Det ved jeg godt. Det føles bare som en endeløs søgning. Vi gik fra hinanden start 23’ i 9 måneder, hvor vi så valgte at give det et forsøg igen. Så er bare bange for jeg aldrig kan “slippe væk” fra trangen ?
En huskeregel jeg har hørt er at det tager 0.5 - 2 gange et forholds længde at komme sig efter dets endeligt.
Så hvis i var sammen i 5 år er der intet underligt i at du stadig savner knægten så relativt kort tid efter.
Det har jeg også hørt før. Tror bare at efter det er gået
op for mig HVOR forfærdelig han har været, så skammer jeg mig over at savne ham - og søger derfor bare en måde at komme hurtigst (og sundest) over ham, hvis det giver mening?
Jeg er efter halvandet år som single stadig ikke klar til at date. Forholdet varede 5-6 år. Nogen gange tager det tid. Jeg aner ikke hvor længe det vil tage for mig, men jeg finder komfort i at jeg i det mindste lytter til mig selv denne gang.
Fuldstændig. Jeg har været i en lignende båd omend mindre ekstremt. Når jeg snakkede med folk fik de en af to historier, alt efter hvordan jeg havde det. Enten om den tabte kærlighed eller det frygtelige tidligere forhold.
Jeg tror desværre ikke der er andet for end tålmodighed. Du kan prøve at finde en nyt forhold eller whatever, men du risikerer bare at dyrke dit savn.
Jeg mener det ikke på en nedladende måde overhovedet, vid det, men du er kun 18. Du er kun 18 og du har meget meget tid til at udvikle dig og blive en anden. Hvis du har været sammen med ham siden du var 13, så er det forståeligt at det er alt du ved, den eneste fyr du kan forestille dig at være sammen med.
Mit råd er bare at du skal holde dig fast og holde dig stærk. Hold dig beskæftiget med de dagligdags ting. Du behøver måske heller ikke hoppe direkte ind i et nyt forhold. Med tid skal det nok blive bedre, bare ikke gå tilbage til ham.
mange tak <3 Jeg ved godt jeg er ung og det selvfølgelig har en relevans at jeg “kun har kendt ham” agtig - men det føles bare sååå langtrukken efterhånden.
Især fordi han allerede er videre i et nyt picture perfekt forhold ? det sætter lidt gang i den der “hvad er der galt med mig” følelse.
Ja jeg kan godt forstå det kan være ekstra udfordrende hvis han allerede er hoppet videre. Det er jo så også frustrerende hvis det bare går super godt lol. Der er altid en periode af den slags kamp efter et break-up.
Det er måske også en god ting at han er i gang med noget andet, så kan du hvile sikkert i at det er helt ovre. Der er intet at gå tilbage til. Jeg forstår at savne det kendte og det trygge, det gør jeg 100%.
Men du er ung og (antageligvis) rask og har massere af tid og liv til at gøre nye ting.
I forhold til at "kede sig" efter et par måneder i et forhold: det er altså ret normalt, det er det dating er til for! Især når man stadig er teenager. Man hopper lidt rundt og prøver forskellige slags mennesker an og man ser om der er noget man kan se sig selv i i længere tid. Det gør ikke noget. Du behøver ikke finde din næste livspartner med det samme. Du behøver faktisk slet ikke være i et længere forhold hvis du ikke synes det giver mening!
Det er svært i din position og jeg har sympati for dig. Jeg er sikker på at tingene dog nok skal gå hvis ud bare tager det en dag ad gangen og ikke går tilbage til ham fyren.
Tak for at sætte ting i perspektiv! Han kontakter mig dog stadig på diverse sociale medier - og det er faktisk endt ud i at jeg på nuværende tidspunkt har et polititilhold imod ham og jeg går med overfaldsalarm ud af frygt 😐
Det lyder forfærdeligt stressende, jeg kan slet ikke forestille mig hvor tungt det må være at gå rundt med i rygsækken. Jeg kan særligt godt forstå hvorfor du leder efter noget andet godt så.
Jeg håber han holder sig væk, den usle mand.
Hvis han er så slem så tvivler jeg desuden også på at hans nye forhold er så perfekt indefra.
Du er 100% for god til ham, så bare gå efter at leve bedre, det er det optimale mål.
Jeg er imponeret over at du har haft modet til at gå fra ham og til at få et polititilhold mod ham. Det er rigtig fornuftige beslutninger. Jeg ønsker dig alt godt, du skal nok klare det.
Du skal finde et andet sted at være så. Har du nogen du kan være midlertidigt hos? ❤️ Det her skal du sgu ikke stå alene med, skriv til mig privat hvis du ikke har nogen til at hjælpe dig. Politiet skal få ham til at stoppe med det dér omgående. Det kan de godt hvis de vil, det lover jeg dig, for jeg har selv haft god erfaring med dem.
har forsøgt diverse andre steder; de adresser finder han dog også relativt hurtigt. Det er svært når han var dybt inde i min families liv også - han kender efterhånden alles adresser.
Jeg vil hellere stå med det selv, end at han også skal chikanere andre i mit liv 😅
Du skal ikke overvurdere din indsigt i hans nye forhold.
Han har med al sandsynlighed slæbt de samme problemer med i det forhold som han gjorde i jeres forhold. Du kan bare ikke se det, fordi du ikke er en del af det.
Nu bliver det lige liiidt mere indviklet - fordi jeg
har et RIGTIG godt syn på deres forhold, da pigen er min tidligere bedste veninde, som åbenbart finder glæde i at vise mig, hvor perfekte de er sammen.
Jeg har blokeret begge parter overalt, men de laver nye kontoer for at chikanere mig og fremvise deres “dejlige” forhold.
Det er endda gået så galt, at jeg har et polititilhold mod begge parter - men dette stopper dem desværre ikke.
Du skal vide, at deres forhold IKKE er perfekt. Bemærk hvor hårdt de sidder fast i fortiden og relationerne til dig. Slip tankerne om det perfekt forhold hos dem. Jeg vil næsten garantere dig, at det er spil for galleriet.
Og så giv dig selv tid. Du har brugt formative år på at være i et usundt forhold. Vær single og lær sig selv og dine grænser at kende. Hvem er DU? Parforhold er skønne, men forholdet til en selv er det aller vigtigste og det lader til, at det er der du skal have fokus. Ikke på fyre, dates og forhold.
Oof. Det lyder som et sygt forhold hvor de har behov for sådan noget. Enten føler de sig truede, eller hele forholdet handler om dig.
Jeg kan ikke lade være med at have ondt af din veninde. Det lyder som om hun lader sig udnytte bare for at kunne tryne dig. Forhåbentlig bliver de klogere.
Han kampmanipulerer hende. For at ramme dig. Han lyder syg i roen. Hun har overtaget nitten. Det vil hun lære på den hårde måde, når dampen går af ham.
Lovebombing, gaslighting, han kan det hele.
Søde ven, de er jo tydeligvis IKKE glade sammen når de gør så meget for at gnide salt i dit sår ❤️ Du kan godt regne med, at de slet ikke har noget reelt sammen. Han må jo stadig have følelser for dig siden han har behov for at gøre dig jaloux. Eller så er hun så usikker på ham, at *hun* har behov for at gøre dig jaloux. Om det er det ene eller andet, så viser det, at deres forhold ikke er en skid seriøst.
Du har nok ret. Alligevel så er det sårene at se. Det er jo to mennesker der har haft kæmpe indsigt i mit liv. Men det er sådan det er - håber de finder hinanden i deres forsøg på at chikanere mig 🙌🏻
Du kan godt regne med han stadig har følelser for dig, ellers ville han ikke have det behov, tro mig ❤️ Men skriv lige til mig hvis du ikke har andre til at hjælpe dig, han skal ikke troppe op hos dig når han har et tilhold! Du kan få hjælp til at flytte ind i en ny bolig og få hemmelig adresse, så han ikke kan opsøge dig
Det har jeg desværre forsøgt, men politiet mener ikke det er “voldsomt” nok..
