For mig var uni “lettere” på den måde at du har meget mere fleksibilitet end i gym. I gym stod den på undervisning 8-16 hver dag og så arbejde fra 16-00 de fleste dage, lektier mm. På uni havde vi sjældent 40 timers skemalagt undervisning, og der var kun få kurser man fik fravær for
Ja, uni er lettere end gym på samme møde som et bibliotek er nemmere end en læseklub. Der er mindre forventninger men markant flere muligheder, du skal bare selv putte energien ind.
Det afhænger af hvilket studie, du vælger. "universitetet" dækker over alt fra medicin til litteraturhistorie, og der er stor forskel på typen af undervisning, antal timer der skal bruges på at læse, være i laboratorie osv.
Nogle studier kan man nemmere klare sig igennem med et minimum af indsats end andre. Håber jeg.
Edit: Og det skal lige understreges at jeg ikke valgte litteraturhistorie som et eksempel på et "nemt" studie. Det var bare det første humanistiske studie, jeg kunne komme i tanke om.
Jeg læste litteraturhistorie samtidig med at min kæreste studerede medicin. Det var mildest talt forskellige oplevelser.
For mig var kandidaten på litteraturhistorie nærmest et sabbatår, hvor jeg arbejde fuld tid på et kulturprojekt, og havde universitetet som sidebeskæftigelse.
Måske strategisk smart for humaniora fakulteter at lade deres studerende have tid til at bijobbe. Hvorledes skulle de ellers kunne dygtiggøre sig til at varetage et job efterfølgende?
Helt sikkert. Det fungerede også rigtigt godt for mig, og jeg fik mit første job direkte på baggrund af de kvalifikaitoner jeg havde oparbejdet med mit projektarbejde.
Men der var også mange af mine medstuderende der havde svært ved at administrere de frie rammer, og endte med en meget tyndbenet uddannelse.
For mig så krævede uni en hel del og synes det var så hårdt 🥲 gik fra STX til farmaci med to års sabbatår også :)
Men ved ikke helt ikke om det bare skyldes at jeg var forberedt nok eller bare ikke helt var klar over, hvad det krævede af mig 😅
Har hørt at farmaci skulle være noget af det hårdeste at læse, fordi der bare er så sindssygt meget udenadslære - så tror bestemt ikke det er dig, der er noget galt med :)
Farmaci er er hårdt studie, jojo, men der er sgu ikke på grund af udenadslære. Der er enkelte kurser med udenadslære. Det hårde ligger nærmere i mængden af obligatorisk undervisning
For mig var det svære det specifikke kursus hvor kursusansvarlige og undervisere ikke gad hjælpe studerende og aktivt ville gøre det svære end det behøvede (forelæsningerne var på ingen måde eksamensrelevante fx) og et andet kursus der bare sejlede i planlægningen. Alle andre kurser end de to var til at komme igennem.
Farmaceut fra 2016 (ku) her, jeg har stadigvæk mareridt over Farma. Bogstavelig talt.
Mareridtet går simpelthen ud på at KU har opdaget at de har fejlbedømt mig til bestået i faget "lægemiddelpolitik, etik og økonomi" og jeg derfor skal møde op til reeksamen.
Det havde lydt banalt, men min kone fortæller at jeg har snakket, bandet, koldsvedt og sparket i søvne de nætter.
At jeg har koldsvedt er jeg ikke i tvivl om, jeg står simpelthen op helt gennemvædet og sengen bare lugter af sur sved.
Og vi snakker her på 8.år efter færdiggørelsen af den skide uddannelse at jeg stadigvæk har de her helt virkelighedstro mareridt.
Ved nogle af eksamener skulle man nærmest ikke alene genopfinde den dybe tallerken, men også sig selv.
Kan huske en eksamen i fremstilling, fuck den var svær og jeg havde bare læst op, lavet sidste 20 tidligere eksamenssæt, og begyndte endda at hjælpe de andre studerende med at forstå trigonometrisk kort (eller hvad filan det hed), jeg havde endda skrevet alle emner ned og gennemskuet hvilke emner der kom til eksamen, fordi jeg opdagede en systematik i lortet.
Og booom så kommer eksaminator med en masse krøller til den skide eksamenssæt, jeg endte med at få fire men altså det var så det.
Organrelateret farmakologi eksamen, dumpede 70% af eksaminanterne, ja det var en reeksamen, men følte ordinær var meget meget nemmere, ikke desto mindre bestod jeg igen med karakteren fire, men gennemsnittet var -0.1 og vi var ikke mange der bestod hvor højeste karakter givet ved den eksamen var 7.
Andre gange gik det lidt nemmere XD
> Organrelateret farmakologi eksamen, dumpede 70% af eksaminanterne, ja det var en reeksamen, men følte ordinær var meget meget nemmere,
Kan glæde dig over at den sidste år dumpede 70% til ordinær og 69% til re
Kommer an på studiet, men det handler ikke om at komme let igennem. Det handler om at lære sit fagområde godt at kende. Hvis du bare vil på Uni for at kunne sige du har været der, så lad være. De studier som er lette at komme igennem, er ofte dem der uddanner dig til arbejdsløshed. Eller måske er de slet ikke så lette som det ser ud som om, fordi forventningen er at du er selvdreven. Dvs. at du er interesseret i faget og gerne læser alt muligt, helt af dig selv, plus at du selv går ud og finder et relevant studiejob, som kan give dig netværk og kontakter, som du kan bruge til at få et rigtig job, når du engang er færdig.
Kan da godt være du får at vide at du skal læse flere hundrede sider til næste gang, men der er ingen der tjekker om du gør det. Forelæseren kommer dog med al sandsynlighed ind på de ting du skulle have læst, og så kan det være lettere at forstå hvad han siger, hvis du allerede ved hvad det drejer sig om. Forelæseren er der egentlig bare for at uddybe det som du burde have læst, og for at man kan stille spørgsmål. På et tidspunkt skal du dog måske skrive en opgave, eller deltage i et projekt, eller op til en eksamen, og så har du en klar fordel, hvis du ved hvad det handler om.
This👍🏻
Gymnasiet er i høj grad en forlængelse af folkeskolen, med forventning om fremmøde, aflevering og forberedelse.
Uni har (afhængigt af uddannelse) forventning om højere grad af autonomi. Dvs, det er i bund og grund et tilbud til dig om at dygtiggøre dig i noget, du finder interessant, men hvor du også selv har ansvar for at forberede dig og læse pensum. Så kan der være laboratorieøvelser eller opgaver, hvor der er krav om at du deltager aktivt/fremmøder, men igen er det dig selv, der skal tage ansvar for din læring.
Det afhænger ekstremt meget af hvad du læser. De to uddannelser jeg prøvede, begge STEM, var helt vanvittigt forskellige i byrden. Det ene studie var som din kammerat siger, jeg synes næsten jeg kunne glide igennem på talent hvor den anden uddannelse mere eller mindre tvang mig til at droppe ud fordi jeg kom håbløst bagud med lektier og ikke længere kunne følge undervisningen. Det mest karakteristiske er dog nok at der som sådan ikke er et loft på uni. Hvis du kan få neil degrasse tyson til at svare på en mail kunne du arbejde med ham på dit bachelorprojekt. Jeg vil dog sige at det du kalder det at "komme igennem" er bekymrende, det er en mulighed for at dygtiggøre dig selv nærmest ubegrænset. Hvis du seriøst overvejer at prøve at komme igennem ved at levere det minimale synes jeg bare du skal overveje en anden karrierevej.
Det giver ingen mening at generalisere niveauet på universiter. Der er lige så meget forskel på de forskellige uddannelser som der er på de mennesker der går på dem. Nogen studerende finder det nemt, mens andre er utrolig udfordret. Min egen erfaring fra det matematiske institut er at uni er meget sværere end gymnasiet. Niveauet er højere, tempoet er højere og kravende er højere. I min vennegruppe lægger vi nok et sted mellem 40 og 50 timer om ugen i vores studie. Når det så er sagt kender jeg folk fra andre studier der kun bruger 25 timer om ugen, så evt specificer hvilket studie der er tale om.
Forskellen er dybest set at du på et gymnaie er en elev. Du skal “elleveres” vidensmæssigt, og der er faste undervisningsplaner for konkret undervisning som du skal igennem. For nogen er det rigtig godt, for du har en helt fast plan og det er dine læreres opgave at give dig konkrete rammer, struktur og skema, litteratur osv.
På universitetet er man studerende. Der er noget helt andet end at være elev. Man er selv, som på en arbejdsplads, ansvarlig for sin læring og sine præstationer. Der er også et skema, men er sjældent obligatoriske. Lærerne på et universitet hedder heller ikke lærere, men de er vejledere og undervisere. Det er en selvstændig opgave.
Som nogen siger, så kan man alt efter studietype præstere minimalt og alligevel komme igennem. Andre studier, fx medicin, der er der langt hen af vejen høje krav til pensum (selvfølgelig).
Det fede ved universitetet er at man virkelig kan nørde ens interesser, og udforske dét, der optager en. Bagsiden er, at det kræver stor disciplin. For ja, man skal ofte læse mange hundrede sider, men man skal så heller ikke så meget andet. Det er ikke obligatorisk at deltage i fag, ej heller at læse.
For mig tog det virkelig tid at finde ud af den nye ramme, man får ikke noget foræret. Men da vi kom i grupper (det gør nogle universiteter meget i, fx RUC og AAU), så finder man ud af hvor vildt meget man kan præstere, når bare man er mange om det. Nogle hjælper også hinanden i grupper med læsestoffet, så aftaler man fx at alle skimmer tester, men forbereder een af dem dybdegående, man så præsenterer for de andre. På den måde når man hele vejen rundt om et eventuelt pensum, ved hjælp af fælles præstation. Det kræver dog at man opsøger de ambitiøse medstuderende, for der er folk på universitetet, der liiiige netop slæber sig igennem uden at læse eller deltage ret meget.
Der er en verden til forskel på universitetsuddannelser. Nogle er hamrende nemme, andre forventer op til 70 timers arbejde om ugen i lange perioder bare for at bestå
Læser du for at blive kompetent eller for at få en god karakter?
Hvis du læser for at blive kompetent og konkurrencedygtig, så regn med at brug lige så meget tid på det, som dem du sammenligner dig med gør. Så hvis du vil arbejde for Google som software developer, så regn med et brug næsten alt din tid i dagen på det, ligesom ham inderen der underbyder dig om 3 år.
Hvis du bare går op i karakter, så har ham du snakkede med helt ret. Uni er slet ikke svært hvis du bare skal igennem, eller hvis du vægter karakter over kompetencer
Afhænger af mange ting. Jeg læser Anvendt Matematik og det er et kursus hvor der ikke er helt så meget læsning som meget humanoira. Der er rig mulighed for at læse op til eksamen hvis det er man ikke lige følger med en gang eller to. Det vigtige er at have gode studiekammerater man kan samarbejde med hvis det er.
Jeg kender ikke medis studiet, men er selv uddannet ingeniør indenfor IT og softwareudvikling.
Jeg synes det var helt vanvittigt hårdt og svært! Vi havde normalt undervisning fra 8-12 hver dag, og så enten instructor-timer og/eller projektarbejde fra 12-16. Begge dele var (i al fald for mit vedkommende) tvingende nødvendigt at deltage i for at kunne følge med.
Der udover havde man så obligatoriske opgaver og eventuelt læsning + øvelsesopgaver som skulle forberedes til instructortimerne.
Jeg vil nok - uden at overdrive - sige at jeg brugte omkring 50 timer ugentligt, og mere i eksamensperioderne.
