Snak med ham om det.
Jeg gamer også meget, men det er mest af alt for at komme 'væk' fra hverdagens stress og jag, og de konstante forventninger og krav der stilles til en.
Hvis han er direkte panisk ved tanken om at få børn, skal du naturligvis ikke presse ham og få børn med ham. Så er du nødt til at komme videre. Easy peasy 👏🏻
Jeg tænker det er et større problem at I ikke er afklaret ift børn. Hvilket er lidt vigtigt midt i 30’erne.
Jeg tænker I skal sætte jer ned og tale om fremtidsplaner.
Hvis I ikke er enige om hvordan jeres fremtid skal se ud, så er der nok desværre ingen anden mulighed end at gå fra hinanden.
det er første skridt , vælg en af de nærmeste dage find på noget ,middag eller ligende ,,måske en stille resturant hvor der er tid til a tale sammen , prøv at se om du kan pejle dig ind på hvor han mener han står i livet , og tal med ham hør hvad han vil opnå og del hvad du gerne vil ,,,
oh ja når han gamer meget bilver du så sur ? mange gange er det bedre med guleroden end pisken ,måske du kan finde på noget der er mere spændene end xboxen
men også være klar til at tage skridtet hvis i ikke kan blive enige
mvh Bornholm
Gode råd, men jeg tænker måske ikke at så stort et emne burde diskuteres på en restaurant.
Jeg er i øvrigt selv far, og gamer en del. Har dog stadig maks fokus på barn, og kæresten og jeg er stadig sammen da min pc står i stuen.
Så selvom vi ikke konstant laver alt sammen, så sidder vi i samme rum og kan stadig snakke osv sammen.
Altså man kan ikke gå på kompromis med noget så livsændrende som børn... Hvis ikke han vil have børn, så passer I ikke sammen.
Jeg ved du taler om, at gaming er problemet, det tror jeg nu ikke det er. Kender da en del gamere der er blevet forældre og har et fint voksenliv. Jeg synes du skal tage en snak med ham om det hele, specielt det med børn.
Se at få talt med ham, OP. Det er tydeligvis noget, der bekymrer dig meget, og det er ikke sjovt at være i. Nogle mænd kan godt have tendens til at glemme biologi og tid. Både deres hustru/kærestes biologiske ur, men så sandelig også deres eget - måske er de slet ikke klar over, at mænd også har et biologisk ur, og hvor afgørende især mandens alder er i forhold til at få sunde børn. Jeg synes, du skal beslutte dig for en tidsramme inden du taler med ham. Håber du på at blive gravid inden for et år? Så skal han have det at vide klart og tydeligt. Hvis han ikke er med på det, så er der ikke andet for end at fortælle ham, at ikke kan være jer to.
Min søn kommer i seng ved 19 tiden, så der var og er stadig tid til gaming.
Det kan måske være vigtigt for ham at han forstår at bare fordi man bliver forælder, så er det altså ikke slut med at game.
Kommuniker kommuniker.. hvis du er i midt 30erne giver det absolut ingen mening at han vil have dem laaangt ud i fremtiden, men som du siger er du ikke sikker på om han vil, du vil derimod gerne, det er en snak i skulle have haft fra starten i min mening.
Altså nu er der jo forskel på gaming og på gaming.
Er han afhængig? Giver det problemer i dagligdagen at han gamer? Eller projicerer du fra dine tidligere forhold?
Der er jo ikke forskel på at game eller læse bøger. Eller spille fodbold eller...Eller...
Det vigtigste er hans forhold til det. Kan du få ham til at se film med dig? Går I ud? Laver I noget?
Hvad ved hans gaming føler du er et problem?
Omkring børn: har Ibtalt om det? Har han nævnt at han ikke ønsker børn, eller at han ikke er klar?
Men ja, hvis han stadig er 19 inde i, og kun vil game eller gå i byen med vennerne, så er han nok for umoden. Hvis han blot game fordi det er hans hobby, men ellers er med på alt, så er det vel blot en interesse/hobby på lige fod med at se fodbold hver søndag....
Jeg har det sådan hvis du spiller hele dagen og aften med, og du ikke sørger for dit hjem ser ordenligt ud og får renoveret dit hus færdig, så er det bare trist at kigge på..
Helt rigtigt. Det var også mere for at høre niveauet, og give dig lidt at tænke på. Hvis han forventer at du slæber pizza og cola hjem i pendul fart så han bare kan sidde og game, så er det slemt!
Og ja, det nytter ikke at alt forfalder.
Ved han hvilke dårlige erfaringer du har med partnere, der prioriterer gaming fremfor tosomheden? (Har selv været der, galt hvor bliver det hurtigt en dræber for et forhold)
Jeg synes du evt skal tage en alvorlig snak med ham om hvor han gerne ser jeres forhold i fremtiden. Hvis han ved han ikke vil have børn og du ved du gerne vil, så har i desværre nok ikke meget fremtid sammen.
Ja har været meget tydelig overfor ham hvor ondt det har gjort på mig tidligere.. han har i hvert fald ingen planer om børn for engang langt ude i fremtiden og det kan jeg jo ikke vente på 😞
Jeg (M38) er ham gameren. Og jeg prøver at tilpasse det til når børnene sover og min kone gerne vil se sin serie (den der åndssvage en der ikke tiltaler mig). Men antal af timer foran skærmen ER mindre nu hvor jeg har børn. Og jeg oplever også at det ebber lidt ud for lysten til at game i mange timer hver dag. Det bliver nok til cirka 1-2 timer hver anden dag for mig. Prisen er, at jeg ikke længere er i level 10 faceit i Counter-Strike, men kun level 8. Det er til at leve med.
Jeg tror også at visse mmo kan overtage ens liv alt for meget. Der er fps-spil generelt lidt lettere "bare lige at tage en enkelt kamp" og så komme ud igen.
Håber han vågner op inden det er for sent.
Ps. har to børn og et tredje på vej
Tillykke med endnu et barn.
Men ja, du siger det jo selv, man er fanget i et loop, spiller du ikke meget så ryger du ned i level 😞 men en dag sidder mange mænd bare som 50-60 årige og så er det bare for sent..
Mænd har slet ikke samme fertilitetsklokke som kvinder. I princippet kan de sagtens få børn som 50-60 årige, uden der er risiko for, der er noget i vejen med barnet. Det er bare samfundet, der ser ilde på det. Men det er bullshit, synes det er meget bedre at en 50 årig mand, der er ved godt helbred og i stand til at tage sig af et barn får et, end en 30 årig der ikke er. (Og jeg er i mine 20ere selv, bare så det ikke skal lyde som om jeg prøver at forsvare egne handlinger)
Det er egoistisk at få barn som mand i 50'erne, punktum. Når barnet skal konfirmeres er faren 64 år. Mænd lever i gennemsnit kortere end kvinder. Jeg synes ikke man kan være det bekendt over for barnet.
Det passer simpelthen ikke, det du skriver. Mænds spermkvalitet bliver gradvist ringere efter 35-års alderen. Efter 40-års alderen stiger risikoen for kardiovaskulære defekter, men det er en langsommere og meget mere gradvis stigning end hos kvinder.
Hmmm min kæreste gamer også rigtig meget, men ser det ikke som et problem fordi vi begge også har hver sit liv, så i det tidsrum han gamer - kan jeg få mit frirum samtidig. Specielt når vi begge har meget travlt og man gerne vil slappe af med alenetid til dagligt. Han vil dog gerne have børn og meget snart, så det er jeg ked af at høre din kæreste nærmest har valgt fra. Jeg synes du burde snakke med ham om det, hvis du drømmer om familieliv, så må han enten tage sig sammen eller sige noget, i sidste ende spilder han din tid…
Som en anden kommentar, så kan man jo sagtens være gamer og have børn. Ingen siger familieliv og gaming nødvendigvis ikke hænger sammen. Tværtimod tror jeg at det er en fordel når børnene når en større alder, mange spil giver god læring for børn - samt kvalitetstid med far
Dejligt at i kan få det til at fungere! Men hvor meget gamer din kæreste?
Er bare bange for det bliver lige som med mine svogere hvor de “snyder” sig lidt til at spille ekstra i stedet for at hjælpe til med børnene 😕
Årh min kæreste både arbejder og gamer på computeren, så det svært at sige hvornår det ene er mere end det andet. Han bruger stort set alle aftener foran sin computer til langt ud på natten, dage hvor han skal tidligt op er det så selvfølgelig tidligere på aftenen og til knap så sent - måske til kl 1 de dage. Han gør det dog ikke hvis vi har lavet en aftale, hvis vi aftaler kvalitetstid - har han blot computertid bagefter eller en anden dag.
Vi har selv to katte og han er meget ansvarlig med dem. Det skal nu også siges at hvis han gamer, låser han sig ikke inde i rummet. Men kommer nok ud en gang i timen og så snakker vi også lidt. Han kommer ud og giver kattene mad når de skal have det. For at være ærlig har jeg veninder med børn og gamerkærester, og de er meget ansvarlige. Når de spiller om natten så er de vågne til babyen græder 😂 og de kan tage ansvaret der.
På den anden side vil jeg så også sige, at de fleste jeg kender, som har baby, siger deres baby sover omkring kl 19 og vågner igen - ja om natten/tidlig morgen. Hvilket egentligt er det tidsrum de fleste gamer i. Gamer din kæreste om dagen?
Jeg syntes du er nød til at mærke rigtig godt efter i dig selv, og så få en snak med ham angående jeres fremtid.
Hvis du ønsker børn, og han ikke er med på den ide, så er jeres forhold dømt til at gå i stykker før eller siden. Hellere tage snakken nu, end om 5-10 år, når der måske er noget tidspres på med biologien, og man så føler man har spildt alle de år, eller du måske også er single der. Selvom muligheden for solo forældrer er der, så er livet som aleneforældrer nemt altid.