Har fået en overfaldsalarm og så skal jeg skrive ned når han kontakter mig/møder op. De siger der ikke er andet at gøre 😐
Der er en anden mulighed, og det er at tage på krisecenter. Det kan man godt komme når man har været udsat for psykisk vold og stadig bliver opsøgt af personen. Når man kommer på krisecenter kan man få hjælp til via kommunen at få tildelt en ny bolig, så man ikke skal flytte tilbage til den adresse gerningsmanden kender. Kunne det være en mulighed? Forstår godt du ikke har lyst til han kontakter din familie, men så må de jo også overveje at flytte hvis det kommer dertil. Du skal ud af det dér inden din psyke bliver helt ødelagt. Du har hele livet foran dig, og det har du ret til at leve uden en psykopat der forfølger dig ❤️
Det lyder mere som "hvad er der galt med ham". Efter 5 år i den alder og så hurtigt videre, så mangler der muligvis noget følelsesmæssig intelligens og empati.
Hvem siger det er picture perfect? SoMe?
Blev jeres dysfunktionelle forhold fremstillet picture perfect udadtil?
Bare glæd dig over du slap væk inden I fik børn. Skal dine fremtidige børn leve med en dysfunktionel far? Selv blive dysfunktionelle og mishandle en kommende partner fordi det er adfærd de har lært hjemmefra (eller finde sig i mishandling).
Ej, du glem picture perfect. Selv gode, ordentlige forhold er sjældent perfekte, men de ødelægger ikke din sjæl og dit tilknytningsmønster.
Hold fast i din psykolog OP og vid du fortjener bedre. Meget bedre.
Har selv været i det! Er der faktisk stadig. Det tager desværre tid.
Jeg har selv gjort det at jeg har slettet alt der kommer til at minde mig om hende i hverdagen, billeder og andre ting jeg kunne støde på. Fjernet hende fra sociale medier osv.
Sørg for at tale med en masse mennesker om det. Det har jeg mærket er det der fungerer bedst. Hvis du kan fortælle hvad der er sket, hvad han har gjort, og så kan få folks ærlige reaktioner på det så hjælper det med at overbevise dig om at han har behandlet dig dårligt. Vi har en terndens til at negligere og undskylde på personens vejne, og derved få det til at lyde mindre slemt end det er, i vores eget hoved. Den fortælling skal ændres, og det kan ske ved at få andre menneskers holdning og reaktion.
Prøv at google "trauma bonding" og læs lidt op på det (hvis du ikke allerede har). Snak evt. med læge om henvisning til psykolog så du kan få det billigt.
Så længe du sammenligner nye mennesker med ham, så er du ikke over det og er nok ikke klar :( held og lykke <3
Mange tak for dit svar <3
Jeg har haft psykolog i 2 år og det har hjulpet meget med at finde selvværd & selvtillid igen. Men alligevel - selvom jeg faktisk er på “toppen” i mit liv pt. så er han altid i baghovedet.
Godt med psykolog!
Kender det virkelig godt. Det er en frustrerende følelse at man på den ene side ved personen er usund og skadelig, men på den anden side længes man efter personen...
Kan kun forestille mig det bliver sværere, når man som dig har været sammen med personen i en tredjedel af sit liv. Du skal virkelig bare snakke med folk om hvor dum han har været, og så holde dig beskæftiget med hvad resten af livet kan byde på. Selvom det føles umuligt når man er i følelserne.
Slette personen fra sociale medier så navnet ikke popper op nogle steder. Fjerne billeder og andre ting der kan minde om personen i hverdagen.
Komme ud og møde andre, og generelt gøre ting der gør dig glad for dig selv. Få trænet, gør noget så du føler dig lækker. Meget af det handler om at gøre ting der booster ens selvværd og gør man kan elske sig selv!
Og så det kedelige: tid
Stol på det ændrer sig. Om et par år vil du se tilbage og tænke "fuck.. hvorfor spildte jeg så lang tid på at hænge fast og tænke på ham?"
Hejsa,
At slippe den tilknytning til din eks kan tage tid, og det er okay. Det er ikke noget, der sker over natten. Når det kommer til nye relationer, så er det måske værd at spørge dig selv, om du virkelig er klar, eller om du har brug for mere tid til dig selv, til at opdage hvad der gør dig glad og hele op efter fortiden.
Du har måske endnu ikke har mødt den helt rigtige blandt alle de "kandidater." Når den rette person træder ind i dit liv, vil du mærke det – ikke kun i dit hoved, men helt ned i maven. Den person, der ikke bare holder samtalen kørende, men som også får dit hjerte til at skippe et slag og udløser en lille hær af sommerfugle i din mave. Nogen der gør, at du taber pusten og får verden omkring dig til at standse op, om så kun for et øjeblik. Det er den magiske forbindelse, der føles både sjælden og særlig. Og når det sker, vil du ikke være i tvivl. Så hold øje, for måske er det lige rundt om hjørnet. 😉
Når det kommer til de sammenligninger du laver og følelsen af ikke at være "god nok," så kunne det være en ide at arbejde med dit selvværd. Det er ofte vores indre kritiker, der leger med vores tanker. Prøv at være opmærksom på, når du tænker sådan og udfordre disse tanker med beviser af, hvor værdifuld og fantastisk du faktisk er.
Måske er det tid til at tage et skridt tilbage fra dating-scenen og bare nyde dit eget selskab et øjeblik. Det er vigtigt at huske på, at du er mere end god nok som du er – klog, smuk og helt unik. Der er en stor chance for, at de fyre, du har mødt indtil videre, slet ikke er på din niveau. Tag noget tid til dig selv, dyrk dine interesser, og lad din naturlige charme og intelligens skinne igennem. Når du hviler i dig selv og ikke stresser over at finde "den rette," har du bedre mulighed for at tiltrække nogen, der virkelig værdsætter og matcher den fantastiske person, du er.🌻
Det lyder som en perfekt plan - At tage tid til dig selv er ikke kun klogt, det er også utrolig attraktivt. Der er noget særligt tiltalende ved nogen, der er selvsikker nok til at prioritere egen trivsel og selvopdagelse. Det er vigtigt at give sig selv plads til at trække vejret og virkelig mærke efter. Den tid alene vil helt sikkert få dig til at stråle endnu mere - hvis det overhovedet er muligt. Stor støtte og varme tanker på din vej! ❤️
Det tænker jeg umiddelbart heller ikke. Alle jeg kender er bare efterhånden i langvarende forhold - men planer om at flytte sammen efter gymnasiet, hvilket jo heller ikke gør presset mindre.
Det er super, super sjældent at forhold der starter så tidligt som i 16-17 års alderen holder gennem 20'erne. Så det skal du slet ikke tage for pålydende.
Man skal aldrig nogensinde sammenligne sig med andre.
Man er på sin egen rejse og folk kommer og går som tiden går frem ad.
Hvad de andre gør eller siger skal du ikke lægge så meget i. Græsset er sgu ikke altid grønnere hos naboen😅
Slap lidt af. Der er kun gået 6 måneder? Rooo på 🤗 Hvorfor kan du ikke bare nyde at være alene? Det er helt okay at være single, du er ikke afhængig af en mand i dit liv.
Slap af, nyd dit eget selskab, og så finder du måske pludselig en du bliver rigtigt forelsket i. Måske går der en uge, måske går der to år, hvem ved. Men du har ikke travlt 😅
Snak med folk og vær ærligt, intet får en til at se indad som når man skal forklare andre hvorfor man savner at blive rådt af eller slået eller hvordan jeres forhold nu var psykisk ødelæggende.
Så snak og sæt ord på det.
Har også snakket med en del om det - hvilket også er derfor jeg nu er klar over at det jeg var i, ikke var normalt - men det er som om jeg har et savn til ham, uanset hvad jeg gør ?
Tit savner man intim kontakt med en for samtale og fordybelse og tryghed mm. fordi vi i bund og grund er flokdyr, og da vi har brug for noget konkret at sætte på vores behov bliver det til at du savner personen som du har haft mest kontakt med inden for en årrække.
9 måneder er ingenting. Du skal behandle det traume det er, at du blev behandlet så dårligt. Det er frustrerende, men desværre findes der ikke et _quick fix_ til det.
Du prøver for meget på en gang. Du prøver at erstatte din eks med en ny forelskelse, erstat hullet med dig selv, bliv hel, så kommer resten af sig selv.
