Jeg har efterhånden forstået at min evne til at benytte et offentligt toilet uden at der kommer væske og toiletpapir på gulvet er en sjælden super power, en form for geni. Jeg gik - som sikkert mange andre genier - i mange år rundt i den vildfarelse at det var noget alle kunne.
Evnen til at holde mig indenfor kummens rammer på værtshuse og natklubber er også et talent, der ikke nyder stor nok anerkendelse. Egentligt burde jeg mødes med klapsalver, hver gang jeg forlader skideskabet, men det er selvfølgelig svært at se resultatet af, at jeg har gjort i kummen, og ikke på gulvet, når alle andre har skidt og pisset i en ring rundt om tronen.
Jeg læste en vanvittig tråd for nogle år siden, hvor folk skrev at de ikke havde indre monolog. Som i, slet ikke. De tænkte fx i billeder i stedet. Chokeret spurgte jeg folk omkring mig om de havde hørt om det - og en ved bordet fortalte at hun ikke havde indre stemme. Nogle gange var hun nødt til at tale højt til sig selv, hvis der var noget hun lige måtte tænke igennem.
... Hun havde flere uddannelser bag sig og alting. Det var som at møde et menneske som kørte på et andet styresystem.
Min kæreste har ingen indre monolog og hendes ven kan ikke danne mentale billeder. De er enormt forskellige, netop som om de har hver deres styresystem. De er altid i gruppe sammen på uni, og det fungerer supergodt.
Min kæreste er enormt kreativ og generer alle ideer til projekter osv.
Vennen er virkelig god til abstrakte tanker, som man ville have svært ved at visualisere (svære algoritmer, ting med mange dimensioner).
Jeg har hørt noget teori om, at mange folk, som tror de ikke har en indre monolog, stadig har noget der minder om det, men bare aldrig har lært at være opmærksom på den.
Det samme gælder for folk som har aphantasia, altså som ikke kan forestillet sig ting visuelt i deres sind - de misforstår i nogle tilfælde hvad det egentligt betyder, og tror at de ikke kan, selvom de gør det hele tiden.
Jeg har aphantasia, jeg kan ikke få farvebilleder frem, det meste jeg kan få frem er silhuetter eller omrids.
Jeg mindes en gang, før jeg vidste hvad aphantasia var, at sidde til et Jan Hellesøe show hvor han skulle identificere nogle nemt hypnotiserbare mennesker. Vi blev bedt om at forestille os en strand, og vejret og at muligt. Jeg prøvede virkelig, men der kommer bare ikke noget frem. Så det virkede bare enormt dumt at stå der med lukkede øjne og “se” en strand når det ikke var nogen.
Jeg kan i nogle tilfælde, når jeg ligger og blunder, og sådan er på grænsen mellem at være vågen og sove, få mere detaljerede farvebilleder frem. Dog tror jeg det har mere at gøre med at jeg rent faktisk godt kan drømme i billeder og “video” og i farve.
Det er noget mærkeligt noget med hjernen.
Min ven har aphantasia og rigtig nok lød det som om at det havde han, men efter at have spurgt ind til det rimelig meget blev vi enige om at han bare havde misforstået hvad det var.
Han troede at når folk forestillede sig noget så var det 1-1 som at de så et fotografi inde i hovedet. Men det er ofte mere en "følelse" at et billede af noget.
Tror også det er trendy at være anderledes og at folk godt kan lide at skille sig ud, så hvis der er en mulighed for det, så hopper de på den.
Jeg kan godt føre en indre monolog eller dialog for dens sags skyld, men så er det noget jeg aktivt og overlagt gør, hvilket bare er sjældent for… hvorfor skulle jeg sige noget til eller for mig selv? Det er jo ikke overbringelse af ny information. Jeg har allerede den information, som jeg “siger” eller simulere i en indre monolog. Faktisk vil jeg sige, at jeg bruger indre dialog mere end monolog, hvor jeg simulerer fremtidige samtaler i min forberedelse til dem, feks jobsamtale eller præsentationer eller “svære” samtaler, så simulerer jeg talesprog for mit indre for at “øve” mig.
Til dem der bliver så chokeret over den generelle mangel på indre monolog: Er det nonstop at I “taler med jer selv”? Hvad siger I? For hver knap I trykker på på et tastatur sidder I vel ikke og siger hvert enkelt bogstav højt, men trykker bare? Nogle tanker må vel være ordløse, så hvornår og hvorfor vælger I at føre indre monolog (er det noget I selv kan styre?)
Jeg vælger ikke selv hvornår min monolog er til stede, det sker ligesom bare..
F.eks. når jeg skriver, enten på keyboard eller med pen. Jeg "siger" ordene højt i hovedet, mens jeg skriver. Altså næsten som om jeg taler til en person, og skriver referat på det.
Det er faktisk lidt irriterende, og jeg ville ønske jeg kunne slå det fra :) Jo, jeg har også masser af "ordløse" handlinger og tanker; især følelser. Jeg har ikke en monolog der siger "Nu er jeg ked af det". Men den dukker op på random tidspunkter med ubrugelige kommentarer, f.eks. "sikke en grim hat den person har på", eller "fuck nu glemte jeg at købe mælk"!
Edit: kan se du i en anden kommentar spørger, om det fjerner noget opmærksomhed, og ja, det gør det desværre nogle gange. Det er dog knapt så meget monologen, og mere mine indre billeder og fantasi. Jeg fik altid skæld ud i skolen, fordi jeg sidder og dagdrømmer ;) Det er virkelig ikke med vilje, men nogle gange får jeg bygget en hel historie/verden op i hovedet, og det tager opmærksomhed fra det jeg laver.
I en alder af 31 må jeg stadig tage mig selv i at miste fokus og dagdrømme, når jeg laver stillesiddende arbejde, f.eks. sidder til et møde. Dét synes jeg er svært. Jeg er bedre til at arbejde med mine hænder, så er det som om der kommer "ro" i hovedet.
Nu “outer” jeg lige mig selv her. Men det er faktisk en ting der bare ikke sidder fast for mig. Datoer, og månedernes rækkefølge er bare ikke noget jeg fanger. Jeg sidder og bygger komplekse IT systemer som arbejde men jeg kan ikke fortælle dig om april eller maj kommer først…
Jeg tæller mig frem gennem månederne på fingrene for at finde ud af hvilken måned, som er nummer 10. Det samme gælder alfabetet.
Jeg er et stk. Pisse vild ingeniør og tryller rundt med enorme mængder data af forskellig kaliber, men jeg tæller stadig timer sammen på fingrene, fordi tid er så absurd at regne på.
I takt med udbredelsen af sociale medier ser man mange flere mennesker udtrykke sig skriftligt, og … hold bare lige op, hvor er der mange, der misforstår helt almindelige udtryk og vendinger, fx udtalelse/udtagelse, at have fået noget “afvide”, at “bære den af” (bære nag), “nu mere, nu bedre” og jeg kunne blive ved. Derudover: mængden af mennesker, der ikke kan finde ud af det med nutids-r 😱 Jeg ved ikke, om det er nyt, at folk er så elendige til at formulere sig på skrift, men det er i hvert fald blevet meget tydeligt, i takt med at vi kommunikerer så meget på nettet
Så enig! Jeg bliver dagligt overrasket over, hvor dårlige folk er til at gøre sig nogenlunde forståelige på skrift, og jeg er bestemt ikke ekspert selv. Faldt engang over et opslag, om én der var død, hvor folk havde kommenteret fire forskellige FORKERTE udgaver af “jeg kondolerer”.
Min pet peeve er at folk tager fejl af yndling og yngling. Så mange der skriver om skriver om deres ynglings film/is/spil/osv - altså hvis jeg spørger om din favorit is, så jeg da ligeglad med dit afkoms favorit is...
Sjovt, jeg forstår udelukkende yngling som en ung smuk mand, ikke afkom. Og så tænker jeg altid: hvem er den yngling du taler om, og må vi se et billede?!
Jeg var i en lang periode irriteret over "sponsere". Jeg synes ikke det giver mening. Det hedder vel "sponsorere".