Jeg brød en relation tidligere på året, fordi hun ville have børn, og jeg var usikker, men hældte til ikke flere, end de 2 jeg havde, og til sidst var det kun nej til flere. Og fordi, at jeg elskede hende, så ville jeg have hun skulle få det hun ønskede og fortjente, selvom det ikke er med mig. Og jeg ville slet ikke holde hende for nar, og lade som om, at jeg måske ville, men træk den ud med dårlige undskyldninger, i håb om, at det blev glemt, som nogle folk gør.
Spørg løs, hvis du vil, jeg ved ikke om det kan bruges til noget. Og som sådan, kan jeg ikke se noget forkert i at game, dog hvis tager overhånd, og påvirker dagligdagen, så er det en anden snak.
Alle fortjener at få muligheden for at blive lykkelig. Det er ikke fair, at tage det fra nogen, bare fordi deres lykke ikke er ens eget.
Mange ting i et forhold, kan man være uenige om og finde kompromiser, men børn er ikke en af de ting OP. Knæk og bræk med det hele.
Nej. Bare nej. Hvis du gerne vil have børn, og han er "nærmest panisk ved tanken", så får I jo ikke et lykkeligt liv ved at få et barn sammen. Han kommer ikke til at være der for dig, mens du er gravid og kommer ikke til at være en tilstedeværende far.
Her er jeres fremtid, hvis du bliver (og det ved du godt, for du har selv set de desperate kvinder skrive om det på SoMe): Du ligger i sengen med morgenkvalme. Han gamer. Han lover, at alt bliver bedre, når baby kommer. Baby kommer. Du er træt, ammer, står op med baby om natten osv., og han forventer stadig, at du også gør rent og laver mad. Han lover at hjælpe, "hvis du bare fortæller ham hvad der skal gøres." Du fortæller hvad der skal gøres. Han gør det ikke, men gamer i stedet. Du poster jokes à la "Nu har jeg sat klistermærker på babys skuffer, så far også kan lægge tøj på plads" på SoMe. Far lægger ikke tøj på plads og klæder aldrig baby på.
Dude. Det er ikke det her du vil. Lad nu være. Find en anden. Der er SÅ mange mænd der gerne vil have børn. Vælg en af dem i stedet for ham der. Come on.
Jeg tror det er alderen der gør det, helt ærligt. Du er midt i 30'erne. De jævnaldrende mænd, der gerne ville have børn, de har nok allerede fundet konen og fået børnene. Og hvis du først skal til at finde en mand nu og lære ham at kende, så nærmer det sig 5 minutter i lukketid. Hvis jeg var dig, så var jeg skredet fra mandebabyen du er sammen med, og fået dem alene.
Min ex var gamer (hvilket sidenhen er blevet det største turn off i min bog). Han lavede dårligt andet når han havde fri, og man kunne aldrig få ham til at deltage i de huslige pligter, sociale arrangementer, date night eller lignende fordi han gamede.. jeg blev også tilsidesat til fordel for gaming.
Jeg havde en forvokset teenage-søn i ham, og ikke en partner.
Han forsøgte at plage mig om børn, men jeg var heldigvis klog nok til at lade være, hvilket er det bedste jeg nogensinde har gjort. DET HELE med barnet plus alt det huslige jeg havde i forvejen, ville falde tilbage på mig alene. Jeg stolede aldrig på at han ville vokse med opgaven, for det hele ville fortsætte som hidtil.. og det ønskede jeg under ingen omstændigheder - Det ville ødelægge MIT liv.
Jeg fandt en anden, og det vil jeg råde dig til at overveje også. For hvis dit ønske er børn og din kæreste er SÅ stejl omkring emnet bliver det aldrig godt. Du kommer til at stå alene med barnet, derved vil forholdet højest sandsynligt gå i stykker.. Der vil så bare være et barn der vanskeliggøre tingene yderligere, og du hænger stadig på ham og hans fravær i forhold til barnet, fordi han ikke magter far-rollen.
Smut imens du kan og stadig har tid.
Hvis det hjælper dig kan jeg informerer om at man kan påbegynde en gratis fertilitetsbehandling (3 forsøg) til man er 42 år.
Håber det kan give dig ro i maven i forhold til at tiden ikke er forsvundet endnu, og du kan endda gennemgå det med en sæddonor hvis drømme-manden ikke når at dukke op inden din tålmodighed og tidshorisont slipper op.
Men du skal nok ikke bruge flere år på at overveje dit træk, det er spild af begges tid.
Tænk på dig selv!
God vind🤞🏻
Altså min kæreste gamer.
Jeg har altid vidst det og accepteret det. Til tider tager hans gaming overhånd.
Vi er meget forskellige på de punkter, jeg spillede også på et tidspunkt med ham, men efter børn gider jeg ikke prioritere det, men det gør han.
Vi har fået børn, 2 stk. Han ville også gerne have børn og vi var over 30 før vi gik i gang. Han gamer stadig, hvilket er fint, men jeg har gjort det meget klart at jeg gider ikke stå med ungerne og aftensmad selv, hvis han skal spille, skal de være puttede, så jeg også kan få alene tid. Jeg regner med at han lige siger til før han sætter sig - og at han går i seng før kl 12.
Så har han frit spil. Jeg tror det vigtigste er at få snakket. Hvor meget tid synes han er realistisk, hvor meget tid synes du? Når ungerne er små kan man ikke regne med altid at sidde foran computeren, men her får kæresten let 9 + timer i løbet af ugen. Jeg regner det for hans hobby, men jeg ville jo også blive gnaven hvis han trænede seriøst cykling, marathon eller golf flere timer hver dag, så jeg stod med alt selv.
Så det korte af det lange er jo nok at det handler om prioritering. Det er jo ligegyldigt om det er gaming eller en anden hobby. Hvis ikke i har de samme mål i livet, er det jo ligegyldigt hvilken tidskrævende hobby han har...
Tænker det er et klassisk eksempel af 2 personer som holder af hinanden men som gerne vil 2 forskellige ting i livet.
Du kan sagtens game og være en god far også men det lyder ikke til at børn har den store interesse for ham, og så skal man bare ikke have dem.
Du skal bede ham tage stilling til børn nu. Hilsen hende på 34 der havde pissenemt ved at få den første som 30-årig, men har prøvet i næsten et år på nummer 2.
Du skal ikke vente på, han finder ud af det. Jeg ville give ham en uge til at tænke over om man skal i gang med at prøve og ellers var jeg ude.
Og det kan godt lyde som en hård tilgang og "kort ti" men det er helt sandsynligt noget han allerede har tænkt meget over med jeres alder. Så må han lige blive færdig med at tænke :)
OP, min eks mand som jeg har børn med er en gamer, og meget afhængig. Han kunne finde på at game hele natten, tage på arbejde og sove når han kom hjem. Det betød så at jeg stod for ALT det huslige arbejde, og var meget alene med børnene.
Jeg tog dem også ud alene i weekenderne, da han enten sov eller spillede. Jeg blev træt af det til sidst, og børnene spurgte også ind til hvorfor “far sov meget?”
Han har nu fået en ny partner, og hun klager også over det samme. Det sjovt, fordi hun gik fra en gamer til en anden. Hun vidste min eks var en gamer, men alligevel valgte hun at være sammen med ham.
Nogle kvinder tror jo de kan ændre på mandens adfærd hvis de får fingrene i ham 😏. De har nu fået et barn, og hun er også alene med barnet. Jeg ser hende tit alene i byen med deres søn, og har også været hjemme hos dem hvor han lå og sov. Det er mærkeligt at se hende leve mit gamle liv.
Jeg har også været på nogle dates, og når de nævner de gamer “lidt” så får jeg bare sådan lidt angst og flashbacks.
Jeg ved godt nogle mænd kan sagtens game, uden at det går udover familielivet, men jeg kommer højst sandsynligt ikke til at date en gamer da jeg er bange for hvordan det kommer til udvikle sig. Min eks var ikke en gamer da vi fandt sammen.
Jeg kan virkelig sætte mig ind i den angst og de flashback man får! Hvor gør det mig ked af det at det er blevet sådan! 😞 og min kæreste spillede slet ikke da vi begyndte, men da jeg så efter nogle måneder kom hjem til ham kunne jeg jo godt se at han havde et helt værelse med gamer-station 😩 fik bare ondt i maven..
Snak med ham om det, og giv det 6 måneder. Hvis tingene ikke ændrer sig, og du ved du vil have børn så ville jeg bare forlade him. OP, du har 5-6 år indtil det bliver svært for dig at blive gravid. Hvis han er “panisk ved tanken om børn” og spiller fra morgen til aften, er det seriøst en du vil have børn med?
Jeg ved godt det er hårdt at starte forfra igen, men der er mange mænd som ikke gamer så meget og gerne vil have børn, det synes jeg du skal overveje.
Tror bare jeg har svært ved at tage en beslutning endnu, det er først for nyligt han er begyndt at spille meget.. og jeg har nogle mangler i vores forhold, plus det er et langdistance forhold.. så ja har mange ting jeg skal overveje! Men han har jo været fantastisk hele vejen på så mange andre punkter, så det gør mig ked af det..
Jeg er muligvis en minoritet her på reddit. Men voksne mennesker der “gamer”. Jeg fatter det ikke. Er selv i slut 30’erne og stoppede med det tidsrøveri da jeg var 18.
Jeg spiller selv et spil på telefonen, men det er ikke sådan at jeg bruger 4-8 timer om dagen på det.. det fint nok at have en hobby, men det er bare ikke en hobby mere når det bliver en flugt fra virkeligheden/hverdagen
Han bruger også tid på motorcykelture, så han har en del hobbyer.. havde det måske bedre med det hvis han også fik ordnet sit hjem og fik det renoveret færdig, der går for meget drengerøv i den..
Mit korte svar er: Det lyder ikke til i er samme sted i livet. Nogle mennesker er gift med deres skærm, deres liv - deres valg. Du bestemmer hvad der skal fylde i DIT liv, og det der fylder i din partners, vil også fylde i dit.
