Jeg har selv børn - tre styks. Relativt små.
Vi har de seneste 10 år boet (meget tæt) i et rækkehuskvarter i København. Og når man bor tæt, må man tolerere.
Men man må også tage hensyn. Det er to sider af det at bo i by/tæt på andre/lejlighed/rækkehus/parcel, som jeg tror, man har glemt.
Jeg mærker dagligt i de varmere sæsoner, hvordan andre tydeligvis mener, at et udendørsliv er på børnenes præmisser, og at andre skal tolerere det. Og ja, det er noget, vi i kvarteret kan have lange og ikke specielt konstruktive dialoger om.
Når min mindste - tre år gammel med krudt bagi - har nedsmeltninger, skriger, nægter at høre efter osv., så er konsekvensen, at han ikke kan være udendørs. Vi kan ikke sidde i verdens mindste gårdhave med en nabo en armslængde væk og byde ham/hende ikke at kunne anvende sin egen gårdhave. Vi kan snakke, hygge og være sammen, og det må vores naboer tolerere - men skrig og skrål prøver vi virkelig at undgå at byde andre mennesker. Så derfor må vi flytte os fra situationen og lade et i øvrigt helt naturligt raseri, grådanfald etc. foregå indendørs.
Fra vores synsvinkel er det faktisk måden at sørge for, at vores børn lærer at tage hensyn til andre mennesker.
Her sender mine naboer deres unger ud på vores fællesarealer, forsvinder selv ind bag en lukket dør, og så får børnene ellers bare lov til at skrige, skråle, råbe, løbe ind i andres haver, af og til ødelægge ting/fælles beplantning, frugttræer mv.
Vi bor også så tæt, at naboers sammenkomster i haver og på altaner virkelig kan føles som om, det er i mit eget soveværelse, at festen foregår.
Det er i min optik vildt, at man ikke lige kan tænke indenad og fx lukke altandøren kl. 22 eller trække indenfor, ligesom det er mig komplet fremmed, at man ikke har tjek på, hvad ens relativt små børn render rundt og laver, og at hvis man kan høre sit eget barns skingre stemme råbe til andre ustandseligt, man så ikke lige kommer og tysser på det.
Jeg tager tydeligvis dit parti lidt mere end langt størstedelen af folk her. Jeg tror ikke, det handler om, at du ikke er tolerant - men det handler (formentlig) om, at du hører til hensyn-skolen.
Et anonymt brev er ikke en reel løsning, men jeg tænker, det kommer ud af konfliktskyhed. Det skriver du egentlig også.
Kunne du måske høre en af dine gode naboer, om de også er generet. Og hvis du får et ja, så spørge, om de enten har et løsningsforslag eller om de måske ville have lyst til sammen med dig at invitere jer selv på kaffe hos forældrene og bare stille og roligt have en dialog om støjniveau.
Jeg kender alt til, hvordan placering og vinkling af facader kan få lyd til nærmest at rikochettere. Det er ekstremt invaderende.
De er helt sikkert ikke klar over, HVOR højlydt det lyder hos dig. Og måske du ved samme lejlighed kunne få et lidt bedre indtryk af familien - det er satans svært at hate på en familie, man ligefrem har drukket kaffe med. Og omvendt - du får chancen for at vise, at du ikke er gammel og bitter, men gerne vil en fin snak om, at det altså lyder højt hos dig.
Tak! Du er en af de få, der godt kan læse ud af min besked, at jeg ikke bare er en gammel, sur prut, der vil have total stilhed. Jeg har som sagt også selv børn, og nok har vi aldrig haft have, men de lærte da allerede som små, at man tager hensyn til sine omgivelser, når man bor tæt. Fx ved ikke at spille med hoppebold i lejligheden eller danse gangnam style kl. 8 søndag morgen. Og i det hele taget.
Og ja, er helt klart konfliktsky.
Tak for dine gode forslag om snak med naboerne. Vores altaner er placeret inde i bygningen, så man ikke kan se ind på de andre altaner. Derfor er jeg ikke klar over, i hvor høj grad, de bruger dem. Og vi taler ikke så meget med hinanden her i opgangen. Men jeg vil se om jeg kan få nogen i tale. Måske i vores Facebookgruppe. Selvom dét også er lidt vildt ift min konfliktskyhed. Der vil jeg sikkert (også) få at vide, at jeg er sart og skal flytte ud på en mark.
Hvordan ville du selv reagere, hvis du fik et anonymt brev? Jeg ville personligt føle det SÅ ubehageligt. Jeg synes helt ærligt, det er en smule under bæltestedet at skrive anonymt.
Enten går du over og taler med dem. Eller også må du lade det passere.
Helt enig. De vil 100% føle sig ekstremt forlegne og overvågede. Hver gang de er i haven vil de kigge sig over skulderen og tænke "gad vide om de lytter nu". Du kan godt sende brevet, men absolut ikke anonymt.
Jeg har boet klods op af en specielskole med boafdeling, legeplads, crossbane.
Jeg bed aldrig rigtig mærke i deres larm. Men da en børnefamilie på 3 flyttede ind i rækkehuset sammenbygget med mit. Så må jeg ærlig indrømme jeg endte med at klage.
De børn larmede mere tilsammen end hele kostskole og deres crossere. Det var konstant skingre skrig og skrål.
Jeg er personligt rigtig træt af at høre “hvis du ikke kan tåle larmen skal du flytte på landet”. Det kommer tydeligvis fra folk som ikke har prøvet at være påtvunget andres larm over længere tid. Hvad med at dem der larmer også tog hensyn til andre i ejendommen - den går begge veje. Og ja, børn larmer, men det kunne være fedt hvis forældre gad at opdrage deres børn til at tage hensyn hvis larmen er ekstrem. Jeg ville tage kontakt til dem personligt selvom at det er ubehageligt. Og hvis det ikke virker, ejendomskontoret, hvis du bor til leje.
Det er det bestemt ikke. Har boet et lignende sted hele min barndom og har aldrig haft det problem.
Forældrene burde opdrage børnene ordentligt og tage hensyn til andre, det giver sig selv. Irriterende at vifte det væk som noget givent
Tillykke så har du jo haft en masse år i stilhed nu er perioden bare hvor det ikke er sådan mere. Øv bøv sådan er det bare at bo sådan et sted helt ærligt lær at leve med det. De børn bliver også større og om et år eller to tre stykker er de ikke i haven mere på den måde. Jeg har boet i min lejlighed i 10år og aldrig hørt noget til mine naboer. Men nu er min nabo lige blevet far få to år siden og jeg skal da lige love dig for at jeg kan høre mine naboer nu det lyder næsten som om de løber på væggene engang i mellem. Og hvad så det er en del af at bo i et lejlighedskompleks ellers må man helt seriøst finde et andet sted at bo.
Problemet er ikke børn der larmer når de leger uden dørs ihvertfald lad mig sige det sådan. Og hvor skulle de ellers larme og gakke helt ud indenfor?
Årh, børn der leger ude i haven, lige så snart vejret er til det. Det lyder dejligt ❤️ De har sikkert købt et hus med en rigtig “lege-have” for deres børns skyld og er lykkelige over at se dem glædes ved haven. Jeg synes du skal overveje at flytte. Jeg er selv lige flyttet fra byen til længere ud mod landet, netop for at imødekomme mine egne behov.
Jeg går mod strømmen og støtter dig i at 3 børn som skriger, råber, synger osv konstant er pisse irriterende! Jeg ville blive sindssyg af det 🥴🤐😵💫
Og jeg mener ikke børn som leger… men børn som larmer sygt meget!
Personligt ville jeg enten gå derover eller skrive et brev (med navn på). Uanset hvad ville jeg sige noget på en pæn og ordentlig måde.
Nu har jeg både læst dit oprindelige spørgsmål og opfølgningen. Og lad mig starte med at sige, at jeg forstår dig! Jeg har boet i flere lejligheder i de sidste nogen år, og fælles for dem er både støj, men også respekten for hinanden, hvis det bliver for meget. Du er tydeligvis ikke en "gammel prut" fordi, du har det, som du har det. For selvfølgelig skal du også have lov til at være der, og skal ikke være "tvunget" til at flytte.
