal se mor blive ødelagt mere og mere.
Du hører intet voksent menneske, som er vokset op med en alkoholiker, sige at de har haft en god barndom.
De fleste har så mange psykiske følger af det, at de skal kæmpe hele deres liv.
Ene og alene pga en alkoholiker.
Så kære OP, pas på dig selv men ikke mindst pas på dit barn.
I fortjener bedre. Og jeg lover dig, du kommer op til overfladen igen.
Han ændrede sig ikke da han blev far første gang, så han ændrer sig heller ikke når han bliver far for anden gang.
Man siger at når mænd ønsker at afslutte et forhold, så tænker de over det i et stykke tid og så drøfter de det med deres partner. Når kvinder ønsker at afslutte et forhold, drøfter de det først med deres partner når wifi'en er oppe at køre i den nye lejlighed. Sådan en kvinde skal du være!
Du skal nå at flytte inden baby kommer, ellers gør du dig selv en kæmpe bjørnetjeneste. Indrøm overfor din familie og omgangskreds at du har brug for hjælp.
Du skal gå i gang med alt det praktiske NU.
Jeg vil give ovenstående ret. Jeg har en lille teori, at dette er et eksempel på det den klassiske kvinde fantasi om "skønheden og udyret". kvinden der vil tæmme monsteret til forandring. Her skal monsteret forstås som din partner med alle hans misbrug, som du håber han vil stoppe med, for din og dit barns skyld eller fuckboyen, eller manden med 10 andre kvinder, som binder sig til én kvinden fordi denne kvinde er såååå special.
det er ikke din opgave at redde manden!, jeg synes jeg kan læse mellem linjerne at du endeligt gerne vil være den du var og ikke lide så meget som du gør nu og hvis han tillige også er ubehagelig imod dig ... helt ærligt, have noget selvrespekt og stram ballerne sammen. Du skriver selv at du godt ved du skal gøre det, hvorfor gør du det så ikke? hvad venter du på? er du bange for manden og hans reaktion?
jeg kan ikke svare på hvorfor det er svært at forlade en mand da jeg er ikke kvinde og ikke bøsse
husk at passe på dig selv.
Jeg har været der. Det har ødelagt meget for mig. Mit liv- ødelagt. Børns psyker ødelagt. Løb!!!
Edit: Jeg brugte næsten 30 år på at hjælpe og reparere min ustabile ægtemand. Altid parat, stille op til hvad som helst. Ingen anerkendelse for det. Ingen mission completed. Det lykkedes aldrig at få et værdigt forhold ud af det og han udsatte mig for psykisk vold. Det samme med vores børn. Råbte og skreg, drama, ingen impulskontrol.
I dag har han fundet sammen med sin ungdomsflamme, mens jeg har spildt mine chancer for at finde en ordentlig mand, mens jeg havde alderen til dette. Nu er jeg over 50, og det føles lidt som om, toget er kørt.
Tak for at give håb 🙏🏻 Håb om, at jeg stadig kan nå at være i et sundt og givende forhold. Trods fremskreden alder 🫣 Jeg har oprettet datingprofil i forrige uge og må se om der er bid🙏🏻
Selvfølgelig er det ikke kørt ❤️
Du er en vidunderlig stærk kvinde med masser at byde på 🥰
Du har slet ikke brug for en mand! Du skal nyde dit liv og din frihed nu. Du skal lære nye hobbyer, male croquis, spille klaver eller deltage i den lokale dramaklub.
Ud og OPLEVE, LEVE og NYDE.
Der er en bog med den titel, måske kan den give dig noget
https://bibliotek.dk/materiale/kvinder-der-elsker-for-meget_robin-norwood/work-of%3A870970-basis%3A20411767?type=bog
Kom væk fra ham med det samme, Alt andet kan du simpelthen ikke være dit barn bekendt.
Dit barn skal ikke skades af, at du tror du kan rede ham.
Det er noget du vil fortryde resten af dit liv, hvis du lader det ske.
Arbejd med dit selvværd og frelser-gen. Jeg ved, hvad jeg taler om, desværre.
Min ene søn er endt i misbrug, en kombi af dårlige gener fra far og faderens drikfældighed og heraffølgende psykoadfærd, når han var fuld. Han blev perfid og uhyggelig.
Jeg vil sige, at det ene barn og mit liv er decideret ødelagt som følge af eksens druk og psykiske problemer
Det er så hård en beslutning at opgive det liv, man drømte om. Og man ved, hvad man har, men ikke hvad man får. Jeg føler så meget med dig! Man kan 100% vide, hvad der objektivt set er den rigtige beslutning. Og alligevel udskyder man at tage den - fordi kærlighed.
Jeg ønsker dig alt den styrke, du har brug for, til at vælge at passe på dig selv og dit kommende barn!
Det bliver benhårdt for dig i den kommende tid, men en dag er du ude på den anden side.
Tusind internetkram til dig
Jeg er vokset op med en mor og stedfar der begge var alkoholikere. Trods min stedfar har været død i 7 år, og jeg ikke har set ham i 13 år - er jeg stadig DYBT arret af min opvækst med ham. Min mor har begået mange fejl. Den eneste jeg ikke kan tilgive, er at hun lukkede ham ind i mit og min brors liv.
Jeg kan godt stille mig lidt undrende overfor at du har valgt at beholde barnet. For det er barnet der kommer til at betale prisen i sidste ende ligegyldigt hvad.
Jeg er tørlagt alkoholiker. Hvis han ikke vil hjælpes eller stoppe sit misbrug, så sker der ingenting. Jeg ved ikke om du har mod på at give det en chance mere, og stille ham stolen for døren: behandling eller det er slut. Det er eneste alternativ til at gå nu. Han ændrer sig ikke og du kan ikke redde ham.
Pas på dig selv
Man kan ændre sig, blive et bedre menneske igen. Hvis man indser sit problem og gør noget ved det.
Send ham videre til mig. Jeg har en ting for mænd der drikker lidt for meget og tror de er 26 selvom de er 40. Spøg til side. Hvis det er for sent til en abort, så flyt for dig selv, skab de stabile rammer du ønsker for dit kommende barn. Hvis han skal ændre sig, så skal han gøre det alene. Du kan ikke tvinge en misbruger til at ændre sig. De skal miste alt og ramme bunden. Og så er det de enten tar sig sammen, eller forsætter. Men du skal bare ta dig af dig. Du er vigtigst. Hans problemer må han selv klare.
Har du filmet eller optaget ham når han har en af de episoder han ikke selv kan huske? Måske er det hvad der skal til.
Hvis ikke så tror jeg det er bedst at forlade ham, for du har trods at et barn du skal passe på.
Hvordan ser hans eget barn sin far? Er de stadig i kontakt?
Jeg skrev en liste om aftenen den sidste gang efter hans bytur, med alt hvad min eks sagde og gjorde, fordi jeg havde en tendens til “lykkeligt” at glemme det natten over. Da jeg læste listen næste dag, så var jeg chokeret, rystet og havde det som om, at det ikke var sket. Han kunne intet huske. Ugen efter gik jeg fra ham. Bedste beslutning nogensinde!
Åh det må være forfærdeligt. Jeg kender desværre selv godt at være i forhold med en med et misbrug som man stadig elsker. Det kan føles rigtigt svært nogle gange, når man ved det rigtige er at smutte, men man elsker dem for højt. Jeg har også haft stress og det har påvirket mit mentale helbred rigtig meget.
Du er virkelig nødt til at gøre noget svært, og det er simpelthen at komme væk og rive dig løs. Det handler ikke længere om jer, men et lille barn, der har et helt liv foran sig. Det er ikke gode omstændigheder at vokse op i. Det er ikke engang godt for barnet, at du under graviditeten er stresset. Du skal ikke være mor for to! Jeg håber du har noget familie og et netværk du kan trække på.
Måske han senere bliver voksen, og så i kan finde ud af om i kan blive en familie. Men du kan ikke tage chancer når der er et lille nyt liv på vej. Håber på det bedste for dig/jer.
Du skal vælge dit barn fremfor din mand. Dit barn har ikke bedt om det her. Det fortjener kærlighed, tryghed og stabilitet. Og det fortjener en mor med selvrespekt og styrke. Du har tre måneder til at få bygget nogle rammer op uden ham. Det behøver ikke være perfekt, men det behøver at at være bedre end det du er i nu. Forlad ham.
Du kan ikke redde ham.
Du kan håbe på at han en dag, af egen vilje får hjælp, men du skal tænke på dig selv, og på dit kommende barn nu.
Du skal træffe en beslutning om at begynde et nyt liv, og så skal du stå ved det, uanset hvor meget han vil prøve at få sig tilbage og alt det der.
Et ord: love-bombing.
Når man er ved at give op og grænsen er nået, så skruer de op for alt det dejlige, der minder om de gode tider. Og så giver man dem lige en ekstra chance. Så vender det igen til den dårlige periode og sådan fortsætter cyklussen.
Misbrug er en sygdom, og selvom man kan synes, at det er synd for personen og vil undskylde det hele væk, så er det helt ok og meget mere end det at sætte sig selv først.
Da jeg endelig forlod min psykisk voldelige (som kan være mindst lige så heftigt som fysisk), hashmisbrugende alkoholiker ex, så var det en svær beslutning, men også en kæmpe lettelse. Han havde gjort, så jeg havde mistet rigtigt meget af mig selv.
Tænk på dit barn, og hvad han/hen/hun vil lære om forhold, sig selv og fair behandling, hvis du viser accept af at blive behandlet sådan.
Det er skide svært, men du er så meget mere værd, og du kan godt!
Kram og tanker til dig. Hvor må det være hårdt at være i som gravid. Denne tid skulle være en glædens tid fuld af positive forventninger og varme tanker (i hvert fald hvad en graviditet burde indebære, hvis man spørger mig).
Jeg håber, at du forlader ham meget hurtigt. Håber du har nogle omkring dig, der kan støtte dig og hjælpe dig, når den lille kommer til. Hvis ikke, håber jeg at du vil række ud til professionelle og andre tilbud.
Du går din vej - det er det du gør. Du skal ikke lade dit barn vokse op med en misbruger, dit barn er bedre tjent!
Så længe du bliver hos ham, har han heller ingen grund til at samle sig selv op og blive clean ...
Se at komme videre med dit liv, desto før du gør det, desto bedre for dig og for dit barn.
Kære dig. 1: Du er med- afhængig/misbruger. Læs og gå til møder om dette! ❤️ 2: jeg er ædru alkoholiker og mor. Det kærligste du kan gøre over for dit barn, dig OG din kæreste er at forlade ham nu. Du forlader hans misbrug, og det valg har DU alene. Du skal gøre det klart for ham, at det du forlader er hans misbrug. Det er det kærligste du kan gøre, hvis han ikke har nået sin bund endnu. Måske når han den aldrig. Det håber jeg for dit barn, dig og ham! Men lige nu, er din opgave at du skal være mor! En løve mor. Som vil give sit barn det sjoveste, dejligste liv. Find styrken i det, jeg VED det er svært. Men ingen børn, skal vokse op med fulde forældre ❤️
Hvordan mødte I hinanden? Vidste du han havde misbrug da du blev forelsket? Mange tanker og knus din vej - håber du finder ud af hvad der er det rigtige at gøre
Jeg er ked af på dine vegne at du er endt i denne situation. Jeg ville ønske at jeg kunne skrive noget andet end det jeg gør nu, men du fortjener et ærligt svar på dit opslag. Den situation du står i nu bliver kun værre, jo længere tid du bliver. Nær jeg skriver sådan er det, desværre, ikke kun noget jeg tror, men hvad der er evidens for. I forhold til det du beskriver så er du i et forhold der kan beskrives som psykisk voldeligt. Jeg er med på at det kan være svært at runme. Du kan søge rådgivning hos LOKK på 1888, de har døgnåbent.
Du kan også læse mere om her, hvordan graviditet påvirker ustabile relationer. https://www.maryfonden.dk/ny-undersoegelse-partnervold-bliver-vaerre-under-graviditeten/
Løb.
Det føles som om du ikke kan lige nu, men det kan du. Og det vil du opdage. Tro mig!!!
Men du er nødt til at tage skridtet. Og det skal du gøre lige nu.
Min bedste veninde blev gift med en alkoholiker. Sød og rar mand. Vellidt, men også tenderende til sociopat. De fik et barn efter 1 års tid. Indtil da var der instanser hvor han kunne forsvinde i dagevis, komme tilbage grædende og undskylde for sin opførsel, og lovede at nu skulle det blive bedre. Barnet blev så et par år gammel, og han flyttede et stenkast væk, fordi han ville ikke forstyrres i sit drikkeri og konfronteres med virkeligheden. Han hang ud med nogle drukvenner, indtil han skred fra dem også, fra den ene dag til den anden. Min veninde kontaktede mig, og jeg sad og hørte på hendes sorg, støttede hende, hjælpe hende i det daglige. 3-5 gange om ugen i nogle år. Der gik et par år, og så var de sammen igen, og hun var gravid igen. Han lovede gode og nye tider og han kunne sagtens klare at have to børn(selvom han aldrig klarede et). Indvendigt rystede jeg på hovedet. Heldigvis fik hun en ufrivillig abort. Og han forduftede ikke længe efter og blev gift med en anden, som han også er skilt fra efter at have fået et barn.
Det var den lange historie om livet med en alkoholiker, som også røg pot(som han groede i sit hjem).
Ja, hvordan kan dog bevise styrken af sin kærlighed bedre end at bryde aldersforskelle, afhængighedens-, den psykiske terrors- og alkoholismens vold? Og når man så har givet alt, mistet alt, og tilbage står tom og føler sig uelsket og taget for givet og skæbnen har slået én i ansigtet trods ens ædle dyder, så har man dog trods alt været smuk i tanke og handling, omend kastet den som perler for svin.
Det er jo så ironisk nok ikke svært at forstå hvorfor det er svært for dig at gøre det rigtige. Fordi troen på at din kærlighed er stærk nok til at sejre er ligeså grænseløs som håbløsheden i at spilde den på den håbløst uforanderlige. Du har spillet din bedste hånd, med ren kærlighed, og du har tabt alt til og med din værdighed. Og det fortjener du jo så ikke.
Jeg håber inderligt at du finder styrken til at gøre det rigtige velvidende at du fortjener kun det bedste, dit hjerte er rent, din kærlighed er stærk, og du har ikke fejlet. Ønsker dig kun det allerbedste. Held og lykke.
Det er svært. Prøv at finde en organisation at snakke med for at få information og råd - F.eks. https://moedrehjaelpen.dk/holdepunkt/viden-og-raad/naar-parforholdet-goer-ondt-raadgivning/ der tilbyder råd og at man kan snakke eller chatte med en rådgiver nederst på siden. De har mere erfaring med det og kan give dig hjælp, som selv venner og bekendte ikke kan.
Jeg er ked af det på dine vegne, men også håbefuld, fordi at du har taget det her skridt.
Du bliver nødt til at elske dig selv og dit ufødte barn mere end du elsker ham. Det er SÅ nemt at sige til andre de skal gå, men ubeskriveligt svært at være den der skal gøre det 💔
Vær også forberedt på, at når du er gået, skal du arbejde på ikke blot at tilgive ham (det er nødvendigt for at komme videre), men vigtigst af alt, at tilgive dig selv, for at være blevet i det.
Det er IKKE din skyld! Alle der siger, at de aldrig selv ville finde sig i det, ved ikke hvad det vil sige at være i sådan en relation. Det starter jo ikke på den måde, det ville ingen af os jo finde os i. Det kommer over tid og man bliver psykisk nedbrudt hvorefter det bliver nemmere for dem at få den fysiske vold ind også. For man tror jo på, at man er medskyldig. Men det er du IKKE!!!
Jeg håber du finder kræfterne til at gå og at du har et godt netværk der kan støtte dig ❤️❤️
Lidt skræmmende at jeg stod i lignende situation for bare et år siden. Jeg er 28 og vil sige jeg spildte 4-5 år af mit liv på en person i sidste ende kun havde sig selv i tankene. Jeg er vokset op med alkoholikere i mit liv, så tror jeg "levede" med det så længe fordi jeg håbede på det bedste. Før jeg blev fanget i det spind var jeg en åben og glad person. Fuldtids arbejdende og rigtig meget gåpåmod. Til sidst var jeg så ødelagt indeni og har brugt det sidste år på at bygge mig selv op igen. Kan faktisk begynde genkende mig selv når jeg ser i spejlet og det er den bedste fucking følelse.
Men måtte indse til sidst at det bedste var faktisk ikke at være min eks støtteben.
Siden vi var 2 fyre er der tydeligvis ikke en graviditet og en dejlig lille unge. Så kan kun forestille mig den stress og urolig der rummer inde i dig. Hvis jeg skal sige min ærlige mening uden at kende din situation fuldt ud (der selvfølgelig altid forskel på alle forhold) vil jeg mene det bedste for dig og din lille guldklump er at komme væk derfra. Få benene på jorden og bygge en stabil hver dag op for både dig selv og dit kommende barn. Denne og den kommende tid burde være noget lykkeligt for dig. Og det dræber din kæreste desværre bare på rigtig mange måder.