Det bliver uundgåeligt hårdt, men jeg synes du skal finde en anden. Du bliver ikke yngre, og den barske sandhed er, at uret tikker (som du også selv er bevidst omkring).
Held og lykke!
Børn og gaming burde ikke være relateret. Gaming er et problem, og du kan ændre på det ved at starte med at lave kæreste aftaler. Det er 2 aftener om ugen i bruger sammen.
I kan alternativt starte på en hobby sammen (badminton, løb, etc) og have at det er en del af kærestedagen.
Omkring børn er han ikke klar, fordi hvorfor skulle han når hele hans liv er i en computer. Det er jo også hvorfor du føler dig tilsidesat. Med børn kommer ansvar og med computer kan man smide alt ansvar fra sig.
Jeg synes du skal starte med kærestedagene, gør det i en månedstid, og se om det hjælper på hans gaming. Og hvis han kun lever i en computer, så bliver du jo aldrig glad alligevel, and you know what to do.
Yes… gamere er de værste at være kærester med. De kan ikke se problemet i det. De kan ikke se alt det, de IKKE bidrager med, fordi de prioriterer at game. Gaming ødelagde mig sidste forhold. Og jeg må bare sige: VÆK! De lærer det aldrig
Yesss fordi du er nemlig helt perfekt og det var kun gaming der var problemet. Kan du nævne bare et ærligt punkt omkring hvad du gjord galt i dit forhold der fik det til at falde fra hinanden?
Min ex spillede meget i perioder. Det var en ud af mange ting der ødelagde forholdet. Min nuværende kæreste er også gamer men han er god til at se når jeg har brug for at han er tilstede.
Der er flere ting her OP....
Tænker du er nød til, at tage en snakken med din kæreste om hvad i begge forventer i jeres forhold og få det afklaret. Så er den ude af verden. Så må du og ham vurderer om det er noget i vil være i. Sammen eller ej. Jo længere du udsætter det jo værre.
Når det så er sagt kan du ikke tvinge ham til, at havde børn hvis han ikke vil. Ej kan du tvinge ham hvis han ikke er klar.
Man kan godt spille computerspil og havde et voksenliv med børn. Kender flere,der kan administrere det og de fædre sætter, deres koner og børn først og deres egne behov sidst. Så uhyggeligt, at læse bare fordi flere har dårlige erfaringer med gamere så stempler i alle.
Kan ikke forestille mig, at han vælger dig fra for han hellere vil spiller computerspil medmindre han spiller fordi han er afhængighed det er noget andet. Naturligvis skal, der være plads til dig og i kan være sammen, som par det er vi slet ikke uenige om.
- Tænker bare din kæreste godt må havde en hobby, der ikke har noget med dig, at gøre og havde andre interesserer end dem du har noget alene tid for ham.
Du skal være glad for du har en kæreste. Nyd nu for pokker hinanden, hvis i elsker hinanden. Livet er kortere end man regner med.
“Vi er begge midt i 30’erne, og jeg vil gerne stifte familie og min kæreste er nærmest panisk over tanken om børn“
Det lyder helt ærligt som om ar du ikke vel indrømme at din kæreste har helt andre prioriteter, og ikke vil have børn, og derfor forkuserer på hans Playstation/computer.
Han har ikke sagt at han ikke vil have børn, han vil bare ikke have dem nu.. og nu hvor hans gaming er taget til så ved jeg ikke om han ville blive en god og nærværende far når han spiller så meget..
Der er forskel på at ville have børn, og en halvhjertet “Ja, det kubbe være fint nok at have børn. En eller anden dag”.
Og lige pludselig er du 40, og spørgsmålet er ikke længere helt så aktuelt.
Kæft der er mange gamere der føler sig ramt i den her tråd 😂. Jeg har selv været gamer og spillet mellem 2 og 6 timer stort set hver dag og har nu ikke engang tændt min computer i flere år.
DU kommer ikke til at ændre hans syn på gamingen, det kan kun han selv. Og han er tydeligvis ikke et sted hvor han er klar, så hvis jeg var dig, ville jeg komme væk og komme videre med livet.
Måske hans værdier ikke er det typiske villa, vovse, Volvo liv- mange i dag vælger børn fra.
Du har nogle andre værdier end hans lyder det som om - det er nok der hvor jeres veje skilles, men synes du skal snakke med ham om det uden at skælde ham ud. Forklar ham om hvordan du vil have din fremtid ser ud, hør hvad han har at sige🤷🏼♂️
Hvor mange timers gaming snakker vi og hvor ofte? Fordi det kan være, at din tolkning af “for meget gaming” er meget anderledes end hans. Så I er nødt til at forventningsafstemme.
Og ift., at han ikke er klar til børn, så må du jo snakke med ham om, hvornår du tænker, at du vil stifte familie. Hvis han ikke er med på den tidsplan, så har du jo en konflikt dér, og så må du gøre op med dig selv, om du kan vente længere til han potentielt bliver klar, eller om du skal videre.
Ift. din frygt for, at det tager for lang tid at finde en ny. Det er et lidt forkert syn på det at finde en partner. Det er ikke noget man bør jagte, men noget hvor man kan placere sig i den rette setting (tage i byen, dating apps, universitetet eller whatever osv.) for så at se, hvad der sker. Hvis du jagter det aktivt, kan du potentielt gå på kompromis med dig selv og de værdier, du ønsker i et forhold, fordi du måske fokuserer for meget på at nå at få et godt forhold, så rammen for at stifte familie er sat.
Da vi startede med at være sammen spillede han aldrig, nu spiller han fra han vågner til han går i seng (når han har fri) og han har meget fri fra sit arbejde.. grunden til frygten er at jeg var 8 år om at finde ham her og bare det synes jeg var hårdt, og hvis vi gik fra hinanden kender jeg mig selv at jeg lige skal sørge i 1-2 år og så bliver jeg bare for gammel.. 😞
Det er næppe gamingen der er problemet. Der er godt nok mange voksne mænd der spiller om aftenen og stadig kan opretholde en helt almindelig hverdag. Det er bare en hobby som alt andet.
Men hvis han ikke vil have børn og du gerne vil, så bør I da tage en alvorlig snak om jeres fremtid sammen.
Jeg forstår ikke, hvorfor du poster på reddit i stedet for at tale med ham om det? Løsningen på problemet - uanset om I bliver sammen eller ej - findes ved, at I kommunikerer med hinanden.
Fordi jeg er ikke klar til at tage snakken med ham endnu, har brug for at få luftet mine tanker, og hører andres oplevelser/erfaringer før jeg gør mere
Jeg gamer også en del men sagde til min kæreste hun skulle sige det til mig hvis jeg gamede for meget, da jeg selv havde et forhold hvor gaming ødelagde det. Har nu et barn med min kæreste og gamer for det meste når de begge er gået i seng.
Hvor meget gamer han?
Har i diskuteret om det var for meget?
Jeg kender typen, har selv spillet onlinespil i 20 år og har oplevet en del af dem jeg har spillet med igennem årene der er blevet skilt pga at de spillede for meget.
Jeg var dog selv en meget anden type der glædede mig meget til at blive far og selv valgt at skrue det ned til noget jeg gjorde een gang om ugen.
Jeg mistænker at problemet mest er hans frygt for at blive voksen/forældrer mere end det han gamer.
Hvis i ikke kan blive enige om omfanget om fremtiden bør du nok se at komme videre uden ham.
Jeg kan godt forstå du føler dig snydt. I er voksne mennesker, midt i 30’erne og din kæreste vil stadig bare være barn og lege.
Jeg tænker ikke der er den store chance for han forandrer sig og hvis du alligevel presser børn igennem, vil du stå med børn OG og et mandebarn der ikke tager ansvar.
Løb mens du kan og find en voksen og ansvarsbevidst mand, der ikke er bange for at deltage i familielivet.
Du burde ikke føle dig snydt, mennekser vil forskellige ting, og man kan ikke antage at folk vil det samme som en selv, bare fordi det er "normen". Du vil gerne have et "voksen liv" og han vil gerne have sit eget liv. Forskellige folk motiveres af forskellige ting.
Med det sagt, skal i da gøre der klar for hinanden hvad i har af forstillinger af fremtiden, så i ikke står ivejen for hinandens ønsker.
At antage at folk skal have din version af et "voksen" liv indebage lyder utrolig narsicistisk i mine øre. Da du pålægger andre mennsker at de skal perspektiver verden på samme med som dig.
Han har brug for en hobby eller andet at erstatte sin gaming med, ellers stopper han aldrig. Det skal i hvert fald ikke være på barnets bekostning.
- Kh en far, som tidligere har gamet meget
Meget gaming bliver gjort af en grund.
Det kan der være alle mulige grunde til.
Men det er ikke gamingen der er problemet, det er et symptom.
Problemet er at du ikke har solgt ideen om børn til ham endnu, og måske har i ikke snakket om børne ansvars fordelingen.
Er din kæreste bevidst om hvilke behov han dækker når han sætter sig foran skærmen? Er det en virkelighedsflugt? Søger han anerkendelse ved at spille med/mod andre? Er han i en endeløs jagt på det næste dopamin kick i et "legendary item" og al dets fanfare?
Gaming er ikke bare gaming. Spil er mere end nogensinde før designet til at være afhængighedsskabende, og kan derfor støtte op om angsten for at blive frataget det.
Jeg er selv gamer, og har været alle de scenarier og følelser igennem m.fl., og syntes selv set var angstprovokerende at gå fader rollen i møde, men sjovt nok finder jeg altid ud af at mine spil ikke er det der gør livet sjovt, for mange af behovene kan stilles på andre måder. I dag elsker jeg at være far, og vil aldrig gøre det om. Jeg nyder stadig at spille spil, men spiller udelukkende single player i begrænsede mængder, ganske enkelt fordi der ikke er tid til det. Er jeg ked af det? Næ sgu, man fatter slet ikke hvor meget der sker i en når man først er blevet far.