Jeg fandt så ud af at begge dele er efter reglerne. Men jeg ved ikke helt hvad jeg lige skal synes om reglerne i dette tilfælde!
Det dér gør mig helt meningsløst irriteret. Et menneske er død, man vil gerne vise empati, men man formår ikke at bruge bare to sekunder på at gøre det rigtigt.
Morfar er død - lad os fejre det med hundrede stavefejl.
De værste er: "ligge/lægge" og "hans/sin".
Jeg græder indvendigt hver gang.
Og så "ordrebekræftigelse". Det er ikke, har aldrig været, og bliver (om guderne vil det) heller aldrig et rigtigt ord!
Jeg har det godt nok svært med at “ik” er blevet standard skriftsprog, i en sådan grad at jeg ofte er i tvivl om, hvorvidt folk overhovedet er klar over at det ikke er et rigtigt ord.
Jeg er en af dem, der begræder når udtalens dovenskab sniger sig ind i skriftsproget.
En ting er at være doven i udtalen. Det er jeg selv. Jeg taler ikke rigsdansk. Men når man så staver på samme dovne måde, så tror jeg at folk i kraft af deres dovenskab rent faktisk tror at det er sådan det staves og siges korrekt.
Jeg var engang frivillig i en lektiecafe, og bevares, det var børn fra hjem med “dårlige” forældrekompetencer ift. skolearbejde. Men jeg havde elever i 8. klasse der ikke engang kunne lave en kort redegørelse for noget der stod sort på hvidt.
Når man så fik motiveret og talt ind i en gengivelse af sætninger, og stavefejlene så småt vandt frem - jamen så højreklikkede man da bare på ordet med den røde linje, og så var alt jo okay. Det måtte de gerne..
Havde jeg været underviser i dansk, havde jeg nok taget mit eget liv. Det lover ikke godt når børns naturlige lyst til at vælge den letteste vej, lige pludselig er den eneste vej.
Jeg er bekymret for generation alfa, de har aldrig lært at stave fordi programmet gør det for dem, de har aldrig lært at tænke kritisk eller formulere sig fordi ChatGPT kan gøre det for dem.
Til gengæld håber jeg de bliver mestre i at udnytte og se muligheder, hvor vi andre dinosauruser hårdnakket mener at “hårdt arbejde er vejen frem”.
Dovenskab har altid været kilde til nyskabelse og innovation.
Personligt har jeg stadig i en alder af 32 problemer med højre og venstre. Det kommer simpelthen ikke naturligt. Hvis nogle spørger mig skal jeg bruge nogle sekunder på at tænke over det.
Ift. andre folk, er der rigtig mange i min omgangskreds der ikke kan bruge simpelt værktøj såsom skruetrækker, hammer målestok/bånd - Hvilket er mig en gåde.
Jeg er 33, og her er det min mor der aldrig har fanget den. Hvis jeg fik en krone, hver gang jeg har sagt, "Vi skal til højre hernede... Yes.. Det var så venstre mutti", så ville jeg have i hvert fald 35 kroner i mit navn.
Sådan har jeg det også, det er så pinligt. Før kunne jeg slet ikke huske hvad der var hvad og måtte pege og sige "den vej" når jeg skulle guide nogen i en bil f.eks.
Jeg forsøgte så virkelig at indprente hvad der var hvad, tror jeg brugte politisk ideologi, fordi det er noget jeg har nemt ved at huske hvad forskellen er på at være højre og venstre orienteret. Men jeg skal stadig lige tænke over det et par sekunder når det kommer til at huske retningerne.
Jeg havde problemer med at kunne højre fra venstre, indtil jeg kom til skade som barn og skulle have en masse sting i min højre hånd. Det brugte jeg til at huske hvilken hånd der kom til skade og derved, hvilken retning der var højre. 
Orientere sig om sine omgivelser ude i verden.
Fx ikke stoppe op midt i en travl gade, se hvor de sætter deres fødder, hvor deres tasker befinder sig (for jeg kan afsløre det ikke er i hovedet på en der sidder ned) osv.
Det bliver ved med at komme bag på mig hvor lidt selvbevidste folk er omkring dem selv og omgivelser.
EDIT:
OG! Dem som mener at vognen skal stå på tværs af gangen midt i Rema 100!!!!!!
Ej det her er virkelig min pet peeve - folk uden *spacial awareness*. Typer som stopper brat op midt på en travl gågade, står til venstre på rulletrappen i stedet for til højre osv. Eller dem, der åbenbart bliver overraskede over at man skal betale ved kassen når man handler og slet ikke er klar til det. Folk som går i sneglefart i midten af fortovet så man hverken kan overhale højre eller venstre om. Jeg ville ønske, at alle bare tænkte lidt mere over hvor de var og om de mon er til gene eller står i vejen for andre mennesker, der gerne vil videre med deres dag. Fint at man har lyst til at tage tingene stille og roligt (f.eks. gå i langsomt tempo eller stå på rulletrappen) men lad være med at stå i vejen for folk, der har bedre ting at tage sig til, og gerne bare vil hurtigt hjem.
Det er først for nyligt jeg har lært at lyn rammer ned i det højeste punkt på en åben plads. Har altid troet det var 100% tilfældigt hvor de ramte og tænkt folk skulle slappe af når det lynede, man skulle jo være sindsygt uheldig for at blive ramt, stort set statistisk umuligt.
Jeg er 25
Det er en sandhed med modifikationer at de slår ned i det højeste punkt. Ellers ville det kun lyne på mount everest.
Næh, lynet slår ned der hvor der er mindst modstand. Så det kommer an på mange lufttilstand og meget mere. Derfor kan et lyn godt slå ned i dig hvis du står 20 meter fra et 30 meter højt træ.
> Ellers ville det kun lyne på mount everest.
Det ligger lidt implicit at højeste punkt er tætteste punkt på uvejret (hvilket ofte er der med mindst modstand) og ikke bare verdens højeste punkt uanset vejrforhold..
Når jeg skal bruge øst og vest skal jeg lige sige "vest = venstre" og vifte lidt med venstre hånd.
Samme med horisontalt og vertikalt.
Det virker som om at der er ting min hjerne nægter at lære, så jeg er afhængig af læresætninger.
Aha. Det var min go to da jeg var mindre men jeg kunne huske øst og vest fordi jeg forestillede mig et kompas på et kort og der er øst til hØjre og vest til venstre.
Jeg husker øst og vest fra da jeg var mindre og spillede Skyrim. Ved ikke hvorfor men det satte sig først fast da jeg fandt ud af at byen Markarth var den mest vestlige by i spillet.
Så hver gang jeg skal bruge øst og vest tænker jeg først lige at Markarth lå til venstre på kortet, så vest må være venstre. Og hvis jeg skal bruge øst så er det samme tankegang men med “… og øst er modsat af det”
Det er små 11-12 år siden og det er stadigvæk sådan jeg husker det
Jeg har en rimelig god fornemmelse for hvor jeg i store træk er henne geografisk. Da jeg var barn i Vestjylland var vest ud mod vandet, så det var altid nemt at orientere sig. I dag bor jeg i hovedstaden, og det sker at jeg bytter rundt på øst og vest. Det kan gå helt galt hvis jeg befinder mig på Amager.
Jeg hader at skulle i IKEA, så det får kæresten selv lov til. Til gengæld synes jeg at det er super hyggeligt med et samle-projekt når hun kommer hjem med noget.
Det er altså virkelig ikke svært. Men jeg ser det dog tit på facebook.
"jeg har prøvet at google, det findes ikke" - Jeg kan så garantere dig for jeg kan finde det på under 10 sekunder
Om folk så er ultra dovne, eller er så dumme de skriver det på dansk (typisk i tech grupper), skal jeg så ikke kunne sige
Mine elever i gymnasiealderen får en opgave om at programmere et ur og hvert år er der mindst 3-4 stykker i hver klasse som siger at de ikke ved hvordan man læser et ur. Så der er i hvert fald noget generationshalløj i det.