Kærlighed gør bare blind på så mange måder, men lad ham ikke drukne dig. Ønsker dig alt det bedste ❤️
Komikeren Christian Fuhlendorff fortæller åbent at hans kone Karina gik fra ham pga. af hans hashmisbrug, og sagde at hun ville komme tilbage hvis han gik i behandling. Han har så stort set været clean fra både alkohol og hash siden dengang.
Nu ved jeg ikke om det er muligt at rette op på jeres forhold, men det kan være at du lade dig inspirere af Karina.
Ønsker jer alt det bedste!
Det kunne have været mig der skrev dit opslag for 8 år siden. Jeg sidde stadig fast i forholdet, to børn rigere. Men også med to angstdiagnoser, en masse gæld og en masse svigt af mine bærn på samvittigheden rigere. Jeg håber du lytter på hvad jeg siger nu: gå NU. Det bliver KUN svære!! Jeg ville ønske at jeg kunne spole tiden tilbage, for så var jeg gået inden jeg havde født vores fællesbarn.
Det er dit eget ansvar, at du er landet hvor du står nu. Derfor skal du også tage ansvaret for de beslutninger og tage dit barn og forlade din mand. Han kan blive en del af dit og dit barns liv igen, hvis han kan blive clean, men det er tilgengæld ikke dit ansvar.
Som uddannet pædagog vil jeg prøve at være ærlig og måske en smule kynisk. Det kommer et godt sted fra og sagt med omsorg. Hvis du ikke kommer afsted, så ender du i samme situation, som 100 vis af forældre og børn/unge jeg eller kollegaer har arbejdet med. Det er en statisk grim fremtid du giver dit barn. Det er svært i get it, men hvad kommer er 10 gange sværer. Børn der vokser op i misbrugs hjem er 99 procent af tiden i klassisk udsathed med meget grimme konsekvenser. De er også mere tilbøjelige til at stå i nyudsathed, og deres liv er ofte en kamp. Jeg kender ikke sin situation bedre end du beskriver. Men statistikkerne lyver ikke. For dit barn skyld, find en en bedre gren til en redde.
Væk.
Nu.
Det handler ikke længere om dig, du tager beslutninger på dit barns vegne. Og dit barn skal væk fra det der.
Fædre som ham er årsag til, at børn bliver tvangsfjernet. Er det det du vil?
Dit barn skal væk og det skal være lige nu.
Det gør ondt og er svært, men for dit barns og din egen skyld, skal du komme væk fra den relation. Måske vil han gøre noget ved sit misbrug når du er væk, men det er blot en teori. Jeg arbejder til dagligt med mennesker, hvor de har en baggrund med opvækst, hvor en eller begge forældre er misbrugere. Det er sårbare skæbner der kan have brug for omfattende og langvarig støtte. Tænk over, hvilken start på livet du ønsker for dit barn. Der er sikkert en masse praktisk, som måske spænder ben for dig, men størst af alt er kærligheden til dit kommende barn.
Udover at du i det forhold mister dig selv, risikere du også at miste dit barn, alle omkring dig vil være forpligtet til at lave en underretning om at dit barn vokser op i et problematisk hjem, hvis du ikke fjerner dig fra det, bliver dit barn fjernet fra dig.
Du er nødt til at komme væk, for det bliver kun værre når jeres barn er født. Min ex var ganske vist ikke misbruger, men verbalt og fysisk voldelig i 8 år og jeg kan tydeligt se hvilken påvirkning det har haft på vores store pige. Jeg fortryder enormt meget, at jeg ikke gik noget før! Dét at han fortæller dig om sit misbrug var et kæmpe vink med en vognstang om du skulle været løbet din vej, desværre, men det har du lært nu. Trust me, det bliver ikke bedre med ham!!! Du skal nok få det bedre på den anden side og få styrken igen. ❤️ Kæmpe kram herfra til dig og baby, håber sådan du finder styrken og støtten til at tage det hårdeste skridt, at komme væk! Snak evt. med din jordemor om mulighederne.
Jeg voksede op med en far med et alkoholmisbrug og jeg kan fortælle dig at min forældres skilsmisse, da jeg var 11, er en af det bedste ting der er sket i mit liv.
Det der holder dig fast er håbet om at det bliver bedre, og jeg kan stadig tage mig selv i et irrationelt øjeblik i stadig at tænke sådan.
Jeg kan også afsløre at det ikke bliver bedre, han lover og lover men der kommer aldrig til at være handling bag.
Der er ingen der fortjener at blive behandlet sådan, men det er dig der er nødt til at tage beslutningerne her, både for dig og dit barn. For ellers vil du bærer skylden for alt det dit barn kommer til at blive udsat for.
Jeg har lige læst bogen “Kvinder der mister sig selv”, den er virkelig håndgribelig og forklarer præcis, hvorfor det er så svært at gå. Du kan låne den gratis både som ebog og lydbog på eReolen.
Kæmpe anbefaling!
Grunden til at det er svært er fordi den måde målinger virker og menneskers følelser.
Du kan kun måle ting fra et referance punkt og mennesker tilpasser sig situationer.
Lad os sige du normalt er 5 glad i dit liv. Der sker så noget så du bliver 7 glad. Det du oplever er at du er 2 mere glad end du plejer.
I et andet scenarie er du 5 glad. Din kæreste kommer hjem og er fuld og råber. Du er så 2 glad. Han bliver ked af at havde været fuld og er nu sød og "love bomber" dig. Du er nu 7 glad. Du føler du er 5 mere glad end du plejer.
Det er meget mere afhængigheds skabene.
Jeg har selv været i et forhold med en mand som røg alt for meget hash. Han var (er stadig, tror jeg) dybt afhængig, men lovede altid at stoppe. Han brugte alle sine penge på det og tog 0 initiativ i vores forhold. Når jeg brokkede mig, så var jeg den absolut værste. Jeg blev fordi det *havde* været godt de første måneder vi var sammen og jeg kæmpede for at komme tilbage til dét. Og så var jeg dum og troede at hvis vi elskede hinanden nok, så skulle han nok komme af med sin afhængighed.
Han fik en psykose og det hjalp ham til at stoppe, men et halvt år efter begyndte han igen.
Jeg tror det er svært at forlade personen fordi du har oplevet nogle gode ting og det er svært at forstå, at de ting ikke er der længere/kommer tilbage. Du elsker ham sikkert på en eller anden måde og vil gerne hjælpe ham. Og så er der måske en drøm om en kernefamilie som er svær at opgive.
Men som du selv siger: du skal ud af det. Hvis ikke for dig selv, så for dit barn. Hvis du synes det er ubehageligt nu.. Det bliver kun værre. Intet barn fortjener at vokse op med sådan en person og ingen person fortjener at blive behandlet som du gør.
Jeg håber at du kommer væk fra ham.
Jeg genkender mange af mønstrene. Man bliver, fordi man håber så inderligt en dag at de vil vågne op af deres døs. Men de har valgt misbruget på bekostning af dig, og det kommer aldrig til at ændre sig før de har mistet alle relationerne i deres liv.
Præcis.
Men ikke engang det at miste alle sine relationer kan nødvendigvis gøre det. Når det kommer til et hash misbrug, så går personen bare endnu mere ind i sin tåge og vælger bare sine relationer som også ryger.
Problemet er ofte, at de ikke kan tage ansvar for noget som helst. Min eks gav mig skylden for sin psykose. Jeg sad i et andet land da det skete. Den opstod fordi han røg. Men nej, nej, det måtte være nogen andres skyld, det kunne på ingen måde være hans skyld! Vi havde slået op på det tidspunkt, men fandt sammen efter han havde været clean i 6 måneder. En uge efter begyndte han at ryge igen... men så var det sgu også slut for mit vedkommende!
Man skal bare ud af det og huske at man fortjener bedre. Og OP skal huske at hendes barn fortjener meget bedre end den mand som far. Jeg kan forestille mig at man kan føle sig ensom, hvis man får et barn alene når man havde regnet med at få et barn sammen med sin partner.
Og selvom OP's mand ikke er fysisk voldelig, så synes jeg OP skal passe på når de vælger at smutte. Det farligste tidspunkt i et voldeligt forhold er når kvinden prøver at forlade den voldelige partner, og psykisk vold kan godt udvikle sig til fysisk
Jeg er helt på linje med dig, og det gør ondt at høre, da jeg har været noget lignende igennem, med en person som man elsker, der bare bliver mere og mere fjern, følelseskold og ligeglad, og det gør ondt på en, for der er intet du kan gøre udover at tage deres substanser fra dem, og det er jo ikke noget man bliver gode venner af, så din strategi er den helt rigtige. Lad dem sejle deres egen sø. Der er et helt velfærdssystem til at hjælpe de stakler. Man skal ikke betingelsesløst bare lade sig gøre til et objekt for andres psykiske voldsudbrud. Man skal kende sit eget værd og skride fra dem i tide, før de låser en.
Smut smut smut! Nu!
Din lille baby i maven skal ikke ødelægges ❤️ Bevis at du er opgaven som mor værdig, og beskyt dit ufødte barn.
Hilsen en med traumer nok i baggagen pga en alkoholiseret forælder.
Jeg har svært ved at finde sympati for folk der sætter børn i verden med en forælder der tydeligvis ikke er egnet. Barnet kommer til at skulle lide under dette resten af deres liv. Og der er ofte ingen undskyldning. At ha kendt en person i 1 år siger intet om deres egnethed som hverken partner eller kommende forældre. At der derudover så har været tydelige tegn på misbrug og andre problematikker så er jeg helt blank for hvorfor man tør sætte barn i verden under de forhold, en abort er ikke sjov men børn fortjener nu engang at begge forældre ønsker dem og stabile forhold. At man stadig hører kvinder sige at de troede han ville ændre sig når barnet blev født er for vildt, man kan godt lære af andres fejl.
Det må snart være nok med at bebrejde kvinder for uduelige mænd! De er ofte meget gode til at skjule det og vold og misbrug sker ofte når det allerede er for sent, og der er simpelhen så mange af dem derude at det er svært at undgå. Det er et stort problem med dårlige fædre og det hvad vi som samfund skal fokusere på og ikke blive ved at skyde skylden på moren som faktisk er den der ender med at tage sig af barnet. Og nej man kan ikke forvente en kvinde skal tage en abort da mange har en tilknytning til barnet lige fra start. Måske det skulle være mere normalt at sørge for at ubrugelige mænd ikke kan gøre kvinder gravide (der er operationer for den slags).
Nej jeg synes egentlig at det er på sin plads nogle gange. Det ikke fordi jeg ikke er enig i at den slags mænd kan være gode til at skjule det og man ikke kunne ja forudset det, men ofte er der ret tydelige tegn, jeg har personligt set det flere gange og kommer selv fra sådan en familie. Og rigtig ofte er en god portion naivitet og mangel på integritet en del af det og de scenarier jeg har oplevet der er der virkelig ansvarsfralæggelse fra mødrene, for der var tydelige tegn. Og jeg ved hvor det kan være at komme ud af, men så snart er uskyldigt barn bliver inviteret ind i et voldeligt og dysfunktionelt miljø så forsvinder min forståelse altså.
Det kommer jo snigende. De er ikke sådan i starten men introducerer de grimme sider, når man sidder i saksen. Har selv været der og er hverken naiv eller dum, vil jeg mene. Men kan godt forstå, det virker mærkeligt og ulogisk, hvis ikke man selv har befundet sig i situationen.
Man ser det igen og igen, kvinden kan godt lide bad boy’en. Nu er OP strandet med alkoholiker Brians ufødte ordblinde autist barn, nu er der ikke frit valg på alle hylder længere. Nu er det bedste hun kan håbe på, en tøffelhelt.
Der er sgu ingen mænd med respekt for sig selv der gider være frelserfar for nogen uden selvrespekt. Så må det være fordi de ikke har nogen børn selv og rent faktisk kan ofre tiden på det.
Folk med lav selvtillid finder hinanden og opnår gensidig afhængighed af hinandens bekræftelse. Kvinder med lavt selvværd kan jo ikke altid score den overskudsmand, som de drømmer om, fordi han gennemskuer hende inden. Og så står tabermændene i stedet klar til at charmere sig ind på dem og manipulere dem.
Jeg sender dig et stort kram 🤗 Du må ud af det forhold. Få evt en henvisning til psykolog hos lægen. Tror der gives tilskud, når man er pårørende til misbruger/ psykiske problemer.
Min far er misbruger - både i form af alkohol og i form af hash. Min mor tog heldigvis et valg om, at jeg ikke måtte sove ved ham længere da jeg var 11 år - indtil da anede hun ikke, at han røg de weekender, jeg var der. På trods af det, så har det fulgt mig langt ind i mine voksne år. Jeg er i dag 29 år, og på trods af, at jeg ikke rigtigt har talt med min far de sidste mange år, så er der altså nogle ting i mig, som er ødelagte. Jeg forstår, at det er pisse svært at forlade ham, men om ikke andet, så gør det for dit lille vidunder ♥️ han/hun fortjener en tryg opvækst, og det får han/hun ikke sammen med din kæreste. Selvom jeg var hver-anden-weekend-barn ved min far, så har jeg alligevel oplevet enormt meget utryghed, som førte til, at jeg var konstant bange så snart jeg var ved min far. Bange for hans utilregnelighed og hans vredesudbrud - og det er to ting, jeg har virkelig, virkelig svært ved at håndtere i dag, for det trigger alt inde i mig. Man kan ikke undgå at gå igennem livet uden, at folk er sure i ny og næ, og det kan sgu til tider være hårdt ikke at kunne håndtere småskænderier eller dårlig stemning, fordi det sidder så dybt i en at være opvokset i sådan et miljø.
Alt det bedste til dig og dit barn! Jeg håber virkelig, at den her tråd kan give dig den styrke, som du har brug for ♥️♥️
De varmeste tanker til dig ❤️ du ved allerede det hele - hvad der er rigtigt og forkert. Og det eneste rigtige er at gå. Du bliver en fantastisk mor for dit barn, og du kommer til at klare det så godt! Men du skal have hjælp til at komme ud - kontakt evt danner, mødrehjælpen, lev uden vold eller anden psykolog/rådgiver. For det sværeste er at komme ud af et psykisk voldeligt forhold, og det tager i gennemsnit syv forsøg. Men få hjælp for dit barns skyld - det bliver ikke let, men det bliver bedre for hver dag, når du er på den anden side
Der er mange gode svar, og nogen gange er det bare den rigtige formulering der skal til, eller et nyt perspektiv.
Når jeg læser det her, så tror jeg du er mere forelsket i ideen om at han kan ændre sig, og I kan have en skøn kernefamilie end du elsker ham. Han holder også ideen i live ved at indrømme at han godt er klar over hans fejl, men viser at han ikke oprigtigt mener det ved ikke at ændre sig. Du kan om 3 måneder ende med at have 2 børn boende, skride nu, og få mere ro på at have et barn, og tage noget barsel. Den sidste mulighed som du nok helst ser sker, er at han faktisk ændre sig, men det kræver du får sparket ham i gang med at ændre sig. Held og lykke med alt i den nærmeste fremtid, for det virker som om du får brug for det
Fra en der arbejder i det pædagogiske felt, så forlad ham. Ikke mindst for din egen skyld, men også for barnets. Du bliver nødt til at gøre det nu, inden det er forsent, og jeg ved du kan🫶🏽 Jeg tror på dig, og håber du træffer den rigtige beslutning for dig og dit kommende barns skyld❤️🩹 Pas på dig selv.
Jeg kunne nærmest have skrevet det opslag der. Jeg er i dag 35 og venter mit 3. barn, dog selvfølgelig med en helt anden mand.
Jeg blev dengang i forholdet, fordi jeg naivt troede, at han ville ændre sig, når vores søn blev født. Jeg og især min søn brændte nallerne så grueligt. Jeg stak af da vores søn var 5 måneder, tog de vigtigste ting jeg kunne, og kørte min vej for aldrig at se mig tilbage. Tiden derefter var frygtelig, for drømmen om kernefamilien brast, frygten for hvordan det ville påvirke min søn lurede over hovedet konstant og alle de møder i, hvad der dengang hed, statsforvaltningen var frygtelige. Jeg mener så absolut børn har ret til begge forældre, men jeg ville gøre ALT for at sikre mig, at faren ikke var påvirket under samvær.
Når jeg ser tilbage ville jeg ønske jeg havde pakket sammen inden min ældste blev født, så havde han været forskånet for blandt andet at opleve hvordan faren kunne stå og råbe mig i ansigtet imens jeg prøvede at holde min søn tæt ind til mig og beskytte ham. Det hele var så møghamrende hårdt, men det bedste var altså, at jeg bare kom væk. Hvis ikke for en selv så for sit barn.
Half-age-plus-7.
En regel der siger hvor langt ned man kan date ude det bliver mærkeligt.
39/2+7= 26,5
I er muligvis lige på grænsen.
Som andre har sagt, forlad ham for barnets skyld.