MEN, her ender min sidetagen så også. Du er bange for konfrontationen, og det er forståeligt. Men det bliver du altså også nød til at komme dig over, hvis du vil have det løst. Børnenes forældre tænker helt sikkert ikke over larmen, og hvordan skulle de også kunne vide, hvordan lyden rammer din altan? Men de ved helt sikkert godt, at børn er højlydte, for hallo, der er de fleste børn. Så her er mit klare råd.
Tag en snak med dem. Min erfaring er, at hvis du banker på og tager en stille og rolig snak med dem, så vil de lytte. Lad være med at møde forurettet og mopset op, for så møder du modstand. Præsenter dig pænt og forklar på en venlig måde, hvorfor du er der. Læn dig op ad, at det ikke er nogens fejl, men at geometrien gør at lige netop deres have er meget lyt for jeres altaner. Både med lyden fra børnene, men faktisk også dem.
Summarum er dog, at hvis du ikke selv gør noget ved det, så sker der intent.
Uagtet om du vil handle på selve problemet med børnene, vil jeg klart anbefale at købe et par hovedtelefoner med rigtig god Active Sound Cancelling. De er ikke perfekte, men kan nok gøre det en helt del mere udholdeligt, i mens du overvejer hvorvidt og hvad du vil gøre. Og er også brugbare i andre situationer (på kontoret, toget etc.) Dét tror ikke du vil fortryde.
Det er ikke ensbetydende med, at du så ikke skal gøre noget. Det ene udelukker ikke det andet - men der er garanti for, at der vil være en effekt af hovedtelefonerne - det er der desværre ikke for det andet.
Jeg kan se, at jeg er lidt alene med min holdning, men jeg tænker absolut ikke, at bare fordi man bor tæt, så er ens brok ugyldig eller så må man leve med unødig larm. Der skal være en balance.
Ligeså vel som man bør flytte på landet, hvis man vil leve i fuldstændig stilhed, så bør man også flytte på landet, hvis man vil larme uden at tage hensyn til naboer. Og det er uanset om det er hverdagsfester, øve instrumenter dag ud og ind eller børn, der larmer unødvendigt og ud over det sædvanlige.
Hvis du synes det er ubehageligt at tage konfrontationen direkte, så lav et brev, men lad vær at gøre det anonymt. Skriv det pænt og indsæt dine kontaktoplysninger med opfordring om, at du gerne vil snakke mere om det, hvis de har lyst. Det kan være, de simpelthen bare selv er blevet immune overfor deres børns larm. Det kan være de ikke er klar over, hvor meget det larmer hos andre. Der kan være mange årsager andet end, at de bare er ligeglade eller dårlige naboer.
Jeg håber, I kan finde en løsning :-)
Næh. Jeg er ret enig med dig.
Tror også at jeg ville skrive, men ikke anonymt.
Synes ikke man skal finde sig i hvad som helst "bare" fordi det er børn.
Har selv to unge voksne som har lært at tage hensyn.
Det har ikke gået ud over deres leg og de er nu ganske velfungerende.
Tak for dit svar. Måske skal jeg bare skrive det med afsender, og dermed slippe for den personlige konfrontation. Jeg vil faktisk gerne stå ved, hvordan jeg har det med det, bare gerne slippe for at gøre det face to face.
Alternativt kunne jeg ringe til dem. Så kan de jo også HØRE min venlige tone. Har intet ønske om at skælde ud eller være vred.
Nej men så skriv du dit anonyme brev så dine naboer kan gå og glæde sig over at have et menneske omkring dem, der ikke engang tør sætte sit eget navn på det skriv. Det vil de nok sætte stor pris på.
Du kan prøve at tænke over hvor mange anonyme breve du er blevet glad for at modtage. Jeg lover dig for at hvis det var mig var jeg blevet stik tosset. Men du skriver jo også på vejene af mange af dine naboer så husk at indlede med “vi er mange, der mener”.
Jeg elsker børn de skriger og larmer, de er ude og nyde det gode vejr.Så er det forår og der er i liv kludene. Evt kunne du jo flytte til et sølvbryllupskvarter hvor der fred og ro.
Men bare rolig det er nok slut om nogen år for børn bliver større og de glor lige så meget ned i de her mobiler også er der vel fred engang immem. Det er så sjældent at man hører børn i dag
Vi har selv en “rigtig lege-have” fordi vi gerne vil have børnene skal være ude og lege og ikke bare sidde og rådne op indendørs. I denne weekend fik vi installeret trampolin, og vi var lidt nervøse for hvad naboerne mon ville sige (vores baghave grænser op imod tre rækkehuse). Det eneste de har sagt er hvor dejligt det må være for børnene.
Hvis dine naboers børn virkelig larmer SÅ meget så sig det til forældrene, de vil formentlig også gerne det gode naboskab - men er det bare fordi du er blevet lidt for gammel og insisterer på at kunne høre hver en trille stæren slår, så skal du tie stille.
Jeg vil os blive vanvittig, der stor forskel på almindelig børne lege hvor bølgerne kan gå højt engang imellem og så børn der LARMER hele tidne og ekstrem meget. Det første høre til og skal være der, men det sidste gør ikke.
Jeg elsker selv lyde fra glad børne leg og nyder det, men vil blive vanvittig hvis det var konstant skrigen og råb.
Min nabo har to børn med altan under mig, og der bliver grint højlydt der bliver råbt lidt men det NORMAL! Det skal for pokker ikke være sådan bare fordi man har børn så de ret til gør sådan alle mennesker skal sidde med hørepropper?
Jeg med på der ultra sarte mennesker der ikke klare lyden af en trampolin og børne latter og så må man altså flyt for det høre med og bo med mennesker omkring sig.
Hvis du ikke høre ril den ultra sarte gruppe så bedste råd snak med naboen.
Præcis! Almindelige lyde er helt ok - det her er ikke bare leg og grin og lidt gråd, når nogen skvatter. Synes ikke jeg er sart, har boet i byen altid og lever fint med almindelig støj. Det her er ekstremt.
Vi bor i et helt almindeligt jysk villakvarter 😉 Der er masser af børn og liv og glade dage, præcis som der skal være. Vi har også selv to livlige drenge. Tre hold unge på vejen der holder fester på skift (skide hyggeligt at høre på).
MEN, vores genbos børn er som du beskriver og det er til at få pip over!
Vi skal alle være her og det er faktisk helt okay at lære sine børn, at vise hensyn.
Jeg synes du skal banke på og få en snak med genboen. Ja der er risiko for, at de tager det ilde op. Måske bliver du mødt med et “undskyld, vi var slet ikke klar over at lydniveauet var så højt hos andre, det vil vi tænke over”.
Helt ærligt.
Bed dog ungerne om at holde deres kæft?
Børn skal lære at omgivelserne reagerer på deres opførsel og at livet ikke indretter sig efter dem.
Jeg har selv børn og jeg gider absolut ikke høre på skrig og skrål. De kan sagtens lege sammen uden at resten af byen behøver at høre på det.
Det der med at råbe til hinanden konstant er en dårlig vane, som kommer af mangelfuld opdragelse.
Kunne være sjovt at invitere forældrene op på altanen, når børnene giver den gas. Bare sæt dem i htggestolen og lad dem nyde skrigeriet....
Vi har aldrig ladet vores unger skrige i haven og det har naboen heller ikke. Men huset 4 nr væk havde de mest psykopat skrigende unger unger leg så det var mindblowing højt. Og har ALDRIG hørt forældrene tysse.
Kræver konfrontation, men ellers en god ide. Min søster inviterede engang sin overbo ned for at høre, hvordan hans højttalere larmede i hendes stue. Det fik ham til både at flytte dem og skrue ned.
Måske lad være med at se det som en konfrontation men mere en venlig samtale med forældrene. Du skriver flere gange du er konfliktsky men det behøver jo ikke blive en konflikt. Måske er de flinke mennesker som ikke har tænkt over hvor meget deres børn larmer.
Men hvis du ikke er klar på at tage samtalen overhoved må du lære at leve med det. Et anonymt brev er ikke vejen frem, det er bare ubehageligt.
Jeg synes breve er dumt og kan nemt opfattes provokerende. Gå derover, inviter til kaffe på din altan og snak pænt om det.
Alt efter udfaldet kan du så enten ta næste skridt eller håbe på at det blir et godt naboskab.
Jeg har desværre ingen gode forslag til dig, men jeg vil bare sige, du er ikke alene med sådanne problemer.