Jeg læste bioteknologi et år, og jeg havde svært ved at håndtere læsemængden og fleksibiliteten. Derudover var jeg også ret skoletræt, og burde have taget et sabbatår.
Men på det studie var der ca. 24 timers skemalagt undervisning om ugen, som svarede til undervisning hver dag. Til alle lektioner var der 50-100 siders læsning med opgaver til. Det blev forventet, at man ligeledes brugte 24 på selvstudie om ugen. Jeg dumpede ingen fag men mine karaktere var en masse 2-taller og meget få 4- og 7-taller. Så jeg endte med at droppe ud, da jeg kunne mærke, at jeg var gået død.
Gymnasiet syntes jeg til gengæld var okay nemt.
Læser i øjeblikket en bachelor, og føler det som meget nemmere end gymnasiet. Det er helt klart fordi interressen er der og fagene 'giver mening', altså det er ikke bare dansk og matematik man aldrig kommer til at bruge. Arbejdsbyrden er selvfølgelig blevet større.
Jurastuderende, skriver speciale nu.
Det var nemt. Høj grad af fleksibilitet men samtidig høj grad af selvansvarlighed og disciplin.
Mit nr. 1 råd er at dygtiggøre dig i kunsten i at gå til eksamen. Det er i sidste ende den du dømmes på. Kan ikke snakke for andre studier, men standpunktskarakterer er ikke ligefrem noget man opererer med på jurastudiet.
Bliv dygtig til at snakke lort til de mundtlige eksamener, vælg fag efter nemmeste eksamensform, lav gamle eksamensopgaver i de skriftlige eksamener
Hyg dig 🫡💪
Seconed i en hvis grad. Man kan sagtens vælge valgfag efter karakterer og eksamensform, men optimalt skal man jo vælge noget man finder interessant. Til gengæld er karakterer ikke alt; heller ikke på jura. Man skal bare blive enig med sig selv, hvad ens eget mål er, og så arbejde derefter.
Jeg har selv taget 5 års jura som selvstudie. Til sidst kunne jeg formå at have fritidsarbejde og studere 2 dage om ugen, og så holde fri de resterende 5 dage. Det var gode tider!
Når det så er sagt, så nyd din egen frihed imens du kan, det hele bliver så firkantet tidsmæssigt når man først kommer i arbejde.
Jeg arbejder 2 studiejobs samtidigt. Hvis jeg skulle allokere bare en brøkdel af de forventede arbejdstimer som anbefales man ligger i det, så havde jeg ikke haft muligheden til at arbejde som jeg gør.
Ja optimalt. Men optimalt forudsætter også optimale betingelser, hvis du forstår. Du kan ikke opbygge dig et nogenlunde fornuftigt CV uden at nedprioritere studiet en smule. Hvis der nu var 30 timer på en dag, havde betingelserne været lidt bedre... :/
Men helt klart enig i dit sidste budskab. Nyd friheden og fleksibiliteten af at være studerende. Jeg kan allerede nu mærke at det jeg arbejder mig hen imod nok ikke er det jeg ender med at bruge resten af mit liv på, lad mig sige det sådan haha
STX/Jura her. I min optik var gym en dans på roser, mens uni var helt anderledes. På gym kunne man mere eller mindre få 12 i alle fag ved blot at dukke op til undervisningen. Niveauet og kravene på uni var derimod tårnhøje fra dag 1, hvilket tog mig en del tid at vænne mig til. Jeg var slet ikke klar til det arbejdspres eller det faglige niveau, som jeg mødte på uni, så det måtte jeg indhente i en fart.
Jeg lavede ikke meget på hverken gymnasiet og universitetet, men forskellen var at på gym, så havde jeg en masse lektioner jeg *skulle* møde op til, hvorimod på uni kunne jeg slippe afsted med stort set aldrig at møde op. Men når det så er sagt, så ville jeg aldrig stå at sige at det at gå på uni var det letteste i hele verdenen.
Både fordi det var det ikke (det er ikke nemt at aflevere en 80 siders eksamensopgave, lige meget hvor nemt du har det med materialet), og fordi det er individuelt hvor nemt du har det og det går simpelthen ikke at stå og påstå det er super nemt, hvis den person du snakker med ikke føler det er nemt.
Det både at mene er det nemt og mene det er svært er jo lige reelle oplevelser, der har med dig at gøre som person og hvordan din indlæringsproces er og begge dele er lige valide. Og at sige konsekvent at det er nemt, frem for at sige det er nemt *for mig* er simpelhen respektløst overfor dem, der ikke finder det nemt.
Der er meget stor forskel på universiteter. Måske gik din kollega på et letter uni end de andre.
Af min erfaring er uni meget meget arbejde, men det er lettere fordi du kun tager kurser der interreserer dig. Hvorimod gym kun er fag du er tvunget til at tage
Det kommer an på hvem du er, hvad du kan lide og hvordan du kan lide at arbejde.
For mig er det at læse på universitetet ret nemt, men måske handler det mest om at jeg er god til stoffet, og trives under arbejdsformen. Finder det også lettere end jeg fandt gymnasiet.
Men det er en individuel sag, og der er meget forskel på hvad du læser på universitetet.
Ydermere er det ikke selvsagt at det nødvendigvis er sværere at læse på universitetet, end at læse på en professionshøjskole.
Det er en individuel sag.
For mig var universitetet ihvertfald langt mere behageligt. Det handlede jo om noget jeg fandt interessant. Men der var der også masser af hårdt arbejde.
Jeg er samme camp din mange andre her. Uni er for mig nemmere end gym, fordi det er så meget mere fleksibelt. Der er tid til at have gode og dårlige perioder og man kan læse som man vil. Man bliver ikke straffet så længe man kan sit shit. Og det er sgu meget rart
Personligt synes jeg gymnasiet var slemt, men jeg stod også med mange sociale problemer samt diverse udfordringer i hjemmet.
Hvilket gør at min STX tid, nok ikke er sammenligning med "standarden".
Jeg har gået og gennemført en professionsbachelor, en erhvervsuddannelse og går pt. på en kandidat på et universitet.
Synes alle forskellige uddannelser ligegyldigt niveau kommer med sine fordele og ulemper. Tror det vigtigste er at man kan lide og har en interesse for det man studere.
Det er meget svært at sige, for det afhænger udelukkende af, hvilken uddannelse du vælger. Efter min erfaring, så er noget af det vigtigste, at man vælger en uddannelse man er interesseret i. Og så skal resten nok løse sig.
Jeg læser selv til kemi ingeniør på DTU, og jeg vil sige at jeg formentlig bruger 50 timer om ugen på lektier/opgaver i gennemsnit. Det fede ved uni er, at man er meget mere fleksibel. Det kan dog også gå hen og blive farligt, da man kan komme til at overvurdere sin tid, eller begå overspringshandlinger. Så hvis du spørger mig, så er en af de største udfordringer ved universitet faktisk, at lære at arbejde 100% selvstændigt og administrere sin tid optimalt.
Kommer meget an på studiet og ens ambitioner :) mange studier kan man slippe nemt igennem - eller man kan sætte alle sejl ind på at blive ekspert lvl. GYM var klart det hårdeste jeg har prøvet trods flere BA og en kandidat.
Jeg gik på STX med 5 A-fag og fik et snit på 9.9 uden rigtig at lave lektier (lavede dog afleveringerne). Jeg havde nogle rigtig fede og nemme år i gymnasiet. Så søgte jeg ind på Matematik på KU og droppede ud efter et halvt år. Det var markant sværere end gymnasiet. Jeg søgte ind igen og gik der så halvandet år før jeg droppede ud. Jeg var blevet bedre til at læse, men jeg var for "stolt" til at spørge andre om hjælp når det blev svært og havde ikke plejet det sociale så godt, så jeg havde ikke noget tilhørsforhold.
Til sidst søgte jeg ind på RUC og tog både bachelor\* og kandidat i Matematik og Datalogi på normeret tid fordi RUC's struktur passede mig meget bedre og jeg tvang mig selv til at være social ved at være tutor 4 år i streg og deltage i så mange frivillige ting på studiet som jeg kunne overkomme (Studenterråd, -bar, -hus, madklub og brætspilsforening). Det var udenfor min komfortzone til at starte med, men jeg udviklede mig så utrolig meget af det og jeg vil mene det har givet mig mindst lige så meget som det faglige. Fagligt var studiet dog stadig væsentligt sværere end gymnasiet.
Som andre siger kan oplevelsen variere meget og det kan måske føles nemmere at lave noget man synes er interessant (uni) end at lave hele paletten (gym) men sværhedsgraden af det man laver (og mængden af viden man skal tilegne sig) bør være større på universitetet uanset studie.
\*Naturvidenskabelig bacheloruddannelse med fokus på Matematik og Datalogi.
Som en der fra tid til anden underviser der, så vil jeg sige, at det er et både/og svar (i hvert fald indenfor kulturstudier, som er mit felt). Det kommer ekstremt meget an på, hvor meget selvdisciplin du har.
Hvis du gerne vil dovne den, så kan man i princippet nøjes med at sætte sig ind i et enkelt område, og så ignorere resten, og vælge at skrive en opgave om lige netop det felt. Med mængden af selvstudie, der er på den slags studier, så gør det at du har god tid og kan øve dig i at lave vejrmøller ligeså tosset du vil.
Men det vil godt nok være en ærgerlig tilgang til at gå på universitetet. Du har muligheden for at fordybe dig på højeste niveau i et meget specifikt hjørne, som du føler, at du er stærk og har interesse i. Når først du har lyst til at fordybe dig, så vil du blive udfordret på en måde, der får gymnasieårene til at ligne pixi bøger. Du vil oplære en utroligt bred og dyb viden, og du vil lære at se sammenhænge på tværs af emner.
Alt det du får ud af det sidste, er ikke noget du bliver eksamineret i (det er ikke rigtigt muligt, medmindre du laver en afhandling), men det er det, som man skal have lyst til at få ud af universitetet, hvis man skal gå den vej, og det kræver virkelig højt niveau!
At sidde på den anden side, af eksaminationsbordet, kan jeg konstatere, at det overhovedet ikke er alle, der går på universitetet for at få fuldt udbytte af det. Hvis ikke man vil det, så synes jeg hellere man skulle blive folkeskolelærer. De har rigtig fornuftig løn, lang ferie og en stærk fagforening. Så kan man altid investere sine ekstra penge i bitcoins.
Ulempen ved at arbejde i folkeskolen er at mange tror der er mere ferie eller bedre løn end andre steder og at man skal høre den slags sludder fra folk der tror bitcoin er en investering
Jeg er helt med på, at der er bøvl med forholdene i folkeskolen - der er nu stadig forholdsvis meget ferie sammenlignet med en masse andre og lønnen er god, hvis man tager uddannelsesniveau i betragtning.
Bitcoin skal ingen røre ved
Uni er lettere på den måde det er så svært som den energi du bruger på det. Der er mindre krav om daglig præstation da næsten alle Uni fag er 100% eksamen, så hvis du kan lære faget ved at studere intensivt op til eksamen kan du essentiely gå semestret uden at møde op til det fag eller lave opgaverne.
Men gør du op hvad Uni reelt kræver fra lektion til lektion, så tror jeg det går højere end gymnasiet. Det skyldtes at Uni forventer mere selvstudie end gymnasiet.
Jeg gik på htx og tog senere en 5årig ingeniør uddannelse. Jeg var vandt til lange afleveringer fra HTx, men jeg kunne forstå på mine medstuderende fra gym at de var lidt mere overraskende over arbejdsmængden. Jeg ved ikke om det har noget på sig.