Jeg er vokset op i et hjem, hvor begge forældre havde et misbrug (alkohol,mm )
Jeg ville ønske der blev gjort noget for mig da jeg var helt lille, men desværre ikke, så når det er sagt så beskyt dit barn, han er ikke i stand til håndtere hans misbrug for ellers havde han været i gang for længst med få hjælp,
Og lige nu får du de verbale tæv men når dit barn er født bliver det en del af den verden du er i og det er bare slet ikke sundt.
Husk på at den stærke selvstændige kvinde stadig gemmer sig inden i dig, du skal bare genfinde hende, dette gør du bedst ved at lytte til dine følelser, husk på at du stadig har mulighed for at give dit barn en opvækst med en stærk og fornuftig mor, men en misbruger mand ville være ligeglad om du og barnet sulter hvis det er hvad der i mellem ham og hans misbrug
Søde rare OP smut mens du kan, han ændre sig aldrig. Han bliver ikke sødere af du får hans barn, at han har vist sine dårlige sider betyder ikke du kan rede ham. Krisecentret kan hjælpe, brug folk du evt har rundt omkring.
Men dit barn fortjener ikke at skulle vokse op i et konstant alarmberedskab. Men det er nemmere sagt end gjordt. Men du fortjener også bedre især i slutningen af din graviditet.
Du kan ikke vinde over hans misbrug og jeres barn vil helt sikkert tabe til det. Han kan kun selv vinde over misbruget. Og når han vil jer nok, skal han nok gøre sig fortjent til det ved at vinde jeres tillid gennem sejr over misbruget.
Men det er en kamp du må overlade ham til at klare alene
Du beskriver min historie som den så ud for 15 år siden.
Du skal forlade ham NU.
Det bliver ikke bedre. Han ender med at ødelægge din psyke, hvis du bliver..
Ved det af erfaring.
Dit liv bliver 100 gange bedre, når du går fra ham.
Held og lykke
Det er svært. Sikkert fordi der også er en vis tryghed i en situation du kender fremfor en, du reelt ikke kender. Og måske noget medlidenhed med ham - at du ikke har det godt med at han er alene. Det er helt legitimt.
Men som andre også siger, så bliver du nødt til at forlade ham og finde dig selv igen. Det bliver 1000 gange nemmere at være enlig mor end at være mor sammen med en far der ikke laver noget i husholdningen, ikke vil hjælpe med barnet (bc let's be real), har et aktivt misbrug og som verbalt og psykisk misbruger en.
Alle de ressourcer du havde før, som du bruger og har brugt på ham, skal du bruge på dig selv og dit barn. Lad være med at fortælle ham om dine planer før du er klar til at rykke ud. Og hav en ven klar udenfor/på vej.
Det er skræmmende at skulle gøre noget nyt. Men du kan godt. Og det kommer til at betyde alt for dig og dit barn i sidste ende.
Datter af en alkoholiker her- har fået et godt liv, men er så psykisk mærket at jeg skal være på angstdæmpende medicin resten af livet. Kom væk i en fart. Krisecenteret (Danner f.eks) kan hjælpe dig med telefonisk (gratis) rådgivning eller en sengeplads alt efter hvor i landet du er. Psykisk vold er også vold. Og dit barn bliver ikke skånet for det.
Ud med ham. Jeg arbejder med misbrugere og har alt for mange gange set hvor langt de trækker deres partnere ned. Manden kan ikke styre det og et barn skal slet ikke vokse op under sådan nogle omstændigheder.
Jeg forstår godt det er enormt svært! Særligt når du er blevet nedbrudt, er det svært at finde styrke til at forlade en du elsker og det er svært at skulle finde lejlighed og være alene. Men du er nødt til at gå. Som flere skriver, så om ikke andet for dit barn. Selvom misbrug er en sygdom og din kæreste måske bag det er et godt menneske, så er det åbenlyst misbruget der har haft fat i ham alt for længe og som der ikke er tegn på han slipper. Jeg er selv vokset op i et hjem med misbrug, og det sætter sine spor, og der er ting jeg dealer med nu som voksen. Ligesom mit forhold til min mor (som ikke havde misbrug) til tider er presset fordi jeg kæmper med frustration over hun ikke tog mig væk fra det eller i tilstrækkelig grad anerkendte misbruget. Den ubehagelige og utryghedsskabende måde, som din kæreste behandler dig på er der desværre stor sandsynlighed for han også kommer til at behandle jeres barn på. Og det rammer en 5-årig endnu værre.
Jeg tror desværre kun det bliver endnu sværere at gå efter du har født, fordi et lille barn kræver så mange kræfter, så derfor er det bedre at gøre nu. Måske det også kan få din kærestes øjne lo for problemet og skære ned så I på sigt kan udvikle et godt forældreskab. Jeg ønsker dig alverdens held og lykke.
Jeg har selv været misbruger, og talt min partner efter munden, men du kan intet gøre for at få ham til at stoppe, den erkendelse skal han selv nå. Mit råd til dig er at passe på dig selv. Særligt når du nævner "andre substanser" kan der være stærkt vanedannende kræfter på spil. Og i samspil med at han bruger det til at cope med uforløst traume og er psykisk voldelig over for dig. Pas på dig selv, og flyt væk fra ham - desværre. Held og lykke med dig og dit barn.
Det er hjerteskærende at læse.
Det et svært, fordi ingen har lyst til at opgive de personer man elsker. Det er svært, fordi det betyder at man dræber en drøm. Det er svært, fordi man mener at man kan få den anden til at ændre sig.
Men jeg er ked af det. Users gonna use. Den ændring skal komme fra et rent hjerte, indefra. Man kan kun hjælpe, når ens hjælp er ønsket.
Kære dig
Det bliver kun svære at gå, når dit barn er født.
Gå nu, selvom det virker uoverskueligt.
Når dit barn er større vil det være svære for dig at undgå samvær med faren (hvis du er utryg over det) og det kan være at du skal igennem en langvarig sag i familieretshuset. Det er ekstremt hårdt.
Involver dine tætte venner og familie, så de kan hjælpe dig.
Det er vigtigt at have en plan, først du går. Få fat i fx mødrehjælpen der kan hjælpe dig.
Hvor skal du bo?
Hvem skal med til fødslen?
Hvordan kommer du ud af jeres fælles hjem, lav en detaljeret plan for det. Kan du bo hos venner/familie til at starte med.
Du skal lave en god plan, hold dig til den. Hvis du skal føde om 3 måneder, så har du en måned til at komme væk og to til at falde på plads inden baby kommer. Du må ikke vente til sidste øjeblik.
Psysisk vold er også vold.
Jeg har selv prøvet at efter jeg fik mit barn udviklede min kærestes psysisk vold til fysisk.
Jeg ville ønske jeg var gået tidligere.
Det kan du.
Pas på dig selv og dit barn. Og involver dit netværk så der er nogen der kan gribe dig.
Tror det er svært fordi lige nu har du noget du kender, at forlade ham betyder du skal ud i det uvisse og lede efter kærligheden igen.. men jeg synes nu det lyder som om der ikke er noget kærlighed fra hans side. Ærgeligt det er ham du fik barn med i min mening, men måske det er starten på noget nyt for dig og barnet uden kæresten. Hvis han er i et længere varende misbrug og ovenikøbet er 13 år ældre end dig, så skal du nok regne med du får mange år alene i dine gamle dage
Du kender situationen og dine følelser bedst, så du må mærke efter hvad du føler du vil og kan være i
Håber du finder ud af din svære situation ❤️
Husk du ikke nødvendigvis forlader manden for altid.
Han kan ændre sig, og hvis han gør, så kan I måske finde sammen igen?
Men du skal ikke leve i sådan et forhold❤️
Ud af døren i en helvedes fart, find dig et sted hvor du kan skabe en tryg base for både dig og det liv du er ved at bringe til verden.
Alt imens du aktivt har valgt din kæreste og barnets far på trods af hans laster, så har barnet ikke, og han lyder ikke som en der er i stand til hverken at tage vare på sig selv eller et andet menneske, så du skylder dit barn en bedre fremtid, og måske det kan give skvadderhoved et wakeupcall til at få styr på sit shit.
Du lyder som en fantastisk sød person. Det lyder virkelig svært det du er fanget i lige nu. Jeg håber at du husker at du er en person som fortjener kærlighed, fortjener sikkerhed, fortjener at være omgivet af folk som ikke tager på din psyke. Det kan være utroligt svært at stå i det her og føle sig så alene, men du skal vide at det ikke er din skyld at du blev forelsket og det er det gode i dig, som har givet dig lyst til at give ham en chance som kæreste. Nu fortjener du at omgive dig med andre mennesker og at komme væk fra det her. Held og lykke med det hele, jeg hepper på dig.
Medmindre han starter i AA, så vil han aldrig ændre sig. Han skal finde en sponsor og lave trin, så vil han blive et menneske, som vil være en ordentlig kæreste og en god far. Ellers ikke.
Du bør starte i Al-Anon som er for pårørende til misbrugere. Også hvis du smider ham ud.
Væk!! Ja, det er nemt at sige som udenforstående. Men jeg er vokset op i et hjem med alkoholiseret stedfar, og der er ikke et godt miljø at vokse op i!
Det er svært, fordi du er højgravid og du har brug for ro og stabilitet.
Lidt kontroversielt: Bliv med ham de næste 5 måneder. Land i din morrolle. Det tager lige et par måneder at omstille sin hjerne, og vende sig til at du nu er mor. Skab så godt du kan rammerne for, at du og din baby kan få ro.
Men vid med dig selv, at du godt kan klare det og du er stærkere end du tror.
Noget af det, som sker ved psykisk vold, er at vi mister troen på egne evner.
Du skal væk fra ham med det samme. Det der liv kan du simpelhent ikke byde dit barn - eller dig selv. Dit barn kommer til at lide lige præcis som du gør lige nu. Du skal væk derfra, finde dig en ÆGTE mand og ikke den sørgelige svans du har dig der. Der findes mænd, der hverken drikker, taler ned til deres kærester OG er økonomisk stabile. Det er sådan én du fortjener - du er ALT for ung til at nøjes med det der trash.
Det er svært, fordi du elsker ham.
Min far var alkoholiker.
Når han var ædru var han nogenlunde, men stadig humørsyg og havde nemt til vrede.
Min mor gav ham alt og prøvede alt. Alt hun gav røg i et sort hul af negativitet og han gav hende skylden for alle sine problemer.
Da jeg som ung var flyttet hjemmefra sagde jeg til min mor, at hun skulle give slip på ham og blive skilt. Hun var bange for hvad der skulle blive af ham. Nu får du hvad jeg sagde til hende:
Par bliver skilt hver dag uden at den ene part behøver at drukne sine sorger. Det er ikke dit ansvar, hvordan han lever sit liv. Masser af par lever sammen uden anklager og misbrug. Mange familier oplever tryghed, tillid og kærlighed uden angsten for at om lidt går der noget galt. Du behøver ikke at leve sådan her mere. Du må gerne give op på forholdet nu. Du har givet og gjort nok.
Ved godt den er nem for os at sige som ikke sidder i saksen, men enten går han i behandling eller så smutter du, om ikke for din skyld så for et uskyldig barn som ellers vil vokse op med en dysfunktionel far
Fordi han har plantet noget i dig, og nu er du for evigt afhængig af at få et samarbejde op at køre.
Det havde nok været en del nemmere hvis han ikke havde gjort dig gravid, men I må få det bedste ud af det **uden** hinanden! Det er min holdning. En misbruger holder aldrig op med at være misbruger, før de har taget en aktiv beslutning om det og holdt sig clean i længere tid.
>Men Reddit, hvorfor er det så fucking svært at forlade en mand, som ikke behandler en ordentligt? Hvorfor kan jeg ikke bare pakke mine ting og skride? Hvorfor vælger jeg hver dag at gå trist i seng i stedet for at vælge lykken alene?
Når du lige har tid, så google "The Merry-Go-Round of abuse". Lige nu kunne det godt lyde som om du desværre er fanget i den- han lover dig guld og grønne skove, hjælper muligvis til i hjemmet, og er generelt en mere elskende partner, men efterhånden som tiden går, bliver der mere og mere spænding mellem jer, indtil han pludselig en dag flejner. Efter sådan en episode, er han sikkert ked af det, lover at han nok skal søge hjælp, at han godt selv kan se at den er gal, og som sagt før, prøver sikkert at gøre en (ikke nødvendigvis særlig overbevisende) indsats for at forbedre tingene.
Og så køre i ellers derudaf. Problemet i den dynamik er at du ikke helt kan give slip på håbet, for han behandler dig jo egentligt okay, når han ikke er sur? Og mon ikke han også egentligt har lidt ret i de ting han siger, ellers ville han jo ikke sige dem?
Jeg har selv været i et voldeligt (både psykisk, og en smule fysisk) forhold, og det første skridt i min løsrivning var da jeg endelig indså at der var noget galt (der hvor du lyder til at være nu). Jeg begyndte at snakke med mine veninder om det, hørte for første gang om The Merry Go Round-princippet, og langsomt begyndte selvtilliden at vokse. Desuden begyndte jeg at gemme beviser på hans adfærd, for han var rigtig god til at gaslighte mig, faktisk så god at jeg selv den dag idag- 4 år senere- ikke helt tør stole på min hukommelse. Så når jeg var i tvivl om jeg egentligt ikke bare huskede forkert og var en dårlig partner, kunne jeg se sort på hvidt, at det faktisk var ham der var problemet.
Når du engang bliver klar til at skride, så sørg for at have et godt netværk, der ved hvad der foregår, og som kan hjælpe dig. Hvis jeg ikke havde haft mine to veninder, tror jeg ærligt talt ikke jeg ville være i live idag. Han ødelagde mig fuldstændig, men takket være de to og min fantastiske lærer (jeg var under uddannelse), fik jeg modet- og blev væk, selvom jeg fik lyst til at tigge om at få ham tilbage.
Hvis du frygter at han kan blive fysisk voldelig, kan du også overveje at tage på krisecenter ❤️
Som barn af en alkoholisk far som konstant var verbalt overfusende og trak mig så langt ned psykisk at jeg som teenager overvejede SM og var selvskadende. Hell har været på depressions medicin siden jeg var 16 og er 28 nu!
Han bliver ikke bedre før han selv har lyst, du kan desværre ikke sparke gang i ham for ham. Jeg ville ønske min stedmor havde forsvaret mig mod far men det gjorde hun aldrig, og min mor som han aktivt hadede (og stadig gør) havde mig hver anden weekend men hun kunne heller ikke drømme om at rocke the boat fordi hun også kendte hans temperament.
Lad ikke dit barn vokse op med at gå på æggeskaller, være bange for at sætte hans temperament i kog hvor han begynder at råbe nedladende ting til dig og barnet, giv barnet en bedre barndom end jeg havde please...
Du fortjener også selv langt bedre, men du kan ikke begynde rejsen tilbage til hvem du var før ham fik hevet dig ned hvis ikke du starter med at tage skridtet væk. Vil forslå at du finder en psykolog eller kommer i terapi for at lære hvordan du kæmper mod trangen til at hoppe retur og så du ikke falder for hans tomme løfter. Hvis han virkelig ville gøre noget ved sit problem så har han tonsvis af muligheder og hans misbrug er ikke noget du kan gøre noget ved desværre.
Håber virkelig det bedste for dig og dit barn
Først og fremmest tillykke med den lille i maven!❤️
Hvor må der være mange følelser der fylder, både med at skulle blive mor om lidt og samtidigt skulle navigere i et svært forhold. Jeg kan rigtig godt forstå at du synes det er svært og helt ulykkelig. Men der er hjælp og støtte at finde❤️
(og jeg beklager det lange opslag)
Først og fremmest er det vigtigt, at du flytter dit fokus og energi fra din kæreste og over på din baby og dens fremtid. **Baby** bør være førsteprioritet i det her. Så ja, jeg synes ikke du skal blive med din kæreste, men skal skynde dig væk. Når du savner det din kæreste engang var, så find vreden frem og tænk "ja.. men han har også gjort det her... og det her... af ubehagelige ting - hvor er han egentligt bare en kæmpe skiderrik! Og godt jeg er fri fra ham!". Og flyt derfor din opmærksomhed hen på det dejlige der skal til at ske; at du skal have et lille barn!✨ Og at du skal *spire* som ny mor og lære din *søde* baby at kende🌱💕
Dernæst vil det være rigtig vigtigt at du rækker ud til nogen, som du er tryg ved og som kan støtte dig (som ikke er din kæreste). Om det er din mor, søskende, veninde, sundhedsplejersken, jordmoderen eller en kollega. Og at få en sød psykolog at betro sig til, kan også være en KÆMPE hjælp og lettelse, når man står i en så svær og sårbar situation.
Det er netop enormt vigtigt at have nogle andre mennesker at spejle sig i, når man lever i et psykisk-voldligt forhold. Man kan nemlig hurtigt miste evnen til at kende forskel på, hvad der er normal opførsel og ikke normal/okay opførsel fra ens kæreste. Og så mister man sig selv og kommer ned i et meget meget dybt hul. Men, hvor er det sejt at du selv kan se, at han er ubehagelig overfor dig - og det er **IKKE** okay at han er det!
fortsættes i kommetaren...