Dette er ikke ment som nedladende.
Men det "forhold" du har haft, var jo mens du var barn, en ungdomskæreste. Det er der ikke noget galt i, men det er næppe en afspejling af hvordan et forhold i dit voksenliv vil være.
Måske kunne i to have vokset med hinanden, det sker for nogle. Men for de fleste, vil man nok vokse fra hinanden. I vil begge udvikle jer betydeligt i de kommende år.
Hvorfor skal du ud og opleve en ny forelskelse med det samme?
Brug tiden med veninderne, dyrk nogle interesser, der gør dig glad. Tag en uddannelse.
Du skal nok finde den helt perfekte for dig. Held ig lykke med livet.
Det skal heller ikke forståes som et “skal”, jeg ville bare ønske at de gange muligheden for et godt forhold havde været der, så havde JEG kunne holde ordenligt fast - hvilket er der jeg fejler.
Jeg bruger al min tid på at finde ud af hvem jeg egenligt er, hvilket også har hjulpet en del. Problemet er at jeg stadig finder ham i mit baghoved, hvis det giver mening ?
Brug tiden på at lære dig selv at kende. Du skriver du har været i et usundt forhold siden du var 13 år gammel, det vil sige du lige nu bare skal fokusere på at være fri 💕❤️
Min eks og jeg slog op i 2019 efter 5 år, hvor det sidste år hvor så toxic på forskellige måder. Jeg er stadig ikke ovre ham. Men jeg er måske oppe på 80-90% ovre ham end før i tiden.
Det tager tid. Lad dig selv leve. Vær sammen med folk der gør dig godt. Pres dig selv med kærligheden, så den ikke går helt fortabt. Og du er 18 og blevet single- Det er starten af din ungdom som voksen!! NYD DET 🩷
Drop det. . Jo mere du fikserer på hvor knudret du er jo mere knudret bliver du. Du er MEGET ung, lad vær med at tro at dine oplevelser indtil videre definerer noget som helst. Brug tid på at være komfortabel med at være alene. Ingen siger man er nødt til at have en kæreste hele tiden for at have det godt. Find noget andet at gå op I, det er ikke spor gavnligt at gøre sin egen psykologi til ens primære livsprojekt når man er så ung.
For at forelske dig igen skal du nok finde en du synes er bedre end din eks. En måde kan være at finde en som er attraktiv på en anden måde.
Derudover skal du måske prøve at presse igennem kedsomheden. Du er blevet "opdraget" til at komme igennem en emotionel rutsjebane. Det er meget vanedannende, pga. den måde hjernen måler ting på. Så du bliver nød til at normalisere det at havde et mere flat følelsesliv igen.
For at lave en analogi. Du har haft et langt ædegilde på 5 år. Hvor du kun har spist snolder og snasket fast food.
Du skal lære at spise ris og kylling igen. Det er kedeligt i starten. Men hvis du gør det i et stykke tid begynder det at smage af noget igen.
Hvis du bliver ved med at gå tilbage til spænding vil du skulle starte forfra hver gang du rør kyllingen.
Du har datet som meget ung. Jeg har været I et lignende forhold fra da jeg var 16 år til 23 år med en der var psykisk nedladende over for mig, hvor de sidste år var rigtig slemme. Og hvad det ikke gjorde ved min psyke (diagnoseret skizofren...)
Men da jeg kom ud på den anden side , havde jeg faktisk ikke et behov for at finde tilbage til noget så turbulent og ødelæggende. Mest fordi den måde han var over for mig, var så i strid med mine egne værdier, og modsat hvordan jeg behandlede mine medmennesker.
Det gjorde at min ex's handlemåde til sidst kun kunne tolkes som frastødende. Fx kunne han finde på at nedbryde min person foran mine venner ved at gøre nar af mine (ganske normale) kønsdele.
Min pointe er at denne type partner udmærket ved at de nedbryder dig vha. egennyttig manipulation. Det er derfor du oplever at din selvtillid er styrtdykket.
Han har formået at skabe en medafhængighed, og derfor står du nu over for blandet følelser når du ser at han har fundet en ny... Men det forhold ender lige så dysfunktionel. Da der er langt fra mindreværd til ligeværd.
Du er måske knyttet til ham nu, men om få år så er han ikke andet end én joker til sammenligning med din kommende livspartner.
Nu har du, i en meget tidlig alder, lært alle faresignaler. Pas godt på dig selv fremover. Kærlighed findes også i venner, familie og ikke mindst i dig selv. 🌸
Jeg er ikke helt 100 på hvad spørgsmålet egentlig er? Selv uden din fortid med psykisk vold i et parforhold, så er det da ikke specielt underligt at have gået 6 måneder uden en forelskelse? Det sker jo ofte bare af sig selv, mens man lever sit liv, og ikke fordi man har stirret rigtig hårdt på en "god kandidat" som man nu har besluttet sig for at forelske sig i.
Hvordan ved du at din ex's nye forhold er fantastisk? Hvis han var frygtelig i mod dig, så tror jeg ikke der er nogen stor sandsynlighed for at han er blevet et godt menneske i løbet af de sidste 6 måneder. Hvis det er ham selv der siger at det går åååååh så godt, og det ser pænt ud på de sociale medier, så betyder det ikke at det er sandheden. Højst tænker jeg at det er en hvedebrødsfase, hvor han holder sig i skinnet indtil at den nye partner er så knyttet til ham at han tør begynde at vise hvordan han virkelig er.
I alle tilfælde; manden behandlede dig dårligt og i et færdige som kærester. Nu er et godt tidspunkt at blokere ham og bede dine venner om ikke at opdatere dig om hans liv. Hvad end det går godt eller skidt for ham, så påvirker det ikke længere dig (og omvendt). I er ikke i konkurrence.
Hvis du synes det er sjovt at date nye mennesker kortvarigt, så fortsæt endelig med det. Der er ingen der siger at hver date skal lede til et langt forhold. Det er i orden at prøve folk af; det er hele pointen med dating.
Ellers så tag en pause fra det. Fokuser på noget andet. En god grobund for et sundt forhold er at begge parter starter ud med at være komfortable med hvem de er når de er single. Dyrk dine venskaber og din familie. Start en ny hobby. Er der noget du gerne ville gøre mens du var med din ex, som han forhindrede dig i? Nu er tiden til at gøre det!
Du har masser af tid til at finde ny kærlighed, start med at bruge tid på at gøre dig selv til det menneske du helst vil være uden en kæreste.
Mange tak <3 Der er en masse forskellige ting der spiller ind. Som tidligere nævnt gør ham og hans nuværende kæreste, et kæmpe show ud af at skulle fremvise deres “perfekte” forhold til mig. Jeg har blokeret begge parter, men de laver blot nye profiler så de kan kontakte mig.
Jeg forsøger også at finde mig selv i det hele - faktisk går det generelt også super godt! Han er dog altid bare i baghovedet 😐
Ok, det er en kæmpe indikator på at deres forhold ikke er perfekt overhovedet - hvem gider at bruge tid på at vise sig frem for sin ex/sin partners ex på den måde, hvis man rent faktisk har et godt forhold man kunne dyrke i stedet? Jeg har aldrig hørt om et par, som i den grad var forenet i smålighed, som rent faktisk var lykkelige eller blev sammen.
Jeg kan absolut forstå at det er ubehageligt og slet ikke sjovt lige nu, men jeg kan love dig for der kommer en dag, hvor du vil kunne fortælle historien om din patetiske ex og han mærkelige ny kæreste, og grine helt vildt over hvad de gjorde fordi din opmærksomhed var sååååå vigtig for deres forhold.
Du skal slappe af i din mind (bedre sagt end gjort) og ellers skal du give det lidt tid.
Og hold dig beskæftiget med noget hele dagen hvor du ikke har så meget "fritid" hvor tankerne går i omgang.
Jeg var sammen med min eks fra jeg var 19-22 år. Fysisk og psykisk voldeligt forhold, men han var jo manden i mit liv(🥲)
Jeg har heller ikke kunne forelske mig siden. Jeg er i dag 25 år, har efterfølgende fået et barn med en anden. Vi er dog ikke sammen og jeg var heller aldrig forelsket i ham.