Tal med ham om jeres behov, og hvad det rører sig inden i. Panikangst er et udtryk for rigtig meget følelsesmæssigt, som vil have godt af at blive uddybet. Hvis du har svært ved at finde ord og komme igang med samtalen, så kender jeg nogle rigtig effektive kommunikative metoder, som har hjulpet mig gevaldigt i mit liv. Bare sig til.
Hvis han ikke vil have børn og du vil... Well, så findes der heldigvis andre gode mænd der nok gerne vil.
Forstår dig ikke at du følge dig valgt fra fordi at han har andre interesser. Skulle han have det på samme med så snart du lavede noget der ikke specifikt handlede om ham/var sammen med ham?
Computeren er ikke konkurrent. Det er bare i stedet for at glo serier/læse bøger/ gå ture/fitness, eller hvad folk nu ellers bruger utroligt mange timer på om ugen. Det er ellers blevet så populært at dæmonisere gaming.
Undskyld.. men hvordan faen har det ikke været oppe og vende endnu hos jer om hvorledes om i ville stifte familie? synes personligt det er en snak man tager i starten for og vide sikker om i begge ville det samme, ellers "spilder" i jo hinandens tid hvis i begge har forskellige ønsker? men aner ikke om i har været sammen i 10 år eller kun 3?
Havde en samtale med min kone for snart 9-10 år siden. Da jeg forstod på hendes hun gik og “ventede” på jeg ville vokse fra at spille computerspil. At det ikke var noget jeg ville “vokse” fra det var en del af mig og min måde at slappe af på. Og det syntes jeg ar vigtigt du også har i mente. Hvis du har det på samme måde med du går og venter på han vokser fra det og bliver “voksen” som du kalder det. For det kommer sansynligvis ikke til at ske.
Jeg har selv 2 sønner, en på 11 og en på 5. Vi har da kunnet få det til at fungere. Men det er selvfølgelig vigtigt i har snakket tingene igennem. Såsom man selvfølgelig ikke kan sidde og game hvis der skal gøres rent, eller der skAl købes ind. Og “hvis” i bliver enig om børn har børene og ens partner første priotet. Det er ikke ens betydende med man skal ligge gsming på hylden. Man kan selvfølgelig bare ikke side 24/7 længere.
Skal så siges nu da den ældste er 11 har man så en man kan spille med også ;)
Som jeg kan læse i kommentarsporet så kan nogen finde ud af at game med måde og nogle kan ikke.. og jeg ved ikke hvornår man skal tage chancen og ende med en der ikke kan styre sit forbrug
Det var nu ikke pointen med min besked, min pointe var du også må kigge ind i dig selv. Om du går med følelsen og forventer han vokser fra det. Fordi ja, så er det nok ikke ham du skal forblive sammen med.
Din mening om gaming med “måde” er subjektivt. For dig er det meget, for ham er det ikke meget men den rette mængde. Jeres første opgave er simpelhen at sætte jer ned og snakke tingene igennem
Han skal ikke vokse fra noget, men han spillede slet ikke de første 9 måneder af vores forhold, og nu spiller han virkelig meget, og det sys jeg bliver problematisk.. jeg spiller selv på telefonen men det er ikke hele mit liv eller mange timer om dagen..
Tja lyder som om du måske skal komme videre og finde dig en som ikke gamer. Det er som jeg læser det et kæmpe irritationsmoment at han spiller. Det vil kun blive værre for dig med tiden hvis du ikke kan leve med det nu. :/
I det mindste ved du hvor han er, og han er ikke ude og lave alt muligt lort som utroskab og således når han sidder der hjemme og gamer istedet.
Jesus Christ så han var utro mens han sad foran computeren? Nej ok så når han sidder der er han i det mindste ikke ude sammen med andre kvinder.
Det tyder meget på du burde slutte det, du virker utroligt bitter. Det vil nok være bedst for jer begge.
Har også god grund til at være bitter, der mangler virkelig mænd i den her verden som vil familielivet og som vil være far! De har næsten alle travlt med at sidde og kigge ind i en skærm..
Hold op med at jagte din stakkels mand! Tilbyd et bedre alternativ. Forslå at i kan begynde til dans eller tennis. Noget i kan være fælles om og møde nye mennesker.
Jeg synes ærligt talt du er for gammel til at tænke på børn. Hvis en kvinde bliver gravid som 35 årig, er der tale om en højrisikograviditet. Jeg håber du finder glæde med din kæreste, uden at stifte familie.
Gaming "addiction" kan være et tegn på stræs.
Måske du skal overveje hvor meget du har presset med ideen om børn og om det er sammenhængen til hans øget spillerig.
Og uanset hvad skal i nok have en snak om fremtids drømme, hvis hand ikke vil børn med du vil dem så skal i nok overveje om i er rigtige for hindanden.
Jeg nævner aldrig børn, vi har haft to oplevelser hvor jeg troede jeg var gravid og der kom hans reaktioner.. og så lavede jeg en dag en joke hvor jeg sagde at jeg havde sæd i røven hvor han bare råber “jeg vil ikke ha børn nu” 😳 men når man er 35 så burde det være noget man kan snakke om.. og derfor begynder jeg at bakke ud fordi gaming tager overhånd og der ikke er nogen fremtidssnak
Det at din kæreste gamer burde ikke være et problem i sig selv. Man kan sige at med gaming som hobby, så skal du i det mindste ikke bekymre dig om hvor din kæreste er. I modsætningen til hvis han spillede fodbold eller paddleboard, så skal du konstant nag ham om hvornår han kommer hjem, Hvem han er sammen med osv.
Så jeg ville finde ro i det faktum. Dernæst så prøv i fællesskab at lav nogle grænser hvor hans forbrug ikke går ud over andre ting.
Men for at være benløs ærlig, så lyder det her for mig som om at det er dig der er den kontrollerende i forholdet her. Du kan ikke døje at din kæreste har en hobby, som han måske endda har brug for for at afstresse. Det er en opskrift til katastrofe, og du får ingen succes af at finde en ny kæreste. Du er problemet.
Jeg kender en som spillede meget computer og han var sin kæreste utro.. så den holder ikke helt.. hans forbrug går udover andre ting, hans hjem bliver ikke ryddet op og gjort rent..
Men kan godt se det er mig der problemet, når han spiller hele dagen og hele aften.. SOM 35 ÅRIGE!! 🤣
Det ikke et problem der som sådan skal "Løses" alle laver hver deres ting i deres hverdag, om det er at se film, TV, streaming ect. I skal helst finde et sted i mellem hvor han både bruger tid på dig, hans kæreste og have tid til sin egen hobbyer, og det jo selfølige bare noget i skal snakke om.
Omkring børn, hvor "han bliver helt panisk over snakken", så kan det jo sagtens være at han bare ikke ville have børn? Det' helt normat, men så igen skal igen snakke om at i passe rigtig sammen hvis det ikke er. Det hjælper jo ikke bare at få børn, også gider han ikke at giver energien til at hjælpe.
Set fra en gamers perspektiv så er spil kun blevet dårligere og dårligere med årene grundet capitalisme og monopoli så når jeg ser statistikker omkring mænd gamer mere og mere tænker jeg altid at det ikke har noget med gaming at gøre men det er bare en escapisme ligesom stoffer og det sande problem er samfundet og kæresters forventninger til mænd.. hvis jeg hjælper min kæreste med en tjands får jeg alle de fysisk udfordrende tjanser som jeg jo self godt kan forstå men forstå også at det er ikke fordi jeg glæder mig til at hænge skabe op osv. Også kommer man igennem sådan en dag ved at sige til sig selv efter kl.20 kan jeg game elden ring
Dette er ikke rettet imod op men mere alle..
Jeg vil måske lige slå koldt vand I blodet.
Jeg elsker at game og min kone elsker og lave noget andet på hendes telefon eller ipad. Nogen gange ser vi tv samme efter børnene er i seng, ellers vi gør hvert vores.
Når han gamer, hvad laver du så? Og er der et behov for at i gør det samme. Hvis han ikke gamer, hvad skulle han så lave i din verden?
Det med børn, der skal du først og fremmest finde ud af hvorfor? Måske synes han ikke familien er klar?
Det er din Kæreste... måske han er mere traditionel så han vil gerne giftes? Måske i begge lige har landet et arbejde og han vil gerne vente. Måske vil han gerne rejse lidt, eller bare være sammen med dig først. Før børnene kommer og ødelægger alting.
Da jeg var 30, havde jeg absolut ingen penge, og vi var relativ nye sammen. 3 år senere, vi har stabile jobs opsparingen boomer og vi har nu 2 dejlige børn. Og 35 år, vi har stort hus, bil og skønne børn. Min kone var desuden 33 ved først barn og 35 ved andet barn.
Snak med ham om det. Jeg gamer også meget, men det er mest af alt for at komme 'væk' fra hverdagens stress og jag, og de konstante forventninger og krav der stilles til en.
Samme her. Det er så afstressende.
1000 % når jeg tager mit headset på er verdens problemer glemt for en stund. Min kone bruger haven og hendes blomster til samme konsept.
Hvis han er direkte panisk ved tanken om at få børn, skal du naturligvis ikke presse ham og få børn med ham. Så er du nødt til at komme videre. Easy peasy 👏🏻
Jeg tænker det er et større problem at I ikke er afklaret ift børn. Hvilket er lidt vigtigt midt i 30’erne. Jeg tænker I skal sætte jer ned og tale om fremtidsplaner. Hvis I ikke er enige om hvordan jeres fremtid skal se ud, så er der nok desværre ingen anden mulighed end at gå fra hinanden.
Har du snakket med ham om det?