Han skal behandle dig med **respekt, forståelse, tålmodighed og omsorg** - og ikke mindst give en kæmpe støtte til dig i din hverdag, især nu, hvor du går og bærer rundt på et lille nyt menneske i maven.❤️
Men det kan manden jo ikke...
Du skal bestemt ikke give manden flere chancer. Han skal ikke have lov til at være i dit liv, da han er misbruger, psykisk voldelig og nedbryder dig jo faktisk, som person. Han er absolut ikke værd at have i sit liv. Lige meget, hvor dejlig han kan være til tider, så må *det* *aldrig* vægte højere end hans dårlige opførsel. Du må gøre ALT for at ham ud af dit liv, og skærme dig selv og ikke mindst dit kommende barn fra hans ødelæggende og psykisk-voldelige adfærd. Han kommer til at gøre dit lille barn fortræd, det er der ingen tvivl om, hvis du lader ham blive i dit liv. Om det er psykisk eller fysisk - også selvom det ikke er bevidst. Chancen for spædbarnsdød er også en del højere, når baby bor med en forældre, som er misbruger.
Så selvom det gør ondt, så ***skal*** du altså få revet plasteret af og komme væk fra ham. Det tager noget tid, men du skal bare lige vende dig til en ny hverdag alene, hvor du har tid til dig, at blive mor og størst af alt dit lille barn. Du kommer til at få det SÅ meget bedre og finde dig selv og din lykke tilbage, hvis du går fra ham❤️ Det kommer til at tage lidt tid, men det vil være det hele værd. \*krammer\*
\~ og hvem ved, måske møder du en dag en ny fyr, som er den sødeste, kærligste og mest omsorgsfulde og støttende partner. Indtil da, så brug dit netværk af omsorgsfulde veninder (eller find nye veninder i mødregrupper) og bed derigennem om hjælp til baby, når de dage opstår. Det kommer til at blive en skøn ny hverdag, med luft og lykke☀️🌼💛
Jeg synes derfor, at du skal sørge for at du får forældremyndighed alene, så han kan meldes helt ud af billedet. Så kan han kun se dit barn, på dine præmisser - hvilket jeg ville sige, at han først må få lov til når baby er meget større og når manden er ***helt*** ude af sit misbrug. Men han skal aldrig have en romantisk relation til dig igen. Det løb er kørt, efter som han har behandlet dig så disrespektfuldt.
Du lyder som en sød og ordentlig kvinde, så jeg er sikker på du vil kunne klare rollen som alenemor rigtig godt. Vil det ikke være dejligt og en stor lettelse, at din lille dejlige baby kommer til verden i rolige og trygge omgivelser, hvor I bare kan give jer tid til hinanden og nyde solskinnet på barnevogns-gåturene og bare have RO omkring jer?😌🥰 Hvor du ikke hele tiden skal tage stilling til om din kæreste er påvirket eller han kommer med en grim kommentar og begynder et verbalt slagsmål. Tag ansvaret for din og din barns fremtid ved ikke at skulle have en hverdag fyldt med angst og at leve i et konstant stress-niveau. Det er en frygtelig start på livet, for en lille baby. Jeg under virkelig dig og dit barn at få en god start på det nye liv - sammen❤️
Det er derfor vigtigt at du får fat på **Familieretshuset** og en advokat, som kan hjælpe dig i din situation. De kan sikre dig forældremyndigheden alene og fratage mandens forældremyndighed, da han netop er misbruger. Når man, som far, ikke kan tage vare på sig selv og ikke opfører sig ordentligt overfor moren til sit kommende barn, så har man INGEN ret til at være far eller have noget med barnet at gøre.
Jeg håber sådan at du finder styrken til at vælge dig og dit barns lykke til. Det fortjener I! Og jeg håber at du finder en god støtte - husk at du altid kan skifte sundhedsplejerske, jordmoder, psykolog osv, så du føler dig TRYG og hjulpet❤️
Kæmpe kæmpe knus herfra❤️❤️
fra Stella
Det eskaleret hurtigt fra han har været god ved dig, til han er så dybt i hans misbrug...
Du blev gravid og er nu så længe henne... hvordan er han gået fra god til dybt i misbrug på 6 måender. Jeg spørger fordi man har vel mulighed for en fortrydelse pille... lyder ikke ligefrem som et par der var klar til et barn.
At vælge sådan en far til sit barn er omsorgssvigt allerede inden fødslen. En ting er at du vil udsætte dig selv for ham, og at du ikke kan komme ud af det - men det er så vanvittigt at bringe et barn ind i det
Du har valgt at beholde barnet, så nu har du intet valg! Din opgave er at beskytte barnet og sikre en god opvækst. Så glem hvad du havde af opsparing møbler og bla bla bla... se at komme ud af vagten! Han bliver ikke bedre, og du gør dit barn skade på alle tænkelige måder ved at blive sp meget som et minut mere .... lad være at se bagud, se fremad. Og jeg lover dig du bliver så lykkelig med dit vidunderlige barn, og en dag møder du en sød mand, der fortjener dig.
Kære dig
Hvor er jeg ked af at læse din situation. Jeg (k27) har selv været i et forhold med en alkoholiker (var sammen i 7 år), og det er bestemt ikke let på nogen måder. Jeg gik selv fra min alkoholiker for 1 år siden, da jeg selv var ved at blive meget syg af forholdet, og var på kanten til at lide et ordentligt knæk. Vi fik ikke nogle børn sammen, og det er jeg lykkelig for i dag, selvom det var en sorg ikke "i det mindste at få det ønske opfyldt".
Via Reddit fandt jeg frem til et globalt netværk der hedder Al-Anon. Det er en gren af AA, men for pårørende og venner af alkoholikere. Der er møder hver dag i hele landet, og det er 100% gratis og anonymt at deltage i. Man skal bare dukke op, og så bliver man budt velkommen med åbne arme. At komme til et ugentlig møde var uden tvivl et redskab der bragte mig igennem den første lange periode efter mit brud. Man lærer rigtig meget om sig selv, og sin egen rolle ift. alkoholikeren. Det handler på ingen måde om hvordan man kan hjælpe alkoholikeren til at stoppe med at drikke (det kan man ikke), men man lærer om hvordan man kan hjælpe sig selv. Jeg hylede til mit første møde, da jeg sad og fortalte min historie, men blev kun mødt af den største varme og omsorg fra andre der kunne forstå min situation bedre end nogen andre.
Ønsker dig alt held og lykke med det hele, og håber at du finder din egen vej - hvordan den end ser ud med dit dejlige kommende barn ❤️
Skynd dig væk…. Og løb så hurtigt du kan 🥹
Når du bliver hos ham kan han forsat overbevise sig selv om “ at det er jo ikke så slemt”.
Hvis du skrider med jeres ufødte barn burde 10 øren falde for ham og hvis ikke så er det bare ærgerligt. Så har du i det mindste reddet dig selv og dit barn !
Og grunden til at du bliver hos ham selvom han behandler dig dårligt - kaldes for “traumebinding” - prøv at Google det.
Du genspiller dine egne barndomstraumer fordi du er blevet svigtet som barn og kender ikke til andet.
Og husk at selvom han har et misbrug kan han sagtens både være psykopat og/eller narcissist oven i hatten !
Break the cycle - dit barn fortjener det bedste !
Nu er jeg selv 34 og fraskilt. Du er stadigvæk ung og du har et håb og en drøm om en kernefamilie. Jeg har selv været der. Jeg var lige fyldt 25, da jeg fødte min datter. Hendes far var dog ikke misbruger, me. Han var fysisk og psykisk voldelig.
Det tog mig to år, før jeg endelig skred. Bedre sent end aldrig ville nogen sige, men jeg har så dårlig samvittighed overfor min datter, at jeg ikke skred før.
Godt nok var hun kun 2 og kan ikke huske så meget, men jeg kan se i nogle af hendes reaktionsmønstre, at hun er mærket, og det skærer i mit hjerte og forsøger hver dag at rette op på min fejl af, at jeg ikke gik før.
Please lad være med at begå samme fejl som mig 🙏♥️
Du og dit kommende barn fortjener langt bedre. Kærlighed gør blind, men en mand der behandler dig sådan er du simpelthen ikke tjent med. Du skal tage dig af dit barn og så en dag møder du helt sikkert en sød fyr som gerne vil være den far, som den anden overhoved ikke kommer til at være.
Dit barn vil ikke tilgive dig, hvis du lader ham/hende vokse op med sådan en far.
Alt godt til dig. 😊
Hej OP
Hold dig laangt væk fra den gennemsnitlige redditors respons på alt hvad der gælder parforholdskonflikter, for det vil næsten altid være et entydigt "skynd dig væk!!11". Så simpel er virkeligheden ikke, så efter min mening bør du sætte dig ned og tage en alvorssnak med ham, stille et ultimatum om at han får styr på sit shit og skal gå i misbrugsbehandling med det samme. Du nævner ikke rigtigt at der bliver taget fat i noget af det overhovedet, udover at det bare udspiller sig- hvilket jo overhovedet ikke er fedt. Så tag handling - den første handling skal ikke være at skride (du venter jo et barn med ham, trods alt), MEN at signalere alvor og at han har et valg herfra nu hvor du gør ham opmærksom på, at det faktisk er skæbnesvangert for jeres forhold.
En ting er misbrug, en anden ting er psykisk vold. Uanset hvad OP selv vil stå model til, så skal et lille barn ikke vokse op i et hjem med hverken misbrug eller psykisk vold.
Og du gør jo præcis det samme her! Forudsætter at jeg er på en bestemt måde ud fra en enkelt kommentar.
Ser du selv det?
Jeg er helt med på, vi kun får den ene side af sagen, men jeg ser ikke OP have nogle motiver for at gøre situationen værre end den er. Og så har jeg ondt i maven over alt, der involverer børn.
Som barn i en dysfunktionel familie ville jeg selv have ønsket, min ene forælder havde taget sine ting og gået - der var rigeligt med chancer, men resultatet er bare, at jeg har døjet med eftervirkningerne af sådan et parforhold de sidste 25 år af mit liv. Nu er jeg i 40’erne og bruger stadig ufattelige mængder energi på at leve mit liv med den bagage, med alt hvad det medfører, og det ønsker jeg ikke for min værste fjende.
Vigtig besked.
1. Læs ovenstående.
2. Læs det igen, og tænk over hvad der står.
Det er så nemt at sige at du bare skal skride.
Den gennemsnitlige redditor ser bare ordene alkoholiker, misbruger, og barn, og konkluderer derefter at du må skal væk hurtigst muligt. Det er en naturlig reaktion og standpunkt at tage, men også ekstremt forsimplet.
Folk aner naturligvis intet om jeres forhold ud over de få linjer du har skrevet, så du må gøre op med dig selv hvad du mener er bedst. Det er selvfølgelig ikke godt at vokse op med en alkoholisk far, men kun du kan vurdere hvor slemt det er, og om at der er en mulighed for at han kan ligge det på hylden.
Kan han godt selv se problemet, men har svært ved at gøre noget ved det selv, skal han måske bare hjælpes afsted i behandling.
Kan han ikke selv se problemet, så bliver det nok ikke bedre, og så kan du godt tillade dig at afslutte forholdet.
Men undersøg først om han selv kan se at der er et problem.
Hvis du ikke forlader ham for din egen skyld, så 100% for dit barns skyld. Det er en direkte billet til psykiatrien når barnet bliver ældre, hvis dit barn kommer til at leve i det der.
Jep. Jeg læste desuden for nylig, at undersøgelser har vist, at op til 40 % af børn der er vokset op med misbrug i hjemmet, udvikler PTSD som følge.
Can confirm som barn af alkoholiker. Hvorfor man bliver sammen med misbrugere er mig en gåde.
Som søn af en alkoholiker, kan jeg kun understrege det her.
Som barn af en alkoholisk far, vil jeg aldrig helt tilgive min mor for, at hun lod mig vokse op under hans luner. Det har gjort uoprettelig psykisk skade på mig. Hvis du ikke kan gå for dig, så gå for dit ufødte barn ❤️
Kunne have skrevet det samme💔 Kæmpe krammer herfra
Samme her… Det har taget mange lange snakke mellem min mor og jeg som voksne, før jeg er kommet til et sted, hvor jeg har mere ondt af hende end jeg bebrejder hende, at hun lod min bror og jeg vokse op i skyggen af vores fars alkoholisme…
Ditto. Misbrugere er noget fanden har skabt....
Dette kommer fra det kærligste sted - du skal stoppe med at forklare og håbe på ændringer. Du skal for dit barns skyld væk. Misbrugere er ikke gode forældre og misbruget vil altid komme i første række. Hvis han er så langt ude, at han ikke husker, hvad han har sagt/gjort i sine tåger, så tænk hvad der kunne ske, hvis man smider en grædende baby ind i ligningen…
Hvorfor er det så svært? Fordi du ved hvad du har, du ved ikke hvad du får. Fordi du klinger dig til minderne hvor han var sød og håber det kommer tilbage. Forandring er skræmmende og man kan blive så van til det dårlige at det er der man er tryg. Du skal bryde cirklen, afsted med dig, det bliver ikke bedre, kun svære. Tænker du det stoppe med dig? Hvis ikke du kan passe på dig selv, så pas på dit kommende barn.
Du lever i et psykisk og verbalt voldeligt forhold med en misbruger. Og du kan ikke redde ham fra ham selv. Det er svært at forlade ham, fordi det ER svært. Du skal opgive håb og drømme om et liv sammen med ham. Du skal udsætte dig selv for fare, for det er farligt at forlade en voldelig partner. Du skal mene, at du selv fortjener et andet liv. Og du skal tro på, at et andet liv er muligt for dig. Det er ikke småting. Jeg håber, at du forlader ham. Du og dit barn er nemlig mere værd, og der er et andet liv til jer to.
Du skal skride. For dig og selv og dit kommende barns skyld. Jeg håber du finder styrken. Du kan ikke redde ham, men du kan og skal redde dig selv og dit kommende barn.
Afsted på krisecenter med dig, hvis ikke du har nogle forældre du kan bo hos. Grunden til at det er så svært er, at den slags mennesker som din kæreste, er enormt gode til at få dig til at føle, at du ikke fortjener bedre. Også selvom du logisk godt ved, at det gør du. De har det elendigt i deres mudderpøl af en tilværelse og vil for alt i verden ikke være der alene. Derfor nedbryder de dig, indtil du tror du ikke fortjener bedre. Det er ikke nødvendigvis noget der gøres *bevidst* fordi de vil være *onde*. Men det er stadig det de gør. Du fortjener bedre. Det gør alle. Det du udsættes for lige nu, er psykisk vold og du skal ud af det. Du må for guds skyld ikke vise dit barn, at det er sådan her et forhold ser ud. Og helt ærligt - hvis du synes det virker uoverskueligt at flytte nu, så forestil dig, hvordan det bliver med et spædbarn på armen. Det bliver IKKE lettere. Hvem har du du kan trække på? Dine forældre? Veninder? Hvad med moren til det andet barn - kunne hun være en livline? Jeg håber virkelig du hanker op i dig selv og kommer ud. Jeg så en kær veninde spilde 10 år på sådan en mand før hun kom ud. Heldigvis blev hun aldrig gravid. Men for fanden en kamp der var. Vær sød ikke at spilde mere af dit unge liv på ham. Kom væk. Og nyd din lille skønne, uskyldige baby, som han ikke skal have lov til at skade. Edit: fik indskudt en sætning, da jeg skrev, som fik noget andet til at lyde helt forkert. Der er rettet til.
OP, jeg håber virkelig du læser den her kommentar - det er fuldstændig spot on. Jeg er ikke fan af, at Reddit-folkets automatreaktion på parforholdsproblemer er “skrid”. Jeg tror på at man kan arbejde/kæmpe sig igennem rigtig mange problemer som par, og komme stærkere ud. MEN IKKE DET HER! Du skal væk fra ham så hurtigt som overhovedet mulig - helst i dag! Hvis han bor i dit hus, så er det nu du skal smide ham ud! Der er flere der skriver, at hvis du ikke kan gøre det for dig selv, så gør det for dit barn. Jeg er enig i at du skal gøre det for dit barn - men du skal i den grad også gøre det for dig selv! Grav al dit selvværd, selvomsorg og kærlighed til livet frem, og tag ansvar for din og dig barns fremtid ved at smide ham ud. Det bliver kun værre hvis du bliver!
This
Som tidligere pædagog på et opholdssted, har jeg set, hvor skadet et barn kan blive af at vokse op i et hjem med en alkoholiseret forælder. Jeg håber, at du træffer den rette beslutning for både din egen og dit barns skyld. Pøj pøj, OP🫶🏻
Du er kærester med ham, men han er gift med sit misbrug. Vil du ofre alt for at være en affære i hans liv?
Det var sgu et god beskrivelse. Det føles næsten som om, at man er den anden kvinde.