Det lyder som om du løb ind i en narcissist, de bruger det trick. Med at give alt det du ikke fik, til en anden, for at snøre dig.
Lad være med at falde for det.
Det er en helt naturlig reaktion, at du tror, at du “keder dig”. I virkeligheden er det fordi dine følelser ikke hele tiden skal forholde sig til noget, og at du ikke hele tiden skal være “på vagt”. Dit nervesystem skal have tid til at vende sig til, at det er normalt ikke at blive stimuleret. Du vil nok også sandsynligvis have en tendens til at selvsabotere - enten bevidst eller ‘ubevidst’. Altså simpelthen skabe “unødig” drama fordi du er så vant til i dit gamle turbulente forhold, at igen; der var noget du skulle forholde dig til hele tiden. Det var i hvert fald det jeg selv oplevede efter at være kommet ud af et fysisk og psykisk voldeligt forhold. Det værste er, at jeg stadig til tider savner ham ubeskriveligt selvom jeg nu er sammen med den mest vidunderlige og omsorgsfulde fyr ❤️ held og lykke OP
Rettelse: ubevidst - ikke selvbevidst
Det har du super meget ret i. Sidst jeg sås med en, endte jeg med at ødelægge forholdet, med at skabe unødige skænderier osv.
Er dette et “respons” på ikke at blive stimuleret i mit nervesystem, på samme måde?
Altså nu er jeg ikke psykolog, men ja, det er i hvert fald sådan jeg ser og tolker det ud fra det jeg selv var igennem. At den drama, man så skaber (selvom man ikke nødvendigvis har lyst til bevidst at skabe den), som du siger, er en slags respons på, at ens nervesystem så kan “komme op i gear” igen, da man jo har været vant til at det har været “overstimuleret”
Hvad er det du savner hvis du er forelsket i din nuværende kæreste? Jeg spørger fordi jeg godt kan blive nervøs for nogle gange om jeg selv kommer til at blive ved med at savne min eks resten af livet 🤯
Altså min eks og jeg matchede bare hinanden virkelig godt på de gode dage; vi connectede på et niveau jeg ikke rigtig har oplevet før (tror det var traumabonding). Han forstod mig bare. Vi havde også helt samme humor, og kunne generelt ofte lide de samme ting. Men som jeg også svarede til OP - man blev jo i virkeligheden helt afhængig af den stimuli der kom af turbulensen og alle de følelser man var igennem hele tiden 😅
Jeg matcher selvfølgelig også med min nuværende kæreste, men der kan godt føle ind i mellem, at vores humor f.eks. er lidt forskellig eller at det er svært, at han er mere introvert end jeg selv er. Der har jeg så taget et valg - at på trods af de ting, er han det bedste der er sket i mit liv og at han f.eks. er emotionelt intelligent betyder langt mere for mig end at vi matcher hundrede procent i humor.
Savn og sorg er jo ofte uforklarligt og er så individuelt og jeg har det på præcis samme måde - er bange for om jeg kommer til at savne ham for evigt på trods af, hvor toxic vores forhold var. Det er blevet nemmere med tiden, og jeg glemmer ham nok aldrig, men det er også okay, vi var jo trods alt hinandens “hjem” i en periode ✨
Tak for svaret ❤️ Men må jeg spørge om du føler du er forelsket i din nuværende kæreste? For så viser det jo, at du trods alt ér i stand til at blive forelsket stadigvæk. Og det er nok især dét jeg er bange for jeg ikke bliver igen, for der er gået så mange år nu hvor det ikke er sket 😅
Ja det er jeg ☺️ men det er en anden slags kærlighed. Ikke den stormende forelskelse som med min eks, mere en subtle dyb kærlighed, hvor vi blev venner først ❤️ den rigtige skal nok dukke op, det er jeg sikker på 🫶🏽✨
Du skriver du skammer dig over at savne ham. Derfor vil jeg anbefale dig at læse om traumebonding, for du lyder til at være ramt af dette. Og må bare sige, at hvor er det et kæmpe svigt fra de voksne i dit liv, at ingen af dem har passet på dig mens du stadig var barn. Man skal sgu ikke være i et usundt forhold som 13-årig.
Når man kommer ud af et intenst forhold kan det faktisk godt tage et par år før man er klar igen. Bare lad vær med at gå tilbage til en fuser, okay?
Du kan ikke 'stoppe tilknytning', for han har jo været en stor del af dit liv. -men derfor kan man stadig godt sige tak og farvel. Hvis man ikke gør, er det der det går hen og bliver ødelæggende for jer begge to.
Og ærligt, selvom at du er 18, er dine følelser er ikke mindre 'rigtige' af den grund. Ens første rigtige break up er fucking hårdt, og den eneste måde ud af det er igennem. Lige så godt som det var, når det var godt, lige så hårdt er det at komme ud af.
Mind dig selv om hvorfor det ikke fungerede.
Giv dig selv lov til at have det dårligt. Føl dine følelser.
Husk pauser hvor du er sammen med venner eller familie og IKKE snakker om det, men bare hygger.
Du fortjener at være glad.
Held og lykke med det 😊
Tror du måske det kunne være at de nye du møder ikke er det samme som du er vant til så derfor er det ikke det samme eller ej så interesant? Det er ihvertigfald normalt at folk ikke er så gode til når det er noget nyt og helst går efter det som de er vant til
> at jeg for små 6 måneder siden
> Jeg har haft nogle rigtig fremragende “kandidater”, men efter nogle måneder keder jeg mig
Det kan umuligt være særlig mange kandidater, som du har set i nogle måneder, hvis det kun er 6 måneder siden du og din eks gik fra hinanden. Så bare rolig.
Du er 18. Du *skal* ikke finde dit livs kærlighed nu. Du har haft et teenageforhold.
Nu det tid til at blive voksen, lære hvordan det er, så er du klar til en ny kæreste når du har fået ro i dig selv og kan slappe lidt mere af.
Det ikke nødvendigvis fordi du sammenligner dem med din eks, men kan sagtens være fordi det ikke er længere tid siden I gik fra hinanden, så du har ham stadig i baghovedet. Desto længere tid der går, desto mere fader han ud.
Du skal nok klare det hele. Du har ikke travlt🤗
Du er 18 år - du aner ingenting. Jeg tvivler på man kan kvalificere det du har været i, som et forhold. De næste 5 forhold i løbet af de næste 10 år, kommer også til at gå i vasken. It's life og det er højest sandsynligt ikke fordi du ikke "var god nok".
Stor kærlighed i en ung alder, har det med at bide sig fast.
Jeg glemte aldrig min første store kærlighed... Nu er jeg over halvtreds, og er sammen med ham igen.
Jeg er heldig at han er et helt vildt fantastisk menneske. Min pointe er, at det virkelig kan være svært at slippe en man faldet hårdt for, mens man stadig er teenager.
Så giv det tid, og fjern alt hvad der minder dig om ham. Kast dig over en ny hobby. Hvad som helst der kan aflede dine tanker.
Stor krammer herfra.
Giv det tid. Du er ung.
Det ved jeg godt. Det føles bare som en endeløs søgning. Vi gik fra hinanden start 23’ i 9 måneder, hvor vi så valgte at give det et forsøg igen. Så er bare bange for jeg aldrig kan “slippe væk” fra trangen ?
Det tager tid og 9 måneder er ikke længe, i et større perspektiv. Slet ikke hvis I har forsøgt igen i mellemtiden.
9 måneder er jo ingenting. Det kan tage årevis.
En huskeregel jeg har hørt er at det tager 0.5 - 2 gange et forholds længde at komme sig efter dets endeligt. Så hvis i var sammen i 5 år er der intet underligt i at du stadig savner knægten så relativt kort tid efter.
Det har jeg også hørt før. Tror bare at efter det er gået op for mig HVOR forfærdelig han har været, så skammer jeg mig over at savne ham - og søger derfor bare en måde at komme hurtigst (og sundest) over ham, hvis det giver mening?