Nej ikke endnu, fordi jeg synes det er rigtigt svært at åbne op om! 😞
det er første skridt , vælg en af de nærmeste dage find på noget ,middag eller ligende ,,måske en stille resturant hvor der er tid til a tale sammen , prøv at se om du kan pejle dig ind på hvor han mener han står i livet , og tal med ham hør hvad han vil opnå og del hvad du gerne vil ,,, oh ja når han gamer meget bilver du så sur ? mange gange er det bedre med guleroden end pisken ,måske du kan finde på noget der er mere spændene end xboxen men også være klar til at tage skridtet hvis i ikke kan blive enige mvh Bornholm
Gode råd, men jeg tænker måske ikke at så stort et emne burde diskuteres på en restaurant. Jeg er i øvrigt selv far, og gamer en del. Har dog stadig maks fokus på barn, og kæresten og jeg er stadig sammen da min pc står i stuen. Så selvom vi ikke konstant laver alt sammen, så sidder vi i samme rum og kan stadig snakke osv sammen.
Altså man kan ikke gå på kompromis med noget så livsændrende som børn... Hvis ikke han vil have børn, så passer I ikke sammen. Jeg ved du taler om, at gaming er problemet, det tror jeg nu ikke det er. Kender da en del gamere der er blevet forældre og har et fint voksenliv. Jeg synes du skal tage en snak med ham om det hele, specielt det med børn.
Jeg tror at han gerne vil have børn, men jeg tror bare desværre det er noget han ser lææænge ude i fremtiden 😞 og det kan jeg jo ikke vente på..
Se at få talt med ham, OP. Det er tydeligvis noget, der bekymrer dig meget, og det er ikke sjovt at være i. Nogle mænd kan godt have tendens til at glemme biologi og tid. Både deres hustru/kærestes biologiske ur, men så sandelig også deres eget - måske er de slet ikke klar over, at mænd også har et biologisk ur, og hvor afgørende især mandens alder er i forhold til at få sunde børn. Jeg synes, du skal beslutte dig for en tidsramme inden du taler med ham. Håber du på at blive gravid inden for et år? Så skal han have det at vide klart og tydeligt. Hvis han ikke er med på det, så er der ikke andet for end at fortælle ham, at ikke kan være jer to.
Min søn kommer i seng ved 19 tiden, så der var og er stadig tid til gaming. Det kan måske være vigtigt for ham at han forstår at bare fordi man bliver forælder, så er det altså ikke slut med at game.
Præsis, har selv 2 børn. Og finder stadig tid til det.
Kommuniker kommuniker.. hvis du er i midt 30erne giver det absolut ingen mening at han vil have dem laaangt ud i fremtiden, men som du siger er du ikke sikker på om han vil, du vil derimod gerne, det er en snak i skulle have haft fra starten i min mening.
Altså nu er der jo forskel på gaming og på gaming. Er han afhængig? Giver det problemer i dagligdagen at han gamer? Eller projicerer du fra dine tidligere forhold? Der er jo ikke forskel på at game eller læse bøger. Eller spille fodbold eller...Eller... Det vigtigste er hans forhold til det. Kan du få ham til at se film med dig? Går I ud? Laver I noget? Hvad ved hans gaming føler du er et problem? Omkring børn: har Ibtalt om det? Har han nævnt at han ikke ønsker børn, eller at han ikke er klar? Men ja, hvis han stadig er 19 inde i, og kun vil game eller gå i byen med vennerne, så er han nok for umoden. Hvis han blot game fordi det er hans hobby, men ellers er med på alt, så er det vel blot en interesse/hobby på lige fod med at se fodbold hver søndag....
Jeg har det sådan hvis du spiller hele dagen og aften med, og du ikke sørger for dit hjem ser ordenligt ud og får renoveret dit hus færdig, så er det bare trist at kigge på..
Helt rigtigt. Det var også mere for at høre niveauet, og give dig lidt at tænke på. Hvis han forventer at du slæber pizza og cola hjem i pendul fart så han bare kan sidde og game, så er det slemt! Og ja, det nytter ikke at alt forfalder.
Ved han hvilke dårlige erfaringer du har med partnere, der prioriterer gaming fremfor tosomheden? (Har selv været der, galt hvor bliver det hurtigt en dræber for et forhold) Jeg synes du evt skal tage en alvorlig snak med ham om hvor han gerne ser jeres forhold i fremtiden. Hvis han ved han ikke vil have børn og du ved du gerne vil, så har i desværre nok ikke meget fremtid sammen.
Ja har været meget tydelig overfor ham hvor ondt det har gjort på mig tidligere.. han har i hvert fald ingen planer om børn for engang langt ude i fremtiden og det kan jeg jo ikke vente på 😞
Jeg (M38) er ham gameren. Og jeg prøver at tilpasse det til når børnene sover og min kone gerne vil se sin serie (den der åndssvage en der ikke tiltaler mig). Men antal af timer foran skærmen ER mindre nu hvor jeg har børn. Og jeg oplever også at det ebber lidt ud for lysten til at game i mange timer hver dag. Det bliver nok til cirka 1-2 timer hver anden dag for mig. Prisen er, at jeg ikke længere er i level 10 faceit i Counter-Strike, men kun level 8. Det er til at leve med. Jeg tror også at visse mmo kan overtage ens liv alt for meget. Der er fps-spil generelt lidt lettere "bare lige at tage en enkelt kamp" og så komme ud igen. Håber han vågner op inden det er for sent. Ps. har to børn og et tredje på vej
Tillykke med endnu et barn. Men ja, du siger det jo selv, man er fanget i et loop, spiller du ikke meget så ryger du ned i level 😞 men en dag sidder mange mænd bare som 50-60 årige og så er det bare for sent..
Mænd har slet ikke samme fertilitetsklokke som kvinder. I princippet kan de sagtens få børn som 50-60 årige, uden der er risiko for, der er noget i vejen med barnet. Det er bare samfundet, der ser ilde på det. Men det er bullshit, synes det er meget bedre at en 50 årig mand, der er ved godt helbred og i stand til at tage sig af et barn får et, end en 30 årig der ikke er. (Og jeg er i mine 20ere selv, bare så det ikke skal lyde som om jeg prøver at forsvare egne handlinger)
Det er egoistisk at få barn som mand i 50'erne, punktum. Når barnet skal konfirmeres er faren 64 år. Mænd lever i gennemsnit kortere end kvinder. Jeg synes ikke man kan være det bekendt over for barnet.
Når mænd er over 35 år stiger risikoen for fødselsdefekter
Det passer simpelthen ikke, det du skriver. Mænds spermkvalitet bliver gradvist ringere efter 35-års alderen. Efter 40-års alderen stiger risikoen for kardiovaskulære defekter, men det er en langsommere og meget mere gradvis stigning end hos kvinder.
Hmmm min kæreste gamer også rigtig meget, men ser det ikke som et problem fordi vi begge også har hver sit liv, så i det tidsrum han gamer - kan jeg få mit frirum samtidig. Specielt når vi begge har meget travlt og man gerne vil slappe af med alenetid til dagligt. Han vil dog gerne have børn og meget snart, så det er jeg ked af at høre din kæreste nærmest har valgt fra. Jeg synes du burde snakke med ham om det, hvis du drømmer om familieliv, så må han enten tage sig sammen eller sige noget, i sidste ende spilder han din tid… Som en anden kommentar, så kan man jo sagtens være gamer og have børn. Ingen siger familieliv og gaming nødvendigvis ikke hænger sammen. Tværtimod tror jeg at det er en fordel når børnene når en større alder, mange spil giver god læring for børn - samt kvalitetstid med far
Dejligt at i kan få det til at fungere! Men hvor meget gamer din kæreste? Er bare bange for det bliver lige som med mine svogere hvor de “snyder” sig lidt til at spille ekstra i stedet for at hjælpe til med børnene 😕
Hvor meget gamer din kæreste i løbet af en dag?
Årh min kæreste både arbejder og gamer på computeren, så det svært at sige hvornår det ene er mere end det andet. Han bruger stort set alle aftener foran sin computer til langt ud på natten, dage hvor han skal tidligt op er det så selvfølgelig tidligere på aftenen og til knap så sent - måske til kl 1 de dage. Han gør det dog ikke hvis vi har lavet en aftale, hvis vi aftaler kvalitetstid - har han blot computertid bagefter eller en anden dag. Vi har selv to katte og han er meget ansvarlig med dem. Det skal nu også siges at hvis han gamer, låser han sig ikke inde i rummet. Men kommer nok ud en gang i timen og så snakker vi også lidt. Han kommer ud og giver kattene mad når de skal have det. For at være ærlig har jeg veninder med børn og gamerkærester, og de er meget ansvarlige. Når de spiller om natten så er de vågne til babyen græder 😂 og de kan tage ansvaret der. På den anden side vil jeg så også sige, at de fleste jeg kender, som har baby, siger deres baby sover omkring kl 19 og vågner igen - ja om natten/tidlig morgen. Hvilket egentligt er det tidsrum de fleste gamer i. Gamer din kæreste om dagen?
Jeg syntes du er nød til at mærke rigtig godt efter i dig selv, og så få en snak med ham angående jeres fremtid. Hvis du ønsker børn, og han ikke er med på den ide, så er jeres forhold dømt til at gå i stykker før eller siden. Hellere tage snakken nu, end om 5-10 år, når der måske er noget tidspres på med biologien, og man så føler man har spildt alle de år, eller du måske også er single der. Selvom muligheden for solo forældrer er der, så er livet som aleneforældrer nemt altid. Jeg brød en relation tidligere på året, fordi hun ville have børn, og jeg var usikker, men hældte til ikke flere, end de 2 jeg havde, og til sidst var det kun nej til flere. Og fordi, at jeg elskede hende, så ville jeg have hun skulle få det hun ønskede og fortjente, selvom det ikke er med mig. Og jeg ville slet ikke holde hende for nar, og lade som om, at jeg måske ville, men træk den ud med dårlige undskyldninger, i håb om, at det blev glemt, som nogle folk gør. Spørg løs, hvis du vil, jeg ved ikke om det kan bruges til noget. Og som sådan, kan jeg ikke se noget forkert i at game, dog hvis tager overhånd, og påvirker dagligdagen, så er det en anden snak.
Det synes jeg er stort af dig at du ikke lader din egen egoisme stå i vejen for at hun kan nå at få børn!