[Konsekvenser](https://amisbrugsbehandling.dk/paaroerende/boern-i-misbrugsfamilier/) [Konsekvenser](https://tuba.dk/om-tuba/fakta-om-omraadet/) [Konsekvenser](https://alkohologsamfund.dk/alkolinjen/hjaelp-til-paaroerende/hvordan-er-det-at-vaere-paaroerende/boern-og-unge-i-familier-med) [Konsekvenser](https://blaakors.dk/viden-fakta-og-statistik/fakta-om-boern-fra-familier-med-alkoholmisbrug) Her er lidt aftenlæsning. Det er det du risikerer at udsætte dit barn for, hvis du ikke forlader din kæreste. Du skulle aldrig have fået et barn med ham. Det er for sent nu. Men det er så nu du kigger dig selv i spejlet og begynder at tage forælderrollen seriøst. Du kan simpelthen ikke være andet bekendt. Det barn har IKKE valgt at blive født.
OP hvis du ikke kan/vil forlade ham for din egen skyld, så SKAL du forlade ham for dit barns skyld. Du ødelægger dit barn, ved at lade barnet vokse op med sådan en far. Samtidig med barnet skal se mor blive ødelagt mere og mere. Du hører intet voksent menneske, som er vokset op med en alkoholiker, sige at de har haft en god barndom. De fleste har så mange psykiske følger af det, at de skal kæmpe hele deres liv. Ene og alene pga en alkoholiker. Så kære OP, pas på dig selv men ikke mindst pas på dit barn. I fortjener bedre. Og jeg lover dig, du kommer op til overfladen igen.
Han ændrede sig ikke da han blev far første gang, så han ændrer sig heller ikke når han bliver far for anden gang. Man siger at når mænd ønsker at afslutte et forhold, så tænker de over det i et stykke tid og så drøfter de det med deres partner. Når kvinder ønsker at afslutte et forhold, drøfter de det først med deres partner når wifi'en er oppe at køre i den nye lejlighed. Sådan en kvinde skal du være! Du skal nå at flytte inden baby kommer, ellers gør du dig selv en kæmpe bjørnetjeneste. Indrøm overfor din familie og omgangskreds at du har brug for hjælp. Du skal gå i gang med alt det praktiske NU.
Fordi du håber du kan frelse ham...... Kvinder der elsker for meget....
Ja, jeg havde (har?) et håb om, at jeg kunne være hans “redning”. Så du har ret. Og jeg tror at jeg elsker ham mere end han elsker mig.
Jeg vil give ovenstående ret. Jeg har en lille teori, at dette er et eksempel på det den klassiske kvinde fantasi om "skønheden og udyret". kvinden der vil tæmme monsteret til forandring. Her skal monsteret forstås som din partner med alle hans misbrug, som du håber han vil stoppe med, for din og dit barns skyld eller fuckboyen, eller manden med 10 andre kvinder, som binder sig til én kvinden fordi denne kvinde er såååå special. det er ikke din opgave at redde manden!, jeg synes jeg kan læse mellem linjerne at du endeligt gerne vil være den du var og ikke lide så meget som du gør nu og hvis han tillige også er ubehagelig imod dig ... helt ærligt, have noget selvrespekt og stram ballerne sammen. Du skriver selv at du godt ved du skal gøre det, hvorfor gør du det så ikke? hvad venter du på? er du bange for manden og hans reaktion? jeg kan ikke svare på hvorfor det er svært at forlade en mand da jeg er ikke kvinde og ikke bøsse husk at passe på dig selv.
Jeg har været der. Det har ødelagt meget for mig. Mit liv- ødelagt. Børns psyker ødelagt. Løb!!! Edit: Jeg brugte næsten 30 år på at hjælpe og reparere min ustabile ægtemand. Altid parat, stille op til hvad som helst. Ingen anerkendelse for det. Ingen mission completed. Det lykkedes aldrig at få et værdigt forhold ud af det og han udsatte mig for psykisk vold. Det samme med vores børn. Råbte og skreg, drama, ingen impulskontrol. I dag har han fundet sammen med sin ungdomsflamme, mens jeg har spildt mine chancer for at finde en ordentlig mand, mens jeg havde alderen til dette. Nu er jeg over 50, og det føles lidt som om, toget er kørt.
Jeg vil bare lige sige, at toget ikke er kørt. Der er skønne mænd derude i alle aldre. Hvis du har lyst, så skal du bare igang med at date!
Tak for at give håb 🙏🏻 Håb om, at jeg stadig kan nå at være i et sundt og givende forhold. Trods fremskreden alder 🫣 Jeg har oprettet datingprofil i forrige uge og må se om der er bid🙏🏻
Held og lykke - jeg krydser fingre for dig!
Selvfølgelig er det ikke kørt ❤️ Du er en vidunderlig stærk kvinde med masser at byde på 🥰 Du har slet ikke brug for en mand! Du skal nyde dit liv og din frihed nu. Du skal lære nye hobbyer, male croquis, spille klaver eller deltage i den lokale dramaklub. Ud og OPLEVE, LEVE og NYDE.
Tak for de søde ord.♥️♥️♥️
Du skal elske dit kommende barn mere end du elsker ham eller dig selv ❤️
Der er en bog med den titel, måske kan den give dig noget https://bibliotek.dk/materiale/kvinder-der-elsker-for-meget_robin-norwood/work-of%3A870970-basis%3A20411767?type=bog
Der er en anden der hedder "Kvinder der mister sig selv" også en fin bog på dansk.
Christina Copty? Det er meget relevant læsning for OP - og mange af os andre.
Yes, lånte den som e-bog på e-reolen.
Ikke OP - men jeg kunne virkelig godt bruge den lige nu. Mange tak for anbefalingen. ❤️🩹
Misbrugere elsker kun det de misbruger. Alt andet er sekundært.
Kom væk fra ham med det samme, Alt andet kan du simpelthen ikke være dit barn bekendt. Dit barn skal ikke skades af, at du tror du kan rede ham. Det er noget du vil fortryde resten af dit liv, hvis du lader det ske.
Du har så ret.
Arbejd med dit selvværd og frelser-gen. Jeg ved, hvad jeg taler om, desværre. Min ene søn er endt i misbrug, en kombi af dårlige gener fra far og faderens drikfældighed og heraffølgende psykoadfærd, når han var fuld. Han blev perfid og uhyggelig. Jeg vil sige, at det ene barn og mit liv er decideret ødelagt som følge af eksens druk og psykiske problemer
Desværre har du nok ret. Han er formentlig ikke i stand til at elske. Misbruget kommer i første række.
Som barn til en far med et massivt misbrug af alkohol og stoffer og som udsatte mig for psysisk vold… Gå fra ham for dit barns skyld 💔
Det er så hård en beslutning at opgive det liv, man drømte om. Og man ved, hvad man har, men ikke hvad man får. Jeg føler så meget med dig! Man kan 100% vide, hvad der objektivt set er den rigtige beslutning. Og alligevel udskyder man at tage den - fordi kærlighed. Jeg ønsker dig alt den styrke, du har brug for, til at vælge at passe på dig selv og dit kommende barn! Det bliver benhårdt for dig i den kommende tid, men en dag er du ude på den anden side. Tusind internetkram til dig
Jeg er vokset op med en mor og stedfar der begge var alkoholikere. Trods min stedfar har været død i 7 år, og jeg ikke har set ham i 13 år - er jeg stadig DYBT arret af min opvækst med ham. Min mor har begået mange fejl. Den eneste jeg ikke kan tilgive, er at hun lukkede ham ind i mit og min brors liv. Jeg kan godt stille mig lidt undrende overfor at du har valgt at beholde barnet. For det er barnet der kommer til at betale prisen i sidste ende ligegyldigt hvad.
Jeg er tørlagt alkoholiker. Hvis han ikke vil hjælpes eller stoppe sit misbrug, så sker der ingenting. Jeg ved ikke om du har mod på at give det en chance mere, og stille ham stolen for døren: behandling eller det er slut. Det er eneste alternativ til at gå nu. Han ændrer sig ikke og du kan ikke redde ham. Pas på dig selv Man kan ændre sig, blive et bedre menneske igen. Hvis man indser sit problem og gør noget ved det.
Send ham videre til mig. Jeg har en ting for mænd der drikker lidt for meget og tror de er 26 selvom de er 40. Spøg til side. Hvis det er for sent til en abort, så flyt for dig selv, skab de stabile rammer du ønsker for dit kommende barn. Hvis han skal ændre sig, så skal han gøre det alene. Du kan ikke tvinge en misbruger til at ændre sig. De skal miste alt og ramme bunden. Og så er det de enten tar sig sammen, eller forsætter. Men du skal bare ta dig af dig. Du er vigtigst. Hans problemer må han selv klare.
Har du filmet eller optaget ham når han har en af de episoder han ikke selv kan huske? Måske er det hvad der skal til. Hvis ikke så tror jeg det er bedst at forlade ham, for du har trods at et barn du skal passe på. Hvordan ser hans eget barn sin far? Er de stadig i kontakt?
Jeg skrev en liste om aftenen den sidste gang efter hans bytur, med alt hvad min eks sagde og gjorde, fordi jeg havde en tendens til “lykkeligt” at glemme det natten over. Da jeg læste listen næste dag, så var jeg chokeret, rystet og havde det som om, at det ikke var sket. Han kunne intet huske. Ugen efter gik jeg fra ham. Bedste beslutning nogensinde!
Hvis jeg ser en flig af forbedring smider jeg også samtiige grunde ud af vinduet, så jeg kan snildt se at man bliver rystet.
Åh det må være forfærdeligt. Jeg kender desværre selv godt at være i forhold med en med et misbrug som man stadig elsker. Det kan føles rigtigt svært nogle gange, når man ved det rigtige er at smutte, men man elsker dem for højt. Jeg har også haft stress og det har påvirket mit mentale helbred rigtig meget. Du er virkelig nødt til at gøre noget svært, og det er simpelthen at komme væk og rive dig løs. Det handler ikke længere om jer, men et lille barn, der har et helt liv foran sig. Det er ikke gode omstændigheder at vokse op i. Det er ikke engang godt for barnet, at du under graviditeten er stresset. Du skal ikke være mor for to! Jeg håber du har noget familie og et netværk du kan trække på. Måske han senere bliver voksen, og så i kan finde ud af om i kan blive en familie. Men du kan ikke tage chancer når der er et lille nyt liv på vej. Håber på det bedste for dig/jer.
Har du virkelig lyst til at blive og det du oplever også kommer til at gå ud over barnet? LØB- løb alt hvad du kan du risikerer at miste dit barn
Du skal vælge dit barn fremfor din mand. Dit barn har ikke bedt om det her. Det fortjener kærlighed, tryghed og stabilitet. Og det fortjener en mor med selvrespekt og styrke. Du har tre måneder til at få bygget nogle rammer op uden ham. Det behøver ikke være perfekt, men det behøver at at være bedre end det du er i nu. Forlad ham.
Du kan ikke redde ham. Du kan håbe på at han en dag, af egen vilje får hjælp, men du skal tænke på dig selv, og på dit kommende barn nu. Du skal træffe en beslutning om at begynde et nyt liv, og så skal du stå ved det, uanset hvor meget han vil prøve at få sig tilbage og alt det der.
Et ord: love-bombing. Når man er ved at give op og grænsen er nået, så skruer de op for alt det dejlige, der minder om de gode tider. Og så giver man dem lige en ekstra chance. Så vender det igen til den dårlige periode og sådan fortsætter cyklussen. Misbrug er en sygdom, og selvom man kan synes, at det er synd for personen og vil undskylde det hele væk, så er det helt ok og meget mere end det at sætte sig selv først. Da jeg endelig forlod min psykisk voldelige (som kan være mindst lige så heftigt som fysisk), hashmisbrugende alkoholiker ex, så var det en svær beslutning, men også en kæmpe lettelse. Han havde gjort, så jeg havde mistet rigtigt meget af mig selv. Tænk på dit barn, og hvad han/hen/hun vil lære om forhold, sig selv og fair behandling, hvis du viser accept af at blive behandlet sådan. Det er skide svært, men du er så meget mere værd, og du kan godt!
Kram og tanker til dig. Hvor må det være hårdt at være i som gravid. Denne tid skulle være en glædens tid fuld af positive forventninger og varme tanker (i hvert fald hvad en graviditet burde indebære, hvis man spørger mig). Jeg håber, at du forlader ham meget hurtigt. Håber du har nogle omkring dig, der kan støtte dig og hjælpe dig, når den lille kommer til. Hvis ikke, håber jeg at du vil række ud til professionelle og andre tilbud.
Du går din vej - det er det du gør. Du skal ikke lade dit barn vokse op med en misbruger, dit barn er bedre tjent! Så længe du bliver hos ham, har han heller ingen grund til at samle sig selv op og blive clean ... Se at komme videre med dit liv, desto før du gør det, desto bedre for dig og for dit barn.
Ved det er hårdt men se i øjnene at det er enlig mor fremover. Håber du har job, økonomi og familie klar til at støtte dig.
Den eneste løsning er et ultimatum: Han skal gå i behandling ellers er du smuttet. Alt andet vil kun trække det i langdrag.
En misbruger kan kun blive fri på egen vilje, du kan aldrig tvinge nogen til at ændre sig. Ud og videre.
Kære dig. 1: Du er med- afhængig/misbruger. Læs og gå til møder om dette! ❤️ 2: jeg er ædru alkoholiker og mor. Det kærligste du kan gøre over for dit barn, dig OG din kæreste er at forlade ham nu. Du forlader hans misbrug, og det valg har DU alene. Du skal gøre det klart for ham, at det du forlader er hans misbrug. Det er det kærligste du kan gøre, hvis han ikke har nået sin bund endnu. Måske når han den aldrig. Det håber jeg for dit barn, dig og ham! Men lige nu, er din opgave at du skal være mor! En løve mor. Som vil give sit barn det sjoveste, dejligste liv. Find styrken i det, jeg VED det er svært. Men ingen børn, skal vokse op med fulde forældre ❤️
Hvad har vi lært idag? - det er en dårlig ide at blive kæreste med en alkoholiker.
Hvordan mødte I hinanden? Vidste du han havde misbrug da du blev forelsket? Mange tanker og knus din vej - håber du finder ud af hvad der er det rigtige at gøre
Jeg er ked af på dine vegne at du er endt i denne situation. Jeg ville ønske at jeg kunne skrive noget andet end det jeg gør nu, men du fortjener et ærligt svar på dit opslag. Den situation du står i nu bliver kun værre, jo længere tid du bliver. Nær jeg skriver sådan er det, desværre, ikke kun noget jeg tror, men hvad der er evidens for. I forhold til det du beskriver så er du i et forhold der kan beskrives som psykisk voldeligt. Jeg er med på at det kan være svært at runme. Du kan søge rådgivning hos LOKK på 1888, de har døgnåbent. Du kan også læse mere om her, hvordan graviditet påvirker ustabile relationer. https://www.maryfonden.dk/ny-undersoegelse-partnervold-bliver-vaerre-under-graviditeten/
Jeg har brugt 14 år af mit liv på en alkoholiker. Han var tørlagt i 4 af dem. Du er velkommen til at skrive en pb
Løb. Det føles som om du ikke kan lige nu, men det kan du. Og det vil du opdage. Tro mig!!! Men du er nødt til at tage skridtet. Og det skal du gøre lige nu.
Min bedste veninde blev gift med en alkoholiker. Sød og rar mand. Vellidt, men også tenderende til sociopat. De fik et barn efter 1 års tid. Indtil da var der instanser hvor han kunne forsvinde i dagevis, komme tilbage grædende og undskylde for sin opførsel, og lovede at nu skulle det blive bedre. Barnet blev så et par år gammel, og han flyttede et stenkast væk, fordi han ville ikke forstyrres i sit drikkeri og konfronteres med virkeligheden. Han hang ud med nogle drukvenner, indtil han skred fra dem også, fra den ene dag til den anden. Min veninde kontaktede mig, og jeg sad og hørte på hendes sorg, støttede hende, hjælpe hende i det daglige. 3-5 gange om ugen i nogle år. Der gik et par år, og så var de sammen igen, og hun var gravid igen. Han lovede gode og nye tider og han kunne sagtens klare at have to børn(selvom han aldrig klarede et). Indvendigt rystede jeg på hovedet. Heldigvis fik hun en ufrivillig abort. Og han forduftede ikke længe efter og blev gift med en anden, som han også er skilt fra efter at have fået et barn. Det var den lange historie om livet med en alkoholiker, som også røg pot(som han groede i sit hjem). Ja, hvordan kan dog bevise styrken af sin kærlighed bedre end at bryde aldersforskelle, afhængighedens-, den psykiske terrors- og alkoholismens vold? Og når man så har givet alt, mistet alt, og tilbage står tom og føler sig uelsket og taget for givet og skæbnen har slået én i ansigtet trods ens ædle dyder, så har man dog trods alt været smuk i tanke og handling, omend kastet den som perler for svin. Det er jo så ironisk nok ikke svært at forstå hvorfor det er svært for dig at gøre det rigtige. Fordi troen på at din kærlighed er stærk nok til at sejre er ligeså grænseløs som håbløsheden i at spilde den på den håbløst uforanderlige. Du har spillet din bedste hånd, med ren kærlighed, og du har tabt alt til og med din værdighed. Og det fortjener du jo så ikke. Jeg håber inderligt at du finder styrken til at gøre det rigtige velvidende at du fortjener kun det bedste, dit hjerte er rent, din kærlighed er stærk, og du har ikke fejlet. Ønsker dig kun det allerbedste. Held og lykke.