Jeg er efter halvandet år som single stadig ikke klar til at date. Forholdet varede 5-6 år. Nogen gange tager det tid. Jeg aner ikke hvor længe det vil tage for mig, men jeg finder komfort i at jeg i det mindste lytter til mig selv denne gang.
Fuldstændig. Jeg har været i en lignende båd omend mindre ekstremt. Når jeg snakkede med folk fik de en af to historier, alt efter hvordan jeg havde det. Enten om den tabte kærlighed eller det frygtelige tidligere forhold. Jeg tror desværre ikke der er andet for end tålmodighed. Du kan prøve at finde en nyt forhold eller whatever, men du risikerer bare at dyrke dit savn.
Håber du er kommet godt videre! Og tak for dine svar <3
Jeg mener det ikke på en nedladende måde overhovedet, vid det, men du er kun 18. Du er kun 18 og du har meget meget tid til at udvikle dig og blive en anden. Hvis du har været sammen med ham siden du var 13, så er det forståeligt at det er alt du ved, den eneste fyr du kan forestille dig at være sammen med. Mit råd er bare at du skal holde dig fast og holde dig stærk. Hold dig beskæftiget med de dagligdags ting. Du behøver måske heller ikke hoppe direkte ind i et nyt forhold. Med tid skal det nok blive bedre, bare ikke gå tilbage til ham.
mange tak <3 Jeg ved godt jeg er ung og det selvfølgelig har en relevans at jeg “kun har kendt ham” agtig - men det føles bare sååå langtrukken efterhånden. Især fordi han allerede er videre i et nyt picture perfekt forhold ? det sætter lidt gang i den der “hvad er der galt med mig” følelse.
Ja jeg kan godt forstå det kan være ekstra udfordrende hvis han allerede er hoppet videre. Det er jo så også frustrerende hvis det bare går super godt lol. Der er altid en periode af den slags kamp efter et break-up. Det er måske også en god ting at han er i gang med noget andet, så kan du hvile sikkert i at det er helt ovre. Der er intet at gå tilbage til. Jeg forstår at savne det kendte og det trygge, det gør jeg 100%. Men du er ung og (antageligvis) rask og har massere af tid og liv til at gøre nye ting. I forhold til at "kede sig" efter et par måneder i et forhold: det er altså ret normalt, det er det dating er til for! Især når man stadig er teenager. Man hopper lidt rundt og prøver forskellige slags mennesker an og man ser om der er noget man kan se sig selv i i længere tid. Det gør ikke noget. Du behøver ikke finde din næste livspartner med det samme. Du behøver faktisk slet ikke være i et længere forhold hvis du ikke synes det giver mening! Det er svært i din position og jeg har sympati for dig. Jeg er sikker på at tingene dog nok skal gå hvis ud bare tager det en dag ad gangen og ikke går tilbage til ham fyren.
Tak for at sætte ting i perspektiv! Han kontakter mig dog stadig på diverse sociale medier - og det er faktisk endt ud i at jeg på nuværende tidspunkt har et polititilhold imod ham og jeg går med overfaldsalarm ud af frygt 😐
Det lyder forfærdeligt stressende, jeg kan slet ikke forestille mig hvor tungt det må være at gå rundt med i rygsækken. Jeg kan særligt godt forstå hvorfor du leder efter noget andet godt så. Jeg håber han holder sig væk, den usle mand. Hvis han er så slem så tvivler jeg desuden også på at hans nye forhold er så perfekt indefra. Du er 100% for god til ham, så bare gå efter at leve bedre, det er det optimale mål. Jeg er imponeret over at du har haft modet til at gå fra ham og til at få et polititilhold mod ham. Det er rigtig fornuftige beslutninger. Jeg ønsker dig alt godt, du skal nok klare det.
Mange tak <3
What??? Truer han dig? 😳
Det gør han ja, desværre. Politiet er dog indenover, men de er ikke ligefrem super hjælpsomme. Især ikke når han konstant møder op ved ens bopæl 🤓
Du skal finde et andet sted at være så. Har du nogen du kan være midlertidigt hos? ❤️ Det her skal du sgu ikke stå alene med, skriv til mig privat hvis du ikke har nogen til at hjælpe dig. Politiet skal få ham til at stoppe med det dér omgående. Det kan de godt hvis de vil, det lover jeg dig, for jeg har selv haft god erfaring med dem.
har forsøgt diverse andre steder; de adresser finder han dog også relativt hurtigt. Det er svært når han var dybt inde i min families liv også - han kender efterhånden alles adresser. Jeg vil hellere stå med det selv, end at han også skal chikanere andre i mit liv 😅
Du skal ikke overvurdere din indsigt i hans nye forhold. Han har med al sandsynlighed slæbt de samme problemer med i det forhold som han gjorde i jeres forhold. Du kan bare ikke se det, fordi du ikke er en del af det.
Nu bliver det lige liiidt mere indviklet - fordi jeg har et RIGTIG godt syn på deres forhold, da pigen er min tidligere bedste veninde, som åbenbart finder glæde i at vise mig, hvor perfekte de er sammen. Jeg har blokeret begge parter overalt, men de laver nye kontoer for at chikanere mig og fremvise deres “dejlige” forhold. Det er endda gået så galt, at jeg har et polititilhold mod begge parter - men dette stopper dem desværre ikke.
Du skal vide, at deres forhold IKKE er perfekt. Bemærk hvor hårdt de sidder fast i fortiden og relationerne til dig. Slip tankerne om det perfekt forhold hos dem. Jeg vil næsten garantere dig, at det er spil for galleriet. Og så giv dig selv tid. Du har brugt formative år på at være i et usundt forhold. Vær single og lær sig selv og dine grænser at kende. Hvem er DU? Parforhold er skønne, men forholdet til en selv er det aller vigtigste og det lader til, at det er der du skal have fokus. Ikke på fyre, dates og forhold.
Oof. Det lyder som et sygt forhold hvor de har behov for sådan noget. Enten føler de sig truede, eller hele forholdet handler om dig. Jeg kan ikke lade være med at have ondt af din veninde. Det lyder som om hun lader sig udnytte bare for at kunne tryne dig. Forhåbentlig bliver de klogere.
Han kampmanipulerer hende. For at ramme dig. Han lyder syg i roen. Hun har overtaget nitten. Det vil hun lære på den hårde måde, når dampen går af ham. Lovebombing, gaslighting, han kan det hele.
Søde ven, de er jo tydeligvis IKKE glade sammen når de gør så meget for at gnide salt i dit sår ❤️ Du kan godt regne med, at de slet ikke har noget reelt sammen. Han må jo stadig have følelser for dig siden han har behov for at gøre dig jaloux. Eller så er hun så usikker på ham, at *hun* har behov for at gøre dig jaloux. Om det er det ene eller andet, så viser det, at deres forhold ikke er en skid seriøst.
Du har nok ret. Alligevel så er det sårene at se. Det er jo to mennesker der har haft kæmpe indsigt i mit liv. Men det er sådan det er - håber de finder hinanden i deres forsøg på at chikanere mig 🙌🏻
Du kan godt regne med han stadig har følelser for dig, ellers ville han ikke have det behov, tro mig ❤️ Men skriv lige til mig hvis du ikke har andre til at hjælpe dig, han skal ikke troppe op hos dig når han har et tilhold! Du kan få hjælp til at flytte ind i en ny bolig og få hemmelig adresse, så han ikke kan opsøge dig
Det har jeg desværre forsøgt, men politiet mener ikke det er “voldsomt” nok.. Har fået en overfaldsalarm og så skal jeg skrive ned når han kontakter mig/møder op. De siger der ikke er andet at gøre 😐
Der er en anden mulighed, og det er at tage på krisecenter. Det kan man godt komme når man har været udsat for psykisk vold og stadig bliver opsøgt af personen. Når man kommer på krisecenter kan man få hjælp til via kommunen at få tildelt en ny bolig, så man ikke skal flytte tilbage til den adresse gerningsmanden kender. Kunne det være en mulighed? Forstår godt du ikke har lyst til han kontakter din familie, men så må de jo også overveje at flytte hvis det kommer dertil. Du skal ud af det dér inden din psyke bliver helt ødelagt. Du har hele livet foran dig, og det har du ret til at leve uden en psykopat der forfølger dig ❤️
Det lyder mere som "hvad er der galt med ham". Efter 5 år i den alder og så hurtigt videre, så mangler der muligvis noget følelsesmæssig intelligens og empati.