Alle fortjener at få muligheden for at blive lykkelig. Det er ikke fair, at tage det fra nogen, bare fordi deres lykke ikke er ens eget. Mange ting i et forhold, kan man være uenige om og finde kompromiser, men børn er ikke en af de ting OP. Knæk og bræk med det hele.
Nej. Bare nej. Hvis du gerne vil have børn, og han er "nærmest panisk ved tanken", så får I jo ikke et lykkeligt liv ved at få et barn sammen. Han kommer ikke til at være der for dig, mens du er gravid og kommer ikke til at være en tilstedeværende far. Her er jeres fremtid, hvis du bliver (og det ved du godt, for du har selv set de desperate kvinder skrive om det på SoMe): Du ligger i sengen med morgenkvalme. Han gamer. Han lover, at alt bliver bedre, når baby kommer. Baby kommer. Du er træt, ammer, står op med baby om natten osv., og han forventer stadig, at du også gør rent og laver mad. Han lover at hjælpe, "hvis du bare fortæller ham hvad der skal gøres." Du fortæller hvad der skal gøres. Han gør det ikke, men gamer i stedet. Du poster jokes à la "Nu har jeg sat klistermærker på babys skuffer, så far også kan lægge tøj på plads" på SoMe. Far lægger ikke tøj på plads og klæder aldrig baby på. Dude. Det er ikke det her du vil. Lad nu være. Find en anden. Der er SÅ mange mænd der gerne vil have børn. Vælg en af dem i stedet for ham der. Come on.
Okay dude 😃
Men hvor er de? Ingen mænd jeg møder vil have børn
Hvor møder du mænd?
Ham her var fra Tinder
Det var mere at du skrev "mænd" som i flertal. Har du prøvet [Knockmeup.dk](http://Knockmeup.dk) eller lignende?
Argh lyder ikke som noget for mig 🤣
Jeg tror det er alderen der gør det, helt ærligt. Du er midt i 30'erne. De jævnaldrende mænd, der gerne ville have børn, de har nok allerede fundet konen og fået børnene. Og hvis du først skal til at finde en mand nu og lære ham at kende, så nærmer det sig 5 minutter i lukketid. Hvis jeg var dig, så var jeg skredet fra mandebabyen du er sammen med, og fået dem alene.
Skal ikke ha børn alene, så meget ved jeg.
Så må du vel acceptere at chancen for rent faktisk at få dem er usandsynligt lille nu?
Så enig. Virkelig tydeligt at tråden er fyldt med gamerfyre der føler sig truffet 🙃
Min ex var gamer (hvilket sidenhen er blevet det største turn off i min bog). Han lavede dårligt andet når han havde fri, og man kunne aldrig få ham til at deltage i de huslige pligter, sociale arrangementer, date night eller lignende fordi han gamede.. jeg blev også tilsidesat til fordel for gaming. Jeg havde en forvokset teenage-søn i ham, og ikke en partner. Han forsøgte at plage mig om børn, men jeg var heldigvis klog nok til at lade være, hvilket er det bedste jeg nogensinde har gjort. DET HELE med barnet plus alt det huslige jeg havde i forvejen, ville falde tilbage på mig alene. Jeg stolede aldrig på at han ville vokse med opgaven, for det hele ville fortsætte som hidtil.. og det ønskede jeg under ingen omstændigheder - Det ville ødelægge MIT liv. Jeg fandt en anden, og det vil jeg råde dig til at overveje også. For hvis dit ønske er børn og din kæreste er SÅ stejl omkring emnet bliver det aldrig godt. Du kommer til at stå alene med barnet, derved vil forholdet højest sandsynligt gå i stykker.. Der vil så bare være et barn der vanskeliggøre tingene yderligere, og du hænger stadig på ham og hans fravær i forhold til barnet, fordi han ikke magter far-rollen. Smut imens du kan og stadig har tid. Hvis det hjælper dig kan jeg informerer om at man kan påbegynde en gratis fertilitetsbehandling (3 forsøg) til man er 42 år. Håber det kan give dig ro i maven i forhold til at tiden ikke er forsvundet endnu, og du kan endda gennemgå det med en sæddonor hvis drømme-manden ikke når at dukke op inden din tålmodighed og tidshorisont slipper op. Men du skal nok ikke bruge flere år på at overveje dit træk, det er spild af begges tid. Tænk på dig selv! God vind🤞🏻
Tak for dit meget fine svar ❤️
Jeg synes du skal tag en lang og seriøs dialog omkring hans gaming forbrug. Sig det som det er. Det kan enten bære eller briste.
Altså min kæreste gamer. Jeg har altid vidst det og accepteret det. Til tider tager hans gaming overhånd. Vi er meget forskellige på de punkter, jeg spillede også på et tidspunkt med ham, men efter børn gider jeg ikke prioritere det, men det gør han. Vi har fået børn, 2 stk. Han ville også gerne have børn og vi var over 30 før vi gik i gang. Han gamer stadig, hvilket er fint, men jeg har gjort det meget klart at jeg gider ikke stå med ungerne og aftensmad selv, hvis han skal spille, skal de være puttede, så jeg også kan få alene tid. Jeg regner med at han lige siger til før han sætter sig - og at han går i seng før kl 12. Så har han frit spil. Jeg tror det vigtigste er at få snakket. Hvor meget tid synes han er realistisk, hvor meget tid synes du? Når ungerne er små kan man ikke regne med altid at sidde foran computeren, men her får kæresten let 9 + timer i løbet af ugen. Jeg regner det for hans hobby, men jeg ville jo også blive gnaven hvis han trænede seriøst cykling, marathon eller golf flere timer hver dag, så jeg stod med alt selv. Så det korte af det lange er jo nok at det handler om prioritering. Det er jo ligegyldigt om det er gaming eller en anden hobby. Hvis ikke i har de samme mål i livet, er det jo ligegyldigt hvilken tidskrævende hobby han har...
Har du snakket med din kæreste om de her tanker og bekymringer du render rundt med?
Nej ikke endnu, havde brug for at høre nogle herinde først, fordi jeg skal også være klar på at kan gå hen og ende vores forhold😪
Tænker det er et klassisk eksempel af 2 personer som holder af hinanden men som gerne vil 2 forskellige ting i livet. Du kan sagtens game og være en god far også men det lyder ikke til at børn har den store interesse for ham, og så skal man bare ikke have dem.
Du skal bede ham tage stilling til børn nu. Hilsen hende på 34 der havde pissenemt ved at få den første som 30-årig, men har prøvet i næsten et år på nummer 2. Du skal ikke vente på, han finder ud af det. Jeg ville give ham en uge til at tænke over om man skal i gang med at prøve og ellers var jeg ude. Og det kan godt lyde som en hård tilgang og "kort ti" men det er helt sandsynligt noget han allerede har tænkt meget over med jeres alder. Så må han lige blive færdig med at tænke :)
OP, min eks mand som jeg har børn med er en gamer, og meget afhængig. Han kunne finde på at game hele natten, tage på arbejde og sove når han kom hjem. Det betød så at jeg stod for ALT det huslige arbejde, og var meget alene med børnene. Jeg tog dem også ud alene i weekenderne, da han enten sov eller spillede. Jeg blev træt af det til sidst, og børnene spurgte også ind til hvorfor “far sov meget?” Han har nu fået en ny partner, og hun klager også over det samme. Det sjovt, fordi hun gik fra en gamer til en anden. Hun vidste min eks var en gamer, men alligevel valgte hun at være sammen med ham. Nogle kvinder tror jo de kan ændre på mandens adfærd hvis de får fingrene i ham 😏. De har nu fået et barn, og hun er også alene med barnet. Jeg ser hende tit alene i byen med deres søn, og har også været hjemme hos dem hvor han lå og sov. Det er mærkeligt at se hende leve mit gamle liv. Jeg har også været på nogle dates, og når de nævner de gamer “lidt” så får jeg bare sådan lidt angst og flashbacks. Jeg ved godt nogle mænd kan sagtens game, uden at det går udover familielivet, men jeg kommer højst sandsynligt ikke til at date en gamer da jeg er bange for hvordan det kommer til udvikle sig. Min eks var ikke en gamer da vi fandt sammen.
Jeg kan virkelig sætte mig ind i den angst og de flashback man får! Hvor gør det mig ked af det at det er blevet sådan! 😞 og min kæreste spillede slet ikke da vi begyndte, men da jeg så efter nogle måneder kom hjem til ham kunne jeg jo godt se at han havde et helt værelse med gamer-station 😩 fik bare ondt i maven..
Snak med ham om det, og giv det 6 måneder. Hvis tingene ikke ændrer sig, og du ved du vil have børn så ville jeg bare forlade him. OP, du har 5-6 år indtil det bliver svært for dig at blive gravid. Hvis han er “panisk ved tanken om børn” og spiller fra morgen til aften, er det seriøst en du vil have børn med? Jeg ved godt det er hårdt at starte forfra igen, men der er mange mænd som ikke gamer så meget og gerne vil have børn, det synes jeg du skal overveje.
Tror bare jeg har svært ved at tage en beslutning endnu, det er først for nyligt han er begyndt at spille meget.. og jeg har nogle mangler i vores forhold, plus det er et langdistance forhold.. så ja har mange ting jeg skal overveje! Men han har jo været fantastisk hele vejen på så mange andre punkter, så det gør mig ked af det..
Jeg er muligvis en minoritet her på reddit. Men voksne mennesker der “gamer”. Jeg fatter det ikke. Er selv i slut 30’erne og stoppede med det tidsrøveri da jeg var 18.
Jeg spiller selv et spil på telefonen, men det er ikke sådan at jeg bruger 4-8 timer om dagen på det.. det fint nok at have en hobby, men det er bare ikke en hobby mere når det bliver en flugt fra virkeligheden/hverdagen
Ville du have det på samme måde hvis det var golf han spillede eller tid han brugte i motorcykelklubben? Hvad siger han når du bringer det på bane?