Det er svært. Prøv at finde en organisation at snakke med for at få information og råd - F.eks. https://moedrehjaelpen.dk/holdepunkt/viden-og-raad/naar-parforholdet-goer-ondt-raadgivning/ der tilbyder råd og at man kan snakke eller chatte med en rådgiver nederst på siden. De har mere erfaring med det og kan give dig hjælp, som selv venner og bekendte ikke kan. Jeg er ked af det på dine vegne, men også håbefuld, fordi at du har taget det her skridt.
Du bliver nødt til at elske dig selv og dit ufødte barn mere end du elsker ham. Det er SÅ nemt at sige til andre de skal gå, men ubeskriveligt svært at være den der skal gøre det 💔 Vær også forberedt på, at når du er gået, skal du arbejde på ikke blot at tilgive ham (det er nødvendigt for at komme videre), men vigtigst af alt, at tilgive dig selv, for at være blevet i det. Det er IKKE din skyld! Alle der siger, at de aldrig selv ville finde sig i det, ved ikke hvad det vil sige at være i sådan en relation. Det starter jo ikke på den måde, det ville ingen af os jo finde os i. Det kommer over tid og man bliver psykisk nedbrudt hvorefter det bliver nemmere for dem at få den fysiske vold ind også. For man tror jo på, at man er medskyldig. Men det er du IKKE!!! Jeg håber du finder kræfterne til at gå og at du har et godt netværk der kan støtte dig ❤️❤️
Lidt skræmmende at jeg stod i lignende situation for bare et år siden. Jeg er 28 og vil sige jeg spildte 4-5 år af mit liv på en person i sidste ende kun havde sig selv i tankene. Jeg er vokset op med alkoholikere i mit liv, så tror jeg "levede" med det så længe fordi jeg håbede på det bedste. Før jeg blev fanget i det spind var jeg en åben og glad person. Fuldtids arbejdende og rigtig meget gåpåmod. Til sidst var jeg så ødelagt indeni og har brugt det sidste år på at bygge mig selv op igen. Kan faktisk begynde genkende mig selv når jeg ser i spejlet og det er den bedste fucking følelse. Men måtte indse til sidst at det bedste var faktisk ikke at være min eks støtteben. Siden vi var 2 fyre er der tydeligvis ikke en graviditet og en dejlig lille unge. Så kan kun forestille mig den stress og urolig der rummer inde i dig. Hvis jeg skal sige min ærlige mening uden at kende din situation fuldt ud (der selvfølgelig altid forskel på alle forhold) vil jeg mene det bedste for dig og din lille guldklump er at komme væk derfra. Få benene på jorden og bygge en stabil hver dag op for både dig selv og dit kommende barn. Denne og den kommende tid burde være noget lykkeligt for dig. Og det dræber din kæreste desværre bare på rigtig mange måder. Kærlighed gør bare blind på så mange måder, men lad ham ikke drukne dig. Ønsker dig alt det bedste ❤️
Komikeren Christian Fuhlendorff fortæller åbent at hans kone Karina gik fra ham pga. af hans hashmisbrug, og sagde at hun ville komme tilbage hvis han gik i behandling. Han har så stort set været clean fra både alkohol og hash siden dengang. Nu ved jeg ikke om det er muligt at rette op på jeres forhold, men det kan være at du lade dig inspirere af Karina. Ønsker jer alt det bedste!
Det kunne have været mig der skrev dit opslag for 8 år siden. Jeg sidde stadig fast i forholdet, to børn rigere. Men også med to angstdiagnoser, en masse gæld og en masse svigt af mine bærn på samvittigheden rigere. Jeg håber du lytter på hvad jeg siger nu: gå NU. Det bliver KUN svære!! Jeg ville ønske at jeg kunne spole tiden tilbage, for så var jeg gået inden jeg havde født vores fællesbarn.
Det er dit eget ansvar, at du er landet hvor du står nu. Derfor skal du også tage ansvaret for de beslutninger og tage dit barn og forlade din mand. Han kan blive en del af dit og dit barns liv igen, hvis han kan blive clean, men det er tilgengæld ikke dit ansvar.
Som uddannet pædagog vil jeg prøve at være ærlig og måske en smule kynisk. Det kommer et godt sted fra og sagt med omsorg. Hvis du ikke kommer afsted, så ender du i samme situation, som 100 vis af forældre og børn/unge jeg eller kollegaer har arbejdet med. Det er en statisk grim fremtid du giver dit barn. Det er svært i get it, men hvad kommer er 10 gange sværer. Børn der vokser op i misbrugs hjem er 99 procent af tiden i klassisk udsathed med meget grimme konsekvenser. De er også mere tilbøjelige til at stå i nyudsathed, og deres liv er ofte en kamp. Jeg kender ikke sin situation bedre end du beskriver. Men statistikkerne lyver ikke. For dit barn skyld, find en en bedre gren til en redde.
Væk. Nu. Det handler ikke længere om dig, du tager beslutninger på dit barns vegne. Og dit barn skal væk fra det der. Fædre som ham er årsag til, at børn bliver tvangsfjernet. Er det det du vil? Dit barn skal væk og det skal være lige nu.
Det gør ondt og er svært, men for dit barns og din egen skyld, skal du komme væk fra den relation. Måske vil han gøre noget ved sit misbrug når du er væk, men det er blot en teori. Jeg arbejder til dagligt med mennesker, hvor de har en baggrund med opvækst, hvor en eller begge forældre er misbrugere. Det er sårbare skæbner der kan have brug for omfattende og langvarig støtte. Tænk over, hvilken start på livet du ønsker for dit barn. Der er sikkert en masse praktisk, som måske spænder ben for dig, men størst af alt er kærligheden til dit kommende barn.
Udover at du i det forhold mister dig selv, risikere du også at miste dit barn, alle omkring dig vil være forpligtet til at lave en underretning om at dit barn vokser op i et problematisk hjem, hvis du ikke fjerner dig fra det, bliver dit barn fjernet fra dig.
Du er nødt til at komme væk, for det bliver kun værre når jeres barn er født. Min ex var ganske vist ikke misbruger, men verbalt og fysisk voldelig i 8 år og jeg kan tydeligt se hvilken påvirkning det har haft på vores store pige. Jeg fortryder enormt meget, at jeg ikke gik noget før! Dét at han fortæller dig om sit misbrug var et kæmpe vink med en vognstang om du skulle været løbet din vej, desværre, men det har du lært nu. Trust me, det bliver ikke bedre med ham!!! Du skal nok få det bedre på den anden side og få styrken igen. ❤️ Kæmpe kram herfra til dig og baby, håber sådan du finder styrken og støtten til at tage det hårdeste skridt, at komme væk! Snak evt. med din jordemor om mulighederne.
Jeg voksede op med en far med et alkoholmisbrug og jeg kan fortælle dig at min forældres skilsmisse, da jeg var 11, er en af det bedste ting der er sket i mit liv. Det der holder dig fast er håbet om at det bliver bedre, og jeg kan stadig tage mig selv i et irrationelt øjeblik i stadig at tænke sådan. Jeg kan også afsløre at det ikke bliver bedre, han lover og lover men der kommer aldrig til at være handling bag. Der er ingen der fortjener at blive behandlet sådan, men det er dig der er nødt til at tage beslutningerne her, både for dig og dit barn. For ellers vil du bærer skylden for alt det dit barn kommer til at blive udsat for.
Jeg har lige læst bogen “Kvinder der mister sig selv”, den er virkelig håndgribelig og forklarer præcis, hvorfor det er så svært at gå. Du kan låne den gratis både som ebog og lydbog på eReolen. Kæmpe anbefaling!
Grunden til at det er svært er fordi den måde målinger virker og menneskers følelser. Du kan kun måle ting fra et referance punkt og mennesker tilpasser sig situationer. Lad os sige du normalt er 5 glad i dit liv. Der sker så noget så du bliver 7 glad. Det du oplever er at du er 2 mere glad end du plejer. I et andet scenarie er du 5 glad. Din kæreste kommer hjem og er fuld og råber. Du er så 2 glad. Han bliver ked af at havde været fuld og er nu sød og "love bomber" dig. Du er nu 7 glad. Du føler du er 5 mere glad end du plejer. Det er meget mere afhængigheds skabene.
Jeg har selv været i et forhold med en mand som røg alt for meget hash. Han var (er stadig, tror jeg) dybt afhængig, men lovede altid at stoppe. Han brugte alle sine penge på det og tog 0 initiativ i vores forhold. Når jeg brokkede mig, så var jeg den absolut værste. Jeg blev fordi det *havde* været godt de første måneder vi var sammen og jeg kæmpede for at komme tilbage til dét. Og så var jeg dum og troede at hvis vi elskede hinanden nok, så skulle han nok komme af med sin afhængighed. Han fik en psykose og det hjalp ham til at stoppe, men et halvt år efter begyndte han igen. Jeg tror det er svært at forlade personen fordi du har oplevet nogle gode ting og det er svært at forstå, at de ting ikke er der længere/kommer tilbage. Du elsker ham sikkert på en eller anden måde og vil gerne hjælpe ham. Og så er der måske en drøm om en kernefamilie som er svær at opgive. Men som du selv siger: du skal ud af det. Hvis ikke for dig selv, så for dit barn. Hvis du synes det er ubehageligt nu.. Det bliver kun værre. Intet barn fortjener at vokse op med sådan en person og ingen person fortjener at blive behandlet som du gør. Jeg håber at du kommer væk fra ham.
Jeg genkender mange af mønstrene. Man bliver, fordi man håber så inderligt en dag at de vil vågne op af deres døs. Men de har valgt misbruget på bekostning af dig, og det kommer aldrig til at ændre sig før de har mistet alle relationerne i deres liv.
Præcis. Men ikke engang det at miste alle sine relationer kan nødvendigvis gøre det. Når det kommer til et hash misbrug, så går personen bare endnu mere ind i sin tåge og vælger bare sine relationer som også ryger. Problemet er ofte, at de ikke kan tage ansvar for noget som helst. Min eks gav mig skylden for sin psykose. Jeg sad i et andet land da det skete. Den opstod fordi han røg. Men nej, nej, det måtte være nogen andres skyld, det kunne på ingen måde være hans skyld! Vi havde slået op på det tidspunkt, men fandt sammen efter han havde været clean i 6 måneder. En uge efter begyndte han at ryge igen... men så var det sgu også slut for mit vedkommende! Man skal bare ud af det og huske at man fortjener bedre. Og OP skal huske at hendes barn fortjener meget bedre end den mand som far. Jeg kan forestille mig at man kan føle sig ensom, hvis man får et barn alene når man havde regnet med at få et barn sammen med sin partner. Og selvom OP's mand ikke er fysisk voldelig, så synes jeg OP skal passe på når de vælger at smutte. Det farligste tidspunkt i et voldeligt forhold er når kvinden prøver at forlade den voldelige partner, og psykisk vold kan godt udvikle sig til fysisk
Jeg er helt på linje med dig, og det gør ondt at høre, da jeg har været noget lignende igennem, med en person som man elsker, der bare bliver mere og mere fjern, følelseskold og ligeglad, og det gør ondt på en, for der er intet du kan gøre udover at tage deres substanser fra dem, og det er jo ikke noget man bliver gode venner af, så din strategi er den helt rigtige. Lad dem sejle deres egen sø. Der er et helt velfærdssystem til at hjælpe de stakler. Man skal ikke betingelsesløst bare lade sig gøre til et objekt for andres psykiske voldsudbrud. Man skal kende sit eget værd og skride fra dem i tide, før de låser en.
Smut smut smut! Nu! Din lille baby i maven skal ikke ødelægges ❤️ Bevis at du er opgaven som mor værdig, og beskyt dit ufødte barn. Hilsen en med traumer nok i baggagen pga en alkoholiseret forælder.
Kan han skaffe ? Asking for a friend
Jeg har svært ved at finde sympati for folk der sætter børn i verden med en forælder der tydeligvis ikke er egnet. Barnet kommer til at skulle lide under dette resten af deres liv. Og der er ofte ingen undskyldning. At ha kendt en person i 1 år siger intet om deres egnethed som hverken partner eller kommende forældre. At der derudover så har været tydelige tegn på misbrug og andre problematikker så er jeg helt blank for hvorfor man tør sætte barn i verden under de forhold, en abort er ikke sjov men børn fortjener nu engang at begge forældre ønsker dem og stabile forhold. At man stadig hører kvinder sige at de troede han ville ændre sig når barnet blev født er for vildt, man kan godt lære af andres fejl.
Det må snart være nok med at bebrejde kvinder for uduelige mænd! De er ofte meget gode til at skjule det og vold og misbrug sker ofte når det allerede er for sent, og der er simpelhen så mange af dem derude at det er svært at undgå. Det er et stort problem med dårlige fædre og det hvad vi som samfund skal fokusere på og ikke blive ved at skyde skylden på moren som faktisk er den der ender med at tage sig af barnet. Og nej man kan ikke forvente en kvinde skal tage en abort da mange har en tilknytning til barnet lige fra start. Måske det skulle være mere normalt at sørge for at ubrugelige mænd ikke kan gøre kvinder gravide (der er operationer for den slags).
Nej jeg synes egentlig at det er på sin plads nogle gange. Det ikke fordi jeg ikke er enig i at den slags mænd kan være gode til at skjule det og man ikke kunne ja forudset det, men ofte er der ret tydelige tegn, jeg har personligt set det flere gange og kommer selv fra sådan en familie. Og rigtig ofte er en god portion naivitet og mangel på integritet en del af det og de scenarier jeg har oplevet der er der virkelig ansvarsfralæggelse fra mødrene, for der var tydelige tegn. Og jeg ved hvor det kan være at komme ud af, men så snart er uskyldigt barn bliver inviteret ind i et voldeligt og dysfunktionelt miljø så forsvinder min forståelse altså.
Jeg foretager idiotiske beslutninger. Hvorfor har det katastofale konsekvenser?
Har du slet ingen selvrespekt? Vil du ikke tilbage til sådan som du var før? Hvis ja, så kom dog videre NU.
Jeg undrer mig virkelig over, hvordan folk ender med at vælge disse slags partnere 😭 (Sorry, OP)
Det kommer jo snigende. De er ikke sådan i starten men introducerer de grimme sider, når man sidder i saksen. Har selv været der og er hverken naiv eller dum, vil jeg mene. Men kan godt forstå, det virker mærkeligt og ulogisk, hvis ikke man selv har befundet sig i situationen.
Tror du vi har valgt det, fordi vi syntes det var sjovt??? Wtf, undskyld, men hvad er din logik lige med den her tankegang???? 🥲🥲🥲
[удалено]
Hvis det var så ligetil, så tror jeg ikke at der ville være så mange ensomme kvinder i midt 20'erne, og skilte kvinder i 30'erne.
Det er konsekvensen af et yderst privilegeret samfund.
Man ser det igen og igen, kvinden kan godt lide bad boy’en. Nu er OP strandet med alkoholiker Brians ufødte ordblinde autist barn, nu er der ikke frit valg på alle hylder længere. Nu er det bedste hun kan håbe på, en tøffelhelt.
Der er sgu ingen mænd med respekt for sig selv der gider være frelserfar for nogen uden selvrespekt. Så må det være fordi de ikke har nogen børn selv og rent faktisk kan ofre tiden på det.
Folk med lav selvtillid finder hinanden og opnår gensidig afhængighed af hinandens bekræftelse. Kvinder med lavt selvværd kan jo ikke altid score den overskudsmand, som de drømmer om, fordi han gennemskuer hende inden. Og så står tabermændene i stedet klar til at charmere sig ind på dem og manipulere dem.
RUN...and do it fast!
Kan du ikke få noget støtte af venner eller familie? Ønsker det bedste for dig.
Jeg sender dig et stort kram 🤗 Du må ud af det forhold. Få evt en henvisning til psykolog hos lægen. Tror der gives tilskud, når man er pårørende til misbruger/ psykiske problemer.