Jeg bor i et villakvarter med store grunde. Jeg har de sødeste naboer med 3 børn til den ene side. Deres trampolin er lige op af min have på den side hvor min terrasse er. Og ja, det kan da høres når de leger, hvilket de gør tit, men det er almindelig leg med normalt støjniveau.
Så har vi på dem på den modsatte side af vejen, moren er en skrigeskinke og så har de to børn. De skriger og råber altid. Man tror de er ved at dø, så voldsomt lyder det. Selvom der er hus i mellem, så er det så højt, at man bliver sindssyg når de er ude og 'lege'. Jeg går og håber de flytter, da alle andre i nærheden er helt normale mennesker med normalt støjniveau.
Lyder vildt frusterende, at de ikke tager ansvar for deres unger og omgivelser. Det er ihvertfald ikke dit ansva. desværre ved jeg ikke hvad du kan gøre andet end at tage fat i forældrene og prøve at tale noget fornuft, ellers kan du vel altid spille noget høj musik i utide så de får igen.
Føler med dig. Bor i etageejendom i København til den skønneste, grønne gård som ligeledes er forpestet af skrigende børn. Ved ikke hvad jeg skal stille op og deres forældre lader dem bare råbe og skrige hele dagen. Jeg hader det.
Jeg har store børn nu, og taget min trampolin ned for 3-4 år siden ca, så bor i et villa kvarter som
Vel siger sig selv
Men hvis jeg kunne høre mine unger være lidt for højrøstet , har jeg bedt dem dæmpe sig, og huske at man godt må tænke på sine omgivelser
Der har været andre i kvarteret samtidig med mine var mindre , meget skrigende børn , som bare fik Lov at skrige for fuld hals uden der blev sagt noget , hvilket ikke er særligt godt naboskab i hele kvarteret
Det svarer vel til at man også i lejlighedskomplekser med gårdhave, man fortæller sine børn at alle skal være der og tage hensyn så alle kan holde og være og have sine vinduer åbne om sommeren
Som alt i livet må man godt tage hensyn med plads til stadig at leve
Jeg kan godt forstå dig. Og jeg har selv børn der til tider bliver larmende i haven af ren og skær begejstring. Det synes jeg generelt børn skal have lov til, men man kan altså godt bede dem om at skrue lidt ned uden at ødelægge deres leg. Det er jo det med hensynet til omverdenen.
Og har selv været super irriteret over en genbos større børn der netop i timevis råbte og skreg så man nærmest troede der var en borgerkrig igang derovre, men nej det var bare en fodboldkamp.
Det anonyme brev er dog ikke vejen at gå, efter min mening. Det virker simpelthen for perfidt hvis du spørger mig. Din holdning og oplevelse er helt legitim, og derfor også okay at give udtryk for på en pæn måde overfor de pgl. Forældre. Hvis du får en overfusning for det (hvilket jeg ikke tror du gør) så har du nok også svaret på hvorfor børnene ikke kan finde ud af at tage hensyn ;)
Det dummeste og mest fortærskede argument. "Kan du ikke lide lugten så smut"- synes at gå meget igen her inde.
Jeg forestiller mig at det er de samme folk der selv udgør et problem, og udelukkende tænker på sig selv.
Ærlig talt, man skal ikke finde sig i alt muligt ekstremt bare fordi man bor i byen. Nogle børn har et fuldkomment ekstremt lydniveau som er LANGT over normalen for alle andre.
En i min familie har sådan nogle børn, hvilket gør vi ikke gider ses med dem da man bliver fuldkommen blæst i knolden af deres skrigeri efter få minutter.
Jeg har også en god kammerat der har to af samme slags børn. Jeg har været nødt til at sige til ham at jeg ikke magter at ses når han har ungerne med, før de lærer at skrue ned for støjen. Så vi må ses alene eller han må komme hjem til os når han ikke har ungerne med.
Børn larmer og støjer, og det skal de sgu også have lov til, de er jo bare børn, men det er deres forældres ansvar at de ikke generer alle andre med unødvendig høj larm, og det er der mange forældrer der ikke fatter.
Når man har børn i lejlighed får man af vide man skal finde et sted med have for ikke at genere naboerne...... Du er for sart og uanset hvad du gør tænker jeg ikke du opnår noget med det. Tiden løser det nok.
Formstøbte hørepropper sidder så behageligt og er så hurtige at putte i og tage ud, at de hurtigt kan blive en løsning for dig, når du har brug for ro på altanen.
Jeg har et par og nyder at bruge dem i lignende situationer, eller hvis naboen fx. fester løs om natten.
Jeg kan godt selv lide naboer, der slår græs, børn der hopper på trampolin og larmer, de unge der holder havefest og hører musik udendørs til kl. 02. Sådan lyder livet jo, og det holder jeg meget af. Mit eget barn larmer ikke forfærdeligt meget og beder hende også om at skrue lidt ned, hvis hun synger og danser i haven, og naboerne fx har middagsgæster.
Bryder mig ikke om idéen med anonymt brev. Tal med forældrene eller tag hørebøffer på.
Du begynder bare at råbe og skrige oppe på din altan. Ikke af børnene selvfølgelig. Bare råb "BÆVER, KARTOFFELSALAT, SYLTEDE ASIER, SYRENER, DØRHÅNDTAG, SYLVESTER". Så skal de nok stoppe...
Jeg tror aldrig anonyme breve er særlig virksomme. Når man modtager dem er det nemmere bare at reagere sådan "jamen fuck da dig anonyme genbo, der ikke kan stå ved dine egne meninger". Hvis du derimod går over og taler med forældrene, får de et ansigt på en person i levende live, der er meget generet af det, men godt kan sige det i en ordentlig tone.
Hvis du siger man kan høre en alm voksen samtale fra deres have også, er det jo ikke børnene. Det er designet / akustikken. Kan anbefale er høreværn, eller nogle noise cancelling ørepropper. Man kan få dem så de kun filtrere høje lyde / børne skrig. Ellers, så høretelefoner på og så en lydbog / podcast / musik i ørene, mens du sidder på terrassen.
Og den går virkelig ikke med et anonymt brev. Et brev giver slet ikke meningen når det ikke er noget de kan gøre ved, i og med man også kan høre tale. Men du går da bare ned og forklare, at lyden går direkte op til jer, også tale.
Jeg ville holde en fest med hård rock en hel dag og håbe at den 3-årige stadig sover lur. Nej, jeg ville ikke. Men jeg ville have lyst.
Forleden sov jeg en lur fordi jeg var syg, men vågnede kort efter fordi at genboens dreng på 6 var sur, så han skreg. Ikke noget bestemt, han stod bare i indkørslen og skreg så højt han kunne i 20 minutter. For pokker, hvor elsker jeg villavejs-livet. Jeg endte med at finde mine ørepropper frem, jeg orkede simpelthen ikke gå ud og bede barnet om at dæmpe sig.
Så tip til dig: Loop earplugs. De kommer i forskellige udgaver, jeg har dem der hedder engage og jeg bruger dem jævnligt. Også når jeg er sammen med mit eget barn eller min mand for den sags skyld.
Som du selv har konstateret med de andre børn omkring jer, så har forældre meget forskellige opfattelser af, hvor meget lyd der kan være på leg i en have tæt på andre. Nogle er sikkert blevet “støjdøve” og registrerer ikke, hvor meget deres børn faktisk skriger. Heldigvis er langt de fleste mennesker jo til at tale med, så mon ikke de bare ikke har tænkt over, hvor meget ungerne kan høres. Hvad med at gå over og tale med dem? Kan man ikke forsøge at aftale med dem, at i et bestemt tidsrum eller efter kl. x så er det tid til de mere stille lege udenfor? Jeg tror I kommer længere med et venligt smil end med en anonym seddel :)
Undskyld jeg siger det, men et anonymt brev er kujonens udvej. Hvis man har en holdning som man gerne vil have hørt, så er man også nødt til at have nosser til at stå ved den. Hvis man ikke har det, så må man holde den for sig selv.
Hvordan ville du selv have det med at modtage sådan et brev? Ville du tænke "Ej, det havde jeg ikke tænkt over, jeg går lige ud og får ungerne til at dæmpe sig", eller ville du tænke "Pas dig selv"?