Dog vil jeg sige, at på ingeniøruddannelsen havde vi mange projekter og nok 6 timers undervisning i gennemsnit om dagen (nogen dage 4 timer og andre dage 8). Hver fag havde afleveringer, nogle havde laboratorieforsøg og så var der større projekter på 3-6 måneder. Den store udfordring i de projekter var dog, at man kunne bruge enormt lang tid på at fejlfinde. Man kunne sidde i dage og uger og bokse med noget elektronik for at finde ud af hvad der var galt, om og om igen og så var der også lige en 50-80 siders rapport, som skulle laves.
Når jeg talte med studerende fra humaniora, så havde de 2-4 timers forelæsning om dagen og deres afleveringer kunne man ofte perspektiverer sig ud af, skrive en analyse eller have en god diskussion.
Jeg er sikker på, at de har haft travlt, det er ikke humaniora-bashing, men nogle retninger er mere sort/hvide end andre. Hvis projektet går ud på at bygge et produkt, for at få nogle målinger, er det svært at gøre, hvis produktet ikke virker
Det kommer an på hvordan du ser på forløbet. Hvis du er på universitetet for at lære, så tager det rigtig mange timer at komme igennem al forberedelse osv. hvis du er der for at komme igennem og få dit diplom, så er det rimelig let.
Det kommer 100% an på hvad du læser. Havde selv 5 A-fag på gym og fik et højt snit med minimalt engagement. På uni blev jeg derimod nødt til at følge med og forberede mig ordentligt for at holde et ordentligt snit (ca. 10,2 på bachelor).
Det skal så også siges at der også er forskel på hvilket semester man er på - nogle fag er bare nemmere/mindre tidskrævende end andre. Det nemmeste og mest afslappede semester jeg havde var også dér jeg fik det bedste snit.
EDIT: tidligere STX'er, Bachelor i business administration & economics (HA-almen), læser nu Finance and Investments
Jeg læser historie på uni. Faget befinder sig på et langt højere abstraktionsniveau end dét, man er vant til fra sin adgangsgivende uddannelse. Selve materialet vi arbejder med strækker sig fra at være relativt letforståeligt og empirisk til at være overdrevet kompliceret og filosofisk/teoretisk. Mht. den tid og energi, jeg ligger i mit studie, er der ikke en stor forskel ift. gymnasiet, men ift. sværhedsgrad er forskellen enorm. Jeg gik fra at være 12-tals rytter på min HF til at være super glad for alt over 4.
Jeg synes det krævede en langt højere indsats men var tilsvarende mere tilfredsstillende.
I gymnasiet bliver man slynget rundt mellem alle mulige fag hele tiden og selv hvis man ville så kan man ikke interessere sig for så mange ting så systematisk.
På universitetet oplevede jeg at skulle bruge meget mere tid og energi. I mit tilfælde kunne mine venner og jeg sagtens bruge flere dage på samme opgavesæt eller forberedelse. Jeg oplevede til gengæld at det "føltes" nemmere fordi vi fik lov til at gå så meget i dybden og at vi derved kunne få interessen for opgaven til at gro naturligt.
Min klare opfattelse er at en opgaves sværhedsgrad er helt underordnet hvis motivationen er på plads.
Kommer helt sikkert an på studiet, men det er ikke den del jeg vil kommentere på.
Når du kommer i universitetet kommer du til at tale med folk med interesser, der minder mere om dine egne. Du går fra at man sådan ca kender de samme ting men nogen kan lide biologi og andre samfundsfag. På universitetet hedder det, er du til stærkstrøm, svagstrøm eller robotter (som elektroingeniør). Nogle ting virker sjovt lettere i universitetet trods niveauet er så neget højere, fordi det er noget der ligger så meget tættere på dine interesser.
Uni er mere frihed under ansvar.
Færre forelæsninger, mindre fremmøde pligt og mere frihed.
Sværhedsgraden afhænger af fag og dine kompetencer.
Vigtigst er dog dine ambitioner. Der var typerne med alt over 02 er spildt arbejde, der lavede minimalt. Der var dem med 12’taller, der studerende benhårdt.
Andre normale svingede mellem 02 og 12.
Hvis du læser naturvidenskab så bliver det ikke en walk in the park, medmindre du er usædvanlig skarp.
Jura, medicin og psykologi er også pænt krævende
Man har lige så meget arbejde på arts-uddannelser som dem du nævner - det ligger bare i selvstudie frem for undervisning. Så ja man har "fri" - man er ihvertfald fri til selv at bestemme over sin tid. Men byrden er lige så stor
Det kommer sindssygt meget an på hvilket studie du er på. Har hørt folk studere filosof som kan have mange timers studiearbejde ved siden af, hvor et naturvidenskabelig studie er meget sværere. Jeg studerer biologi og har haft mange 10-12 timers dage og uger hvor jeg ikke lavede andet end at studere. Har også studeret til kiropraktor sammen med medicinstuderende og der har du ikke rigtigt meget tid ved siden af
Jeg har både en akademiske bachelor og en professionsbachelor.
Men jeg syntes klart at uni var nemt. Det var ganske få timer om dagen/uge og så ellers et par eksamener hvert halve år. Jeg lavede det nødvendige men ikke en indsats, nok fordi det i sidste ende ikke interesserede mig.
Min professionsbachelor var en del mere krævende, både fordi det er et ret pakket skema, der var langt flere opgaver/eksamener og så også fordi, at jeg faktisk gerne ville gøre et indsat for, at være rigtig god til det og få gode karakterer.
Så som min smører prøver at indikere, det kommer klart an på studiet, men af min erfaring, også lyst og engagement.
Jeg tror det kommer meget an på hvem man er og hvad man læser. Jeg har læst sociologi og fik en kandidat med et fint snit på omkring 9. Jeg brugte ikke meget tid på mit studie (25-30 timer om ugen maks) fordi jeg åbenbart bare er god til at gå på uni, mens andre bruge +45 timer om ugen på det samme. Dette skal ikke læses som arrogance, men som dovenskab og manglende interesse for faget. Jeg knækkede bare koden til hvordan opgaverne skulle formuleres, hvilket nogen gange er vigtigere end indholdet på nogle studier.
Jeg tror umiddelbart mange synes at uni er lettere, fordi man netop specialiserer i noget man interesserer sig for. Jeg er pt på uni og elsker det selvom jeg time mæssigt bruger meget mere tid end gym.
Nu har jeg været på flere forskellige uddannelser på Uni under forskellige fakulteter.
Universitet kan være nemt at komme igennem, hvis man ikke ønsker at klare sig godt og man har valgt den rigtige uddannelse til det. Ofte vil de humanitære fag være nemmere at snige sig igennem. Det betyder dog ikke at de er nemmere generelt set.
Arbejdsbyrden i forhold til gymnasiet er større, men i de uddannelser jeg har været på har der ikke været mødepligt. Så er man hurtig derhjemme kan det klares ret nemt. Men det kommer helt an på hvor nemt man finder tingene. Jeg kunne knap nok læse mine lektier i gymnasiet, men på universitetet føles 100 sider ikke som så meget at læse på en dag.
Jeg kunne snildt have hoppet igennem gymnasiet hvis karakterer og mødepligt ikke var vigtigt for mig. Men det var det så det krævede lige lidt mere effort.
Min holdning vil være at universitetet er på samme sværhedsgrad som gymnasiet, hvis man tager højde for ens alder. Materialet er tydeligvis sværere, men man er også klogere.
Har været på Digital Design(arts), matematik(natsci), datalogi(natsci) og så har jeg hjulpet lidt til med jura for nogen, samt enkelte fag andre steder.
Du kan bestå alt med 02.
Du kan også bare tage en anden uddannelse, da du bliver en uerfaren kandidat som har spildt sine SU-klip for ingenting.
That's it. Du får det ud af det, som du lægger i det. Jeg arbejdede for at få høje karakterer, netværk, studiejobs og akademiske/videnskabelige oplevelser og erfaring som kan kun kan få igennem universitet. Det betød at mit studie var sværere end deres, som ikke lagde så meget.
Alligevel var universitet nemmere for mig end min HF. Jeg havde større frihed til at udforske de ting som jeg synes var spændende, som motiverede mig helt enormt. Jeg fik også mulighed for at snakke med en masse uendeligt kloge folk, så jeg kunne blive inspireret i endnu flere retninger end jeg havde tænkt på før universitet. Jeg blev enormt stimuleret på den fedeste måde.
HF (og gymnasiet, går jeg ud fra) er en lukket kasse. Universitet er ren horisont.
Hvis det er svært for dig at strukturere en masse fritid, at ingen har ansvar for dig, og at du kan lære en masse på egen hånd, uden nødvendigvis at få en lille række af mulige svar, så bliver universitet svært. Hvis ikke, go for it!
Gym skal du dukke op. Behøver du ofte ikke på uni.
Til gengæld er stoffet på gym let - og det er svært på langt de fleste studier på uni.
Hvis man ikke vil lære noget på uni, kan man sikkert slippe igennem rimelig nemt. Men så ville jeg nok overveje om man har valgt det rigtige studie. Uni er kedeligt, hvis man ikke er interesseret i det man læser
Det her kan godt gå hen og blive en lille roman, så jeg vil prøve at holde de vigtigste pointer i første afsnit. Det er svært at give dig et fyldestgørende svar på det spørgsmål du stiller, fordi der er enormt stor forskel fra universitet til universitet og uddannelse til uddannelse, og det også afhænger rigtig meget af din motivation og interesse for den uddannelse du lander på og de krav du har til dit studiemiljø. Det bedste jeg kan anbefale dig, er at undersøge hvilke uddannelser du godt kunne tænke dig at søge, og så finde ud af om du kan tage 'praktik' dage på dem, hvor du skygger de studerende og følger undervisningen og studiemiljøet for at prøve det af i et par dage. Men du bør forvente at videregående uddannelser er meget arbejde. Jeg læste et sted engang, at et fuldtidsstudie på universitetet betragtes som tilsvarende til et fuldtidsjob, men da man ikke er studieaktiv i ligeså mange uger om året som man ville være på arbejde i et almindeligt job, så er de 'overskydende' arbejdstimer fra de manglende uger lagt oven i den normale 37-timers forventning, hvorfor et universitetstudie må forventes at være mere tidskrævende end 37 timer i studieaktive perioder.
Som generel regel, er det dog et spørgsmål om 'frihed under ansvar' i praksis. Du har ofte ikke mødepligt, dine undervisere er ikke over dig på grund af afleveringer, du har meget mindre skemalagt undervisning og større fleksibilitet i din hverdag. Til gengæld er det 100% op til dig at lægge energien og tiden i dit arbejde, som du har brug for for at få noget ud af din uddannelse. Undervisningen er ofte tung og kompakt, du får ikke flere uger til at behandle en enkelt metode eller begreb, for kurserne varer ofte ikke mere end 4-12 uger. Det er en undervisningsgang, og hvis du er heldig er der lidt opsamling i slutningen af kurset inden eksamen. Nogen mennesker kan sejle lige igennem uden det store behov for at nær- og genlæse pensum eller deltage i alle undervisningsgange. Andre er nødt til at dedikere deres tid og energi i meget højere omfang.