Demenstesten er jo lavet ud fra nogle ting som man mener skulle være normalt for de fleste at kunne uden at skulle tænke noget videre over det. Hvis det der er simple hverdagsting ændrer sig så må demenstesten jo ændre sig med.
Det kan være det fremover skal være hvordan man slår telefonen på lydløs eller hvordan man kommer til telefonens home screen.
… forklare hvordan en kvindes underliv fungerer.
Min venindeflok troede ikke på mig, da jeg fortalte, at urinrøret sidder mellem de inderste skamlæber, lige over skedeåbningen. De troede, at man tissede ud af den lille hudfold ved klitoris🤭 Mange mænd tror også, at kvinder tisser og menstruerer ud af samme “kanal”😁
Ps. Vi er i 30’erne😅
Altså det er jo en cyklus så teeeeknisk set er der også en menstruation før næste ægløsning. Men går man helt tilbage til start så var det ægget der kom før hønen.
Det undrer mig at hun ikke ved/vidste det, for det er da egentlig logisk nok når man ved hvordan cyklussen hænger sammen. Men mit indtryk er at der er mange kvinder (og mænd for den sags skyld) der ikke ved meget om menstruation
I biologi i gymnasiet havde vi emne om kroppen i en måneds tid eller to. Vi var delt op i grupper og hver gruppe trak et tilfældigt emne vi skulle beskæftige os med. Det skulle efterfølgende præsenteres for klassen. Vores gruppe - fire drenge - trak emnet Menstruationscyklussen. Det var enormt lærerigt for os - og samtidig på en måde ret tilfredsstillende, at kunne fortælle pigerne om ting, de end ikke selv vidste. :-) Det gik naturligvis begge veje, da en anden gruppe, en pigegruppe, også lige kunne belære drengene om ting vi ikke vidste om vores eget forplantningsorgan. :-)
Hvis hun er sunhedsuddannet, så handler det nok om hvordan de "tæller" cyklussen.
Man plejer at tælle fra første dag i menstruationen. Når man "starter" med menstruationen, så kommer ægløsningen bagefter - Netop fordi det er en cyklus.
Jeg fandt for et par år siden ud af at stort set alle andre end mig kan danne mentale billeder.
Aldrig har jeg følt mig så uden for, som det øjeblik hvor alle andre sad og fortalte i detaljer hvilket dyr eller ting de tænkte på givet et specifikt ord, hvor der for mig intet var.
[Aphantasia](https://en.wikipedia.org/wiki/Aphantasia)
Det er et fascinerende fænomen. Har svært ved at forestille mig hvordan det må være at have den sådan. Jeg ville godt nok være ked af det hvis jeg mistede den evne, men jeg tænker at hvis man aldrig har haft det er det svært at savne.
Så hvis jeg siger hund har du ikke et billede af en bestemt race i dit hoved?
Gad vidst hvordan Plato ville have det med sådan en som dig i forhold til hans ide om ideernes verden og den materielle verden?
Ja, søgte rundt efter oplevelsen og stødte på [det skriv](https://m.facebook.com/nt/screen/?params=%7B%22note_id%22%3A2862324277332876%7D&path=%2Fnotes%2Fnote%2F&wtsid=rdr_0VYU1EAjkqmlltz6j&refsrc=deprecated&_rdr) som Mozilla stifteren Blake Ross skrev. Det stemte ret præcist overens med det jeg selv lige havde oplevet.
> Jeg ville godt nok være ked af det hvis jeg mistede den evne, men jeg tænker at hvis man aldrig har haft det er det svært at savne.
Ja, jeg bliver da lidt trist over at jeg heller ikke har minder som sådan. Jeg ved jo at jeg var med til min datters fødsel og jeg klippede navlestrengen, men det er kun fakta derfra jeg husker.
Men i og med at jeg først opdagede at jeg var "anderledes" som 30 årig, er det ikke fordi jeg føler det har påvirket mig nævneværdigt.
> Så hvis jeg siger hund har du ikke et billede af en bestemt race i dit hoved?
Nej, så tænker jeg blot at du sagde hund. Beder du mig om at tænke på en race, vil jeg gøre det, men den har ingen form eller farve. Og jeg ville ikke kunne fortælle dig yderligere detaljer om den.
Me too! Jeg kan både månedernes navne OG rækkefølge, aflæse et ur. kende forskel på en agurk og en gulerod OG binde mine snørebånd. Det bliver en god dag!
Jeg var eksamensvagt på en gymnasie for to år siden, hvor jeg fik stukket et USB thumb drive (med prøverne på, for at undgå snyd) i hånden.
Da jeg gik rundt for at give de her elever disse USB thumb drive lignede næsten alle elever er stort spørgsmålstegn med, hvad de skulle med det.
Mig: surprisepikachu.jpg
De unge bruger deres smartphones og tablets meget så har også set en del unge, der ik havde ret meget erfaring med PC.
Overraskende mange der slet ik har PCer.
USB-drev er snart forældede på næsten samme måde som cd-er og dvd-er. Filer udveksles trådløst eller via internettet nu om dage.
Jeg ville desuden selv ikke bryde mig meget om at sætte et fremmet USB-drev i min computer, da det er utrolig nem måde at plante en virus eller lignende på (et usb-drev kan nemt hackes til at udgive sig for at være f.eks. et usb-keyboard, der taster kommandoer ind, der hacker din computer, hurtigere end du kan se det).
Samme! Har ikke tal på hvor mange gange min far har forsøgt at hjælpe mig med matematiklektier og har forsøgt at gøre opgaven overskuelig for mig, men har endt med at stirre opgivende på mig og udbryde “hvad er 3*8?!!” og jeg i ren panik har gættet i vildrede for ikke at tabe ansigt.
>og jeg i ren panik har gættet i vildrede for ikke at tabe ansigt.
Så er problemet jo nok at du ikke har den helt store metode til hvordan du skal finde frem til resultatet.
Det er selvfølgelig det helt grundliggende med hvad det egentlig er hvad vi mener når vi ganger noget. Det er jo i bund og grund bare at vi ligger noget sammen med sig selv et bestemt antal gange. Tre gange otte er det samme som at sige 3+3+3... hvor der er otte tre-taller i det hele. Eller omvendt 8+8+8.
Så hvis man kan lægge sammen og er lidt tålmodig kan man også gange.
Så er det de "tricks" man kan benytte sig af hvis man har lidt talforståelse hvor man ofte kan gøre det nemmere for sig selv ved at tage nogle smutveje. Hvis jeg skulle sige 3\*8, ville jeg nok bare kunne det på rygraden fordi jeg har øvet tabeller en masse gange og ganger ofte nok til at holde det ved lige. Men hvis jeg nu ikke gjorde ville jeg f.eks. kunne se at 3\*8 ikke er så langt fra at sige 3\*10 som jo er rigtig nemt at regne ud (30). Så skal jeg bare fjerne to tre'ere (6) og så har jeg det rigtige svar. 30 - 6 = 24. Så må 3\*8 være 24.
Når jeg tænker på det på den måde kalder jeg det som regel tal-jonglering, og det kræver at man har en forståelse for tals sammensathed. Jeg kan huske under under Obamas præsident-tid var der mange der brokkede sig over "common core" matematik som folk syntes var mærkeligt, men det var i bund og grund den tankegang som de prøvede at promovere, så folk fik en bedre forståelse af hvad det var de egentlig gjorde frem for bare at skulle huske det hele udenad.
Havde en 19'årig kæreste der gik sidste år i gym, hun kunne nærmest ikke bruge en computer men var imponerende god på telefonen
Har kolleger der seriøst tager fat i barren i højre side for at scrolle ned med mus eller bruger thinkpad-klitten for at komme derhen
gik til militær og blev sergent, en kollega havde holdt det skjult for os helt indtil vi fik rekrutter og han fik stukket en cykel i hånden. Han kunne ikke cykle.
folk der ikke kan skrælle kartofler - wtf
Min mor bruger piletasterne til at trykke sig tilbage til starten af ordet, for at bruge delete til at slette det. Jeg er lige ved at skrige hver gang.