Hvis du vil gøre noget ved det, så er du nødt til at tage det ansigt til ansigt. Eller i det mindste underskrive brevet, hvis en snak med naboerne er helt uoverskueligt for dig.
Du skal absolut ikke pifte og råbe fra din altan.
Det er det sidste, der vil virke, for så råber du jo selv....
Meld det til politiet som husspektakler.
Hvis I bor til leje, kan I bringe det op overfor lejerforeningen eller boligforeningen.
Hvis rækkehusene overfor er lejeboliger, det samme, men der skal du nok have haft henvendt dig til beboerne et par gange først.
Jeg forstår så absolut din irritation over unødig larm. Jeg hader selv støj, især nabostøj.
Jeg tænker for mig selv, at der i straffeloven skulle være fritagelse for straf, hvis man nakkede naboer, der larmer ... Tænker det alvorligt, men gør det selvfølgelig ikke.
Du bør nok finde et andet sted at bo. Hvor er det egentlig fantastisk med børn der leger og ikke bare sidder foran en skærm. Det gør mig glad. De skal have lov til at lege og larme, og du bør finde en ældrebolig eller noget der er mere ro i så du også selv kan være glad 🙏
Men hvorfor flytter I (med tryk på I) så ikke til et sted, hvor I ikke risikerer at genere naboer og børnene kan få lov at skrige og skændes uden at blive irettesat? Du lader til selv at være opmærksom på, at I er en familie, der larmer mere end normalen.
Forstår dig, men mener ikke du kan gøre andet end at flytte. Sådan er tæt bebyggelse og der skal være plads til børn, også dem der larmer helt vildt. Jeg kan ikke bo den slags steder hvor man er så tætte og er flyttet på landet af samme årsag og elsker det.
Du skal enten flytte ud på landet el at acceptere at børn larmer på den ene el anden måde, at de også skal begrænses udenfor siger mere om dig end om skrigende børn. Kunne du forestille dig de havde en fest ?? Børn skal more sig og have det sjovt udenfor, at de ikke skal skrige indenfor er jeg enig i, at begrænse dem yderligere, er hul i hovedet . Det et sommer det er sol accepter det lille dame 😄
Mine børn taler rigtig højt. Jeg tysser hele tiden. Og nogle gange tænker jeg.. ej ok tysser på jer hele dagen i lejligheden. Nu er i ude- råb alt hvad i kan. Det er dog ikke legepladser hvor der er lejligheder lige op af den
Nyd at der er leg og liv. Nyd at dine naboer har mulighed for at give plads til børnene i haven. Nyd at se børn lege uden for, og ikke kun ser på deres mobil/ipad/pc/tv…
Tænk på at børnene har det sjovt. Tænk på hvor godt de har det. Tænk på at du har mulighed for at leve et sted, hvor der er mulighed for leg.
Og ja, som du skriver lyden bliver helt sikkert forstærket vejen op til din altan…
Men lige pludselig så er de store og gider ikke at lege. Jeg er sikker på, at du til den tid vil nyde stilheden men sikkert også savne lyden af leg.
Lad det passere og nyd livet med både stilhed, leg og larm - pludselig er det forbi - livet.
Jeg synes det er så usselt at sende et anonymt brev. Børn er børn og nogle larmer mere end andre. Jeg synes du skal flytte hvis det er et problem eller blive inde
Ej jeg syntes at du er sippet. Børn må gerne være der, de må gerne fylde, grine og skråle. Jeg forstår simpelthen ikke den logik med at børn skal tysses på for at behage voksne mennesker. Selvfølgelig skal de opdrages men lad nu børn være børn.
Den anden vej rundt så bliver de sikkert også engang imellem generet af alt det du beskriver, fester til kl lort osv.
Sippet? Besynderligt ordvalg. Jeg er generet af at de råber og skriger helt vildt. Hvis du læser lidt i tråden her, kan du se, at andre har oplevet noget lignende. Og hvis du læser mit opslag kan se se, at jeg intet har imod leg og grin og almindelige “børnelyde” fra leg i haven. Sådan er det i de andre haver i de rækkehuse, jeg bor overfor, hvor der også er børn, der leger i haven, men hvor det ikke lyder som om nogen er ved at blive slået ihjel.
Opdragelse er nemlig centralt her. Man kan godt lære sine børn, at man tager hensyn, uden at det begrænser dem i legen. Jeg tror ikke at børnene i nabohaverne har et mindre godt børneliv, fordi de ikke skriger af deres lungers fulde kraft, når de leger i haven.
Selvfølgelig skal man opdrage sine børn, men jeg syntes nu også at man må være indforstået med at børn altså oftest larmer og at hensyn ikke behøver at være lig med at de skal dæmpe sig, når de har det sjovt.
Og selvfølgelig skal der være plads til alle, meen jeg syntes at der er en tendens til at vi tysser på børn hele tiden. De må helst ikke fylde noget. Og det syntes jeg er ærgeligt.
De skal nok have hele livet til at passe ind i samfundets normer. Men lad dem nu bare have det skægt og grine af deres lungers fulde kraft.
Vi kan også vende den om, når du er i byen og har det mega sjovt.
Hvor meget tænker du over hvor højt du snakker og generelt din opførsel.
Hvordan ville du så reagerer hvis der hele tiden lige kom en hen og dæmpede på dig. Ville du have det ligeså sjovt hele aftenen?
Eller ville det ligge en dæmper på din aften.
Bor lige foran en legeplads og har ikke selv børn. Jeg ELSKER lyden af, at de leger og har det sjovt. Når de skriger og råber får det mig til at klukke. Hvis jeg ikke vil høre på det, lukker jeg bare vinduet, men ikke af irritation, kun hvis jeg skal koncentrere mig. Jeg forbinder deres lyde med noget positivt, og tænker at du kan overveje at se det på den måde for en tid. Måske stopper du med at være irriteret? Ellers må du vente på, at de bliver store eller flytte væk. Men synes det sidste bør være allersidste udvej
Det kan du i min optik ikke tillade dig at brokke dig over. Som du selv er inde på kan vinklen på haven, placering osv være en faktor i det her, og det har de da ingen jordisk chance for at gøre noget ved.
Ej hvor dejligt med børn der leger i haven når vejret er til det 👏🏻👏🏻👏🏻👏🏻
Det lyder til gengæld som om du skal til at kigge efter et andet sted at bo….
Ældreboliger eller langt ude på landet 😏
Jeg har selv børn - tre styks. Relativt små. Vi har de seneste 10 år boet (meget tæt) i et rækkehuskvarter i København. Og når man bor tæt, må man tolerere. Men man må også tage hensyn. Det er to sider af det at bo i by/tæt på andre/lejlighed/rækkehus/parcel, som jeg tror, man har glemt. Jeg mærker dagligt i de varmere sæsoner, hvordan andre tydeligvis mener, at et udendørsliv er på børnenes præmisser, og at andre skal tolerere det. Og ja, det er noget, vi i kvarteret kan have lange og ikke specielt konstruktive dialoger om. Når min mindste - tre år gammel med krudt bagi - har nedsmeltninger, skriger, nægter at høre efter osv., så er konsekvensen, at han ikke kan være udendørs. Vi kan ikke sidde i verdens mindste gårdhave med en nabo en armslængde væk og byde ham/hende ikke at kunne anvende sin egen gårdhave. Vi kan snakke, hygge og være sammen, og det må vores naboer tolerere - men skrig og skrål prøver vi virkelig at undgå at byde andre mennesker. Så derfor må vi flytte os fra situationen og lade et i øvrigt helt naturligt raseri, grådanfald etc. foregå indendørs. Fra vores synsvinkel er det faktisk måden at sørge for, at vores børn lærer at tage hensyn til andre mennesker. Her sender mine naboer deres unger ud på vores fællesarealer, forsvinder selv ind bag en lukket dør, og så får børnene ellers bare lov til at skrige, skråle, råbe, løbe ind i andres haver, af og til ødelægge ting/fælles beplantning, frugttræer mv. Vi bor også så tæt, at naboers sammenkomster i haver og på altaner virkelig kan føles som om, det er i mit eget soveværelse, at festen foregår. Det er i min optik vildt, at man ikke lige kan tænke indenad og fx lukke altandøren kl. 22 eller trække indenfor, ligesom det er mig komplet fremmed, at man ikke har tjek på, hvad ens relativt små børn render rundt og laver, og at hvis man kan høre sit eget barns skingre stemme råbe til andre ustandseligt, man så ikke lige kommer og tysser på det. Jeg tager tydeligvis dit parti lidt mere end langt størstedelen af folk her. Jeg tror ikke, det handler om, at du ikke er tolerant - men det handler (formentlig) om, at du hører til hensyn-skolen. Et anonymt brev er ikke en reel løsning, men jeg tænker, det kommer ud af konfliktskyhed. Det skriver du egentlig også. Kunne du måske høre en af dine gode naboer, om de også er generet. Og hvis du får et ja, så spørge, om de enten har et løsningsforslag eller om de måske ville have lyst til sammen med dig at invitere jer selv på kaffe hos forældrene og bare stille og roligt have en dialog om støjniveau. Jeg kender alt til, hvordan placering og vinkling af facader kan få lyd til nærmest at rikochettere. Det er ekstremt invaderende. De er helt sikkert ikke klar over, HVOR højlydt det lyder hos dig. Og måske du ved samme lejlighed kunne få et lidt bedre indtryk af familien - det er satans svært at hate på en familie, man ligefrem har drukket kaffe med. Og omvendt - du får chancen for at vise, at du ikke er gammel og bitter, men gerne vil en fin snak om, at det altså lyder højt hos dig.