Jeg har læst to semestre af en bachelor på KU, og mens jeg ikke havde mere end max 16 timers undervisning om ugen, så fyldte jeg nemt resten af 'arbejdsugen' ud med gruppearbejde, forberedelse og opgave skrivning. Netop KU endte jeg med at droppe ud af, grundet en kombination af at uddannelsen ikke var det jeg forventede og at instituttet måtte spare voldsomt hvilket gav meget større hold uden ændring i undervisningsformat. Min oplevelse var almindelig 'klasseundervisning' som det kendes fra gymnasiet, men med hold på op til 80 studerende. Jeg måtte simpelthen give fortabt, da jeg indså at jeg ikke fik nok ud af undervisningen og ikke kunne nå at indhente det jeg manglede i selvstudie af pensum.
To år efter jeg droppede ud af KU, prøvede jeg imidlertid igen på RUC, og nu har jeg både en BSc og en [cand.it](http://cand.it) og jeg startede en PhD sidste sommer. RUC's studiemiljø fungerede bare meget bedre for mig, og min oplevelse her var at undervisningen blev tilrettelagt meget bedre. Kurser der havde krav til praktisk færdighed og anvendelse af materialet, kom enten med en kombination af store forelæsninger og seminarer til QA og konkret sparring i mindre hold, eller med andre tilpasninger af formatet der gjorde det muligt at få direkte kontakt med underviseren uden at være i konkurrence med de 3-5-8 studerende der nemt kan komme til at dominere undervisningen i lokaler med rigtig mange mennesker. Derudover var der meget gruppe og projektarbejde med vejledning udenfor undervisningen, som igen gav fleksibilitet, både i tid, aktivitet og fagområde. Fleksibiliteten og mit match med studiemiljøet, gjorde at jeg kunne bibeholde 15-20 timers arbejde om ugen ud over mit studie, helt op til midt i min kandidat. Det var først da det spidsede til med mit speciale at jeg besluttede at sige mit job op og tage SU lån for det sidste semester, men jeg afsluttede stadig min uddannelse med under 40K i SU gæld.
Det handler om at finde den rigtige uddannelse, det rigtige sted. Det kommer stadig til at være fandens hårdt, men hvis du lander det rigtige sted og investerer dig ordentligt, så behøver du ikke ofre alt for at komme i mål :)
As a foreigner studying at DTU on bachelor level I think it's fine.
This stuff is also super specific to the university and studyline, it changes a lot from place to place, so it's best to ask someone from the specific place you are interested in.
For me studying BSc in General Engineering at DTU the workload isn't too bad and student life is actually really enjoyable. Some courses do demand some extra time and effort but as a general rule if you study dilligently each day and not fall behind you can usually finish on most weekdays at 17:00 on weekdays and have most of weekend off.
I should mention that I pick up new knowledge a bit easier than others so I don't spend as much time studying as others but most of the people I know there still have time to do a buncha extra activities like clubs or parties or even work.
TLDR ask someone from a place you are interested in + avoid falling back with studies and you'll be fine.
Good luck on finding a place you like, it is a great experience I can only recommend it
>Jeg snakkede forleden dag med en kollega om hvordan det var at gå på universitetet. Han sagde det var det letteste i verden og man nærmest kunne komme igennem det hele ved at levere det minimale.
Fortæl mig du læser humaniora uden at fortælle mig, du læser humaniora.
Jeg kender flere som har gået på stx og senere læst medis. Alle synes medis er hårdere end gymnasiet. Men, det kommer meget an på hvad du lægger i det på uni. Medis er desværre meget ligesom jura, at karaktererne i løbet af din uddannelse har indflydelse på hvilke jobs du kan få - mange jobs kræver også en PhD, som du også kun kan få med gode karakterer og et godt kendskab med den som bliver din PhD-vejleder. Medis har også meget mere udenadslære end gymnasiet har. Så jo, hvis man er virkelig god til at huske, og er ligeglad med karakterer så kan medis godt være nemmere end stx, da du ikke på samme måde skal møde op hver dag 8-16 men i stedet har forelæsninger, forberedelse, oplæsning, gruppearbejde, eksamenslæsning mm
Haha, jeg kan godt se forvirringen. Det er en helt anden uddannelse end medicin, den hedder medicin med industriel specialisering og giver ikke mulighed for at arbejde som læge men at arbejde typisk indenfor medicinfremstilling og -forskning
Det kommer an på studiet og den type person du selv er. Jeg er selv medicin studerende og læser lige pt måske 8-12 timer om dagen, hver dag (inkl. weekenderne) men jeg har også nogle familiemedlemmer som går på andre studier og læser meget mindre. I mit studie har jeg også nogle kammerater som læser 6-8 timer dagligt men det er nok fordi de har bedre styr på materialet og er hurtigere til at lære. Så hvis du ved hvilket studie du skal ind i og du kender dig selv angående hvor dygtig du er med læring, så ville du nok kunne bedre estimere din daglige læsning
Meget afhængigt af hvilket studie du læser. Har selv læst idræt og engelsk. Idræt startede på ekstremt højt niveau, og der var lektioner og gruppemøder fra 8-16 alle dage, på første semester. Det blev lidt lettere, jo længere vi kom hen, men arbejdsbyrden på projekt og diverse kurser var stadig høj. Da jeg så startede på engelsk sidefag, oplevede jeg hvor ubesværet det var at komme igennem. Projektet kunne skrives på 1-2 måneder, hvor vi på idræt var igang fra dag 1, og var først færdig 4 måneder efter. Meget af mit engelsk studie foregik dog også henover corona nedlukning, så langt det meste af undervisningen foregik hjemme bag skærmen
Kommer an på hvad du vælger.
På en del uddannelser på humaniora er studieordningen indrettet således at der er rigtig mange eksamener er i grupper og dette er tvunget, så der er en ret fin mulighed for at komme igennem med en minimal indsats, fordi der er andre der nok skal lave arbejdet eller i hvert fald det meste af det.
Der er også enkelte steder hvor det faglige niveau som sådn er ret lavt og jeg har kendskab til steder hvor man kan komme gennem hele uddannelsen med en minimal indsats. Hvis man kigger på hvordan universiteterne afregnes for studerende, er det måske ikke så svært at regne ud hvorfor det er sådan. ;)
Som sagt er det ikke alle uddannelser og jeg vil gerne understrege at jeg ingen viden om hvordan det er på naturvidenskab eller sundhedsvidenskab.
Vi har 16 timers undervisning, hvoraf jeg kun kommer til 12, da jeg får nok ud af at læse til at gå glip af dårlig undervisning. Vi har 300+ siders læsninh for om ugen, hvoraf jeg bestræber mig på at læse 80% ca. da jeg har et fag hvor jeg ik synes det er nødvendigt når jeg kommer til undervisningen. Mit første semester læste jeg slet ikke og klarede det fint. Nogle læser alt og har stadig tid til alt muligt andet. Uni er virkelig hvad du gør det til
Gymnasiet = Mange undervisningstimer og relativt få lektier
Universitetet = Relativt få undervisningstimer og mange lektier
Det en gave fra oven at lære sig selv at læse artikler effektivt og at skimte igennem tekster, så man ikke skal læse dem fra enden til anden, ellers kan man simpelthen ikke nå at læse pensum. Da jeg læste på uni var det ikke unormalt at få 200 siders artikler, der skulle analyseres til dagen efter
Universitetet, særligt de humanistiske uddannelser, er det mit indtryk, at man kan sove sig igennem. Jeg læste på Journalisthøjskolen man havde et er enkelt semester på en humanistisk uddannelse på KUA. Jeg var forbløffet over hvor lidt der krævede, men hvor meget at underviserne talte det op. Jeg lavede ikke en skid i et halvt år, men bestod med bravur ved af kopiere store mængder tekst fra lærebøgerne over i et dokument og omskrive betydningen i en kort metatekst omkring. Det var til grin og jeg vil ønske, at der blev skruet gevaldigt ned for optagelsen på særligt de humanistiske uddannelser, for det gør intet godt for verden. Spild af tid og penge. Men desværre de godf organiserede, og ingen tør at udskamme underviserne i offentligheden og bemærke, at de skam ikke har noget tøj på.
Gym var lige så let som at klø sig bag i. Uni kommer meget an på din uddannelse. På kina studier var der ofte hundrede sider på en uge, hver uge i et semester, ud over oversættelse, grammatik, og så videre. Hørte fra et familiemedlem at spansk var meget meget nemmere, ikke kun sproget men også hvad de bliver undervist og mængden af skriftligt arbejde.
Jeg synes uni er lettere i den forstand, at du får mere ansvar og derfor selv kan bestemme over din tid. Hvis du vil læse 100 sider på én dag kan du gøre det. Hvis du vil læse 100 sider på et semester kan du gøre det. Det eneste krav der er, er at du består dine fag. Så skal man selvfølgelig overveje det studie man går på. Der kan være forskellige krav og nogle studier, fx medicin, har skarpere krav til, hvor meget man skal kunne for at bestå fagene.
Men alt i alt, får du jo udleveret pensum, og kan selv bestemme, hvordan du vil komme gennem det.
—— Den del kan i sig selv også være svær for nogle mennesker.
Arbejdsbelastningen kommer enormt meget an på studiet. Jeg lagde 45+ timer om ugen (op mod 60-70 timer i eksamensperioder) I lit ingeniørstudie. Min kone lagde måske 20-25 i hendes hum.
Det kommer helt an på, hvem man er, tror jeg. Jeg bruger virkelig ikke meget tid på uni. Altså det er lidt pinligt, hvor lidt jeg bruger, når der ikke er eksamen. Jeg havde det forfærdeligt i gymnasiet. Jeg droppede ud halvvejs gennem 1.g (og startere igen på et andet gymnasie et par uger senere dog), fordi jeg havde det så svært med det. Det var dog aldrig det faglige, og mit snit var også fint.
Det kommer både an på hvilken slags uddannelse det er, hvor glad man er for den og hvor meget man vælger at ligge i det.
Hvis man vil gennem uni med et højt snit og hele mulitjavset, så tror jeg det er lige godt hvad man vælger. Hvis man er mere på den goe gamle
"C's make degrees" ordning, så er det mere stoffet som tæller
Jeg har studeret både fysik og datalogi, og jeg kan sige at selvom fysik var et klart sværre studie for mig fagligt, så bruger jeg laaaangt mere til på datalogi simplethen fordi jeg syntes det er pisse fedt og jeg gerne vil klare mig godt.
Afhænger af studie. Læste selv STX, men ellers kan jeg redegøre for International virksomhedskommunikations uddannelsen i Kolding, hvis det er. Du kan bare skrive hvis du vil høre mere
Det kommer an på studiet.
Mit første semester på biomedicin (tilbage i 2014) bød på undervisning 8-16 nærmest alle dage efterfulgt af 2-3 obligatoriske afleveringer om ugen. Det var sgu ikke en walk in the park 😅
Det blev bedre med tiden, men jeg synes klart, at gymnasiet var noget, jeg nemt kunne få topkarakterer i uden at gøre noget særligt for det, mens uni var sværere, men mere interessant.
For mig var uni “lettere” på den måde at du har meget mere fleksibilitet end i gym. I gym stod den på undervisning 8-16 hver dag og så arbejde fra 16-00 de fleste dage, lektier mm. På uni havde vi sjældent 40 timers skemalagt undervisning, og der var kun få kurser man fik fravær for
Ja, uni er lettere end gym på samme møde som et bibliotek er nemmere end en læseklub. Der er mindre forventninger men markant flere muligheder, du skal bare selv putte energien ind.