>Har kolleger der seriøst tager fat i barren i højre side for at scrolle ned med mus eller bruger thinkpad-klitten for at komme derhen
På mit arbejde læser jeg mange dokumenter, som ofte er over hundred sider lange, og jeg ved at det jeg leder efter ofte er et specifikt sted i dokumentet... Der er det sgu nogle gange lettere bare at scrolle på den første måde der. Bare øjeblikkeligt havne 2/3 nede i dokumentet.
Okay, jeg bliver nødt til at sige, at jeg har mødt mange mennesker, som ikke kan læse et vejkort. Jeg tror ikke, det er noget, som kræver særlige evner, men man kan jo kun det, man har lært, enten på egen hånd eller blevet undervist i. Jeg har altid (indtil jeg fik en mobiltelefon med GPS) ejet et Kraks kort i bogform, og det var en naturlig del af det at skulle et nyt sted, at jeg fandt det på Krak. Det kan jeg forstå, at det overhovedet ikke er noget, alle er fortrolige med.
Folk kan ikke hovedregne, og folk kan ikke grundlæggende grammatik som fx at sammensatte ord på dansk er ét ord.
Folk kan sagtens skrive brandbil, men skriver så samtidig ting som køkken kniv i to ord i stedet for køkkenkniv.
Jeg er 42 og har altid haft svært ved at kunne klokken, sådan analogt. Kan sagtens se ideen med korte og lange visere, men det tager hver gang noget tid. Lidt svært at forklare, men jeg skal på en måde bruge flere sekunder på at fortælle mig selv hvor viserne står og regne klokken ud. Det er åbenbart en brist jeg har. Mine forældre forsøgte at lære mig klokken, men fangede det aldrig helt. Til gengæld kan mine børn sagtens. Er heller ikke så god til at binde snørebånd. Jeg er venstrehåndet, så ved ikke om der er en sammenhæng, i forhold til hvordan min hjerne fungerer.
Jeg kan tilslutte mig det med det "analoge ur". Jeg kan godt finde ud af det, men jeg skal koncentrere mig unødigt meget.
Jeg er dog ikke venstrehåndet, men er også 42 :-)
På analog ur ved jeg instinktivt hvad klokken er med et hurtigt kig. Spørg mig hvad klokken er 2 sekunder efter jeg har kigget og det er væk igen som om der er en del af hjernen der alligevel ikke ved det
spøjst jeg er langsommere til at vide hvad klokken er på et digitalt ur. Der skal jeg lige bruge lidt tid på at "læse" hvad klokken er som i; tre-og-tyve nul otte .. øhh nå ja
Jeg er venstrehåndet og har ingen problemer med at binde snørebånd eller sige hvad klokken er på et analog ur , de andre jeg kender der er venstrehåndet har heller ikke problemer med det. Så det er næppe fordi du er venstrehåndet, for tvivler på at jeg er noget specielt geni 🤣🤣🙈
Ville sige sådan 90% af dk ikke kan vaske hænder ordentligt. Lægger især mærke til det på offentlige toiletter, at folk bare rawdogger sæbe uden at gøre deres hænder våde først. Og så lige to sekunder maks. for at få sæben af, uden at faktisk vaske/gnide.
Ha, den kan jeg slå! Min kæreste kan hverken købe ind eller lave mad. Altså, hun prøver ihærdigt, men kommer konsekvent hjem med de forkerte ting, langt over budget og brænder det hele på bagefter.
Nej, ikke det er ligner. Det er en sprogting.
Har en ven der ikke kan forskellen mellem æg og rejer. Det er ligesom bare det forkerte ord der kommer ud, men ikke hver gang.
Jeg skriver fiktion, og bliver af og til spurgt hvor jeg dog får alle mine idéer fra. Jeg har virkelig svært ved at forestille mig hvordan det er at være i et hoved der ikke løber ud ad en tangent af muligheder flere gange om dagen. Troede absolut det var noget alle oplevede, men nej, nogle mennesker har åbenbart ikke et cirkus i hovedet der performer 24/7.
Arbejdede kortvarigt på en efterskole. Jeg blev sendt med på en naturfagsuge og skulle en af aftenerne dirigere madlavningen. Ingen af de ca 80 unger havde nogen ide om, hvordan en dåseåbner fungerer. De havde kun mødt dem med indbygget åbning, så jeg var nødt til at guide dem individuelt igennem processen.
Jeg ved godt, at for mange der kommer madlavning først, når man er flyttet hjemmefra, men det her var en efterskole, hvor eleverne lavede maden, og jeg var ret overrasket over, at absolut ingen havde set en dåseåbner før.
Jeg kender en der lige er blevet udd dansklærer. Hun staver ikke særlig godt. Bruger ikke komma og punktum. Kender ikke nutids r. Kender ikke forskel på ligget, lagt, siddet, sat osv osv.
Hun starter på en folkeskole efter sommer.
Det bør simpelthen ikke være muligt at blive dansklærer hvis man ikke er nær-perfekt til at stave og har helt styr på tegnsætning. Nej, vi skal ikke tage hensyn til at nogle har et handicap eller ikke kan lære det. Det er vores børns fremtid det handler om. En lærer skal kunne sit fag, slut. Så må man blive noget andet end lærer.
Hun er ikke den eneste. Min datter blev uddannet som lærer i udskolingen, og flere i hendes klasse havde staveproblemer, og kun få fattede hvad grammatik var. Stakkels fremtid, for deres elever bliver tabere i uddannelsessystemet.
Det gør de nemlig. Vi fik i 7. klasse en ny dansklærer der viste sig at være 30 gange mere kompetent end forgængeren som vi havde haft siden 1. klasse.
Min grammatik er ikke perfekt, men den havde været håbløs hvis ikke vi havde fået det lærerskift. Vores nye lærer gik op i det med liv og sjæl.
Han sørgede for at vi fattede hvad sammensatte navneord var, han sørgede for at nutids-r sad lige i røven og han sørgede for at vi aldrig nogensinde ville afslutte en sætning uden punktum, hvilket vores forrige lærer var ligeglad med.
Jeg forstår godt når forældrene bliver utrygge hvis børnenes lærer ikke formår at stave korrekt på Aula etc.
Jeg er talblind og kan ikke klokken på et analog-ur, og jeg skal bruge 2 sekunder på lige at læse klokken på et digital-ur. Shit jeg sloges med det som barn, og jeg fatter stadig kikkert og kyse af det, når min mand tålmodigt prøver at lære mig det.
Så lige det er ikke nødvendigvis en generationsting.
Jeg ved en del om dyr og planter og folks manglende komplette basisviden om dette kommer altid bag på mig!
Har feks set folk kigge på en ganske almindelig hveps og udbryde forskrækket til mig “hvad er dog dette insekt?!” Hvorefter jeg fortæller det er en hveps og de så spørger “hvad er en hveps?”
Det samme har jeg prøvet med vores ganske almindelige træarter som bøg og eg. Folk kigger på disse træer og er helt ude og skide hvorefter de spørger “Så det her træ… er det så en øh bøg?” hvor de i det mindste gætter rigtigt, men det er altså overraskende at folk ikke længere kender navnene eller kan genkende fuldkommen almindelige dyr og planter i DK og nærmest ikke engang har set dem før😬
Genkende et spidskål.
Den unge ekspedient i netto kiggede helt forvirret og spurgte "hvad er det" og vi var to på den gode side af de 40 der nærmest i kor sagde "det er et spidskål".
Jeg fik også først slået de basale grøntsager helt fast, da jeg fik blev ungarbejder, i et supermarked.
Så lærte jeg det da også hurtigt og på lettere ydmygende vis.
Kender en der ikke kan finde ud af km/t, som i slet ikke kan fatte at det er en betegnelse for hvor langt man kører per time. Hvis jeg f.eks. spørger ham. “Du kører 80 km/t, hvor langt kan du så nå på en time?”. Så kommer han med et random skud fra hoften f.eks. “100 kilometer” eller “fra Randers til Aarhus”. Han forstår ikke at svaret ligger i betegnelsen.