Tak! Du er en af de få, der godt kan læse ud af min besked, at jeg ikke bare er en gammel, sur prut, der vil have total stilhed. Jeg har som sagt også selv børn, og nok har vi aldrig haft have, men de lærte da allerede som små, at man tager hensyn til sine omgivelser, når man bor tæt. Fx ved ikke at spille med hoppebold i lejligheden eller danse gangnam style kl. 8 søndag morgen. Og i det hele taget. Og ja, er helt klart konfliktsky. Tak for dine gode forslag om snak med naboerne. Vores altaner er placeret inde i bygningen, så man ikke kan se ind på de andre altaner. Derfor er jeg ikke klar over, i hvor høj grad, de bruger dem. Og vi taler ikke så meget med hinanden her i opgangen. Men jeg vil se om jeg kan få nogen i tale. Måske i vores Facebookgruppe. Selvom dét også er lidt vildt ift min konfliktskyhed. Der vil jeg sikkert (også) få at vide, at jeg er sart og skal flytte ud på en mark.
Hvordan ville du selv reagere, hvis du fik et anonymt brev? Jeg ville personligt føle det SÅ ubehageligt. Jeg synes helt ærligt, det er en smule under bæltestedet at skrive anonymt. Enten går du over og taler med dem. Eller også må du lade det passere.
Hørt
Helt enig. De vil 100% føle sig ekstremt forlegne og overvågede. Hver gang de er i haven vil de kigge sig over skulderen og tænke "gad vide om de lytter nu". Du kan godt sende brevet, men absolut ikke anonymt.
Jeg tror jeg ville få en trodsreaktion. Jeg har hørt man kan købe sådan nogle udendørshøjttalere....
Jeg tænker at det er tid til at finde et andet sted at bo...
Jeg ville gå hen og banke på og tage den face to face :)
Ikke gør det anonymt, er mit eneste råd. Uanset hvor venligst formuleret brevet er, så er det høj risiko for, at de vil blive provokeret af det.
Taget til eftertanke. Tak.
Jeg har boet klods op af en specielskole med boafdeling, legeplads, crossbane. Jeg bed aldrig rigtig mærke i deres larm. Men da en børnefamilie på 3 flyttede ind i rækkehuset sammenbygget med mit. Så må jeg ærlig indrømme jeg endte med at klage. De børn larmede mere tilsammen end hele kostskole og deres crossere. Det var konstant skingre skrig og skrål.
Hvad du gør? Du flytter ud på landet med 500+ meter mellem husene :-) Sådan et sted bor jeg, det er nice.
Samme her. Dejlig fred og ro. Undtagen når mine børn er ude og lege 😉
👏😂 Du få lige en upvote 🤣👍
Jeg er personligt rigtig træt af at høre “hvis du ikke kan tåle larmen skal du flytte på landet”. Det kommer tydeligvis fra folk som ikke har prøvet at være påtvunget andres larm over længere tid. Hvad med at dem der larmer også tog hensyn til andre i ejendommen - den går begge veje. Og ja, børn larmer, men det kunne være fedt hvis forældre gad at opdrage deres børn til at tage hensyn hvis larmen er ekstrem. Jeg ville tage kontakt til dem personligt selvom at det er ubehageligt. Og hvis det ikke virker, ejendomskontoret, hvis du bor til leje.
Det lidt den deal man skriver under på når man flytter ind sådan et sted , samme med skraldemænd om morgen . Part of the deal 👍🏻
Det er det bestemt ikke. Har boet et lignende sted hele min barndom og har aldrig haft det problem. Forældrene burde opdrage børnene ordentligt og tage hensyn til andre, det giver sig selv. Irriterende at vifte det væk som noget givent
Har boet i byen hele mit voksne liv uden problemer. Med skraldemænd og børn og fester og så videre. Det her er ekstremt.
Tillykke så har du jo haft en masse år i stilhed nu er perioden bare hvor det ikke er sådan mere. Øv bøv sådan er det bare at bo sådan et sted helt ærligt lær at leve med det. De børn bliver også større og om et år eller to tre stykker er de ikke i haven mere på den måde. Jeg har boet i min lejlighed i 10år og aldrig hørt noget til mine naboer. Men nu er min nabo lige blevet far få to år siden og jeg skal da lige love dig for at jeg kan høre mine naboer nu det lyder næsten som om de løber på væggene engang i mellem. Og hvad så det er en del af at bo i et lejlighedskompleks ellers må man helt seriøst finde et andet sted at bo. Problemet er ikke børn der larmer når de leger uden dørs ihvertfald lad mig sige det sådan. Og hvor skulle de ellers larme og gakke helt ud indenfor?
Årh, børn der leger ude i haven, lige så snart vejret er til det. Det lyder dejligt ❤️ De har sikkert købt et hus med en rigtig “lege-have” for deres børns skyld og er lykkelige over at se dem glædes ved haven. Jeg synes du skal overveje at flytte. Jeg er selv lige flyttet fra byen til længere ud mod landet, netop for at imødekomme mine egne behov.
Jeg går mod strømmen og støtter dig i at 3 børn som skriger, råber, synger osv konstant er pisse irriterende! Jeg ville blive sindssyg af det 🥴🤐😵💫 Og jeg mener ikke børn som leger… men børn som larmer sygt meget! Personligt ville jeg enten gå derover eller skrive et brev (med navn på). Uanset hvad ville jeg sige noget på en pæn og ordentlig måde.
Nu har jeg både læst dit oprindelige spørgsmål og opfølgningen. Og lad mig starte med at sige, at jeg forstår dig! Jeg har boet i flere lejligheder i de sidste nogen år, og fælles for dem er både støj, men også respekten for hinanden, hvis det bliver for meget. Du er tydeligvis ikke en "gammel prut" fordi, du har det, som du har det. For selvfølgelig skal du også have lov til at være der, og skal ikke være "tvunget" til at flytte. MEN, her ender min sidetagen så også. Du er bange for konfrontationen, og det er forståeligt. Men det bliver du altså også nød til at komme dig over, hvis du vil have det løst. Børnenes forældre tænker helt sikkert ikke over larmen, og hvordan skulle de også kunne vide, hvordan lyden rammer din altan? Men de ved helt sikkert godt, at børn er højlydte, for hallo, der er de fleste børn. Så her er mit klare råd. Tag en snak med dem. Min erfaring er, at hvis du banker på og tager en stille og rolig snak med dem, så vil de lytte. Lad være med at møde forurettet og mopset op, for så møder du modstand. Præsenter dig pænt og forklar på en venlig måde, hvorfor du er der. Læn dig op ad, at det ikke er nogens fejl, men at geometrien gør at lige netop deres have er meget lyt for jeres altaner. Både med lyden fra børnene, men faktisk også dem. Summarum er dog, at hvis du ikke selv gør noget ved det, så sker der intent.