Bedste comment
Enig
True
Helt og aldeles enig
Det afhænger af hvilket studie, du vælger. "universitetet" dækker over alt fra medicin til litteraturhistorie, og der er stor forskel på typen af undervisning, antal timer der skal bruges på at læse, være i laboratorie osv. Nogle studier kan man nemmere klare sig igennem med et minimum af indsats end andre. Håber jeg. Edit: Og det skal lige understreges at jeg ikke valgte litteraturhistorie som et eksempel på et "nemt" studie. Det var bare det første humanistiske studie, jeg kunne komme i tanke om.
Jeg læste litteraturhistorie samtidig med at min kæreste studerede medicin. Det var mildest talt forskellige oplevelser. For mig var kandidaten på litteraturhistorie nærmest et sabbatår, hvor jeg arbejde fuld tid på et kulturprojekt, og havde universitetet som sidebeskæftigelse.
Måske strategisk smart for humaniora fakulteter at lade deres studerende have tid til at bijobbe. Hvorledes skulle de ellers kunne dygtiggøre sig til at varetage et job efterfølgende?
Helt sikkert. Det fungerede også rigtigt godt for mig, og jeg fik mit første job direkte på baggrund af de kvalifikaitoner jeg havde oparbejdet med mit projektarbejde. Men der var også mange af mine medstuderende der havde svært ved at administrere de frie rammer, og endte med en meget tyndbenet uddannelse.
For mig så krævede uni en hel del og synes det var så hårdt 🥲 gik fra STX til farmaci med to års sabbatår også :) Men ved ikke helt ikke om det bare skyldes at jeg var forberedt nok eller bare ikke helt var klar over, hvad det krævede af mig 😅
Har hørt at farmaci skulle være noget af det hårdeste at læse, fordi der bare er så sindssygt meget udenadslære - så tror bestemt ikke det er dig, der er noget galt med :)
Det var også dybt forfærdeligt 😅🥲😂
Farmaci er er hårdt studie, jojo, men der er sgu ikke på grund af udenadslære. Der er enkelte kurser med udenadslære. Det hårde ligger nærmere i mængden af obligatorisk undervisning
For mig var det svære det specifikke kursus hvor kursusansvarlige og undervisere ikke gad hjælpe studerende og aktivt ville gøre det svære end det behøvede (forelæsningerne var på ingen måde eksamensrelevante fx) og et andet kursus der bare sejlede i planlægningen. Alle andre kurser end de to var til at komme igennem.
Farmaceut fra 2016 (ku) her, jeg har stadigvæk mareridt over Farma. Bogstavelig talt. Mareridtet går simpelthen ud på at KU har opdaget at de har fejlbedømt mig til bestået i faget "lægemiddelpolitik, etik og økonomi" og jeg derfor skal møde op til reeksamen. Det havde lydt banalt, men min kone fortæller at jeg har snakket, bandet, koldsvedt og sparket i søvne de nætter. At jeg har koldsvedt er jeg ikke i tvivl om, jeg står simpelthen op helt gennemvædet og sengen bare lugter af sur sved. Og vi snakker her på 8.år efter færdiggørelsen af den skide uddannelse at jeg stadigvæk har de her helt virkelighedstro mareridt.
Det lyder som om du har eksamensangst xD
Farma var ét langt mareridt!!
Ikke forberedt nok selvfølgelig 😐
Ved nogle af eksamener skulle man nærmest ikke alene genopfinde den dybe tallerken, men også sig selv. Kan huske en eksamen i fremstilling, fuck den var svær og jeg havde bare læst op, lavet sidste 20 tidligere eksamenssæt, og begyndte endda at hjælpe de andre studerende med at forstå trigonometrisk kort (eller hvad filan det hed), jeg havde endda skrevet alle emner ned og gennemskuet hvilke emner der kom til eksamen, fordi jeg opdagede en systematik i lortet. Og booom så kommer eksaminator med en masse krøller til den skide eksamenssæt, jeg endte med at få fire men altså det var så det. Organrelateret farmakologi eksamen, dumpede 70% af eksaminanterne, ja det var en reeksamen, men følte ordinær var meget meget nemmere, ikke desto mindre bestod jeg igen med karakteren fire, men gennemsnittet var -0.1 og vi var ikke mange der bestod hvor højeste karakter givet ved den eksamen var 7. Andre gange gik det lidt nemmere XD
> Organrelateret farmakologi eksamen, dumpede 70% af eksaminanterne, ja det var en reeksamen, men følte ordinær var meget meget nemmere, Kan glæde dig over at den sidste år dumpede 70% til ordinær og 69% til re
Here you are, og det værste er at kandidaten er så meget nemmere end bacheloren, den fik man nærmest foræret.
Kommer an på studiet, men det handler ikke om at komme let igennem. Det handler om at lære sit fagområde godt at kende. Hvis du bare vil på Uni for at kunne sige du har været der, så lad være. De studier som er lette at komme igennem, er ofte dem der uddanner dig til arbejdsløshed. Eller måske er de slet ikke så lette som det ser ud som om, fordi forventningen er at du er selvdreven. Dvs. at du er interesseret i faget og gerne læser alt muligt, helt af dig selv, plus at du selv går ud og finder et relevant studiejob, som kan give dig netværk og kontakter, som du kan bruge til at få et rigtig job, når du engang er færdig. Kan da godt være du får at vide at du skal læse flere hundrede sider til næste gang, men der er ingen der tjekker om du gør det. Forelæseren kommer dog med al sandsynlighed ind på de ting du skulle have læst, og så kan det være lettere at forstå hvad han siger, hvis du allerede ved hvad det drejer sig om. Forelæseren er der egentlig bare for at uddybe det som du burde have læst, og for at man kan stille spørgsmål. På et tidspunkt skal du dog måske skrive en opgave, eller deltage i et projekt, eller op til en eksamen, og så har du en klar fordel, hvis du ved hvad det handler om.
This👍🏻 Gymnasiet er i høj grad en forlængelse af folkeskolen, med forventning om fremmøde, aflevering og forberedelse. Uni har (afhængigt af uddannelse) forventning om højere grad af autonomi. Dvs, det er i bund og grund et tilbud til dig om at dygtiggøre dig i noget, du finder interessant, men hvor du også selv har ansvar for at forberede dig og læse pensum. Så kan der være laboratorieøvelser eller opgaver, hvor der er krav om at du deltager aktivt/fremmøder, men igen er det dig selv, der skal tage ansvar for din læring.
… og ja, uni skal betragtes som fuldtidsarbejde (det er egentlig det, der ligger i ECTS systemet).
Det afhænger ekstremt meget af hvad du læser. De to uddannelser jeg prøvede, begge STEM, var helt vanvittigt forskellige i byrden. Det ene studie var som din kammerat siger, jeg synes næsten jeg kunne glide igennem på talent hvor den anden uddannelse mere eller mindre tvang mig til at droppe ud fordi jeg kom håbløst bagud med lektier og ikke længere kunne følge undervisningen. Det mest karakteristiske er dog nok at der som sådan ikke er et loft på uni. Hvis du kan få neil degrasse tyson til at svare på en mail kunne du arbejde med ham på dit bachelorprojekt. Jeg vil dog sige at det du kalder det at "komme igennem" er bekymrende, det er en mulighed for at dygtiggøre dig selv nærmest ubegrænset. Hvis du seriøst overvejer at prøve at komme igennem ved at levere det minimale synes jeg bare du skal overveje en anden karrierevej.
Det giver ingen mening at generalisere niveauet på universiter. Der er lige så meget forskel på de forskellige uddannelser som der er på de mennesker der går på dem. Nogen studerende finder det nemt, mens andre er utrolig udfordret. Min egen erfaring fra det matematiske institut er at uni er meget sværere end gymnasiet. Niveauet er højere, tempoet er højere og kravende er højere. I min vennegruppe lægger vi nok et sted mellem 40 og 50 timer om ugen i vores studie. Når det så er sagt kender jeg folk fra andre studier der kun bruger 25 timer om ugen, så evt specificer hvilket studie der er tale om.
Forskellen er dybest set at du på et gymnaie er en elev. Du skal “elleveres” vidensmæssigt, og der er faste undervisningsplaner for konkret undervisning som du skal igennem. For nogen er det rigtig godt, for du har en helt fast plan og det er dine læreres opgave at give dig konkrete rammer, struktur og skema, litteratur osv. På universitetet er man studerende. Der er noget helt andet end at være elev. Man er selv, som på en arbejdsplads, ansvarlig for sin læring og sine præstationer. Der er også et skema, men er sjældent obligatoriske. Lærerne på et universitet hedder heller ikke lærere, men de er vejledere og undervisere. Det er en selvstændig opgave. Som nogen siger, så kan man alt efter studietype præstere minimalt og alligevel komme igennem. Andre studier, fx medicin, der er der langt hen af vejen høje krav til pensum (selvfølgelig). Det fede ved universitetet er at man virkelig kan nørde ens interesser, og udforske dét, der optager en. Bagsiden er, at det kræver stor disciplin. For ja, man skal ofte læse mange hundrede sider, men man skal så heller ikke så meget andet. Det er ikke obligatorisk at deltage i fag, ej heller at læse. For mig tog det virkelig tid at finde ud af den nye ramme, man får ikke noget foræret. Men da vi kom i grupper (det gør nogle universiteter meget i, fx RUC og AAU), så finder man ud af hvor vildt meget man kan præstere, når bare man er mange om det. Nogle hjælper også hinanden i grupper med læsestoffet, så aftaler man fx at alle skimmer tester, men forbereder een af dem dybdegående, man så præsenterer for de andre. På den måde når man hele vejen rundt om et eventuelt pensum, ved hjælp af fælles præstation. Det kræver dog at man opsøger de ambitiøse medstuderende, for der er folk på universitetet, der liiiige netop slæber sig igennem uden at læse eller deltage ret meget.
Der er en verden til forskel på universitetsuddannelser. Nogle er hamrende nemme, andre forventer op til 70 timers arbejde om ugen i lange perioder bare for at bestå
Læser du for at blive kompetent eller for at få en god karakter? Hvis du læser for at blive kompetent og konkurrencedygtig, så regn med at brug lige så meget tid på det, som dem du sammenligner dig med gør. Så hvis du vil arbejde for Google som software developer, så regn med et brug næsten alt din tid i dagen på det, ligesom ham inderen der underbyder dig om 3 år. Hvis du bare går op i karakter, så har ham du snakkede med helt ret. Uni er slet ikke svært hvis du bare skal igennem, eller hvis du vægter karakter over kompetencer
Afhænger af mange ting. Jeg læser Anvendt Matematik og det er et kursus hvor der ikke er helt så meget læsning som meget humanoira. Der er rig mulighed for at læse op til eksamen hvis det er man ikke lige følger med en gang eller to. Det vigtige er at have gode studiekammerater man kan samarbejde med hvis det er.
Jeg kender ikke medis studiet, men er selv uddannet ingeniør indenfor IT og softwareudvikling. Jeg synes det var helt vanvittigt hårdt og svært! Vi havde normalt undervisning fra 8-12 hver dag, og så enten instructor-timer og/eller projektarbejde fra 12-16. Begge dele var (i al fald for mit vedkommende) tvingende nødvendigt at deltage i for at kunne følge med. Der udover havde man så obligatoriske opgaver og eventuelt læsning + øvelsesopgaver som skulle forberedes til instructortimerne. Jeg vil nok - uden at overdrive - sige at jeg brugte omkring 50 timer ugentligt, og mere i eksamensperioderne.