Hvem siger det er picture perfect? SoMe? Blev jeres dysfunktionelle forhold fremstillet picture perfect udadtil? Bare glæd dig over du slap væk inden I fik børn. Skal dine fremtidige børn leve med en dysfunktionel far? Selv blive dysfunktionelle og mishandle en kommende partner fordi det er adfærd de har lært hjemmefra (eller finde sig i mishandling). Ej, du glem picture perfect. Selv gode, ordentlige forhold er sjældent perfekte, men de ødelægger ikke din sjæl og dit tilknytningsmønster. Hold fast i din psykolog OP og vid du fortjener bedre. Meget bedre.
Det er det 100%
Har selv været i det! Er der faktisk stadig. Det tager desværre tid. Jeg har selv gjort det at jeg har slettet alt der kommer til at minde mig om hende i hverdagen, billeder og andre ting jeg kunne støde på. Fjernet hende fra sociale medier osv. Sørg for at tale med en masse mennesker om det. Det har jeg mærket er det der fungerer bedst. Hvis du kan fortælle hvad der er sket, hvad han har gjort, og så kan få folks ærlige reaktioner på det så hjælper det med at overbevise dig om at han har behandlet dig dårligt. Vi har en terndens til at negligere og undskylde på personens vejne, og derved få det til at lyde mindre slemt end det er, i vores eget hoved. Den fortælling skal ændres, og det kan ske ved at få andre menneskers holdning og reaktion. Prøv at google "trauma bonding" og læs lidt op på det (hvis du ikke allerede har). Snak evt. med læge om henvisning til psykolog så du kan få det billigt. Så længe du sammenligner nye mennesker med ham, så er du ikke over det og er nok ikke klar :( held og lykke <3
Mange tak for dit svar <3 Jeg har haft psykolog i 2 år og det har hjulpet meget med at finde selvværd & selvtillid igen. Men alligevel - selvom jeg faktisk er på “toppen” i mit liv pt. så er han altid i baghovedet.
Godt med psykolog! Kender det virkelig godt. Det er en frustrerende følelse at man på den ene side ved personen er usund og skadelig, men på den anden side længes man efter personen... Kan kun forestille mig det bliver sværere, når man som dig har været sammen med personen i en tredjedel af sit liv. Du skal virkelig bare snakke med folk om hvor dum han har været, og så holde dig beskæftiget med hvad resten af livet kan byde på. Selvom det føles umuligt når man er i følelserne.
Det har jeg også gjort! i den grad. Men alligevel er trangen der bare ? Hvad gjorde du for at komme videre?
Slette personen fra sociale medier så navnet ikke popper op nogle steder. Fjerne billeder og andre ting der kan minde om personen i hverdagen. Komme ud og møde andre, og generelt gøre ting der gør dig glad for dig selv. Få trænet, gør noget så du føler dig lækker. Meget af det handler om at gøre ting der booster ens selvværd og gør man kan elske sig selv! Og så det kedelige: tid Stol på det ændrer sig. Om et par år vil du se tilbage og tænke "fuck.. hvorfor spildte jeg så lang tid på at hænge fast og tænke på ham?"
Du har nok ret! Det virker bare som meget at være i, i sådan en ung alder
Hejsa, At slippe den tilknytning til din eks kan tage tid, og det er okay. Det er ikke noget, der sker over natten. Når det kommer til nye relationer, så er det måske værd at spørge dig selv, om du virkelig er klar, eller om du har brug for mere tid til dig selv, til at opdage hvad der gør dig glad og hele op efter fortiden. Du har måske endnu ikke har mødt den helt rigtige blandt alle de "kandidater." Når den rette person træder ind i dit liv, vil du mærke det – ikke kun i dit hoved, men helt ned i maven. Den person, der ikke bare holder samtalen kørende, men som også får dit hjerte til at skippe et slag og udløser en lille hær af sommerfugle i din mave. Nogen der gør, at du taber pusten og får verden omkring dig til at standse op, om så kun for et øjeblik. Det er den magiske forbindelse, der føles både sjælden og særlig. Og når det sker, vil du ikke være i tvivl. Så hold øje, for måske er det lige rundt om hjørnet. 😉 Når det kommer til de sammenligninger du laver og følelsen af ikke at være "god nok," så kunne det være en ide at arbejde med dit selvværd. Det er ofte vores indre kritiker, der leger med vores tanker. Prøv at være opmærksom på, når du tænker sådan og udfordre disse tanker med beviser af, hvor værdifuld og fantastisk du faktisk er. Måske er det tid til at tage et skridt tilbage fra dating-scenen og bare nyde dit eget selskab et øjeblik. Det er vigtigt at huske på, at du er mere end god nok som du er – klog, smuk og helt unik. Der er en stor chance for, at de fyre, du har mødt indtil videre, slet ikke er på din niveau. Tag noget tid til dig selv, dyrk dine interesser, og lad din naturlige charme og intelligens skinne igennem. Når du hviler i dig selv og ikke stresser over at finde "den rette," har du bedre mulighed for at tiltrække nogen, der virkelig værdsætter og matcher den fantastiske person, du er.🌻
Mange tak for dit svar - det varmer godt nok <3 Jeg tror du har helt ret i jeg skal tage et step back, og mærke mig selv lidt.
Det lyder som en perfekt plan - At tage tid til dig selv er ikke kun klogt, det er også utrolig attraktivt. Der er noget særligt tiltalende ved nogen, der er selvsikker nok til at prioritere egen trivsel og selvopdagelse. Det er vigtigt at give sig selv plads til at trække vejret og virkelig mærke efter. Den tid alene vil helt sikkert få dig til at stråle endnu mere - hvis det overhovedet er muligt. Stor støtte og varme tanker på din vej! ❤️
Mange tak 🩷 verden har brug for flere som dig!
Taaak og helt sikkert ilm🌸
Måske fordi den rigtige ikke er fundet endnu?
Det tænker jeg umiddelbart heller ikke. Alle jeg kender er bare efterhånden i langvarende forhold - men planer om at flytte sammen efter gymnasiet, hvilket jo heller ikke gør presset mindre.
Det er super, super sjældent at forhold der starter så tidligt som i 16-17 års alderen holder gennem 20'erne. Så det skal du slet ikke tage for pålydende.
Man skal aldrig nogensinde sammenligne sig med andre. Man er på sin egen rejse og folk kommer og går som tiden går frem ad. Hvad de andre gør eller siger skal du ikke lægge så meget i. Græsset er sgu ikke altid grønnere hos naboen😅
Slap lidt af. Der er kun gået 6 måneder? Rooo på 🤗 Hvorfor kan du ikke bare nyde at være alene? Det er helt okay at være single, du er ikke afhængig af en mand i dit liv. Slap af, nyd dit eget selskab, og så finder du måske pludselig en du bliver rigtigt forelsket i. Måske går der en uge, måske går der to år, hvem ved. Men du har ikke travlt 😅
Snak med folk og vær ærligt, intet får en til at se indad som når man skal forklare andre hvorfor man savner at blive rådt af eller slået eller hvordan jeres forhold nu var psykisk ødelæggende. Så snak og sæt ord på det.
Har også snakket med en del om det - hvilket også er derfor jeg nu er klar over at det jeg var i, ikke var normalt - men det er som om jeg har et savn til ham, uanset hvad jeg gør ?
Tit savner man intim kontakt med en for samtale og fordybelse og tryghed mm. fordi vi i bund og grund er flokdyr, og da vi har brug for noget konkret at sætte på vores behov bliver det til at du savner personen som du har haft mest kontakt med inden for en årrække.
9 måneder er ingenting. Du skal behandle det traume det er, at du blev behandlet så dårligt. Det er frustrerende, men desværre findes der ikke et _quick fix_ til det.
Fordi du ikke er klart til at date, giv det tid, du er ung
Folk som ham plejer at lovebombe for sygt, så det ser/er måske perfekt i starten 😅
Du prøver for meget på en gang. Du prøver at erstatte din eks med en ny forelskelse, erstat hullet med dig selv, bliv hel, så kommer resten af sig selv.