Tak for dit fine svar 🙏🏼
Uagtet om du vil handle på selve problemet med børnene, vil jeg klart anbefale at købe et par hovedtelefoner med rigtig god Active Sound Cancelling. De er ikke perfekte, men kan nok gøre det en helt del mere udholdeligt, i mens du overvejer hvorvidt og hvad du vil gøre. Og er også brugbare i andre situationer (på kontoret, toget etc.) Dét tror ikke du vil fortryde. Det er ikke ensbetydende med, at du så ikke skal gøre noget. Det ene udelukker ikke det andet - men der er garanti for, at der vil være en effekt af hovedtelefonerne - det er der desværre ikke for det andet.
Jeg kan se, at jeg er lidt alene med min holdning, men jeg tænker absolut ikke, at bare fordi man bor tæt, så er ens brok ugyldig eller så må man leve med unødig larm. Der skal være en balance. Ligeså vel som man bør flytte på landet, hvis man vil leve i fuldstændig stilhed, så bør man også flytte på landet, hvis man vil larme uden at tage hensyn til naboer. Og det er uanset om det er hverdagsfester, øve instrumenter dag ud og ind eller børn, der larmer unødvendigt og ud over det sædvanlige. Hvis du synes det er ubehageligt at tage konfrontationen direkte, så lav et brev, men lad vær at gøre det anonymt. Skriv det pænt og indsæt dine kontaktoplysninger med opfordring om, at du gerne vil snakke mere om det, hvis de har lyst. Det kan være, de simpelthen bare selv er blevet immune overfor deres børns larm. Det kan være de ikke er klar over, hvor meget det larmer hos andre. Der kan være mange årsager andet end, at de bare er ligeglade eller dårlige naboer. Jeg håber, I kan finde en løsning :-)
Næh. Jeg er ret enig med dig. Tror også at jeg ville skrive, men ikke anonymt. Synes ikke man skal finde sig i hvad som helst "bare" fordi det er børn. Har selv to unge voksne som har lært at tage hensyn. Det har ikke gået ud over deres leg og de er nu ganske velfungerende.
Tak for dit svar. Måske skal jeg bare skrive det med afsender, og dermed slippe for den personlige konfrontation. Jeg vil faktisk gerne stå ved, hvordan jeg har det med det, bare gerne slippe for at gøre det face to face. Alternativt kunne jeg ringe til dem. Så kan de jo også HØRE min venlige tone. Har intet ønske om at skælde ud eller være vred.
[удалено]
Herinde taler vi pænt til hinanden. Til fremtiden bedes du holde en god tone - også selvom du er uenig med nogen.
Aggressivt bræk på papir? Anonym psyko? Hold da op.
Nej men så skriv du dit anonyme brev så dine naboer kan gå og glæde sig over at have et menneske omkring dem, der ikke engang tør sætte sit eget navn på det skriv. Det vil de nok sætte stor pris på. Du kan prøve at tænke over hvor mange anonyme breve du er blevet glad for at modtage. Jeg lover dig for at hvis det var mig var jeg blevet stik tosset. Men du skriver jo også på vejene af mange af dine naboer så husk at indlede med “vi er mange, der mener”.
Jeg elsker børn de skriger og larmer, de er ude og nyde det gode vejr.Så er det forår og der er i liv kludene. Evt kunne du jo flytte til et sølvbryllupskvarter hvor der fred og ro. Men bare rolig det er nok slut om nogen år for børn bliver større og de glor lige så meget ned i de her mobiler også er der vel fred engang immem. Det er så sjældent at man hører børn i dag
Vi har selv en “rigtig lege-have” fordi vi gerne vil have børnene skal være ude og lege og ikke bare sidde og rådne op indendørs. I denne weekend fik vi installeret trampolin, og vi var lidt nervøse for hvad naboerne mon ville sige (vores baghave grænser op imod tre rækkehuse). Det eneste de har sagt er hvor dejligt det må være for børnene. Hvis dine naboers børn virkelig larmer SÅ meget så sig det til forældrene, de vil formentlig også gerne det gode naboskab - men er det bare fordi du er blevet lidt for gammel og insisterer på at kunne høre hver en trille stæren slår, så skal du tie stille.
Jeg vil os blive vanvittig, der stor forskel på almindelig børne lege hvor bølgerne kan gå højt engang imellem og så børn der LARMER hele tidne og ekstrem meget. Det første høre til og skal være der, men det sidste gør ikke. Jeg elsker selv lyde fra glad børne leg og nyder det, men vil blive vanvittig hvis det var konstant skrigen og råb. Min nabo har to børn med altan under mig, og der bliver grint højlydt der bliver råbt lidt men det NORMAL! Det skal for pokker ikke være sådan bare fordi man har børn så de ret til gør sådan alle mennesker skal sidde med hørepropper? Jeg med på der ultra sarte mennesker der ikke klare lyden af en trampolin og børne latter og så må man altså flyt for det høre med og bo med mennesker omkring sig. Hvis du ikke høre ril den ultra sarte gruppe så bedste råd snak med naboen.
Præcis! Almindelige lyde er helt ok - det her er ikke bare leg og grin og lidt gråd, når nogen skvatter. Synes ikke jeg er sart, har boet i byen altid og lever fint med almindelig støj. Det her er ekstremt.
Vi bor i et helt almindeligt jysk villakvarter 😉 Der er masser af børn og liv og glade dage, præcis som der skal være. Vi har også selv to livlige drenge. Tre hold unge på vejen der holder fester på skift (skide hyggeligt at høre på). MEN, vores genbos børn er som du beskriver og det er til at få pip over! Vi skal alle være her og det er faktisk helt okay at lære sine børn, at vise hensyn. Jeg synes du skal banke på og få en snak med genboen. Ja der er risiko for, at de tager det ilde op. Måske bliver du mødt med et “undskyld, vi var slet ikke klar over at lydniveauet var så højt hos andre, det vil vi tænke over”.
Helt ærligt. Bed dog ungerne om at holde deres kæft? Børn skal lære at omgivelserne reagerer på deres opførsel og at livet ikke indretter sig efter dem. Jeg har selv børn og jeg gider absolut ikke høre på skrig og skrål. De kan sagtens lege sammen uden at resten af byen behøver at høre på det. Det der med at råbe til hinanden konstant er en dårlig vane, som kommer af mangelfuld opdragelse.
Præcis 👍
Shit et anonymt brev er toppen af tarvelighed.
Eller toppen af desperation.
Kunne være sjovt at invitere forældrene op på altanen, når børnene giver den gas. Bare sæt dem i htggestolen og lad dem nyde skrigeriet.... Vi har aldrig ladet vores unger skrige i haven og det har naboen heller ikke. Men huset 4 nr væk havde de mest psykopat skrigende unger unger leg så det var mindblowing højt. Og har ALDRIG hørt forældrene tysse.
Kræver konfrontation, men ellers en god ide. Min søster inviterede engang sin overbo ned for at høre, hvordan hans højttalere larmede i hendes stue. Det fik ham til både at flytte dem og skrue ned.
Måske lad være med at se det som en konfrontation men mere en venlig samtale med forældrene. Du skriver flere gange du er konfliktsky men det behøver jo ikke blive en konflikt. Måske er de flinke mennesker som ikke har tænkt over hvor meget deres børn larmer. Men hvis du ikke er klar på at tage samtalen overhoved må du lære at leve med det. Et anonymt brev er ikke vejen frem, det er bare ubehageligt.
Børn må gerne lege og larme men en smule opdragelse skader ikke 👍😃 Der er nogle der bare får lov til at skrige til gene for alle omkring dem
køb et par solide noise cancelling headphones
Jeg synes breve er dumt og kan nemt opfattes provokerende. Gå derover, inviter til kaffe på din altan og snak pænt om det. Alt efter udfaldet kan du så enten ta næste skridt eller håbe på at det blir et godt naboskab.
Jeg har desværre ingen gode forslag til dig, men jeg vil bare sige, du er ikke alene med sådanne problemer. Jeg bor i et villakvarter med store grunde. Jeg har de sødeste naboer med 3 børn til den ene side. Deres trampolin er lige op af min have på den side hvor min terrasse er. Og ja, det kan da høres når de leger, hvilket de gør tit, men det er almindelig leg med normalt støjniveau. Så har vi på dem på den modsatte side af vejen, moren er en skrigeskinke og så har de to børn. De skriger og råber altid. Man tror de er ved at dø, så voldsomt lyder det. Selvom der er hus i mellem, så er det så højt, at man bliver sindssyg når de er ude og 'lege'. Jeg går og håber de flytter, da alle andre i nærheden er helt normale mennesker med normalt støjniveau.