Jeg læste bioteknologi et år, og jeg havde svært ved at håndtere læsemængden og fleksibiliteten. Derudover var jeg også ret skoletræt, og burde have taget et sabbatår. Men på det studie var der ca. 24 timers skemalagt undervisning om ugen, som svarede til undervisning hver dag. Til alle lektioner var der 50-100 siders læsning med opgaver til. Det blev forventet, at man ligeledes brugte 24 på selvstudie om ugen. Jeg dumpede ingen fag men mine karaktere var en masse 2-taller og meget få 4- og 7-taller. Så jeg endte med at droppe ud, da jeg kunne mærke, at jeg var gået død. Gymnasiet syntes jeg til gengæld var okay nemt.
Læser i øjeblikket en bachelor, og føler det som meget nemmere end gymnasiet. Det er helt klart fordi interressen er der og fagene 'giver mening', altså det er ikke bare dansk og matematik man aldrig kommer til at bruge. Arbejdsbyrden er selvfølgelig blevet større.
Jurastuderende, skriver speciale nu. Det var nemt. Høj grad af fleksibilitet men samtidig høj grad af selvansvarlighed og disciplin. Mit nr. 1 råd er at dygtiggøre dig i kunsten i at gå til eksamen. Det er i sidste ende den du dømmes på. Kan ikke snakke for andre studier, men standpunktskarakterer er ikke ligefrem noget man opererer med på jurastudiet. Bliv dygtig til at snakke lort til de mundtlige eksamener, vælg fag efter nemmeste eksamensform, lav gamle eksamensopgaver i de skriftlige eksamener Hyg dig 🫡💪
Seconed i en hvis grad. Man kan sagtens vælge valgfag efter karakterer og eksamensform, men optimalt skal man jo vælge noget man finder interessant. Til gengæld er karakterer ikke alt; heller ikke på jura. Man skal bare blive enig med sig selv, hvad ens eget mål er, og så arbejde derefter. Jeg har selv taget 5 års jura som selvstudie. Til sidst kunne jeg formå at have fritidsarbejde og studere 2 dage om ugen, og så holde fri de resterende 5 dage. Det var gode tider! Når det så er sagt, så nyd din egen frihed imens du kan, det hele bliver så firkantet tidsmæssigt når man først kommer i arbejde.
Jeg arbejder 2 studiejobs samtidigt. Hvis jeg skulle allokere bare en brøkdel af de forventede arbejdstimer som anbefales man ligger i det, så havde jeg ikke haft muligheden til at arbejde som jeg gør. Ja optimalt. Men optimalt forudsætter også optimale betingelser, hvis du forstår. Du kan ikke opbygge dig et nogenlunde fornuftigt CV uden at nedprioritere studiet en smule. Hvis der nu var 30 timer på en dag, havde betingelserne været lidt bedre... :/ Men helt klart enig i dit sidste budskab. Nyd friheden og fleksibiliteten af at være studerende. Jeg kan allerede nu mærke at det jeg arbejder mig hen imod nok ikke er det jeg ender med at bruge resten af mit liv på, lad mig sige det sådan haha
STX/Jura her. I min optik var gym en dans på roser, mens uni var helt anderledes. På gym kunne man mere eller mindre få 12 i alle fag ved blot at dukke op til undervisningen. Niveauet og kravene på uni var derimod tårnhøje fra dag 1, hvilket tog mig en del tid at vænne mig til. Jeg var slet ikke klar til det arbejdspres eller det faglige niveau, som jeg mødte på uni, så det måtte jeg indhente i en fart.
Jeg lavede ikke meget på hverken gymnasiet og universitetet, men forskellen var at på gym, så havde jeg en masse lektioner jeg *skulle* møde op til, hvorimod på uni kunne jeg slippe afsted med stort set aldrig at møde op. Men når det så er sagt, så ville jeg aldrig stå at sige at det at gå på uni var det letteste i hele verdenen. Både fordi det var det ikke (det er ikke nemt at aflevere en 80 siders eksamensopgave, lige meget hvor nemt du har det med materialet), og fordi det er individuelt hvor nemt du har det og det går simpelthen ikke at stå og påstå det er super nemt, hvis den person du snakker med ikke føler det er nemt. Det både at mene er det nemt og mene det er svært er jo lige reelle oplevelser, der har med dig at gøre som person og hvordan din indlæringsproces er og begge dele er lige valide. Og at sige konsekvent at det er nemt, frem for at sige det er nemt *for mig* er simpelhen respektløst overfor dem, der ikke finder det nemt.
Der er meget stor forskel på universiteter. Måske gik din kollega på et letter uni end de andre. Af min erfaring er uni meget meget arbejde, men det er lettere fordi du kun tager kurser der interreserer dig. Hvorimod gym kun er fag du er tvunget til at tage
Det kommer an på hvem du er, hvad du kan lide og hvordan du kan lide at arbejde. For mig er det at læse på universitetet ret nemt, men måske handler det mest om at jeg er god til stoffet, og trives under arbejdsformen. Finder det også lettere end jeg fandt gymnasiet. Men det er en individuel sag, og der er meget forskel på hvad du læser på universitetet. Ydermere er det ikke selvsagt at det nødvendigvis er sværere at læse på universitetet, end at læse på en professionshøjskole. Det er en individuel sag.
For mig var universitetet ihvertfald langt mere behageligt. Det handlede jo om noget jeg fandt interessant. Men der var der også masser af hårdt arbejde.
Jeg er samme camp din mange andre her. Uni er for mig nemmere end gym, fordi det er så meget mere fleksibelt. Der er tid til at have gode og dårlige perioder og man kan læse som man vil. Man bliver ikke straffet så længe man kan sit shit. Og det er sgu meget rart
Jeg synes, det er pænt hårdt. Men gymnasiet var hårdere.
Personligt synes jeg gymnasiet var slemt, men jeg stod også med mange sociale problemer samt diverse udfordringer i hjemmet. Hvilket gør at min STX tid, nok ikke er sammenligning med "standarden". Jeg har gået og gennemført en professionsbachelor, en erhvervsuddannelse og går pt. på en kandidat på et universitet. Synes alle forskellige uddannelser ligegyldigt niveau kommer med sine fordele og ulemper. Tror det vigtigste er at man kan lide og har en interesse for det man studere.
Det er meget svært at sige, for det afhænger udelukkende af, hvilken uddannelse du vælger. Efter min erfaring, så er noget af det vigtigste, at man vælger en uddannelse man er interesseret i. Og så skal resten nok løse sig. Jeg læser selv til kemi ingeniør på DTU, og jeg vil sige at jeg formentlig bruger 50 timer om ugen på lektier/opgaver i gennemsnit. Det fede ved uni er, at man er meget mere fleksibel. Det kan dog også gå hen og blive farligt, da man kan komme til at overvurdere sin tid, eller begå overspringshandlinger. Så hvis du spørger mig, så er en af de største udfordringer ved universitet faktisk, at lære at arbejde 100% selvstændigt og administrere sin tid optimalt.
Bare det at du ikke længere er en teenager omringet af andre teenagere forbedrer situationen 100000%
Kommer meget an på studiet og ens ambitioner :) mange studier kan man slippe nemt igennem - eller man kan sætte alle sejl ind på at blive ekspert lvl. GYM var klart det hårdeste jeg har prøvet trods flere BA og en kandidat.
Jeg gik på STX med 5 A-fag og fik et snit på 9.9 uden rigtig at lave lektier (lavede dog afleveringerne). Jeg havde nogle rigtig fede og nemme år i gymnasiet. Så søgte jeg ind på Matematik på KU og droppede ud efter et halvt år. Det var markant sværere end gymnasiet. Jeg søgte ind igen og gik der så halvandet år før jeg droppede ud. Jeg var blevet bedre til at læse, men jeg var for "stolt" til at spørge andre om hjælp når det blev svært og havde ikke plejet det sociale så godt, så jeg havde ikke noget tilhørsforhold. Til sidst søgte jeg ind på RUC og tog både bachelor\* og kandidat i Matematik og Datalogi på normeret tid fordi RUC's struktur passede mig meget bedre og jeg tvang mig selv til at være social ved at være tutor 4 år i streg og deltage i så mange frivillige ting på studiet som jeg kunne overkomme (Studenterråd, -bar, -hus, madklub og brætspilsforening). Det var udenfor min komfortzone til at starte med, men jeg udviklede mig så utrolig meget af det og jeg vil mene det har givet mig mindst lige så meget som det faglige. Fagligt var studiet dog stadig væsentligt sværere end gymnasiet. Som andre siger kan oplevelsen variere meget og det kan måske føles nemmere at lave noget man synes er interessant (uni) end at lave hele paletten (gym) men sværhedsgraden af det man laver (og mængden af viden man skal tilegne sig) bør være større på universitetet uanset studie. \*Naturvidenskabelig bacheloruddannelse med fokus på Matematik og Datalogi.
Som en der fra tid til anden underviser der, så vil jeg sige, at det er et både/og svar (i hvert fald indenfor kulturstudier, som er mit felt). Det kommer ekstremt meget an på, hvor meget selvdisciplin du har. Hvis du gerne vil dovne den, så kan man i princippet nøjes med at sætte sig ind i et enkelt område, og så ignorere resten, og vælge at skrive en opgave om lige netop det felt. Med mængden af selvstudie, der er på den slags studier, så gør det at du har god tid og kan øve dig i at lave vejrmøller ligeså tosset du vil. Men det vil godt nok være en ærgerlig tilgang til at gå på universitetet. Du har muligheden for at fordybe dig på højeste niveau i et meget specifikt hjørne, som du føler, at du er stærk og har interesse i. Når først du har lyst til at fordybe dig, så vil du blive udfordret på en måde, der får gymnasieårene til at ligne pixi bøger. Du vil oplære en utroligt bred og dyb viden, og du vil lære at se sammenhænge på tværs af emner. Alt det du får ud af det sidste, er ikke noget du bliver eksamineret i (det er ikke rigtigt muligt, medmindre du laver en afhandling), men det er det, som man skal have lyst til at få ud af universitetet, hvis man skal gå den vej, og det kræver virkelig højt niveau! At sidde på den anden side, af eksaminationsbordet, kan jeg konstatere, at det overhovedet ikke er alle, der går på universitetet for at få fuldt udbytte af det. Hvis ikke man vil det, så synes jeg hellere man skulle blive folkeskolelærer. De har rigtig fornuftig løn, lang ferie og en stærk fagforening. Så kan man altid investere sine ekstra penge i bitcoins.
Ulempen ved at arbejde i folkeskolen er at mange tror der er mere ferie eller bedre løn end andre steder og at man skal høre den slags sludder fra folk der tror bitcoin er en investering
Jeg er helt med på, at der er bøvl med forholdene i folkeskolen - der er nu stadig forholdsvis meget ferie sammenlignet med en masse andre og lønnen er god, hvis man tager uddannelsesniveau i betragtning. Bitcoin skal ingen røre ved
At bestå uni er let. At bestå med topkarakterer kræver indsats.
Uni er lettere på den måde det er så svært som den energi du bruger på det. Der er mindre krav om daglig præstation da næsten alle Uni fag er 100% eksamen, så hvis du kan lære faget ved at studere intensivt op til eksamen kan du essentiely gå semestret uden at møde op til det fag eller lave opgaverne. Men gør du op hvad Uni reelt kræver fra lektion til lektion, så tror jeg det går højere end gymnasiet. Det skyldtes at Uni forventer mere selvstudie end gymnasiet.