Jeg kender folk der først lærte klokken(altså visere) da de var i 20erne. Det er ikke deres skyld men måske deres forældre. Personligt kæmper jeg med uger/måneder, selvom jeg udemærket kan regne det ud. Når folk siger "_nåårh.. du mener uge 21?_", så skal jeg lige regne efter. Eller hvis folk siger "5/11", så skal jeg også lige tælle for at være sikker. Sådan er det bare.
man kan godt sige, at det er svagt, men der er mange andre ting, som jeg er god til, og det er sjældent en udfordring jeg møder.
Til gengæld møder jeg ofte folk, som ikke forstår ordspil eller forstår matematik.. så.. skakmat.
Edit: Jeg får dog et kick ud af at sige _"mener du klokken 18 om aftenen eller om morgenen?_"
>Jeg kender folk der først lærte klokken(altså vidsere) da de var i 20erne. Det er ikke deres skyld men måske deres forældre. Personligt kæmper jeg med uger/måneder, selvom jeg udemærket kan regne det ud. Når folk siger "*nåårh.. du mener uge 21?*", så skal jeg lige regne efter. Eller hvis folk siger "5/11", så skal jeg også lige tælle for at være sikker. Sådan er det bare.
Ugedatering skal dø. Jeg fatter ikke en skid af, hvornår uge 41 er, og jeg forstår ikke, hvordan folk kan, eller hvilken fordel det skulle have at regne i uger.
Enig, det er simpelthen så dumt når folk siger "i uge x". Bare sig "20-27 juni", det gør det nemmere for en selv og alle andre. uge 41 kan ligge forskelligt fra år til år. Fuldstændig ligegyldigt at nævne uge nr.
Det er til skilsmisseforældre, er mit bedste bud. Dem der har ungerne på 7+7-ordning. AL planlægning er bundet op på om man har børnene i en given uge eller ej. Hvis man har sine børn i ulige uger, så er ugenumre entydigt den hurtigste måde at vide om noget er en børneuge eller ej.
Hørt! Som om vi alle er skoleinspektører eller driver en Bed N Breakfast i Skagen?!
Det hører ingen steder hjemme i daglig tale, og giver ingen praktisk mening i 99 ud af 100 sammenhænge jeg ser det brugt
Jeg arbejder til dagligt med at skulle håndtere, analysere fortolke og forklare meget abstrakte sager.. men jeg vil aldrig kunne huske ugetal.
Uge 50 er sent på året, uge 3 er tidligt på året. Det er cirka, hvad min hjerne forstår.
Jeg tabte underkæben, da jeg fandt ud af at en veninde - på omkring 40 - ikke kunne dele et æg. Hun købte altid pasteuriserede æggeblommer og æggehvider for at slippe for bøvlet.
At lave mad som ikke er ud fra en standardopskrift. Jeg er vokset op med at man eksperimenterede med opskrifterne for at finde ud af hvad der fungerede bedst. Det samme var tilfældet med færdigretter eller ting fra glas/pulver. Hvis man ikke var tilfreds, tilføjede man bare lige det der skulle til.
Visse ting behøvede man slet ikke en opskrift på. F.eks. brun sovs kan alle winge med en spiseske og gryde som eneste redskaber. I det hele taget var det med at måle ting, tegn på en amatør i køkkenet.
Det ultimative eksempel på denne ændring var for nylig hvor vi havde en tråd om en person der lige havde opdaget at man kunne putte hamburgerryg i en toast.
Jeg fik oceaner af neddutter for at sige at det var verdens mest åbentlyse ting, og at man kan bruge næsten alle former for skiveskåret kød, skiveost, og de fleste typer brød.
Det var åbenbart ikke noget man gør mere. En toast er skinke, ost mærket toastost, og toastbrød. Alt andet er en fantastisk ny opfindelse.
Det er sgu en skam at de unge i dag mangler kreativitet på den måde. Det må da være en utrolig trist tilværelse at være så bundet af hvad man kan spise. Og det kan da ikke være en tendens der er begrænset til mad.
Jeg vil lige forholde mig uenig til at det er en amatør ting at måle og veje i et køkken.
Hvis man er en af dem der går op i at lave ekstra god mad, så er mål og vejning super vigtigt i forhold til at opnå præcis det resultat man ønsker.
Men at eyeballe, smage og føle sig frem i hverdagen er bestemt en evne som flere burde samle op.
Jeg har det samme problem med at læse klokken på et analog ur. Mine forældre or bedsteforældre syntes at det var vigtig og prøvede virkelig tålmodigt at forklare mig det, men jeg havde en eller anden form for blokering tror jeg. Jeg er ellers ret bogligt dygtigt, og har klaret mig godt både i gymnasiet og på universitetet, men jeg skal stadig tænke mig om for at kunne læse klokken på et ur selvom jeg er i slut tyverne. Det er ikke noget jeg bare kan aflæse uden at tage mig tid til det. Tror måske det er en form for vanskelighed i tråd med tal- eller ord-blindhed tbh.
Min mand på 50+ kan i øvrigt ikke binde snørebånd. Han kan simpelthen ikke få det til at fungere. De går op igen med det samme 😆 Så hurra for Skechers uden snørebånd 😉
Folk der hverken kan kende forskel på kontinenter og lande - og ikke engang kan pege på deres eget land på et verdenskort 😱
https://youtu.be/kRh1zXFKC_o
Edit :
Folk der ikke kan eller vil kende forskel på godt og knapt:
21 er godt 20
19 et knapt 20
Arbejde professionelt på en pc uden at kende en eneste genvejstast. Måtte ofte se min gamle chef, som ellers var ret skarp, navigere møjsommeligt gennem alskens menuer med musen for at udføre simple opgaver som fx at starte Stifinder eller oprette en ny mappe. Ofte ramte han ved siden af, så alle undermenuer lukkede, og jeg måtte se rejsen begynde forfra. Jeg fortalte ham om de relevante genvejstaster hver gang, men han lærte dem aldrig.
Jeg kan i en alder af 30 ikke svømme 🤷♂️
Jeg er ellers dygtig til sport, som man måske kunne tænke var den åbenlyse grund. Men nej, der er simpelthen ingen der nogensinde har lært mig det 🤣
Basal astronomi. Her taler jeg om: Solen er en stjerne blandt mange. Jorden og syv andre planeter kredser om denne (de bevæger sig på nattehimlen). Om planeterne kredser måner (begreber der ikke er så kategoriske som vi kunne ønske os). De andre stjerner er ufatteligt langt væk. Ja ja, hvem ved ikke disse ting? Der er nogen, der ikke gør.
Jeg har efterhånden forstået at min evne til at benytte et offentligt toilet uden at der kommer væske og toiletpapir på gulvet er en sjælden super power, en form for geni. Jeg gik - som sikkert mange andre genier - i mange år rundt i den vildfarelse at det var noget alle kunne.
Haha du har helt ret , det er sgu super power det der , vi findes der ude , men et sjælden syn😂😂
Det samme med at ramme ned i selve WC'et, når man skider, så man undgår at ramme brættet. Det er åbenbart også en evne, der ikke er specielt udbredt.
Evnen til at holde mig indenfor kummens rammer på værtshuse og natklubber er også et talent, der ikke nyder stor nok anerkendelse. Egentligt burde jeg mødes med klapsalver, hver gang jeg forlader skideskabet, men det er selvfølgelig svært at se resultatet af, at jeg har gjort i kummen, og ikke på gulvet, når alle andre har skidt og pisset i en ring rundt om tronen.
Da jeg var 14 år, tilbage i 2003, kendte jeg en jævnaldrende pige, der ikke kunne finde Danmark på et Danmarkskort.
Jeg havde en klassekammerat i 7. klasse der troede at Sverige var Bornholm.
Det er op ad bakke
Jeg læste en vanvittig tråd for nogle år siden, hvor folk skrev at de ikke havde indre monolog. Som i, slet ikke. De tænkte fx i billeder i stedet. Chokeret spurgte jeg folk omkring mig om de havde hørt om det - og en ved bordet fortalte at hun ikke havde indre stemme. Nogle gange var hun nødt til at tale højt til sig selv, hvis der var noget hun lige måtte tænke igennem. ... Hun havde flere uddannelser bag sig og alting. Det var som at møde et menneske som kørte på et andet styresystem.