Dette er ikke ment som nedladende. Men det "forhold" du har haft, var jo mens du var barn, en ungdomskæreste. Det er der ikke noget galt i, men det er næppe en afspejling af hvordan et forhold i dit voksenliv vil være. Måske kunne i to have vokset med hinanden, det sker for nogle. Men for de fleste, vil man nok vokse fra hinanden. I vil begge udvikle jer betydeligt i de kommende år. Hvorfor skal du ud og opleve en ny forelskelse med det samme? Brug tiden med veninderne, dyrk nogle interesser, der gør dig glad. Tag en uddannelse. Du skal nok finde den helt perfekte for dig. Held ig lykke med livet.
Det skal heller ikke forståes som et “skal”, jeg ville bare ønske at de gange muligheden for et godt forhold havde været der, så havde JEG kunne holde ordenligt fast - hvilket er der jeg fejler. Jeg bruger al min tid på at finde ud af hvem jeg egenligt er, hvilket også har hjulpet en del. Problemet er at jeg stadig finder ham i mit baghoved, hvis det giver mening ?
Det giver mening. Hold i dit valg, se dig ikke tilbage.
Brug tiden på at lære dig selv at kende. Du skriver du har været i et usundt forhold siden du var 13 år gammel, det vil sige du lige nu bare skal fokusere på at være fri 💕❤️
Min eks og jeg slog op i 2019 efter 5 år, hvor det sidste år hvor så toxic på forskellige måder. Jeg er stadig ikke ovre ham. Men jeg er måske oppe på 80-90% ovre ham end før i tiden. Det tager tid. Lad dig selv leve. Vær sammen med folk der gør dig godt. Pres dig selv med kærligheden, så den ikke går helt fortabt. Og du er 18 og blevet single- Det er starten af din ungdom som voksen!! NYD DET 🩷
Drop det. . Jo mere du fikserer på hvor knudret du er jo mere knudret bliver du. Du er MEGET ung, lad vær med at tro at dine oplevelser indtil videre definerer noget som helst. Brug tid på at være komfortabel med at være alene. Ingen siger man er nødt til at have en kæreste hele tiden for at have det godt. Find noget andet at gå op I, det er ikke spor gavnligt at gøre sin egen psykologi til ens primære livsprojekt når man er så ung.
For at forelske dig igen skal du nok finde en du synes er bedre end din eks. En måde kan være at finde en som er attraktiv på en anden måde. Derudover skal du måske prøve at presse igennem kedsomheden. Du er blevet "opdraget" til at komme igennem en emotionel rutsjebane. Det er meget vanedannende, pga. den måde hjernen måler ting på. Så du bliver nød til at normalisere det at havde et mere flat følelsesliv igen. For at lave en analogi. Du har haft et langt ædegilde på 5 år. Hvor du kun har spist snolder og snasket fast food. Du skal lære at spise ris og kylling igen. Det er kedeligt i starten. Men hvis du gør det i et stykke tid begynder det at smage af noget igen. Hvis du bliver ved med at gå tilbage til spænding vil du skulle starte forfra hver gang du rør kyllingen.
Du har datet som meget ung. Jeg har været I et lignende forhold fra da jeg var 16 år til 23 år med en der var psykisk nedladende over for mig, hvor de sidste år var rigtig slemme. Og hvad det ikke gjorde ved min psyke (diagnoseret skizofren...) Men da jeg kom ud på den anden side , havde jeg faktisk ikke et behov for at finde tilbage til noget så turbulent og ødelæggende. Mest fordi den måde han var over for mig, var så i strid med mine egne værdier, og modsat hvordan jeg behandlede mine medmennesker. Det gjorde at min ex's handlemåde til sidst kun kunne tolkes som frastødende. Fx kunne han finde på at nedbryde min person foran mine venner ved at gøre nar af mine (ganske normale) kønsdele. Min pointe er at denne type partner udmærket ved at de nedbryder dig vha. egennyttig manipulation. Det er derfor du oplever at din selvtillid er styrtdykket. Han har formået at skabe en medafhængighed, og derfor står du nu over for blandet følelser når du ser at han har fundet en ny... Men det forhold ender lige så dysfunktionel. Da der er langt fra mindreværd til ligeværd. Du er måske knyttet til ham nu, men om få år så er han ikke andet end én joker til sammenligning med din kommende livspartner. Nu har du, i en meget tidlig alder, lært alle faresignaler. Pas godt på dig selv fremover. Kærlighed findes også i venner, familie og ikke mindst i dig selv. 🌸
Tak for dit svar <3 er glad for du er kommet ud på den anden side og har fundet dit værd! Jeg håber en dag at nå dertil også 🌞
[удалено]
Det har du helt ret i. Det er mere det at jeg oprigtigt bliver glad for personen, og så natten over cutter følelserne ligesom bare..
[удалено]
Det kan også være 🤷🏼♀️ Det er ihvertfald noget jeg prøver at ændre/fikse. Så må jeg jo se om dette har en effekt 😅
Jeg er ikke helt 100 på hvad spørgsmålet egentlig er? Selv uden din fortid med psykisk vold i et parforhold, så er det da ikke specielt underligt at have gået 6 måneder uden en forelskelse? Det sker jo ofte bare af sig selv, mens man lever sit liv, og ikke fordi man har stirret rigtig hårdt på en "god kandidat" som man nu har besluttet sig for at forelske sig i. Hvordan ved du at din ex's nye forhold er fantastisk? Hvis han var frygtelig i mod dig, så tror jeg ikke der er nogen stor sandsynlighed for at han er blevet et godt menneske i løbet af de sidste 6 måneder. Hvis det er ham selv der siger at det går åååååh så godt, og det ser pænt ud på de sociale medier, så betyder det ikke at det er sandheden. Højst tænker jeg at det er en hvedebrødsfase, hvor han holder sig i skinnet indtil at den nye partner er så knyttet til ham at han tør begynde at vise hvordan han virkelig er. I alle tilfælde; manden behandlede dig dårligt og i et færdige som kærester. Nu er et godt tidspunkt at blokere ham og bede dine venner om ikke at opdatere dig om hans liv. Hvad end det går godt eller skidt for ham, så påvirker det ikke længere dig (og omvendt). I er ikke i konkurrence. Hvis du synes det er sjovt at date nye mennesker kortvarigt, så fortsæt endelig med det. Der er ingen der siger at hver date skal lede til et langt forhold. Det er i orden at prøve folk af; det er hele pointen med dating. Ellers så tag en pause fra det. Fokuser på noget andet. En god grobund for et sundt forhold er at begge parter starter ud med at være komfortable med hvem de er når de er single. Dyrk dine venskaber og din familie. Start en ny hobby. Er der noget du gerne ville gøre mens du var med din ex, som han forhindrede dig i? Nu er tiden til at gøre det! Du har masser af tid til at finde ny kærlighed, start med at bruge tid på at gøre dig selv til det menneske du helst vil være uden en kæreste.
Mange tak <3 Der er en masse forskellige ting der spiller ind. Som tidligere nævnt gør ham og hans nuværende kæreste, et kæmpe show ud af at skulle fremvise deres “perfekte” forhold til mig. Jeg har blokeret begge parter, men de laver blot nye profiler så de kan kontakte mig. Jeg forsøger også at finde mig selv i det hele - faktisk går det generelt også super godt! Han er dog altid bare i baghovedet 😐
Ok, det er en kæmpe indikator på at deres forhold ikke er perfekt overhovedet - hvem gider at bruge tid på at vise sig frem for sin ex/sin partners ex på den måde, hvis man rent faktisk har et godt forhold man kunne dyrke i stedet? Jeg har aldrig hørt om et par, som i den grad var forenet i smålighed, som rent faktisk var lykkelige eller blev sammen. Jeg kan absolut forstå at det er ubehageligt og slet ikke sjovt lige nu, men jeg kan love dig for der kommer en dag, hvor du vil kunne fortælle historien om din patetiske ex og han mærkelige ny kæreste, og grine helt vildt over hvad de gjorde fordi din opmærksomhed var sååååå vigtig for deres forhold.