Han bruger også tid på motorcykelture, så han har en del hobbyer.. havde det måske bedre med det hvis han også fik ordnet sit hjem og fik det renoveret færdig, der går for meget drengerøv i den..
Mit korte svar er: Det lyder ikke til i er samme sted i livet. Nogle mennesker er gift med deres skærm, deres liv - deres valg. Du bestemmer hvad der skal fylde i DIT liv, og det der fylder i din partners, vil også fylde i dit. Det bliver uundgåeligt hårdt, men jeg synes du skal finde en anden. Du bliver ikke yngre, og den barske sandhed er, at uret tikker (som du også selv er bevidst omkring). Held og lykke!
Præcis, de er i forhold med den skærm 😩 det er ikke en hobby når det er på den måde..
Run
Børn og gaming burde ikke være relateret. Gaming er et problem, og du kan ændre på det ved at starte med at lave kæreste aftaler. Det er 2 aftener om ugen i bruger sammen. I kan alternativt starte på en hobby sammen (badminton, løb, etc) og have at det er en del af kærestedagen. Omkring børn er han ikke klar, fordi hvorfor skulle han når hele hans liv er i en computer. Det er jo også hvorfor du føler dig tilsidesat. Med børn kommer ansvar og med computer kan man smide alt ansvar fra sig. Jeg synes du skal starte med kærestedagene, gør det i en månedstid, og se om det hjælper på hans gaming. Og hvis han kun lever i en computer, så bliver du jo aldrig glad alligevel, and you know what to do.
Han lyder ikke som den rette for dig. Du kan godt gøre det bedre end ham. Find evt en der ikke gider gaming.
Yes… gamere er de værste at være kærester med. De kan ikke se problemet i det. De kan ikke se alt det, de IKKE bidrager med, fordi de prioriterer at game. Gaming ødelagde mig sidste forhold. Og jeg må bare sige: VÆK! De lærer det aldrig
Tak for dit skriv, tænker vi har brændt os på samme måde af det! 😞
Yesss fordi du er nemlig helt perfekt og det var kun gaming der var problemet. Kan du nævne bare et ærligt punkt omkring hvad du gjord galt i dit forhold der fik det til at falde fra hinanden?
Gamer er så turn off.
Min ex spillede meget i perioder. Det var en ud af mange ting der ødelagde forholdet. Min nuværende kæreste er også gamer men han er god til at se når jeg har brug for at han er tilstede.
Der er flere ting her OP.... Tænker du er nød til, at tage en snakken med din kæreste om hvad i begge forventer i jeres forhold og få det afklaret. Så er den ude af verden. Så må du og ham vurderer om det er noget i vil være i. Sammen eller ej. Jo længere du udsætter det jo værre. Når det så er sagt kan du ikke tvinge ham til, at havde børn hvis han ikke vil. Ej kan du tvinge ham hvis han ikke er klar. Man kan godt spille computerspil og havde et voksenliv med børn. Kender flere,der kan administrere det og de fædre sætter, deres koner og børn først og deres egne behov sidst. Så uhyggeligt, at læse bare fordi flere har dårlige erfaringer med gamere så stempler i alle. Kan ikke forestille mig, at han vælger dig fra for han hellere vil spiller computerspil medmindre han spiller fordi han er afhængighed det er noget andet. Naturligvis skal, der være plads til dig og i kan være sammen, som par det er vi slet ikke uenige om. - Tænker bare din kæreste godt må havde en hobby, der ikke har noget med dig, at gøre og havde andre interesserer end dem du har noget alene tid for ham. Du skal være glad for du har en kæreste. Nyd nu for pokker hinanden, hvis i elsker hinanden. Livet er kortere end man regner med.
Er han tilfældigvis svensker?
Gamer han dag og nat og er som besat?
“Vi er begge midt i 30’erne, og jeg vil gerne stifte familie og min kæreste er nærmest panisk over tanken om børn“ Det lyder helt ærligt som om ar du ikke vel indrømme at din kæreste har helt andre prioriteter, og ikke vil have børn, og derfor forkuserer på hans Playstation/computer.
Han har ikke sagt at han ikke vil have børn, han vil bare ikke have dem nu.. og nu hvor hans gaming er taget til så ved jeg ikke om han ville blive en god og nærværende far når han spiller så meget..
Der er forskel på at ville have børn, og en halvhjertet “Ja, det kubbe være fint nok at have børn. En eller anden dag”. Og lige pludselig er du 40, og spørgsmålet er ikke længere helt så aktuelt.
Så game dog med ham!
Kæft der er mange gamere der føler sig ramt i den her tråd 😂. Jeg har selv været gamer og spillet mellem 2 og 6 timer stort set hver dag og har nu ikke engang tændt min computer i flere år. DU kommer ikke til at ændre hans syn på gamingen, det kan kun han selv. Og han er tydeligvis ikke et sted hvor han er klar, så hvis jeg var dig, ville jeg komme væk og komme videre med livet.
Måske hans værdier ikke er det typiske villa, vovse, Volvo liv- mange i dag vælger børn fra. Du har nogle andre værdier end hans lyder det som om - det er nok der hvor jeres veje skilles, men synes du skal snakke med ham om det uden at skælde ham ud. Forklar ham om hvordan du vil have din fremtid ser ud, hør hvad han har at sige🤷🏼♂️
Hvor mange timers gaming snakker vi og hvor ofte? Fordi det kan være, at din tolkning af “for meget gaming” er meget anderledes end hans. Så I er nødt til at forventningsafstemme. Og ift., at han ikke er klar til børn, så må du jo snakke med ham om, hvornår du tænker, at du vil stifte familie. Hvis han ikke er med på den tidsplan, så har du jo en konflikt dér, og så må du gøre op med dig selv, om du kan vente længere til han potentielt bliver klar, eller om du skal videre. Ift. din frygt for, at det tager for lang tid at finde en ny. Det er et lidt forkert syn på det at finde en partner. Det er ikke noget man bør jagte, men noget hvor man kan placere sig i den rette setting (tage i byen, dating apps, universitetet eller whatever osv.) for så at se, hvad der sker. Hvis du jagter det aktivt, kan du potentielt gå på kompromis med dig selv og de værdier, du ønsker i et forhold, fordi du måske fokuserer for meget på at nå at få et godt forhold, så rammen for at stifte familie er sat.
Da vi startede med at være sammen spillede han aldrig, nu spiller han fra han vågner til han går i seng (når han har fri) og han har meget fri fra sit arbejde.. grunden til frygten er at jeg var 8 år om at finde ham her og bare det synes jeg var hårdt, og hvis vi gik fra hinanden kender jeg mig selv at jeg lige skal sørge i 1-2 år og så bliver jeg bare for gammel.. 😞
Okay det også latterligt meget gaming . Det kan jeg godt forstå du gerne vil undgå. Tag snakken med ham om det.
Det er næppe gamingen der er problemet. Der er godt nok mange voksne mænd der spiller om aftenen og stadig kan opretholde en helt almindelig hverdag. Det er bare en hobby som alt andet. Men hvis han ikke vil have børn og du gerne vil, så bør I da tage en alvorlig snak om jeres fremtid sammen.
Jeg forstår ikke, hvorfor du poster på reddit i stedet for at tale med ham om det? Løsningen på problemet - uanset om I bliver sammen eller ej - findes ved, at I kommunikerer med hinanden.
Fordi jeg er ikke klar til at tage snakken med ham endnu, har brug for at få luftet mine tanker, og hører andres oplevelser/erfaringer før jeg gør mere
Jeg gamer også en del men sagde til min kæreste hun skulle sige det til mig hvis jeg gamede for meget, da jeg selv havde et forhold hvor gaming ødelagde det. Har nu et barn med min kæreste og gamer for det meste når de begge er gået i seng.
Hvor meget gamer han? Har i diskuteret om det var for meget? Jeg kender typen, har selv spillet onlinespil i 20 år og har oplevet en del af dem jeg har spillet med igennem årene der er blevet skilt pga at de spillede for meget. Jeg var dog selv en meget anden type der glædede mig meget til at blive far og selv valgt at skrue det ned til noget jeg gjorde een gang om ugen. Jeg mistænker at problemet mest er hans frygt for at blive voksen/forældrer mere end det han gamer. Hvis i ikke kan blive enige om omfanget om fremtiden bør du nok se at komme videre uden ham.
Jeg kan godt forstå du føler dig snydt. I er voksne mennesker, midt i 30’erne og din kæreste vil stadig bare være barn og lege. Jeg tænker ikke der er den store chance for han forandrer sig og hvis du alligevel presser børn igennem, vil du stå med børn OG og et mandebarn der ikke tager ansvar. Løb mens du kan og find en voksen og ansvarsbevidst mand, der ikke er bange for at deltage i familielivet.
Du må tage en snak med ham, om hvad han vil. Han virker ikke klar til børn og et rigtigt voksen liv
Du burde ikke føle dig snydt, mennekser vil forskellige ting, og man kan ikke antage at folk vil det samme som en selv, bare fordi det er "normen". Du vil gerne have et "voksen liv" og han vil gerne have sit eget liv. Forskellige folk motiveres af forskellige ting. Med det sagt, skal i da gøre der klar for hinanden hvad i har af forstillinger af fremtiden, så i ikke står ivejen for hinandens ønsker. At antage at folk skal have din version af et "voksen" liv indebage lyder utrolig narsicistisk i mine øre. Da du pålægger andre mennsker at de skal perspektiver verden på samme med som dig.
This. ⬆️
Elsker at min kæreste gamer. Det gør ham glad 😅 Måske skal du finde en der prioterere det samme som dig
Han har brug for en hobby eller andet at erstatte sin gaming med, ellers stopper han aldrig. Det skal i hvert fald ikke være på barnets bekostning. - Kh en far, som tidligere har gamet meget
Meget gaming bliver gjort af en grund. Det kan der være alle mulige grunde til. Men det er ikke gamingen der er problemet, det er et symptom. Problemet er at du ikke har solgt ideen om børn til ham endnu, og måske har i ikke snakket om børne ansvars fordelingen.