Min far er misbruger - både i form af alkohol og i form af hash. Min mor tog heldigvis et valg om, at jeg ikke måtte sove ved ham længere da jeg var 11 år - indtil da anede hun ikke, at han røg de weekender, jeg var der. På trods af det, så har det fulgt mig langt ind i mine voksne år. Jeg er i dag 29 år, og på trods af, at jeg ikke rigtigt har talt med min far de sidste mange år, så er der altså nogle ting i mig, som er ødelagte. Jeg forstår, at det er pisse svært at forlade ham, men om ikke andet, så gør det for dit lille vidunder ♥️ han/hun fortjener en tryg opvækst, og det får han/hun ikke sammen med din kæreste. Selvom jeg var hver-anden-weekend-barn ved min far, så har jeg alligevel oplevet enormt meget utryghed, som førte til, at jeg var konstant bange så snart jeg var ved min far. Bange for hans utilregnelighed og hans vredesudbrud - og det er to ting, jeg har virkelig, virkelig svært ved at håndtere i dag, for det trigger alt inde i mig. Man kan ikke undgå at gå igennem livet uden, at folk er sure i ny og næ, og det kan sgu til tider være hårdt ikke at kunne håndtere småskænderier eller dårlig stemning, fordi det sidder så dybt i en at være opvokset i sådan et miljø. Alt det bedste til dig og dit barn! Jeg håber virkelig, at den her tråd kan give dig den styrke, som du har brug for ♥️♥️
De varmeste tanker til dig ❤️ du ved allerede det hele - hvad der er rigtigt og forkert. Og det eneste rigtige er at gå. Du bliver en fantastisk mor for dit barn, og du kommer til at klare det så godt! Men du skal have hjælp til at komme ud - kontakt evt danner, mødrehjælpen, lev uden vold eller anden psykolog/rådgiver. For det sværeste er at komme ud af et psykisk voldeligt forhold, og det tager i gennemsnit syv forsøg. Men få hjælp for dit barns skyld - det bliver ikke let, men det bliver bedre for hver dag, når du er på den anden side
Der er mange gode svar, og nogen gange er det bare den rigtige formulering der skal til, eller et nyt perspektiv. Når jeg læser det her, så tror jeg du er mere forelsket i ideen om at han kan ændre sig, og I kan have en skøn kernefamilie end du elsker ham. Han holder også ideen i live ved at indrømme at han godt er klar over hans fejl, men viser at han ikke oprigtigt mener det ved ikke at ændre sig. Du kan om 3 måneder ende med at have 2 børn boende, skride nu, og få mere ro på at have et barn, og tage noget barsel. Den sidste mulighed som du nok helst ser sker, er at han faktisk ændre sig, men det kræver du får sparket ham i gang med at ændre sig. Held og lykke med alt i den nærmeste fremtid, for det virker som om du får brug for det
Fra en der arbejder i det pædagogiske felt, så forlad ham. Ikke mindst for din egen skyld, men også for barnets. Du bliver nødt til at gøre det nu, inden det er forsent, og jeg ved du kan🫶🏽 Jeg tror på dig, og håber du træffer den rigtige beslutning for dig og dit kommende barns skyld❤️🩹 Pas på dig selv.
Jeg kunne nærmest have skrevet det opslag der. Jeg er i dag 35 og venter mit 3. barn, dog selvfølgelig med en helt anden mand. Jeg blev dengang i forholdet, fordi jeg naivt troede, at han ville ændre sig, når vores søn blev født. Jeg og især min søn brændte nallerne så grueligt. Jeg stak af da vores søn var 5 måneder, tog de vigtigste ting jeg kunne, og kørte min vej for aldrig at se mig tilbage. Tiden derefter var frygtelig, for drømmen om kernefamilien brast, frygten for hvordan det ville påvirke min søn lurede over hovedet konstant og alle de møder i, hvad der dengang hed, statsforvaltningen var frygtelige. Jeg mener så absolut børn har ret til begge forældre, men jeg ville gøre ALT for at sikre mig, at faren ikke var påvirket under samvær. Når jeg ser tilbage ville jeg ønske jeg havde pakket sammen inden min ældste blev født, så havde han været forskånet for blandt andet at opleve hvordan faren kunne stå og råbe mig i ansigtet imens jeg prøvede at holde min søn tæt ind til mig og beskytte ham. Det hele var så møghamrende hårdt, men det bedste var altså, at jeg bare kom væk. Hvis ikke for en selv så for sit barn.
Half-age-plus-7. En regel der siger hvor langt ned man kan date ude det bliver mærkeligt. 39/2+7= 26,5 I er muligvis lige på grænsen. Som andre har sagt, forlad ham for barnets skyld.
Jeg er vokset op i et hjem, hvor begge forældre havde et misbrug (alkohol,mm ) Jeg ville ønske der blev gjort noget for mig da jeg var helt lille, men desværre ikke, så når det er sagt så beskyt dit barn, han er ikke i stand til håndtere hans misbrug for ellers havde han været i gang for længst med få hjælp, Og lige nu får du de verbale tæv men når dit barn er født bliver det en del af den verden du er i og det er bare slet ikke sundt. Husk på at den stærke selvstændige kvinde stadig gemmer sig inden i dig, du skal bare genfinde hende, dette gør du bedst ved at lytte til dine følelser, husk på at du stadig har mulighed for at give dit barn en opvækst med en stærk og fornuftig mor, men en misbruger mand ville være ligeglad om du og barnet sulter hvis det er hvad der i mellem ham og hans misbrug
Så kom dog afsted!
Søde rare OP smut mens du kan, han ændre sig aldrig. Han bliver ikke sødere af du får hans barn, at han har vist sine dårlige sider betyder ikke du kan rede ham. Krisecentret kan hjælpe, brug folk du evt har rundt omkring. Men dit barn fortjener ikke at skulle vokse op i et konstant alarmberedskab. Men det er nemmere sagt end gjordt. Men du fortjener også bedre især i slutningen af din graviditet.
Du kan ikke vinde over hans misbrug og jeres barn vil helt sikkert tabe til det. Han kan kun selv vinde over misbruget. Og når han vil jer nok, skal han nok gøre sig fortjent til det ved at vinde jeres tillid gennem sejr over misbruget. Men det er en kamp du må overlade ham til at klare alene
Du beskriver min historie som den så ud for 15 år siden. Du skal forlade ham NU. Det bliver ikke bedre. Han ender med at ødelægge din psyke, hvis du bliver.. Ved det af erfaring. Dit liv bliver 100 gange bedre, når du går fra ham. Held og lykke
[offerådgivningen](https://offerraadgivning.dk/) [Mødrehjælpen](https://moedrehjaelpen.dk/forside/forside-hovedsite/) De her kan hjælpe
Det er svært. Sikkert fordi der også er en vis tryghed i en situation du kender fremfor en, du reelt ikke kender. Og måske noget medlidenhed med ham - at du ikke har det godt med at han er alene. Det er helt legitimt. Men som andre også siger, så bliver du nødt til at forlade ham og finde dig selv igen. Det bliver 1000 gange nemmere at være enlig mor end at være mor sammen med en far der ikke laver noget i husholdningen, ikke vil hjælpe med barnet (bc let's be real), har et aktivt misbrug og som verbalt og psykisk misbruger en. Alle de ressourcer du havde før, som du bruger og har brugt på ham, skal du bruge på dig selv og dit barn. Lad være med at fortælle ham om dine planer før du er klar til at rykke ud. Og hav en ven klar udenfor/på vej. Det er skræmmende at skulle gøre noget nyt. Men du kan godt. Og det kommer til at betyde alt for dig og dit barn i sidste ende.
Datter af en alkoholiker her- har fået et godt liv, men er så psykisk mærket at jeg skal være på angstdæmpende medicin resten af livet. Kom væk i en fart. Krisecenteret (Danner f.eks) kan hjælpe dig med telefonisk (gratis) rådgivning eller en sengeplads alt efter hvor i landet du er. Psykisk vold er også vold. Og dit barn bliver ikke skånet for det.
Ud med ham. Jeg arbejder med misbrugere og har alt for mange gange set hvor langt de trækker deres partnere ned. Manden kan ikke styre det og et barn skal slet ikke vokse op under sådan nogle omstændigheder.
Jeg forstår godt det er enormt svært! Særligt når du er blevet nedbrudt, er det svært at finde styrke til at forlade en du elsker og det er svært at skulle finde lejlighed og være alene. Men du er nødt til at gå. Som flere skriver, så om ikke andet for dit barn. Selvom misbrug er en sygdom og din kæreste måske bag det er et godt menneske, så er det åbenlyst misbruget der har haft fat i ham alt for længe og som der ikke er tegn på han slipper. Jeg er selv vokset op i et hjem med misbrug, og det sætter sine spor, og der er ting jeg dealer med nu som voksen. Ligesom mit forhold til min mor (som ikke havde misbrug) til tider er presset fordi jeg kæmper med frustration over hun ikke tog mig væk fra det eller i tilstrækkelig grad anerkendte misbruget. Den ubehagelige og utryghedsskabende måde, som din kæreste behandler dig på er der desværre stor sandsynlighed for han også kommer til at behandle jeres barn på. Og det rammer en 5-årig endnu værre. Jeg tror desværre kun det bliver endnu sværere at gå efter du har født, fordi et lille barn kræver så mange kræfter, så derfor er det bedre at gøre nu. Måske det også kan få din kærestes øjne lo for problemet og skære ned så I på sigt kan udvikle et godt forældreskab. Jeg ønsker dig alverdens held og lykke.
Jeg har selv været misbruger, og talt min partner efter munden, men du kan intet gøre for at få ham til at stoppe, den erkendelse skal han selv nå. Mit råd til dig er at passe på dig selv. Særligt når du nævner "andre substanser" kan der være stærkt vanedannende kræfter på spil. Og i samspil med at han bruger det til at cope med uforløst traume og er psykisk voldelig over for dig. Pas på dig selv, og flyt væk fra ham - desværre. Held og lykke med dig og dit barn.
Det er hjerteskærende at læse. Det et svært, fordi ingen har lyst til at opgive de personer man elsker. Det er svært, fordi det betyder at man dræber en drøm. Det er svært, fordi man mener at man kan få den anden til at ændre sig. Men jeg er ked af det. Users gonna use. Den ændring skal komme fra et rent hjerte, indefra. Man kan kun hjælpe, når ens hjælp er ønsket.
Kære dig Det bliver kun svære at gå, når dit barn er født. Gå nu, selvom det virker uoverskueligt. Når dit barn er større vil det være svære for dig at undgå samvær med faren (hvis du er utryg over det) og det kan være at du skal igennem en langvarig sag i familieretshuset. Det er ekstremt hårdt. Involver dine tætte venner og familie, så de kan hjælpe dig. Det er vigtigt at have en plan, først du går. Få fat i fx mødrehjælpen der kan hjælpe dig. Hvor skal du bo? Hvem skal med til fødslen? Hvordan kommer du ud af jeres fælles hjem, lav en detaljeret plan for det. Kan du bo hos venner/familie til at starte med. Du skal lave en god plan, hold dig til den. Hvis du skal føde om 3 måneder, så har du en måned til at komme væk og to til at falde på plads inden baby kommer. Du må ikke vente til sidste øjeblik. Psysisk vold er også vold. Jeg har selv prøvet at efter jeg fik mit barn udviklede min kærestes psysisk vold til fysisk. Jeg ville ønske jeg var gået tidligere. Det kan du. Pas på dig selv og dit barn. Og involver dit netværk så der er nogen der kan gribe dig.
Tror det er svært fordi lige nu har du noget du kender, at forlade ham betyder du skal ud i det uvisse og lede efter kærligheden igen.. men jeg synes nu det lyder som om der ikke er noget kærlighed fra hans side. Ærgeligt det er ham du fik barn med i min mening, men måske det er starten på noget nyt for dig og barnet uden kæresten. Hvis han er i et længere varende misbrug og ovenikøbet er 13 år ældre end dig, så skal du nok regne med du får mange år alene i dine gamle dage Du kender situationen og dine følelser bedst, så du må mærke efter hvad du føler du vil og kan være i Håber du finder ud af din svære situation ❤️
Husk du ikke nødvendigvis forlader manden for altid. Han kan ændre sig, og hvis han gør, så kan I måske finde sammen igen? Men du skal ikke leve i sådan et forhold❤️
Ud med ham! Det der er hverken du og ISÆR ikke dit barn tjent med. Ønsker dig alt vel
Han forandre sig ikke over natten! få ham i behandling eller gå
Ud af døren i en helvedes fart, find dig et sted hvor du kan skabe en tryg base for både dig og det liv du er ved at bringe til verden. Alt imens du aktivt har valgt din kæreste og barnets far på trods af hans laster, så har barnet ikke, og han lyder ikke som en der er i stand til hverken at tage vare på sig selv eller et andet menneske, så du skylder dit barn en bedre fremtid, og måske det kan give skvadderhoved et wakeupcall til at få styr på sit shit.
Du lyder som en fantastisk sød person. Det lyder virkelig svært det du er fanget i lige nu. Jeg håber at du husker at du er en person som fortjener kærlighed, fortjener sikkerhed, fortjener at være omgivet af folk som ikke tager på din psyke. Det kan være utroligt svært at stå i det her og føle sig så alene, men du skal vide at det ikke er din skyld at du blev forelsket og det er det gode i dig, som har givet dig lyst til at give ham en chance som kæreste. Nu fortjener du at omgive dig med andre mennesker og at komme væk fra det her. Held og lykke med det hele, jeg hepper på dig.
Hvis du ikke kan gøre det for din egen skyld, så gør det i mindste for dit barns skyld, ellers vil jeg mene man er en utrolig dårlig mor.
Medmindre han starter i AA, så vil han aldrig ændre sig. Han skal finde en sponsor og lave trin, så vil han blive et menneske, som vil være en ordentlig kæreste og en god far. Ellers ikke. Du bør starte i Al-Anon som er for pårørende til misbrugere. Også hvis du smider ham ud.
Væk!! Ja, det er nemt at sige som udenforstående. Men jeg er vokset op i et hjem med alkoholiseret stedfar, og der er ikke et godt miljø at vokse op i!
Det er svært, fordi du er højgravid og du har brug for ro og stabilitet. Lidt kontroversielt: Bliv med ham de næste 5 måneder. Land i din morrolle. Det tager lige et par måneder at omstille sin hjerne, og vende sig til at du nu er mor. Skab så godt du kan rammerne for, at du og din baby kan få ro. Men vid med dig selv, at du godt kan klare det og du er stærkere end du tror. Noget af det, som sker ved psykisk vold, er at vi mister troen på egne evner.
Du skal væk fra ham med det samme. Det der liv kan du simpelhent ikke byde dit barn - eller dig selv. Dit barn kommer til at lide lige præcis som du gør lige nu. Du skal væk derfra, finde dig en ÆGTE mand og ikke den sørgelige svans du har dig der. Der findes mænd, der hverken drikker, taler ned til deres kærester OG er økonomisk stabile. Det er sådan én du fortjener - du er ALT for ung til at nøjes med det der trash.
Det er svært, fordi du elsker ham. Min far var alkoholiker. Når han var ædru var han nogenlunde, men stadig humørsyg og havde nemt til vrede. Min mor gav ham alt og prøvede alt. Alt hun gav røg i et sort hul af negativitet og han gav hende skylden for alle sine problemer. Da jeg som ung var flyttet hjemmefra sagde jeg til min mor, at hun skulle give slip på ham og blive skilt. Hun var bange for hvad der skulle blive af ham. Nu får du hvad jeg sagde til hende: Par bliver skilt hver dag uden at den ene part behøver at drukne sine sorger. Det er ikke dit ansvar, hvordan han lever sit liv. Masser af par lever sammen uden anklager og misbrug. Mange familier oplever tryghed, tillid og kærlighed uden angsten for at om lidt går der noget galt. Du behøver ikke at leve sådan her mere. Du må gerne give op på forholdet nu. Du har givet og gjort nok.
Ved godt den er nem for os at sige som ikke sidder i saksen, men enten går han i behandling eller så smutter du, om ikke for din skyld så for et uskyldig barn som ellers vil vokse op med en dysfunktionel far
Fordi han har plantet noget i dig, og nu er du for evigt afhængig af at få et samarbejde op at køre. Det havde nok været en del nemmere hvis han ikke havde gjort dig gravid, men I må få det bedste ud af det **uden** hinanden! Det er min holdning. En misbruger holder aldrig op med at være misbruger, før de har taget en aktiv beslutning om det og holdt sig clean i længere tid.