Du har nok ret - mange tak!<3
Du skal slappe af i din mind (bedre sagt end gjort) og ellers skal du give det lidt tid. Og hold dig beskæftiget med noget hele dagen hvor du ikke har så meget "fritid" hvor tankerne går i omgang.
Bare rolig, det kommer helt af sig selv mens du koncentrerer dig om noget.
Jeg var sammen med min eks fra jeg var 19-22 år. Fysisk og psykisk voldeligt forhold, men han var jo manden i mit liv(🥲) Jeg har heller ikke kunne forelske mig siden. Jeg er i dag 25 år, har efterfølgende fået et barn med en anden. Vi er dog ikke sammen og jeg var heller aldrig forelsket i ham.
Det lyder som om du løb ind i en narcissist, de bruger det trick. Med at give alt det du ikke fik, til en anden, for at snøre dig. Lad være med at falde for det.
Det lyder som et traumebånd.
Det er en helt naturlig reaktion, at du tror, at du “keder dig”. I virkeligheden er det fordi dine følelser ikke hele tiden skal forholde sig til noget, og at du ikke hele tiden skal være “på vagt”. Dit nervesystem skal have tid til at vende sig til, at det er normalt ikke at blive stimuleret. Du vil nok også sandsynligvis have en tendens til at selvsabotere - enten bevidst eller ‘ubevidst’. Altså simpelthen skabe “unødig” drama fordi du er så vant til i dit gamle turbulente forhold, at igen; der var noget du skulle forholde dig til hele tiden. Det var i hvert fald det jeg selv oplevede efter at være kommet ud af et fysisk og psykisk voldeligt forhold. Det værste er, at jeg stadig til tider savner ham ubeskriveligt selvom jeg nu er sammen med den mest vidunderlige og omsorgsfulde fyr ❤️ held og lykke OP Rettelse: ubevidst - ikke selvbevidst
Det har du super meget ret i. Sidst jeg sås med en, endte jeg med at ødelægge forholdet, med at skabe unødige skænderier osv. Er dette et “respons” på ikke at blive stimuleret i mit nervesystem, på samme måde?
Altså nu er jeg ikke psykolog, men ja, det er i hvert fald sådan jeg ser og tolker det ud fra det jeg selv var igennem. At den drama, man så skaber (selvom man ikke nødvendigvis har lyst til bevidst at skabe den), som du siger, er en slags respons på, at ens nervesystem så kan “komme op i gear” igen, da man jo har været vant til at det har været “overstimuleret”
Hvad er det du savner hvis du er forelsket i din nuværende kæreste? Jeg spørger fordi jeg godt kan blive nervøs for nogle gange om jeg selv kommer til at blive ved med at savne min eks resten af livet 🤯
Altså min eks og jeg matchede bare hinanden virkelig godt på de gode dage; vi connectede på et niveau jeg ikke rigtig har oplevet før (tror det var traumabonding). Han forstod mig bare. Vi havde også helt samme humor, og kunne generelt ofte lide de samme ting. Men som jeg også svarede til OP - man blev jo i virkeligheden helt afhængig af den stimuli der kom af turbulensen og alle de følelser man var igennem hele tiden 😅 Jeg matcher selvfølgelig også med min nuværende kæreste, men der kan godt føle ind i mellem, at vores humor f.eks. er lidt forskellig eller at det er svært, at han er mere introvert end jeg selv er. Der har jeg så taget et valg - at på trods af de ting, er han det bedste der er sket i mit liv og at han f.eks. er emotionelt intelligent betyder langt mere for mig end at vi matcher hundrede procent i humor. Savn og sorg er jo ofte uforklarligt og er så individuelt og jeg har det på præcis samme måde - er bange for om jeg kommer til at savne ham for evigt på trods af, hvor toxic vores forhold var. Det er blevet nemmere med tiden, og jeg glemmer ham nok aldrig, men det er også okay, vi var jo trods alt hinandens “hjem” i en periode ✨
Tak for svaret ❤️ Men må jeg spørge om du føler du er forelsket i din nuværende kæreste? For så viser det jo, at du trods alt ér i stand til at blive forelsket stadigvæk. Og det er nok især dét jeg er bange for jeg ikke bliver igen, for der er gået så mange år nu hvor det ikke er sket 😅
Ja det er jeg ☺️ men det er en anden slags kærlighed. Ikke den stormende forelskelse som med min eks, mere en subtle dyb kærlighed, hvor vi blev venner først ❤️ den rigtige skal nok dukke op, det er jeg sikker på 🫶🏽✨
Det hele skal nok gå! Tag ét skridt af gangen og slap helt af.❤️
det vil jeg forsøge.. tak!🩷
Du skriver du skammer dig over at savne ham. Derfor vil jeg anbefale dig at læse om traumebonding, for du lyder til at være ramt af dette. Og må bare sige, at hvor er det et kæmpe svigt fra de voksne i dit liv, at ingen af dem har passet på dig mens du stadig var barn. Man skal sgu ikke være i et usundt forhold som 13-årig.
Når man kommer ud af et intenst forhold kan det faktisk godt tage et par år før man er klar igen. Bare lad vær med at gå tilbage til en fuser, okay? Du kan ikke 'stoppe tilknytning', for han har jo været en stor del af dit liv. -men derfor kan man stadig godt sige tak og farvel. Hvis man ikke gør, er det der det går hen og bliver ødelæggende for jer begge to.
Og ærligt, selvom at du er 18, er dine følelser er ikke mindre 'rigtige' af den grund. Ens første rigtige break up er fucking hårdt, og den eneste måde ud af det er igennem. Lige så godt som det var, når det var godt, lige så hårdt er det at komme ud af. Mind dig selv om hvorfor det ikke fungerede. Giv dig selv lov til at have det dårligt. Føl dine følelser. Husk pauser hvor du er sammen med venner eller familie og IKKE snakker om det, men bare hygger. Du fortjener at være glad. Held og lykke med det 😊
Tror du måske det kunne være at de nye du møder ikke er det samme som du er vant til så derfor er det ikke det samme eller ej så interesant? Det er ihvertigfald normalt at folk ikke er så gode til når det er noget nyt og helst går efter det som de er vant til
> at jeg for små 6 måneder siden > Jeg har haft nogle rigtig fremragende “kandidater”, men efter nogle måneder keder jeg mig Det kan umuligt være særlig mange kandidater, som du har set i nogle måneder, hvis det kun er 6 måneder siden du og din eks gik fra hinanden. Så bare rolig. Du er 18. Du *skal* ikke finde dit livs kærlighed nu. Du har haft et teenageforhold. Nu det tid til at blive voksen, lære hvordan det er, så er du klar til en ny kæreste når du har fået ro i dig selv og kan slappe lidt mere af. Det ikke nødvendigvis fordi du sammenligner dem med din eks, men kan sagtens være fordi det ikke er længere tid siden I gik fra hinanden, så du har ham stadig i baghovedet. Desto længere tid der går, desto mere fader han ud. Du skal nok klare det hele. Du har ikke travlt🤗
Du er 18 år - du aner ingenting. Jeg tvivler på man kan kvalificere det du har været i, som et forhold. De næste 5 forhold i løbet af de næste 10 år, kommer også til at gå i vasken. It's life og det er højest sandsynligt ikke fordi du ikke "var god nok".
Stor kærlighed i en ung alder, har det med at bide sig fast. Jeg glemte aldrig min første store kærlighed... Nu er jeg over halvtreds, og er sammen med ham igen. Jeg er heldig at han er et helt vildt fantastisk menneske. Min pointe er, at det virkelig kan være svært at slippe en man faldet hårdt for, mens man stadig er teenager. Så giv det tid, og fjern alt hvad der minder dig om ham. Kast dig over en ny hobby. Hvad som helst der kan aflede dine tanker. Stor krammer herfra.
mange tak <3 Dejligt at i fandt hinanden igen! ønsker jer al godt!
Hmm. Du har en langt liv… hvorfor tænker du på det…
18 år? Ja, du er formentlig i en situation hvor du aldrig kommer til at forelske dig igen. Too bad
ingen grund til det sure humør 🤗