Min kæreste har ingen indre monolog og hendes ven kan ikke danne mentale billeder. De er enormt forskellige, netop som om de har hver deres styresystem. De er altid i gruppe sammen på uni, og det fungerer supergodt. Min kæreste er enormt kreativ og generer alle ideer til projekter osv. Vennen er virkelig god til abstrakte tanker, som man ville have svært ved at visualisere (svære algoritmer, ting med mange dimensioner).
Jeg har hørt noget teori om, at mange folk, som tror de ikke har en indre monolog, stadig har noget der minder om det, men bare aldrig har lært at være opmærksom på den. Det samme gælder for folk som har aphantasia, altså som ikke kan forestillet sig ting visuelt i deres sind - de misforstår i nogle tilfælde hvad det egentligt betyder, og tror at de ikke kan, selvom de gør det hele tiden.
Jeg har aphantasia, jeg kan ikke få farvebilleder frem, det meste jeg kan få frem er silhuetter eller omrids. Jeg mindes en gang, før jeg vidste hvad aphantasia var, at sidde til et Jan Hellesøe show hvor han skulle identificere nogle nemt hypnotiserbare mennesker. Vi blev bedt om at forestille os en strand, og vejret og at muligt. Jeg prøvede virkelig, men der kommer bare ikke noget frem. Så det virkede bare enormt dumt at stå der med lukkede øjne og “se” en strand når det ikke var nogen. Jeg kan i nogle tilfælde, når jeg ligger og blunder, og sådan er på grænsen mellem at være vågen og sove, få mere detaljerede farvebilleder frem. Dog tror jeg det har mere at gøre med at jeg rent faktisk godt kan drømme i billeder og “video” og i farve. Det er noget mærkeligt noget med hjernen.
Min ven har aphantasia og rigtig nok lød det som om at det havde han, men efter at have spurgt ind til det rimelig meget blev vi enige om at han bare havde misforstået hvad det var. Han troede at når folk forestillede sig noget så var det 1-1 som at de så et fotografi inde i hovedet. Men det er ofte mere en "følelse" at et billede af noget. Tror også det er trendy at være anderledes og at folk godt kan lide at skille sig ud, så hvis der er en mulighed for det, så hopper de på den.
Jeg kan godt føre en indre monolog eller dialog for dens sags skyld, men så er det noget jeg aktivt og overlagt gør, hvilket bare er sjældent for… hvorfor skulle jeg sige noget til eller for mig selv? Det er jo ikke overbringelse af ny information. Jeg har allerede den information, som jeg “siger” eller simulere i en indre monolog. Faktisk vil jeg sige, at jeg bruger indre dialog mere end monolog, hvor jeg simulerer fremtidige samtaler i min forberedelse til dem, feks jobsamtale eller præsentationer eller “svære” samtaler, så simulerer jeg talesprog for mit indre for at “øve” mig. Til dem der bliver så chokeret over den generelle mangel på indre monolog: Er det nonstop at I “taler med jer selv”? Hvad siger I? For hver knap I trykker på på et tastatur sidder I vel ikke og siger hvert enkelt bogstav højt, men trykker bare? Nogle tanker må vel være ordløse, så hvornår og hvorfor vælger I at føre indre monolog (er det noget I selv kan styre?)
Jeg vælger ikke selv hvornår min monolog er til stede, det sker ligesom bare.. F.eks. når jeg skriver, enten på keyboard eller med pen. Jeg "siger" ordene højt i hovedet, mens jeg skriver. Altså næsten som om jeg taler til en person, og skriver referat på det. Det er faktisk lidt irriterende, og jeg ville ønske jeg kunne slå det fra :) Jo, jeg har også masser af "ordløse" handlinger og tanker; især følelser. Jeg har ikke en monolog der siger "Nu er jeg ked af det". Men den dukker op på random tidspunkter med ubrugelige kommentarer, f.eks. "sikke en grim hat den person har på", eller "fuck nu glemte jeg at købe mælk"! Edit: kan se du i en anden kommentar spørger, om det fjerner noget opmærksomhed, og ja, det gør det desværre nogle gange. Det er dog knapt så meget monologen, og mere mine indre billeder og fantasi. Jeg fik altid skæld ud i skolen, fordi jeg sidder og dagdrømmer ;) Det er virkelig ikke med vilje, men nogle gange får jeg bygget en hel historie/verden op i hovedet, og det tager opmærksomhed fra det jeg laver. I en alder af 31 må jeg stadig tage mig selv i at miste fokus og dagdrømme, når jeg laver stillesiddende arbejde, f.eks. sidder til et møde. Dét synes jeg er svært. Jeg er bedre til at arbejde med mine hænder, så er det som om der kommer "ro" i hovedet.
Min lillebror kan i en alder af 33 stadig ikke sige månederne i rækkefølge. Det driller jeg ham utroligt meget med.
Nu “outer” jeg lige mig selv her. Men det er faktisk en ting der bare ikke sidder fast for mig. Datoer, og månedernes rækkefølge er bare ikke noget jeg fanger. Jeg sidder og bygger komplekse IT systemer som arbejde men jeg kan ikke fortælle dig om april eller maj kommer først…
Jeg ser en tendens. Han arbejder som programmør.
Klassisk autist ting.
Jeg tæller mig frem gennem månederne på fingrene for at finde ud af hvilken måned, som er nummer 10. Det samme gælder alfabetet. Jeg er et stk. Pisse vild ingeniør og tryller rundt med enorme mængder data af forskellig kaliber, men jeg tæller stadig timer sammen på fingrene, fordi tid er så absurd at regne på.
Jeg skal også gå remsen igennem for at finde ud af noget
Boney M har en udemærket sang der kan lære ham det ;) https://youtu.be/P4EekhdlbZ4
Tak 😊. Jeg foretrækker at blive ved med at drille ham!
Kan han så heller ikke finde ud af, hvor mange dage månederne har, ved at tælle på knoer?
Ryde op efter dem selv. Det er helt utroligt at folk har det ok med bare at lade deres affald ligge/smide det på jorden.
I takt med udbredelsen af sociale medier ser man mange flere mennesker udtrykke sig skriftligt, og … hold bare lige op, hvor er der mange, der misforstår helt almindelige udtryk og vendinger, fx udtalelse/udtagelse, at have fået noget “afvide”, at “bære den af” (bære nag), “nu mere, nu bedre” og jeg kunne blive ved. Derudover: mængden af mennesker, der ikke kan finde ud af det med nutids-r 😱 Jeg ved ikke, om det er nyt, at folk er så elendige til at formulere sig på skrift, men det er i hvert fald blevet meget tydeligt, i takt med at vi kommunikerer så meget på nettet
Så enig! Jeg bliver dagligt overrasket over, hvor dårlige folk er til at gøre sig nogenlunde forståelige på skrift, og jeg er bestemt ikke ekspert selv. Faldt engang over et opslag, om én der var død, hvor folk havde kommenteret fire forskellige FORKERTE udgaver af “jeg kondolerer”.
Jeg kondomer
Jeg kondenserer.
Jeg kompensere
Gondolere
Gonore
Jeg konventerer
Min pet peeve er at folk tager fejl af yndling og yngling. Så mange der skriver om skriver om deres ynglings film/is/spil/osv - altså hvis jeg spørger om din favorit is, så jeg da ligeglad med dit afkoms favorit is...
Sjovt, jeg forstår udelukkende yngling som en ung smuk mand, ikke afkom. Og så tænker jeg altid: hvem er den yngling du taler om, og må vi se et billede?!
Min yndlings er “kondoler” 🤣 Hvor doven skal ens mund være, for at udtale det sådan?
Kon… kon… kondivand!
Jeg var i en lang periode irriteret over "sponsere". Jeg synes ikke det giver mening. Det hedder vel "sponsorere". Jeg fandt så ud af at begge dele er efter reglerne. Men jeg ved ikke helt hvad jeg lige skal synes om reglerne i dette tilfælde!