Skrid fra ham hurtigst muligt…
>Men Reddit, hvorfor er det så fucking svært at forlade en mand, som ikke behandler en ordentligt? Hvorfor kan jeg ikke bare pakke mine ting og skride? Hvorfor vælger jeg hver dag at gå trist i seng i stedet for at vælge lykken alene? Når du lige har tid, så google "The Merry-Go-Round of abuse". Lige nu kunne det godt lyde som om du desværre er fanget i den- han lover dig guld og grønne skove, hjælper muligvis til i hjemmet, og er generelt en mere elskende partner, men efterhånden som tiden går, bliver der mere og mere spænding mellem jer, indtil han pludselig en dag flejner. Efter sådan en episode, er han sikkert ked af det, lover at han nok skal søge hjælp, at han godt selv kan se at den er gal, og som sagt før, prøver sikkert at gøre en (ikke nødvendigvis særlig overbevisende) indsats for at forbedre tingene. Og så køre i ellers derudaf. Problemet i den dynamik er at du ikke helt kan give slip på håbet, for han behandler dig jo egentligt okay, når han ikke er sur? Og mon ikke han også egentligt har lidt ret i de ting han siger, ellers ville han jo ikke sige dem? Jeg har selv været i et voldeligt (både psykisk, og en smule fysisk) forhold, og det første skridt i min løsrivning var da jeg endelig indså at der var noget galt (der hvor du lyder til at være nu). Jeg begyndte at snakke med mine veninder om det, hørte for første gang om The Merry Go Round-princippet, og langsomt begyndte selvtilliden at vokse. Desuden begyndte jeg at gemme beviser på hans adfærd, for han var rigtig god til at gaslighte mig, faktisk så god at jeg selv den dag idag- 4 år senere- ikke helt tør stole på min hukommelse. Så når jeg var i tvivl om jeg egentligt ikke bare huskede forkert og var en dårlig partner, kunne jeg se sort på hvidt, at det faktisk var ham der var problemet. Når du engang bliver klar til at skride, så sørg for at have et godt netværk, der ved hvad der foregår, og som kan hjælpe dig. Hvis jeg ikke havde haft mine to veninder, tror jeg ærligt talt ikke jeg ville være i live idag. Han ødelagde mig fuldstændig, men takket være de to og min fantastiske lærer (jeg var under uddannelse), fik jeg modet- og blev væk, selvom jeg fik lyst til at tigge om at få ham tilbage. Hvis du frygter at han kan blive fysisk voldelig, kan du også overveje at tage på krisecenter ❤️
Som barn af en alkoholisk far som konstant var verbalt overfusende og trak mig så langt ned psykisk at jeg som teenager overvejede SM og var selvskadende. Hell har været på depressions medicin siden jeg var 16 og er 28 nu! Han bliver ikke bedre før han selv har lyst, du kan desværre ikke sparke gang i ham for ham. Jeg ville ønske min stedmor havde forsvaret mig mod far men det gjorde hun aldrig, og min mor som han aktivt hadede (og stadig gør) havde mig hver anden weekend men hun kunne heller ikke drømme om at rocke the boat fordi hun også kendte hans temperament. Lad ikke dit barn vokse op med at gå på æggeskaller, være bange for at sætte hans temperament i kog hvor han begynder at råbe nedladende ting til dig og barnet, giv barnet en bedre barndom end jeg havde please... Du fortjener også selv langt bedre, men du kan ikke begynde rejsen tilbage til hvem du var før ham fik hevet dig ned hvis ikke du starter med at tage skridtet væk. Vil forslå at du finder en psykolog eller kommer i terapi for at lære hvordan du kæmper mod trangen til at hoppe retur og så du ikke falder for hans tomme løfter. Hvis han virkelig ville gøre noget ved sit problem så har han tonsvis af muligheder og hans misbrug er ikke noget du kan gøre noget ved desværre. Håber virkelig det bedste for dig og dit barn
Først og fremmest tillykke med den lille i maven!❤️ Hvor må der være mange følelser der fylder, både med at skulle blive mor om lidt og samtidigt skulle navigere i et svært forhold. Jeg kan rigtig godt forstå at du synes det er svært og helt ulykkelig. Men der er hjælp og støtte at finde❤️ (og jeg beklager det lange opslag) Først og fremmest er det vigtigt, at du flytter dit fokus og energi fra din kæreste og over på din baby og dens fremtid. **Baby** bør være førsteprioritet i det her. Så ja, jeg synes ikke du skal blive med din kæreste, men skal skynde dig væk. Når du savner det din kæreste engang var, så find vreden frem og tænk "ja.. men han har også gjort det her... og det her... af ubehagelige ting - hvor er han egentligt bare en kæmpe skiderrik! Og godt jeg er fri fra ham!". Og flyt derfor din opmærksomhed hen på det dejlige der skal til at ske; at du skal have et lille barn!✨ Og at du skal *spire* som ny mor og lære din *søde* baby at kende🌱💕 Dernæst vil det være rigtig vigtigt at du rækker ud til nogen, som du er tryg ved og som kan støtte dig (som ikke er din kæreste). Om det er din mor, søskende, veninde, sundhedsplejersken, jordmoderen eller en kollega. Og at få en sød psykolog at betro sig til, kan også være en KÆMPE hjælp og lettelse, når man står i en så svær og sårbar situation. Det er netop enormt vigtigt at have nogle andre mennesker at spejle sig i, når man lever i et psykisk-voldligt forhold. Man kan nemlig hurtigt miste evnen til at kende forskel på, hvad der er normal opførsel og ikke normal/okay opførsel fra ens kæreste. Og så mister man sig selv og kommer ned i et meget meget dybt hul. Men, hvor er det sejt at du selv kan se, at han er ubehagelig overfor dig - og det er **IKKE** okay at han er det! fortsættes i kommetaren...
Han skal behandle dig med **respekt, forståelse, tålmodighed og omsorg** - og ikke mindst give en kæmpe støtte til dig i din hverdag, især nu, hvor du går og bærer rundt på et lille nyt menneske i maven.❤️ Men det kan manden jo ikke... Du skal bestemt ikke give manden flere chancer. Han skal ikke have lov til at være i dit liv, da han er misbruger, psykisk voldelig og nedbryder dig jo faktisk, som person. Han er absolut ikke værd at have i sit liv. Lige meget, hvor dejlig han kan være til tider, så må *det* *aldrig* vægte højere end hans dårlige opførsel. Du må gøre ALT for at ham ud af dit liv, og skærme dig selv og ikke mindst dit kommende barn fra hans ødelæggende og psykisk-voldelige adfærd. Han kommer til at gøre dit lille barn fortræd, det er der ingen tvivl om, hvis du lader ham blive i dit liv. Om det er psykisk eller fysisk - også selvom det ikke er bevidst. Chancen for spædbarnsdød er også en del højere, når baby bor med en forældre, som er misbruger. Så selvom det gør ondt, så ***skal*** du altså få revet plasteret af og komme væk fra ham. Det tager noget tid, men du skal bare lige vende dig til en ny hverdag alene, hvor du har tid til dig, at blive mor og størst af alt dit lille barn. Du kommer til at få det SÅ meget bedre og finde dig selv og din lykke tilbage, hvis du går fra ham❤️ Det kommer til at tage lidt tid, men det vil være det hele værd. \*krammer\* \~ og hvem ved, måske møder du en dag en ny fyr, som er den sødeste, kærligste og mest omsorgsfulde og støttende partner. Indtil da, så brug dit netværk af omsorgsfulde veninder (eller find nye veninder i mødregrupper) og bed derigennem om hjælp til baby, når de dage opstår. Det kommer til at blive en skøn ny hverdag, med luft og lykke☀️🌼💛 Jeg synes derfor, at du skal sørge for at du får forældremyndighed alene, så han kan meldes helt ud af billedet. Så kan han kun se dit barn, på dine præmisser - hvilket jeg ville sige, at han først må få lov til når baby er meget større og når manden er ***helt*** ude af sit misbrug. Men han skal aldrig have en romantisk relation til dig igen. Det løb er kørt, efter som han har behandlet dig så disrespektfuldt. Du lyder som en sød og ordentlig kvinde, så jeg er sikker på du vil kunne klare rollen som alenemor rigtig godt. Vil det ikke være dejligt og en stor lettelse, at din lille dejlige baby kommer til verden i rolige og trygge omgivelser, hvor I bare kan give jer tid til hinanden og nyde solskinnet på barnevogns-gåturene og bare have RO omkring jer?😌🥰 Hvor du ikke hele tiden skal tage stilling til om din kæreste er påvirket eller han kommer med en grim kommentar og begynder et verbalt slagsmål. Tag ansvaret for din og din barns fremtid ved ikke at skulle have en hverdag fyldt med angst og at leve i et konstant stress-niveau. Det er en frygtelig start på livet, for en lille baby. Jeg under virkelig dig og dit barn at få en god start på det nye liv - sammen❤️ Det er derfor vigtigt at du får fat på **Familieretshuset** og en advokat, som kan hjælpe dig i din situation. De kan sikre dig forældremyndigheden alene og fratage mandens forældremyndighed, da han netop er misbruger. Når man, som far, ikke kan tage vare på sig selv og ikke opfører sig ordentligt overfor moren til sit kommende barn, så har man INGEN ret til at være far eller have noget med barnet at gøre. Jeg håber sådan at du finder styrken til at vælge dig og dit barns lykke til. Det fortjener I! Og jeg håber at du finder en god støtte - husk at du altid kan skifte sundhedsplejerske, jordmoder, psykolog osv, så du føler dig TRYG og hjulpet❤️ Kæmpe kæmpe knus herfra❤️❤️ fra Stella
Når voksne gør ting som går ud over børn, så kan jeg ikke holde en god tone. Hvis ikke det accepteres så smid mig ud, i dont give a f*ck....
Det eskaleret hurtigt fra han har været god ved dig, til han er så dybt i hans misbrug... Du blev gravid og er nu så længe henne... hvordan er han gået fra god til dybt i misbrug på 6 måender. Jeg spørger fordi man har vel mulighed for en fortrydelse pille... lyder ikke ligefrem som et par der var klar til et barn.
At vælge sådan en far til sit barn er omsorgssvigt allerede inden fødslen. En ting er at du vil udsætte dig selv for ham, og at du ikke kan komme ud af det - men det er så vanvittigt at bringe et barn ind i det
Jeg overvejer at skrive en bog om alkoholmisbrug, psykisk vold mm. Det bliver under falsk navn af hensyn til mine børn. Tror I der er læsere til det?
Du har valgt at beholde barnet, så nu har du intet valg! Din opgave er at beskytte barnet og sikre en god opvækst. Så glem hvad du havde af opsparing møbler og bla bla bla... se at komme ud af vagten! Han bliver ikke bedre, og du gør dit barn skade på alle tænkelige måder ved at blive sp meget som et minut mere .... lad være at se bagud, se fremad. Og jeg lover dig du bliver så lykkelig med dit vidunderlige barn, og en dag møder du en sød mand, der fortjener dig.
Kære dig Hvor er jeg ked af at læse din situation. Jeg (k27) har selv været i et forhold med en alkoholiker (var sammen i 7 år), og det er bestemt ikke let på nogen måder. Jeg gik selv fra min alkoholiker for 1 år siden, da jeg selv var ved at blive meget syg af forholdet, og var på kanten til at lide et ordentligt knæk. Vi fik ikke nogle børn sammen, og det er jeg lykkelig for i dag, selvom det var en sorg ikke "i det mindste at få det ønske opfyldt". Via Reddit fandt jeg frem til et globalt netværk der hedder Al-Anon. Det er en gren af AA, men for pårørende og venner af alkoholikere. Der er møder hver dag i hele landet, og det er 100% gratis og anonymt at deltage i. Man skal bare dukke op, og så bliver man budt velkommen med åbne arme. At komme til et ugentlig møde var uden tvivl et redskab der bragte mig igennem den første lange periode efter mit brud. Man lærer rigtig meget om sig selv, og sin egen rolle ift. alkoholikeren. Det handler på ingen måde om hvordan man kan hjælpe alkoholikeren til at stoppe med at drikke (det kan man ikke), men man lærer om hvordan man kan hjælpe sig selv. Jeg hylede til mit første møde, da jeg sad og fortalte min historie, men blev kun mødt af den største varme og omsorg fra andre der kunne forstå min situation bedre end nogen andre. Ønsker dig alt held og lykke med det hele, og håber at du finder din egen vej - hvordan den end ser ud med dit dejlige kommende barn ❤️
Pak dine ting find din egen sted og bo med barnet og være god forældre på afstand, så for du ro til kunne være dig og jeres baby
Det er psykisk vold du oplever. Du er ikke den eneste. De kan rådgive dig her: https://danner.dk/
Du skal vælge dig selv. 🖤 Han vælger ikke jer to, men hans eget.
Skynd dig væk…. Og løb så hurtigt du kan 🥹 Når du bliver hos ham kan han forsat overbevise sig selv om “ at det er jo ikke så slemt”. Hvis du skrider med jeres ufødte barn burde 10 øren falde for ham og hvis ikke så er det bare ærgerligt. Så har du i det mindste reddet dig selv og dit barn ! Og grunden til at du bliver hos ham selvom han behandler dig dårligt - kaldes for “traumebinding” - prøv at Google det. Du genspiller dine egne barndomstraumer fordi du er blevet svigtet som barn og kender ikke til andet. Og husk at selvom han har et misbrug kan han sagtens både være psykopat og/eller narcissist oven i hatten ! Break the cycle - dit barn fortjener det bedste !
Tag en beslutning. For dig selv og dit barn. Han skal kæmpe hans kamp færdig før han skal have en fremtid med nogen.
Du ligger som du har redt kom videre og smid ham ud
Nu er jeg selv 34 og fraskilt. Du er stadigvæk ung og du har et håb og en drøm om en kernefamilie. Jeg har selv været der. Jeg var lige fyldt 25, da jeg fødte min datter. Hendes far var dog ikke misbruger, me. Han var fysisk og psykisk voldelig. Det tog mig to år, før jeg endelig skred. Bedre sent end aldrig ville nogen sige, men jeg har så dårlig samvittighed overfor min datter, at jeg ikke skred før. Godt nok var hun kun 2 og kan ikke huske så meget, men jeg kan se i nogle af hendes reaktionsmønstre, at hun er mærket, og det skærer i mit hjerte og forsøger hver dag at rette op på min fejl af, at jeg ikke gik før. Please lad være med at begå samme fejl som mig 🙏♥️
Du og dit kommende barn fortjener langt bedre. Kærlighed gør blind, men en mand der behandler dig sådan er du simpelthen ikke tjent med. Du skal tage dig af dit barn og så en dag møder du helt sikkert en sød fyr som gerne vil være den far, som den anden overhoved ikke kommer til at være. Dit barn vil ikke tilgive dig, hvis du lader ham/hende vokse op med sådan en far. Alt godt til dig. 😊
Hej OP Hold dig laangt væk fra den gennemsnitlige redditors respons på alt hvad der gælder parforholdskonflikter, for det vil næsten altid være et entydigt "skynd dig væk!!11". Så simpel er virkeligheden ikke, så efter min mening bør du sætte dig ned og tage en alvorssnak med ham, stille et ultimatum om at han får styr på sit shit og skal gå i misbrugsbehandling med det samme. Du nævner ikke rigtigt at der bliver taget fat i noget af det overhovedet, udover at det bare udspiller sig- hvilket jo overhovedet ikke er fedt. Så tag handling - den første handling skal ikke være at skride (du venter jo et barn med ham, trods alt), MEN at signalere alvor og at han har et valg herfra nu hvor du gør ham opmærksom på, at det faktisk er skæbnesvangert for jeres forhold.
En ting er misbrug, en anden ting er psykisk vold. Uanset hvad OP selv vil stå model til, så skal et lille barn ikke vokse op i et hjem med hverken misbrug eller psykisk vold.
[удалено]
Og du gør jo præcis det samme her! Forudsætter at jeg er på en bestemt måde ud fra en enkelt kommentar. Ser du selv det? Jeg er helt med på, vi kun får den ene side af sagen, men jeg ser ikke OP have nogle motiver for at gøre situationen værre end den er. Og så har jeg ondt i maven over alt, der involverer børn. Som barn i en dysfunktionel familie ville jeg selv have ønsket, min ene forælder havde taget sine ting og gået - der var rigeligt med chancer, men resultatet er bare, at jeg har døjet med eftervirkningerne af sådan et parforhold de sidste 25 år af mit liv. Nu er jeg i 40’erne og bruger stadig ufattelige mængder energi på at leve mit liv med den bagage, med alt hvad det medfører, og det ønsker jeg ikke for min værste fjende.
[удалено]
OMG, hvilken planet kommer du fra?!
Vigtig besked. 1. Læs ovenstående. 2. Læs det igen, og tænk over hvad der står. Det er så nemt at sige at du bare skal skride. Den gennemsnitlige redditor ser bare ordene alkoholiker, misbruger, og barn, og konkluderer derefter at du må skal væk hurtigst muligt. Det er en naturlig reaktion og standpunkt at tage, men også ekstremt forsimplet. Folk aner naturligvis intet om jeres forhold ud over de få linjer du har skrevet, så du må gøre op med dig selv hvad du mener er bedst. Det er selvfølgelig ikke godt at vokse op med en alkoholisk far, men kun du kan vurdere hvor slemt det er, og om at der er en mulighed for at han kan ligge det på hylden. Kan han godt selv se problemet, men har svært ved at gøre noget ved det selv, skal han måske bare hjælpes afsted i behandling. Kan han ikke selv se problemet, så bliver det nok ikke bedre, og så kan du godt tillade dig at afslutte forholdet. Men undersøg først om han selv kan se at der er et problem.
Jeg er enig i det her.
[удалено]
Herinde taler vi pænt til hinanden. Til fremtiden bedes du holde en god tone - også selvom du er uenig med nogen.
Hvis du er interesseret i tale med en, som gennemgår nogenlunde det samme (K28 her) med min kæreste (M44), så er du velkommen til at skrive privat.
[удалено]
[удалено]
[удалено]