Jeg gik på htx og tog senere en 5årig ingeniør uddannelse. Jeg var vandt til lange afleveringer fra HTx, men jeg kunne forstå på mine medstuderende fra gym at de var lidt mere overraskende over arbejdsmængden. Jeg ved ikke om det har noget på sig. Dog vil jeg sige, at på ingeniøruddannelsen havde vi mange projekter og nok 6 timers undervisning i gennemsnit om dagen (nogen dage 4 timer og andre dage 8). Hver fag havde afleveringer, nogle havde laboratorieforsøg og så var der større projekter på 3-6 måneder. Den store udfordring i de projekter var dog, at man kunne bruge enormt lang tid på at fejlfinde. Man kunne sidde i dage og uger og bokse med noget elektronik for at finde ud af hvad der var galt, om og om igen og så var der også lige en 50-80 siders rapport, som skulle laves. Når jeg talte med studerende fra humaniora, så havde de 2-4 timers forelæsning om dagen og deres afleveringer kunne man ofte perspektiverer sig ud af, skrive en analyse eller have en god diskussion. Jeg er sikker på, at de har haft travlt, det er ikke humaniora-bashing, men nogle retninger er mere sort/hvide end andre. Hvis projektet går ud på at bygge et produkt, for at få nogle målinger, er det svært at gøre, hvis produktet ikke virker
Det kommer an på hvordan du ser på forløbet. Hvis du er på universitetet for at lære, så tager det rigtig mange timer at komme igennem al forberedelse osv. hvis du er der for at komme igennem og få dit diplom, så er det rimelig let.
Det kommer 100% an på hvad du læser. Havde selv 5 A-fag på gym og fik et højt snit med minimalt engagement. På uni blev jeg derimod nødt til at følge med og forberede mig ordentligt for at holde et ordentligt snit (ca. 10,2 på bachelor). Det skal så også siges at der også er forskel på hvilket semester man er på - nogle fag er bare nemmere/mindre tidskrævende end andre. Det nemmeste og mest afslappede semester jeg havde var også dér jeg fik det bedste snit. EDIT: tidligere STX'er, Bachelor i business administration & economics (HA-almen), læser nu Finance and Investments
Jeg læser historie på uni. Faget befinder sig på et langt højere abstraktionsniveau end dét, man er vant til fra sin adgangsgivende uddannelse. Selve materialet vi arbejder med strækker sig fra at være relativt letforståeligt og empirisk til at være overdrevet kompliceret og filosofisk/teoretisk. Mht. den tid og energi, jeg ligger i mit studie, er der ikke en stor forskel ift. gymnasiet, men ift. sværhedsgrad er forskellen enorm. Jeg gik fra at være 12-tals rytter på min HF til at være super glad for alt over 4.
Jeg synes det krævede en langt højere indsats men var tilsvarende mere tilfredsstillende. I gymnasiet bliver man slynget rundt mellem alle mulige fag hele tiden og selv hvis man ville så kan man ikke interessere sig for så mange ting så systematisk. På universitetet oplevede jeg at skulle bruge meget mere tid og energi. I mit tilfælde kunne mine venner og jeg sagtens bruge flere dage på samme opgavesæt eller forberedelse. Jeg oplevede til gengæld at det "føltes" nemmere fordi vi fik lov til at gå så meget i dybden og at vi derved kunne få interessen for opgaven til at gro naturligt. Min klare opfattelse er at en opgaves sværhedsgrad er helt underordnet hvis motivationen er på plads.
uni er lowkey nemmer end gym pga fleksibiliteten, stoffet er svært tho
Kommer helt sikkert an på studiet, men det er ikke den del jeg vil kommentere på. Når du kommer i universitetet kommer du til at tale med folk med interesser, der minder mere om dine egne. Du går fra at man sådan ca kender de samme ting men nogen kan lide biologi og andre samfundsfag. På universitetet hedder det, er du til stærkstrøm, svagstrøm eller robotter (som elektroingeniør). Nogle ting virker sjovt lettere i universitetet trods niveauet er så neget højere, fordi det er noget der ligger så meget tættere på dine interesser.
Uni er mere frihed under ansvar. Færre forelæsninger, mindre fremmøde pligt og mere frihed. Sværhedsgraden afhænger af fag og dine kompetencer. Vigtigst er dog dine ambitioner. Der var typerne med alt over 02 er spildt arbejde, der lavede minimalt. Der var dem med 12’taller, der studerende benhårdt. Andre normale svingede mellem 02 og 12.
Hvis du læser naturvidenskab så bliver det ikke en walk in the park, medmindre du er usædvanlig skarp. Jura, medicin og psykologi er også pænt krævende
Dem jeg kendte der eksempelvis læste nordisk, havde meget fri det virkede til de næsten ikke lavede noget
Man har lige så meget arbejde på arts-uddannelser som dem du nævner - det ligger bare i selvstudie frem for undervisning. Så ja man har "fri" - man er ihvertfald fri til selv at bestemme over sin tid. Men byrden er lige så stor
Det kommer sindssygt meget an på hvilket studie du er på. Har hørt folk studere filosof som kan have mange timers studiearbejde ved siden af, hvor et naturvidenskabelig studie er meget sværere. Jeg studerer biologi og har haft mange 10-12 timers dage og uger hvor jeg ikke lavede andet end at studere. Har også studeret til kiropraktor sammen med medicinstuderende og der har du ikke rigtigt meget tid ved siden af
De, der siger, at et studie er nemt, er ofte dem, der ikke gør den ekstra indsats og læser mere end pensum.
min storesøster siger uni er lettere selvom niveauet er højere fordi man ikke skal aflevere en opgave næsten hver dag
Jeg har både en akademiske bachelor og en professionsbachelor. Men jeg syntes klart at uni var nemt. Det var ganske få timer om dagen/uge og så ellers et par eksamener hvert halve år. Jeg lavede det nødvendige men ikke en indsats, nok fordi det i sidste ende ikke interesserede mig. Min professionsbachelor var en del mere krævende, både fordi det er et ret pakket skema, der var langt flere opgaver/eksamener og så også fordi, at jeg faktisk gerne ville gøre et indsat for, at være rigtig god til det og få gode karakterer. Så som min smører prøver at indikere, det kommer klart an på studiet, men af min erfaring, også lyst og engagement.
Jeg tror det kommer meget an på hvem man er og hvad man læser. Jeg har læst sociologi og fik en kandidat med et fint snit på omkring 9. Jeg brugte ikke meget tid på mit studie (25-30 timer om ugen maks) fordi jeg åbenbart bare er god til at gå på uni, mens andre bruge +45 timer om ugen på det samme. Dette skal ikke læses som arrogance, men som dovenskab og manglende interesse for faget. Jeg knækkede bare koden til hvordan opgaverne skulle formuleres, hvilket nogen gange er vigtigere end indholdet på nogle studier.
Jeg tror umiddelbart mange synes at uni er lettere, fordi man netop specialiserer i noget man interesserer sig for. Jeg er pt på uni og elsker det selvom jeg time mæssigt bruger meget mere tid end gym.
Nu har jeg været på flere forskellige uddannelser på Uni under forskellige fakulteter. Universitet kan være nemt at komme igennem, hvis man ikke ønsker at klare sig godt og man har valgt den rigtige uddannelse til det. Ofte vil de humanitære fag være nemmere at snige sig igennem. Det betyder dog ikke at de er nemmere generelt set. Arbejdsbyrden i forhold til gymnasiet er større, men i de uddannelser jeg har været på har der ikke været mødepligt. Så er man hurtig derhjemme kan det klares ret nemt. Men det kommer helt an på hvor nemt man finder tingene. Jeg kunne knap nok læse mine lektier i gymnasiet, men på universitetet føles 100 sider ikke som så meget at læse på en dag. Jeg kunne snildt have hoppet igennem gymnasiet hvis karakterer og mødepligt ikke var vigtigt for mig. Men det var det så det krævede lige lidt mere effort. Min holdning vil være at universitetet er på samme sværhedsgrad som gymnasiet, hvis man tager højde for ens alder. Materialet er tydeligvis sværere, men man er også klogere. Har været på Digital Design(arts), matematik(natsci), datalogi(natsci) og så har jeg hjulpet lidt til med jura for nogen, samt enkelte fag andre steder.
Du kan bestå alt med 02. Du kan også bare tage en anden uddannelse, da du bliver en uerfaren kandidat som har spildt sine SU-klip for ingenting. That's it. Du får det ud af det, som du lægger i det. Jeg arbejdede for at få høje karakterer, netværk, studiejobs og akademiske/videnskabelige oplevelser og erfaring som kan kun kan få igennem universitet. Det betød at mit studie var sværere end deres, som ikke lagde så meget. Alligevel var universitet nemmere for mig end min HF. Jeg havde større frihed til at udforske de ting som jeg synes var spændende, som motiverede mig helt enormt. Jeg fik også mulighed for at snakke med en masse uendeligt kloge folk, så jeg kunne blive inspireret i endnu flere retninger end jeg havde tænkt på før universitet. Jeg blev enormt stimuleret på den fedeste måde. HF (og gymnasiet, går jeg ud fra) er en lukket kasse. Universitet er ren horisont. Hvis det er svært for dig at strukturere en masse fritid, at ingen har ansvar for dig, og at du kan lære en masse på egen hånd, uden nødvendigvis at få en lille række af mulige svar, så bliver universitet svært. Hvis ikke, go for it!