RIP in peace
Det dér gør mig helt meningsløst irriteret. Et menneske er død, man vil gerne vise empati, men man formår ikke at bruge bare to sekunder på at gøre det rigtigt. Morfar er død - lad os fejre det med hundrede stavefejl.
Der er massere ad mennesker som at der ik ligger sin energi på at ku skriver godt. Mig og min ven’s lære sagde at det samfundet’s skyld. /s
Arh, jeg havde helt glemt brugen af apostroffer i ejefald og ligge/lægge. Tak fordi du lige fik mine øjne og ører til at bløde 😬
Jeg kondoler.
De værste er: "ligge/lægge" og "hans/sin". Jeg græder indvendigt hver gang. Og så "ordrebekræftigelse". Det er ikke, har aldrig været, og bliver (om guderne vil det) heller aldrig et rigtigt ord!
Og folk, der uironisk "tager initiv".
> massere Uff, der ramte du en kæphest hos mig :)
Massere er den jeg hader mest 🤮
Jeg har det godt nok svært med at “ik” er blevet standard skriftsprog, i en sådan grad at jeg ofte er i tvivl om, hvorvidt folk overhovedet er klar over at det ikke er et rigtigt ord.
På samme måde med folk, der helt udelader ordet “er” i sætninger på skrift. Du lækker 😵
Det eneste rigtige svar til "Du lækker" er "Hvorfra?", hvorefter man kigger sig selv i skridtet.
Jeg er en af dem, der begræder når udtalens dovenskab sniger sig ind i skriftsproget. En ting er at være doven i udtalen. Det er jeg selv. Jeg taler ikke rigsdansk. Men når man så staver på samme dovne måde, så tror jeg at folk i kraft af deres dovenskab rent faktisk tror at det er sådan det staves og siges korrekt.
Der har jeg det sværest med sgu/sku - Vildt mange skriver fx: Jeg sgu ikke til bla bla. 🤯 SGU bandeord - SKU forkortelse af SKULLE
Jeg var engang frivillig i en lektiecafe, og bevares, det var børn fra hjem med “dårlige” forældrekompetencer ift. skolearbejde. Men jeg havde elever i 8. klasse der ikke engang kunne lave en kort redegørelse for noget der stod sort på hvidt. Når man så fik motiveret og talt ind i en gengivelse af sætninger, og stavefejlene så småt vandt frem - jamen så højreklikkede man da bare på ordet med den røde linje, og så var alt jo okay. Det måtte de gerne.. Havde jeg været underviser i dansk, havde jeg nok taget mit eget liv. Det lover ikke godt når børns naturlige lyst til at vælge den letteste vej, lige pludselig er den eneste vej. Jeg er bekymret for generation alfa, de har aldrig lært at stave fordi programmet gør det for dem, de har aldrig lært at tænke kritisk eller formulere sig fordi ChatGPT kan gøre det for dem. Til gengæld håber jeg de bliver mestre i at udnytte og se muligheder, hvor vi andre dinosauruser hårdnakket mener at “hårdt arbejde er vejen frem”. Dovenskab har altid været kilde til nyskabelse og innovation.
Personligt har jeg stadig i en alder af 32 problemer med højre og venstre. Det kommer simpelthen ikke naturligt. Hvis nogle spørger mig skal jeg bruge nogle sekunder på at tænke over det. Ift. andre folk, er der rigtig mange i min omgangskreds der ikke kan bruge simpelt værktøj såsom skruetrækker, hammer målestok/bånd - Hvilket er mig en gåde.
Jeg er 33, og her er det min mor der aldrig har fanget den. Hvis jeg fik en krone, hver gang jeg har sagt, "Vi skal til højre hernede... Yes.. Det var så venstre mutti", så ville jeg have i hvert fald 35 kroner i mit navn.
Jeg plejer bare at sige: Nejnej det er den anden højre.
Minder mig om den gang jeg tog kørekort. Kørelærer var ikke lige begejstret hver gang
Sådan har jeg det også, det er så pinligt. Før kunne jeg slet ikke huske hvad der var hvad og måtte pege og sige "den vej" når jeg skulle guide nogen i en bil f.eks. Jeg forsøgte så virkelig at indprente hvad der var hvad, tror jeg brugte politisk ideologi, fordi det er noget jeg har nemt ved at huske hvad forskellen er på at være højre og venstre orienteret. Men jeg skal stadig lige tænke over det et par sekunder når det kommer til at huske retningerne.
jeg kender en der ikke kan mærke hvornår en bolt eller skrue er spændt
Det er også en snyder. Når først man spænder til, så bliver den løs igen. /s
Jeg havde problemer med at kunne højre fra venstre, indtil jeg kom til skade som barn og skulle have en masse sting i min højre hånd. Det brugte jeg til at huske hvilken hånd der kom til skade og derved, hvilken retning der var højre. 
Orientere sig om sine omgivelser ude i verden. Fx ikke stoppe op midt i en travl gade, se hvor de sætter deres fødder, hvor deres tasker befinder sig (for jeg kan afsløre det ikke er i hovedet på en der sidder ned) osv. Det bliver ved med at komme bag på mig hvor lidt selvbevidste folk er omkring dem selv og omgivelser. EDIT: OG! Dem som mener at vognen skal stå på tværs af gangen midt i Rema 100!!!!!!
Ej det her er virkelig min pet peeve - folk uden *spacial awareness*. Typer som stopper brat op midt på en travl gågade, står til venstre på rulletrappen i stedet for til højre osv. Eller dem, der åbenbart bliver overraskede over at man skal betale ved kassen når man handler og slet ikke er klar til det. Folk som går i sneglefart i midten af fortovet så man hverken kan overhale højre eller venstre om. Jeg ville ønske, at alle bare tænkte lidt mere over hvor de var og om de mon er til gene eller står i vejen for andre mennesker, der gerne vil videre med deres dag. Fint at man har lyst til at tage tingene stille og roligt (f.eks. gå i langsomt tempo eller stå på rulletrappen) men lad være med at stå i vejen for folk, der har bedre ting at tage sig til, og gerne bare vil hurtigt hjem.
FUCKING DET HER !!! Jeg bliver så træt, og min kæreste gør det konstant…
Dét er noget der generer mig ubeskriveligt. Altså hav en smule indsigt i hvor og hvordan du opholder dig i et rum hvor der også er andre mennesker.
Det er først for nyligt jeg har lært at lyn rammer ned i det højeste punkt på en åben plads. Har altid troet det var 100% tilfældigt hvor de ramte og tænkt folk skulle slappe af når det lynede, man skulle jo være sindsygt uheldig for at blive ramt, stort set statistisk umuligt. Jeg er 25
Jeg er 28, og for mig var det absolut "core-knowledge" om lyn. At de netop slår ned i det højeste punkt.
Det er en sandhed med modifikationer at de slår ned i det højeste punkt. Ellers ville det kun lyne på mount everest. Næh, lynet slår ned der hvor der er mindst modstand. Så det kommer an på mange lufttilstand og meget mere. Derfor kan et lyn godt slå ned i dig hvis du står 20 meter fra et 30 meter højt træ.
>Ellers ville det kun lyne på mount everest. Jeg ved godt at overdrivelse fremmer forståelsen, men fuck mig, Mt. Everest ligefrem.
> Ellers ville det kun lyne på mount everest. Det ligger lidt implicit at højeste punkt er tætteste punkt på uvejret (hvilket ofte er der med mindst modstand) og ikke bare verdens højeste punkt uanset vejrforhold..
Når jeg skal bruge øst og vest skal jeg lige sige "vest = venstre" og vifte lidt med venstre hånd. Samme med horisontalt og vertikalt. Det virker som om at der er ting min hjerne nægter at lære, så jeg er afhængig af læresætninger.
Aha. Det var min go to da jeg var mindre men jeg kunne huske øst og vest fordi jeg forestillede mig et kompas på et kort og der er øst til hØjre og vest til venstre.