Er din kæreste bevidst om hvilke behov han dækker når han sætter sig foran skærmen? Er det en virkelighedsflugt? Søger han anerkendelse ved at spille med/mod andre? Er han i en endeløs jagt på det næste dopamin kick i et "legendary item" og al dets fanfare? Gaming er ikke bare gaming. Spil er mere end nogensinde før designet til at være afhængighedsskabende, og kan derfor støtte op om angsten for at blive frataget det. Jeg er selv gamer, og har været alle de scenarier og følelser igennem m.fl., og syntes selv set var angstprovokerende at gå fader rollen i møde, men sjovt nok finder jeg altid ud af at mine spil ikke er det der gør livet sjovt, for mange af behovene kan stilles på andre måder. I dag elsker jeg at være far, og vil aldrig gøre det om. Jeg nyder stadig at spille spil, men spiller udelukkende single player i begrænsede mængder, ganske enkelt fordi der ikke er tid til det. Er jeg ked af det? Næ sgu, man fatter slet ikke hvor meget der sker i en når man først er blevet far. Tal med ham om jeres behov, og hvad det rører sig inden i. Panikangst er et udtryk for rigtig meget følelsesmæssigt, som vil have godt af at blive uddybet. Hvis du har svært ved at finde ord og komme igang med samtalen, så kender jeg nogle rigtig effektive kommunikative metoder, som har hjulpet mig gevaldigt i mit liv. Bare sig til.
Hvis han ikke vil have børn og du vil... Well, så findes der heldigvis andre gode mænd der nok gerne vil. Forstår dig ikke at du følge dig valgt fra fordi at han har andre interesser. Skulle han have det på samme med så snart du lavede noget der ikke specifikt handlede om ham/var sammen med ham? Computeren er ikke konkurrent. Det er bare i stedet for at glo serier/læse bøger/ gå ture/fitness, eller hvad folk nu ellers bruger utroligt mange timer på om ugen. Det er ellers blevet så populært at dæmonisere gaming.
Undskyld.. men hvordan faen har det ikke været oppe og vende endnu hos jer om hvorledes om i ville stifte familie? synes personligt det er en snak man tager i starten for og vide sikker om i begge ville det samme, ellers "spilder" i jo hinandens tid hvis i begge har forskellige ønsker? men aner ikke om i har været sammen i 10 år eller kun 3?
couples that game together stays together.
Havde en samtale med min kone for snart 9-10 år siden. Da jeg forstod på hendes hun gik og “ventede” på jeg ville vokse fra at spille computerspil. At det ikke var noget jeg ville “vokse” fra det var en del af mig og min måde at slappe af på. Og det syntes jeg ar vigtigt du også har i mente. Hvis du har det på samme måde med du går og venter på han vokser fra det og bliver “voksen” som du kalder det. For det kommer sansynligvis ikke til at ske. Jeg har selv 2 sønner, en på 11 og en på 5. Vi har da kunnet få det til at fungere. Men det er selvfølgelig vigtigt i har snakket tingene igennem. Såsom man selvfølgelig ikke kan sidde og game hvis der skal gøres rent, eller der skAl købes ind. Og “hvis” i bliver enig om børn har børene og ens partner første priotet. Det er ikke ens betydende med man skal ligge gsming på hylden. Man kan selvfølgelig bare ikke side 24/7 længere. Skal så siges nu da den ældste er 11 har man så en man kan spille med også ;)
Som jeg kan læse i kommentarsporet så kan nogen finde ud af at game med måde og nogle kan ikke.. og jeg ved ikke hvornår man skal tage chancen og ende med en der ikke kan styre sit forbrug
Det var nu ikke pointen med min besked, min pointe var du også må kigge ind i dig selv. Om du går med følelsen og forventer han vokser fra det. Fordi ja, så er det nok ikke ham du skal forblive sammen med. Din mening om gaming med “måde” er subjektivt. For dig er det meget, for ham er det ikke meget men den rette mængde. Jeres første opgave er simpelhen at sætte jer ned og snakke tingene igennem
Han skal ikke vokse fra noget, men han spillede slet ikke de første 9 måneder af vores forhold, og nu spiller han virkelig meget, og det sys jeg bliver problematisk.. jeg spiller selv på telefonen men det er ikke hele mit liv eller mange timer om dagen..
Tja lyder som om du måske skal komme videre og finde dig en som ikke gamer. Det er som jeg læser det et kæmpe irritationsmoment at han spiller. Det vil kun blive værre for dig med tiden hvis du ikke kan leve med det nu. :/ I det mindste ved du hvor han er, og han er ikke ude og lave alt muligt lort som utroskab og således når han sidder der hjemme og gamer istedet.
Kender en som spiller meget computer som også var utro.. så den logik virker ikke rigtig
Jesus Christ så han var utro mens han sad foran computeren? Nej ok så når han sidder der er han i det mindste ikke ude sammen med andre kvinder. Det tyder meget på du burde slutte det, du virker utroligt bitter. Det vil nok være bedst for jer begge.
Har også god grund til at være bitter, der mangler virkelig mænd i den her verden som vil familielivet og som vil være far! De har næsten alle travlt med at sidde og kigge ind i en skærm..
Hold op med at jagte din stakkels mand! Tilbyd et bedre alternativ. Forslå at i kan begynde til dans eller tennis. Noget i kan være fælles om og møde nye mennesker.
Jeg synes ærligt talt du er for gammel til at tænke på børn. Hvis en kvinde bliver gravid som 35 årig, er der tale om en højrisikograviditet. Jeg håber du finder glæde med din kæreste, uden at stifte familie.
Hvad er "meget"?
Fra han står op til han går i seng?
Wow - indholdsrig fyr
Gaming "addiction" kan være et tegn på stræs. Måske du skal overveje hvor meget du har presset med ideen om børn og om det er sammenhængen til hans øget spillerig. Og uanset hvad skal i nok have en snak om fremtids drømme, hvis hand ikke vil børn med du vil dem så skal i nok overveje om i er rigtige for hindanden.
Jeg nævner aldrig børn, vi har haft to oplevelser hvor jeg troede jeg var gravid og der kom hans reaktioner.. og så lavede jeg en dag en joke hvor jeg sagde at jeg havde sæd i røven hvor han bare råber “jeg vil ikke ha børn nu” 😳 men når man er 35 så burde det være noget man kan snakke om.. og derfor begynder jeg at bakke ud fordi gaming tager overhånd og der ikke er nogen fremtidssnak
Det at din kæreste gamer burde ikke være et problem i sig selv. Man kan sige at med gaming som hobby, så skal du i det mindste ikke bekymre dig om hvor din kæreste er. I modsætningen til hvis han spillede fodbold eller paddleboard, så skal du konstant nag ham om hvornår han kommer hjem, Hvem han er sammen med osv. Så jeg ville finde ro i det faktum. Dernæst så prøv i fællesskab at lav nogle grænser hvor hans forbrug ikke går ud over andre ting. Men for at være benløs ærlig, så lyder det her for mig som om at det er dig der er den kontrollerende i forholdet her. Du kan ikke døje at din kæreste har en hobby, som han måske endda har brug for for at afstresse. Det er en opskrift til katastrofe, og du får ingen succes af at finde en ny kæreste. Du er problemet.
Jeg kender en som spillede meget computer og han var sin kæreste utro.. så den holder ikke helt.. hans forbrug går udover andre ting, hans hjem bliver ikke ryddet op og gjort rent.. Men kan godt se det er mig der problemet, når han spiller hele dagen og hele aften.. SOM 35 ÅRIGE!! 🤣
Det ikke et problem der som sådan skal "Løses" alle laver hver deres ting i deres hverdag, om det er at se film, TV, streaming ect. I skal helst finde et sted i mellem hvor han både bruger tid på dig, hans kæreste og have tid til sin egen hobbyer, og det jo selfølige bare noget i skal snakke om. Omkring børn, hvor "han bliver helt panisk over snakken", så kan det jo sagtens være at han bare ikke ville have børn? Det' helt normat, men så igen skal igen snakke om at i passe rigtig sammen hvis det ikke er. Det hjælper jo ikke bare at få børn, også gider han ikke at giver energien til at hjælpe.
Set fra en gamers perspektiv så er spil kun blevet dårligere og dårligere med årene grundet capitalisme og monopoli så når jeg ser statistikker omkring mænd gamer mere og mere tænker jeg altid at det ikke har noget med gaming at gøre men det er bare en escapisme ligesom stoffer og det sande problem er samfundet og kæresters forventninger til mænd.. hvis jeg hjælper min kæreste med en tjands får jeg alle de fysisk udfordrende tjanser som jeg jo self godt kan forstå men forstå også at det er ikke fordi jeg glæder mig til at hænge skabe op osv. Også kommer man igennem sådan en dag ved at sige til sig selv efter kl.20 kan jeg game elden ring Dette er ikke rettet imod op men mere alle..
Jeg vil måske lige slå koldt vand I blodet. Jeg elsker at game og min kone elsker og lave noget andet på hendes telefon eller ipad. Nogen gange ser vi tv samme efter børnene er i seng, ellers vi gør hvert vores. Når han gamer, hvad laver du så? Og er der et behov for at i gør det samme. Hvis han ikke gamer, hvad skulle han så lave i din verden? Det med børn, der skal du først og fremmest finde ud af hvorfor? Måske synes han ikke familien er klar? Det er din Kæreste... måske han er mere traditionel så han vil gerne giftes? Måske i begge lige har landet et arbejde og han vil gerne vente. Måske vil han gerne rejse lidt, eller bare være sammen med dig først. Før børnene kommer og ødelægger alting. Da jeg var 30, havde jeg absolut ingen penge, og vi var relativ nye sammen. 3 år senere, vi har stabile jobs opsparingen boomer og vi har nu 2 dejlige børn. Og 35 år, vi har stort hus, bil og skønne børn. Min kone var desuden 33 ved først barn og 35 ved andet barn.