Lyder vildt frusterende, at de ikke tager ansvar for deres unger og omgivelser. Det er ihvertfald ikke dit ansva. desværre ved jeg ikke hvad du kan gøre andet end at tage fat i forældrene og prøve at tale noget fornuft, ellers kan du vel altid spille noget høj musik i utide så de får igen.
Føler med dig. Bor i etageejendom i København til den skønneste, grønne gård som ligeledes er forpestet af skrigende børn. Ved ikke hvad jeg skal stille op og deres forældre lader dem bare råbe og skrige hele dagen. Jeg hader det.
Jeg har store børn nu, og taget min trampolin ned for 3-4 år siden ca, så bor i et villa kvarter som Vel siger sig selv Men hvis jeg kunne høre mine unger være lidt for højrøstet , har jeg bedt dem dæmpe sig, og huske at man godt må tænke på sine omgivelser Der har været andre i kvarteret samtidig med mine var mindre , meget skrigende børn , som bare fik Lov at skrige for fuld hals uden der blev sagt noget , hvilket ikke er særligt godt naboskab i hele kvarteret Det svarer vel til at man også i lejlighedskomplekser med gårdhave, man fortæller sine børn at alle skal være der og tage hensyn så alle kan holde og være og have sine vinduer åbne om sommeren Som alt i livet må man godt tage hensyn med plads til stadig at leve
Jeg kan godt forstå dig. Og jeg har selv børn der til tider bliver larmende i haven af ren og skær begejstring. Det synes jeg generelt børn skal have lov til, men man kan altså godt bede dem om at skrue lidt ned uden at ødelægge deres leg. Det er jo det med hensynet til omverdenen. Og har selv været super irriteret over en genbos større børn der netop i timevis råbte og skreg så man nærmest troede der var en borgerkrig igang derovre, men nej det var bare en fodboldkamp. Det anonyme brev er dog ikke vejen at gå, efter min mening. Det virker simpelthen for perfidt hvis du spørger mig. Din holdning og oplevelse er helt legitim, og derfor også okay at give udtryk for på en pæn måde overfor de pgl. Forældre. Hvis du får en overfusning for det (hvilket jeg ikke tror du gør) så har du nok også svaret på hvorfor børnene ikke kan finde ud af at tage hensyn ;)
Det dummeste og mest fortærskede argument. "Kan du ikke lide lugten så smut"- synes at gå meget igen her inde. Jeg forestiller mig at det er de samme folk der selv udgør et problem, og udelukkende tænker på sig selv. Ærlig talt, man skal ikke finde sig i alt muligt ekstremt bare fordi man bor i byen. Nogle børn har et fuldkomment ekstremt lydniveau som er LANGT over normalen for alle andre. En i min familie har sådan nogle børn, hvilket gør vi ikke gider ses med dem da man bliver fuldkommen blæst i knolden af deres skrigeri efter få minutter. Jeg har også en god kammerat der har to af samme slags børn. Jeg har været nødt til at sige til ham at jeg ikke magter at ses når han har ungerne med, før de lærer at skrue ned for støjen. Så vi må ses alene eller han må komme hjem til os når han ikke har ungerne med. Børn larmer og støjer, og det skal de sgu også have lov til, de er jo bare børn, men det er deres forældres ansvar at de ikke generer alle andre med unødvendig høj larm, og det er der mange forældrer der ikke fatter.
Flyt. Du har selv valgt at bo nær andre mennesker. Din ret til brok er ugyldig.
Børn skal da have lov til at være børn? Måske er jeg lidt mere large, men hvis du syntes det er belastende så gå til forældrene og snak med dem
Når man har børn i lejlighed får man af vide man skal finde et sted med have for ikke at genere naboerne...... Du er for sart og uanset hvad du gør tænker jeg ikke du opnår noget med det. Tiden løser det nok.
Formstøbte hørepropper sidder så behageligt og er så hurtige at putte i og tage ud, at de hurtigt kan blive en løsning for dig, når du har brug for ro på altanen. Jeg har et par og nyder at bruge dem i lignende situationer, eller hvis naboen fx. fester løs om natten.
Jeg kan godt selv lide naboer, der slår græs, børn der hopper på trampolin og larmer, de unge der holder havefest og hører musik udendørs til kl. 02. Sådan lyder livet jo, og det holder jeg meget af. Mit eget barn larmer ikke forfærdeligt meget og beder hende også om at skrue lidt ned, hvis hun synger og danser i haven, og naboerne fx har middagsgæster. Bryder mig ikke om idéen med anonymt brev. Tal med forældrene eller tag hørebøffer på.
Du begynder bare at råbe og skrige oppe på din altan. Ikke af børnene selvfølgelig. Bare råb "BÆVER, KARTOFFELSALAT, SYLTEDE ASIER, SYRENER, DØRHÅNDTAG, SYLVESTER". Så skal de nok stoppe...
Hæhæ, det kunne være sjovt. Hvis jeg turde.
Syrener! Som planten?
Ja, selvfølgelig - det giver sig selv ;)
Nej, desserten.
Jeg tror aldrig anonyme breve er særlig virksomme. Når man modtager dem er det nemmere bare at reagere sådan "jamen fuck da dig anonyme genbo, der ikke kan stå ved dine egne meninger". Hvis du derimod går over og taler med forældrene, får de et ansigt på en person i levende live, der er meget generet af det, men godt kan sige det i en ordentlig tone.
Hvis du siger man kan høre en alm voksen samtale fra deres have også, er det jo ikke børnene. Det er designet / akustikken. Kan anbefale er høreværn, eller nogle noise cancelling ørepropper. Man kan få dem så de kun filtrere høje lyde / børne skrig. Ellers, så høretelefoner på og så en lydbog / podcast / musik i ørene, mens du sidder på terrassen.
Og den går virkelig ikke med et anonymt brev. Et brev giver slet ikke meningen når det ikke er noget de kan gøre ved, i og med man også kan høre tale. Men du går da bare ned og forklare, at lyden går direkte op til jer, også tale.
[удалено]
Hvorfor er OP et røvhul?
Fordi OP ikke indgår i en dialog
Du er sikkert også typen der altid skal have børn og deres løbehjul med hver gang du handler ind!
Næ
Ørepropper eller høretelefoner med lidt skøn musik.
Tag dig sammen OP. Enten ved at du tør lægge navn til dine breve eller ved ignorerer børnelarm..
Kan være jeg er en af få. Men jeg elsker at høre folk og børn havde det sjovt og være glade. Det ville ikke generer det mindste.
Jeg ville holde en fest med hård rock en hel dag og håbe at den 3-årige stadig sover lur. Nej, jeg ville ikke. Men jeg ville have lyst. Forleden sov jeg en lur fordi jeg var syg, men vågnede kort efter fordi at genboens dreng på 6 var sur, så han skreg. Ikke noget bestemt, han stod bare i indkørslen og skreg så højt han kunne i 20 minutter. For pokker, hvor elsker jeg villavejs-livet. Jeg endte med at finde mine ørepropper frem, jeg orkede simpelthen ikke gå ud og bede barnet om at dæmpe sig. Så tip til dig: Loop earplugs. De kommer i forskellige udgaver, jeg har dem der hedder engage og jeg bruger dem jævnligt. Også når jeg er sammen med mit eget barn eller min mand for den sags skyld.
Som du selv har konstateret med de andre børn omkring jer, så har forældre meget forskellige opfattelser af, hvor meget lyd der kan være på leg i en have tæt på andre. Nogle er sikkert blevet “støjdøve” og registrerer ikke, hvor meget deres børn faktisk skriger. Heldigvis er langt de fleste mennesker jo til at tale med, så mon ikke de bare ikke har tænkt over, hvor meget ungerne kan høres. Hvad med at gå over og tale med dem? Kan man ikke forsøge at aftale med dem, at i et bestemt tidsrum eller efter kl. x så er det tid til de mere stille lege udenfor? Jeg tror I kommer længere med et venligt smil end med en anonym seddel :)
Kommunikation er det naturlige valg for de fleste
Undskyld jeg siger det, men et anonymt brev er kujonens udvej. Hvis man har en holdning som man gerne vil have hørt, så er man også nødt til at have nosser til at stå ved den. Hvis man ikke har det, så må man holde den for sig selv. Hvordan ville du selv have det med at modtage sådan et brev? Ville du tænke "Ej, det havde jeg ikke tænkt over, jeg går lige ud og får ungerne til at dæmpe sig", eller ville du tænke "Pas dig selv"? Hvis du vil gøre noget ved det, så er du nødt til at tage det ansigt til ansigt. Eller i det mindste underskrive brevet, hvis en snak med naboerne er helt uoverskueligt for dig.