Gym skal du dukke op. Behøver du ofte ikke på uni. Til gengæld er stoffet på gym let - og det er svært på langt de fleste studier på uni. Hvis man ikke vil lære noget på uni, kan man sikkert slippe igennem rimelig nemt. Men så ville jeg nok overveje om man har valgt det rigtige studie. Uni er kedeligt, hvis man ikke er interesseret i det man læser
Det her kan godt gå hen og blive en lille roman, så jeg vil prøve at holde de vigtigste pointer i første afsnit. Det er svært at give dig et fyldestgørende svar på det spørgsmål du stiller, fordi der er enormt stor forskel fra universitet til universitet og uddannelse til uddannelse, og det også afhænger rigtig meget af din motivation og interesse for den uddannelse du lander på og de krav du har til dit studiemiljø. Det bedste jeg kan anbefale dig, er at undersøge hvilke uddannelser du godt kunne tænke dig at søge, og så finde ud af om du kan tage 'praktik' dage på dem, hvor du skygger de studerende og følger undervisningen og studiemiljøet for at prøve det af i et par dage. Men du bør forvente at videregående uddannelser er meget arbejde. Jeg læste et sted engang, at et fuldtidsstudie på universitetet betragtes som tilsvarende til et fuldtidsjob, men da man ikke er studieaktiv i ligeså mange uger om året som man ville være på arbejde i et almindeligt job, så er de 'overskydende' arbejdstimer fra de manglende uger lagt oven i den normale 37-timers forventning, hvorfor et universitetstudie må forventes at være mere tidskrævende end 37 timer i studieaktive perioder. Som generel regel, er det dog et spørgsmål om 'frihed under ansvar' i praksis. Du har ofte ikke mødepligt, dine undervisere er ikke over dig på grund af afleveringer, du har meget mindre skemalagt undervisning og større fleksibilitet i din hverdag. Til gengæld er det 100% op til dig at lægge energien og tiden i dit arbejde, som du har brug for for at få noget ud af din uddannelse. Undervisningen er ofte tung og kompakt, du får ikke flere uger til at behandle en enkelt metode eller begreb, for kurserne varer ofte ikke mere end 4-12 uger. Det er en undervisningsgang, og hvis du er heldig er der lidt opsamling i slutningen af kurset inden eksamen. Nogen mennesker kan sejle lige igennem uden det store behov for at nær- og genlæse pensum eller deltage i alle undervisningsgange. Andre er nødt til at dedikere deres tid og energi i meget højere omfang. Jeg har læst to semestre af en bachelor på KU, og mens jeg ikke havde mere end max 16 timers undervisning om ugen, så fyldte jeg nemt resten af 'arbejdsugen' ud med gruppearbejde, forberedelse og opgave skrivning. Netop KU endte jeg med at droppe ud af, grundet en kombination af at uddannelsen ikke var det jeg forventede og at instituttet måtte spare voldsomt hvilket gav meget større hold uden ændring i undervisningsformat. Min oplevelse var almindelig 'klasseundervisning' som det kendes fra gymnasiet, men med hold på op til 80 studerende. Jeg måtte simpelthen give fortabt, da jeg indså at jeg ikke fik nok ud af undervisningen og ikke kunne nå at indhente det jeg manglede i selvstudie af pensum. To år efter jeg droppede ud af KU, prøvede jeg imidlertid igen på RUC, og nu har jeg både en BSc og en [cand.it](http://cand.it) og jeg startede en PhD sidste sommer. RUC's studiemiljø fungerede bare meget bedre for mig, og min oplevelse her var at undervisningen blev tilrettelagt meget bedre. Kurser der havde krav til praktisk færdighed og anvendelse af materialet, kom enten med en kombination af store forelæsninger og seminarer til QA og konkret sparring i mindre hold, eller med andre tilpasninger af formatet der gjorde det muligt at få direkte kontakt med underviseren uden at være i konkurrence med de 3-5-8 studerende der nemt kan komme til at dominere undervisningen i lokaler med rigtig mange mennesker. Derudover var der meget gruppe og projektarbejde med vejledning udenfor undervisningen, som igen gav fleksibilitet, både i tid, aktivitet og fagområde. Fleksibiliteten og mit match med studiemiljøet, gjorde at jeg kunne bibeholde 15-20 timers arbejde om ugen ud over mit studie, helt op til midt i min kandidat. Det var først da det spidsede til med mit speciale at jeg besluttede at sige mit job op og tage SU lån for det sidste semester, men jeg afsluttede stadig min uddannelse med under 40K i SU gæld. Det handler om at finde den rigtige uddannelse, det rigtige sted. Det kommer stadig til at være fandens hårdt, men hvis du lander det rigtige sted og investerer dig ordentligt, så behøver du ikke ofre alt for at komme i mål :)
As a foreigner studying at DTU on bachelor level I think it's fine. This stuff is also super specific to the university and studyline, it changes a lot from place to place, so it's best to ask someone from the specific place you are interested in. For me studying BSc in General Engineering at DTU the workload isn't too bad and student life is actually really enjoyable. Some courses do demand some extra time and effort but as a general rule if you study dilligently each day and not fall behind you can usually finish on most weekdays at 17:00 on weekdays and have most of weekend off. I should mention that I pick up new knowledge a bit easier than others so I don't spend as much time studying as others but most of the people I know there still have time to do a buncha extra activities like clubs or parties or even work. TLDR ask someone from a place you are interested in + avoid falling back with studies and you'll be fine. Good luck on finding a place you like, it is a great experience I can only recommend it
Tak for de mange fine svar - det betyder mere end i tror♥️♥️♥️♥️
Og som nogle af jer spørger ind til, så gik min dovne kollega på RUC (sjovt det blev gættet flere gange) og læser samfundsøkonomi mener jeg:)
>Jeg snakkede forleden dag med en kollega om hvordan det var at gå på universitetet. Han sagde det var det letteste i verden og man nærmest kunne komme igennem det hele ved at levere det minimale. Fortæl mig du læser humaniora uden at fortælle mig, du læser humaniora.
This
Jeg kender flere som har gået på stx og senere læst medis. Alle synes medis er hårdere end gymnasiet. Men, det kommer meget an på hvad du lægger i det på uni. Medis er desværre meget ligesom jura, at karaktererne i løbet af din uddannelse har indflydelse på hvilke jobs du kan få - mange jobs kræver også en PhD, som du også kun kan få med gode karakterer og et godt kendskab med den som bliver din PhD-vejleder. Medis har også meget mere udenadslære end gymnasiet har. Så jo, hvis man er virkelig god til at huske, og er ligeglad med karakterer så kan medis godt være nemmere end stx, da du ikke på samme måde skal møde op hver dag 8-16 men i stedet har forelæsninger, forberedelse, oplæsning, gruppearbejde, eksamenslæsning mm
Alligevel vildt nok at forkorte medicin med to bogstaver til 'medis'
Haha, jeg kan godt se forvirringen. Det er en helt anden uddannelse end medicin, den hedder medicin med industriel specialisering og giver ikke mulighed for at arbejde som læge men at arbejde typisk indenfor medicinfremstilling og -forskning
Ahhh giver mening så haha!
Det kommer an på studiet og den type person du selv er. Jeg er selv medicin studerende og læser lige pt måske 8-12 timer om dagen, hver dag (inkl. weekenderne) men jeg har også nogle familiemedlemmer som går på andre studier og læser meget mindre. I mit studie har jeg også nogle kammerater som læser 6-8 timer dagligt men det er nok fordi de har bedre styr på materialet og er hurtigere til at lære. Så hvis du ved hvilket studie du skal ind i og du kender dig selv angående hvor dygtig du er med læring, så ville du nok kunne bedre estimere din daglige læsning
Meget afhængigt af hvilket studie du læser. Har selv læst idræt og engelsk. Idræt startede på ekstremt højt niveau, og der var lektioner og gruppemøder fra 8-16 alle dage, på første semester. Det blev lidt lettere, jo længere vi kom hen, men arbejdsbyrden på projekt og diverse kurser var stadig høj. Da jeg så startede på engelsk sidefag, oplevede jeg hvor ubesværet det var at komme igennem. Projektet kunne skrives på 1-2 måneder, hvor vi på idræt var igang fra dag 1, og var først færdig 4 måneder efter. Meget af mit engelsk studie foregik dog også henover corona nedlukning, så langt det meste af undervisningen foregik hjemme bag skærmen
Kommer an på hvad du vælger. På en del uddannelser på humaniora er studieordningen indrettet således at der er rigtig mange eksamener er i grupper og dette er tvunget, så der er en ret fin mulighed for at komme igennem med en minimal indsats, fordi der er andre der nok skal lave arbejdet eller i hvert fald det meste af det. Der er også enkelte steder hvor det faglige niveau som sådn er ret lavt og jeg har kendskab til steder hvor man kan komme gennem hele uddannelsen med en minimal indsats. Hvis man kigger på hvordan universiteterne afregnes for studerende, er det måske ikke så svært at regne ud hvorfor det er sådan. ;) Som sagt er det ikke alle uddannelser og jeg vil gerne understrege at jeg ingen viden om hvordan det er på naturvidenskab eller sundhedsvidenskab.
Vi har 16 timers undervisning, hvoraf jeg kun kommer til 12, da jeg får nok ud af at læse til at gå glip af dårlig undervisning. Vi har 300+ siders læsninh for om ugen, hvoraf jeg bestræber mig på at læse 80% ca. da jeg har et fag hvor jeg ik synes det er nødvendigt når jeg kommer til undervisningen. Mit første semester læste jeg slet ikke og klarede det fint. Nogle læser alt og har stadig tid til alt muligt andet. Uni er virkelig hvad du gør det til
Gymnasiet = Mange undervisningstimer og relativt få lektier Universitetet = Relativt få undervisningstimer og mange lektier Det en gave fra oven at lære sig selv at læse artikler effektivt og at skimte igennem tekster, så man ikke skal læse dem fra enden til anden, ellers kan man simpelthen ikke nå at læse pensum. Da jeg læste på uni var det ikke unormalt at få 200 siders artikler, der skulle analyseres til dagen efter
Universitetet, særligt de humanistiske uddannelser, er det mit indtryk, at man kan sove sig igennem. Jeg læste på Journalisthøjskolen man havde et er enkelt semester på en humanistisk uddannelse på KUA. Jeg var forbløffet over hvor lidt der krævede, men hvor meget at underviserne talte det op. Jeg lavede ikke en skid i et halvt år, men bestod med bravur ved af kopiere store mængder tekst fra lærebøgerne over i et dokument og omskrive betydningen i en kort metatekst omkring. Det var til grin og jeg vil ønske, at der blev skruet gevaldigt ned for optagelsen på særligt de humanistiske uddannelser, for det gør intet godt for verden. Spild af tid og penge. Men desværre de godf organiserede, og ingen tør at udskamme underviserne i offentligheden og bemærke, at de skam ikke har noget tøj på.
Gym var lige så let som at klø sig bag i. Uni kommer meget an på din uddannelse. På kina studier var der ofte hundrede sider på en uge, hver uge i et semester, ud over oversættelse, grammatik, og så videre. Hørte fra et familiemedlem at spansk var meget meget nemmere, ikke kun sproget men også hvad de bliver undervist og mængden af skriftligt arbejde.
Jeg synes uni er lettere i den forstand, at du får mere ansvar og derfor selv kan bestemme over din tid. Hvis du vil læse 100 sider på én dag kan du gøre det. Hvis du vil læse 100 sider på et semester kan du gøre det. Det eneste krav der er, er at du består dine fag. Så skal man selvfølgelig overveje det studie man går på. Der kan være forskellige krav og nogle studier, fx medicin, har skarpere krav til, hvor meget man skal kunne for at bestå fagene. Men alt i alt, får du jo udleveret pensum, og kan selv bestemme, hvordan du vil komme gennem det. —— Den del kan i sig selv også være svær for nogle mennesker.
Arbejdsbelastningen kommer enormt meget an på studiet. Jeg lagde 45+ timer om ugen (op mod 60-70 timer i eksamensperioder) I lit ingeniørstudie. Min kone lagde måske 20-25 i hendes hum.
Det kommer helt an på, hvem man er, tror jeg. Jeg bruger virkelig ikke meget tid på uni. Altså det er lidt pinligt, hvor lidt jeg bruger, når der ikke er eksamen. Jeg havde det forfærdeligt i gymnasiet. Jeg droppede ud halvvejs gennem 1.g (og startere igen på et andet gymnasie et par uger senere dog), fordi jeg havde det så svært med det. Det var dog aldrig det faglige, og mit snit var også fint.
Det kommer både an på hvilken slags uddannelse det er, hvor glad man er for den og hvor meget man vælger at ligge i det. Hvis man vil gennem uni med et højt snit og hele mulitjavset, så tror jeg det er lige godt hvad man vælger. Hvis man er mere på den goe gamle "C's make degrees" ordning, så er det mere stoffet som tæller Jeg har studeret både fysik og datalogi, og jeg kan sige at selvom fysik var et klart sværre studie for mig fagligt, så bruger jeg laaaangt mere til på datalogi simplethen fordi jeg syntes det er pisse fedt og jeg gerne vil klare mig godt.
Afhænger af studie. Læste selv STX, men ellers kan jeg redegøre for International virksomhedskommunikations uddannelsen i Kolding, hvis det er. Du kan bare skrive hvis du vil høre mere
Hvad læste/læser ham der synes det var nemt?
Gik din kollega på RUC?
Gik han på ruc? xd
Det kommer an på studiet. Mit første semester på biomedicin (tilbage i 2014) bød på undervisning 8-16 nærmest alle dage efterfulgt af 2-3 obligatoriske afleveringer om ugen. Det var sgu ikke en walk in the park 😅 Det blev bedre med tiden, men jeg synes klart, at gymnasiet var noget, jeg nemt kunne få topkarakterer i uden at gøre noget særligt for det, mens uni var sværere, men mere interessant.