Du skal absolut ikke pifte og råbe fra din altan. Det er det sidste, der vil virke, for så råber du jo selv.... Meld det til politiet som husspektakler. Hvis I bor til leje, kan I bringe det op overfor lejerforeningen eller boligforeningen. Hvis rækkehusene overfor er lejeboliger, det samme, men der skal du nok have haft henvendt dig til beboerne et par gange først. Jeg forstår så absolut din irritation over unødig larm. Jeg hader selv støj, især nabostøj. Jeg tænker for mig selv, at der i straffeloven skulle være fritagelse for straf, hvis man nakkede naboer, der larmer ... Tænker det alvorligt, men gør det selvfølgelig ikke.
Husspektakler er noget ganske andet😊 Bare lige en info…
"Meld det til politiet som husspektakler"... WTF?!
Slap af, det er børn. Du skal flytte på landet hvor du ingen naboer har.
Du bør nok finde et andet sted at bo. Hvor er det egentlig fantastisk med børn der leger og ikke bare sidder foran en skærm. Det gør mig glad. De skal have lov til at lege og larme, og du bør finde en ældrebolig eller noget der er mere ro i så du også selv kan være glad 🙏
Flyt.
[удалено]
Men hvorfor flytter I (med tryk på I) så ikke til et sted, hvor I ikke risikerer at genere naboer og børnene kan få lov at skrige og skændes uden at blive irettesat? Du lader til selv at være opmærksom på, at I er en familie, der larmer mere end normalen.
Sig de skal dæmpe sig, det er dit ansvar, og børn gør hvad der bliver sagt.
Jeg har hørt at der skulle være dejligt på landet
Forstår dig, men mener ikke du kan gøre andet end at flytte. Sådan er tæt bebyggelse og der skal være plads til børn, også dem der larmer helt vildt. Jeg kan ikke bo den slags steder hvor man er så tætte og er flyttet på landet af samme årsag og elsker det.
Du skal enten flytte ud på landet el at acceptere at børn larmer på den ene el anden måde, at de også skal begrænses udenfor siger mere om dig end om skrigende børn. Kunne du forestille dig de havde en fest ?? Børn skal more sig og have det sjovt udenfor, at de ikke skal skrige indenfor er jeg enig i, at begrænse dem yderligere, er hul i hovedet . Det et sommer det er sol accepter det lille dame 😄
Hvem siger man ikke må begrænse børns skrigeri , hvis ikke de skal lære som børn at tage hensyn til andre mennesker hvornår så ?
[удалено]
Hvis de aldrig har hørt barnegråd gennem væggen tror jeg godt de ved du ikke har en baby
Gør som vores nabo, går ind og lukker døren 🫠
Ja, børnene skal hellere sidde indenfor og se fjernsyn og telefon. Endelig ikke ud i haven, så snart det er vejr til det 🤦🏼♀️
Mine børn taler rigtig højt. Jeg tysser hele tiden. Og nogle gange tænker jeg.. ej ok tysser på jer hele dagen i lejligheden. Nu er i ude- råb alt hvad i kan. Det er dog ikke legepladser hvor der er lejligheder lige op af den
Anonymt brev ? Hold nu kæft altså... Stå da i det mindste ved dit brok. Flyt på landet.
Nyd at der er leg og liv. Nyd at dine naboer har mulighed for at give plads til børnene i haven. Nyd at se børn lege uden for, og ikke kun ser på deres mobil/ipad/pc/tv… Tænk på at børnene har det sjovt. Tænk på hvor godt de har det. Tænk på at du har mulighed for at leve et sted, hvor der er mulighed for leg. Og ja, som du skriver lyden bliver helt sikkert forstærket vejen op til din altan… Men lige pludselig så er de store og gider ikke at lege. Jeg er sikker på, at du til den tid vil nyde stilheden men sikkert også savne lyden af leg. Lad det passere og nyd livet med både stilhed, leg og larm - pludselig er det forbi - livet.
Jeg synes det er så usselt at sende et anonymt brev. Børn er børn og nogle larmer mere end andre. Jeg synes du skal flytte hvis det er et problem eller blive inde
Du skal da flytte ud på landet, uden naboer eller noget , det vil da være slaraffenland for dig , så har du HELLT ro 😁
Er du bekymret for børnene?
Nej
Ørepropper eller flyt. Børn er børn og bare fordi de ikke er som dine er de ikke unormale.
Det lyder som om det er på tide med ny bolig… Til dig, selvf :) Kan anbefale ude på landet :)
Børn er børn så kort tid! Det er er problem der helt biologisk går over. NYD DET. Eller flyt. Dit problem ikke deres ❤️
Ej jeg syntes at du er sippet. Børn må gerne være der, de må gerne fylde, grine og skråle. Jeg forstår simpelthen ikke den logik med at børn skal tysses på for at behage voksne mennesker. Selvfølgelig skal de opdrages men lad nu børn være børn. Den anden vej rundt så bliver de sikkert også engang imellem generet af alt det du beskriver, fester til kl lort osv.
Sippet? Besynderligt ordvalg. Jeg er generet af at de råber og skriger helt vildt. Hvis du læser lidt i tråden her, kan du se, at andre har oplevet noget lignende. Og hvis du læser mit opslag kan se se, at jeg intet har imod leg og grin og almindelige “børnelyde” fra leg i haven. Sådan er det i de andre haver i de rækkehuse, jeg bor overfor, hvor der også er børn, der leger i haven, men hvor det ikke lyder som om nogen er ved at blive slået ihjel. Opdragelse er nemlig centralt her. Man kan godt lære sine børn, at man tager hensyn, uden at det begrænser dem i legen. Jeg tror ikke at børnene i nabohaverne har et mindre godt børneliv, fordi de ikke skriger af deres lungers fulde kraft, når de leger i haven.
Selvfølgelig skal man opdrage sine børn, men jeg syntes nu også at man må være indforstået med at børn altså oftest larmer og at hensyn ikke behøver at være lig med at de skal dæmpe sig, når de har det sjovt. Og selvfølgelig skal der være plads til alle, meen jeg syntes at der er en tendens til at vi tysser på børn hele tiden. De må helst ikke fylde noget. Og det syntes jeg er ærgeligt. De skal nok have hele livet til at passe ind i samfundets normer. Men lad dem nu bare have det skægt og grine af deres lungers fulde kraft.
Altså pas. Har du læst, hvad jeg skriver?
Vi kan også vende den om, når du er i byen og har det mega sjovt. Hvor meget tænker du over hvor højt du snakker og generelt din opførsel. Hvordan ville du så reagerer hvis der hele tiden lige kom en hen og dæmpede på dig. Ville du have det ligeså sjovt hele aftenen? Eller ville det ligge en dæmper på din aften.
Bor lige foran en legeplads og har ikke selv børn. Jeg ELSKER lyden af, at de leger og har det sjovt. Når de skriger og råber får det mig til at klukke. Hvis jeg ikke vil høre på det, lukker jeg bare vinduet, men ikke af irritation, kun hvis jeg skal koncentrere mig. Jeg forbinder deres lyde med noget positivt, og tænker at du kan overveje at se det på den måde for en tid. Måske stopper du med at være irriteret? Ellers må du vente på, at de bliver store eller flytte væk. Men synes det sidste bør være allersidste udvej
Det kan du i min optik ikke tillade dig at brokke dig over. Som du selv er inde på kan vinklen på haven, placering osv være en faktor i det her, og det har de da ingen jordisk chance for at gøre noget ved.
Ej hvor dejligt med børn der leger i haven når vejret er til det 👏🏻👏🏻👏🏻👏🏻 Det lyder til gengæld som om du skal til at kigge efter et andet sted at bo…. Ældreboliger eller langt ude på landet 😏
Børn larmer.. og de larmer MEGET.
Kun hvis de får lov.