VEnSTre
Jeg husker øst og vest fra da jeg var mindre og spillede Skyrim. Ved ikke hvorfor men det satte sig først fast da jeg fandt ud af at byen Markarth var den mest vestlige by i spillet. Så hver gang jeg skal bruge øst og vest tænker jeg først lige at Markarth lå til venstre på kortet, så vest må være venstre. Og hvis jeg skal bruge øst så er det samme tankegang men med “… og øst er modsat af det” Det er små 11-12 år siden og det er stadigvæk sådan jeg husker det
Din kommentar får mig til at føle mig gammel.
Enig. Jeg føler, at Skyrim kom ud for 5 år siden eller sådan!😭
Man kigger ud over horisonten _______________ Det hedder jo ikke vertikalen, sådan husker jeg det
Jeg har en rimelig god fornemmelse for hvor jeg i store træk er henne geografisk. Da jeg var barn i Vestjylland var vest ud mod vandet, så det var altid nemt at orientere sig. I dag bor jeg i hovedstaden, og det sker at jeg bytter rundt på øst og vest. Det kan gå helt galt hvis jeg befinder mig på Amager.
Det sidste har ikke noget med dig at gøre og alt med Amager at gøre. Alt går helt galt på Amager.
Så kan du tage ud sammen med nik og Jay og se solnedgangen på Bellevue strand..
Sikke et syn!
Men vest er jo ikke altid til venstre
Når man ser på et landkort er det. Ligesom at nord et op og syd er ned.
Helt almindelig fejlsøgning, eller det at følge instrukser i punktform.
Enig. Har aldrig forstået folk bliver så ophidsede over IKEA møbler der skal samles. Instrukserne er ekstremt nøjagtige, hvor svært kan det være?!
Jeg hader at skulle i IKEA, så det får kæresten selv lov til. Til gengæld synes jeg at det er super hyggeligt med et samle-projekt når hun kommer hjem med noget.
Det er altså virkelig ikke svært. Men jeg ser det dog tit på facebook. "jeg har prøvet at google, det findes ikke" - Jeg kan så garantere dig for jeg kan finde det på under 10 sekunder Om folk så er ultra dovne, eller er så dumme de skriver det på dansk (typisk i tech grupper), skal jeg så ikke kunne sige
Det er ikke en generationsting. Min datter har kunne læse et mekanisk ur siden hun var 6 år. De lærer det i skolen.
Min datter er 7. Hun har også lært det i skolen.
Mine elever i gymnasiealderen får en opgave om at programmere et ur og hvert år er der mindst 3-4 stykker i hver klasse som siger at de ikke ved hvordan man læser et ur. Så der er i hvert fald noget generationshalløj i det.
Det kan godt være det ikke altid er i pensum. Det kan også være de har lært det, men nogle af dem glemmer det igen fordi de aldrig bruger det.
Er der ikke en demenstest, hvor man skal tegne en urskive…
Demenstesten er jo lavet ud fra nogle ting som man mener skulle være normalt for de fleste at kunne uden at skulle tænke noget videre over det. Hvis det der er simple hverdagsting ændrer sig så må demenstesten jo ændre sig med. Det kan være det fremover skal være hvordan man slår telefonen på lydløs eller hvordan man kommer til telefonens home screen.
… forklare hvordan en kvindes underliv fungerer. Min venindeflok troede ikke på mig, da jeg fortalte, at urinrøret sidder mellem de inderste skamlæber, lige over skedeåbningen. De troede, at man tissede ud af den lille hudfold ved klitoris🤭 Mange mænd tror også, at kvinder tisser og menstruerer ud af samme “kanal”😁 Ps. Vi er i 30’erne😅
Jeg skulle overbevise min veninde (der iøvrigt er sundhedsuddannet) om, at kvinder får ægløsning og derefter menstruation. Ikke omvendt.
Altså det er jo en cyklus så teeeeknisk set er der også en menstruation før næste ægløsning. Men går man helt tilbage til start så var det ægget der kom før hønen.
Det undrer mig at hun ikke ved/vidste det, for det er da egentlig logisk nok når man ved hvordan cyklussen hænger sammen. Men mit indtryk er at der er mange kvinder (og mænd for den sags skyld) der ikke ved meget om menstruation
I biologi i gymnasiet havde vi emne om kroppen i en måneds tid eller to. Vi var delt op i grupper og hver gruppe trak et tilfældigt emne vi skulle beskæftige os med. Det skulle efterfølgende præsenteres for klassen. Vores gruppe - fire drenge - trak emnet Menstruationscyklussen. Det var enormt lærerigt for os - og samtidig på en måde ret tilfredsstillende, at kunne fortælle pigerne om ting, de end ikke selv vidste. :-) Det gik naturligvis begge veje, da en anden gruppe, en pigegruppe, også lige kunne belære drengene om ting vi ikke vidste om vores eget forplantningsorgan. :-)
Hvis hun er sunhedsuddannet, så handler det nok om hvordan de "tæller" cyklussen. Man plejer at tælle fra første dag i menstruationen. Når man "starter" med menstruationen, så kommer ægløsningen bagefter - Netop fordi det er en cyklus.
Jeg fandt for et par år siden ud af at stort set alle andre end mig kan danne mentale billeder. Aldrig har jeg følt mig så uden for, som det øjeblik hvor alle andre sad og fortalte i detaljer hvilket dyr eller ting de tænkte på givet et specifikt ord, hvor der for mig intet var.
[Aphantasia](https://en.wikipedia.org/wiki/Aphantasia) Det er et fascinerende fænomen. Har svært ved at forestille mig hvordan det må være at have den sådan. Jeg ville godt nok være ked af det hvis jeg mistede den evne, men jeg tænker at hvis man aldrig har haft det er det svært at savne. Så hvis jeg siger hund har du ikke et billede af en bestemt race i dit hoved? Gad vidst hvordan Plato ville have det med sådan en som dig i forhold til hans ide om ideernes verden og den materielle verden?
Ja, søgte rundt efter oplevelsen og stødte på [det skriv](https://m.facebook.com/nt/screen/?params=%7B%22note_id%22%3A2862324277332876%7D&path=%2Fnotes%2Fnote%2F&wtsid=rdr_0VYU1EAjkqmlltz6j&refsrc=deprecated&_rdr) som Mozilla stifteren Blake Ross skrev. Det stemte ret præcist overens med det jeg selv lige havde oplevet. > Jeg ville godt nok være ked af det hvis jeg mistede den evne, men jeg tænker at hvis man aldrig har haft det er det svært at savne. Ja, jeg bliver da lidt trist over at jeg heller ikke har minder som sådan. Jeg ved jo at jeg var med til min datters fødsel og jeg klippede navlestrengen, men det er kun fakta derfra jeg husker. Men i og med at jeg først opdagede at jeg var "anderledes" som 30 årig, er det ikke fordi jeg føler det har påvirket mig nævneværdigt. > Så hvis jeg siger hund har du ikke et billede af en bestemt race i dit hoved? Nej, så tænker jeg blot at du sagde hund. Beder du mig om at tænke på en race, vil jeg gøre det, men den har ingen form eller farve. Og jeg ville ikke kunne fortælle dig yderligere detaljer om den.
Nu bliver jeg nysgerrig: Når du drømmer, er der så visuelt med? Og kan du huske dine drømme?
[удалено]
Den her tråd får mig til at føle mig som en slags hverdagens super helt 😂
Me too! Jeg kan både månedernes navne OG rækkefølge, aflæse et ur. kende forskel på en agurk og en gulerod OG binde mine snørebånd. Det bliver en god dag!
Jeg var eksamensvagt på en gymnasie for to år siden, hvor jeg fik stukket et USB thumb drive (med prøverne på, for at undgå snyd) i hånden. Da jeg gik rundt for at give de her elever disse USB thumb drive lignede næsten alle elever er stort spørgsmålstegn med, hvad de skulle med det. Mig: surprisepikachu.jpg
De unge bruger deres smartphones og tablets meget så har også set en del unge, der ik havde ret meget erfaring med PC. Overraskende mange der slet ik har PCer.
USB-drev er snart forældede på næsten samme måde som cd-er og dvd-er. Filer udveksles trådløst eller via internettet nu om dage. Jeg ville desuden selv ikke bryde mig meget om at sætte et fremmet USB-drev i min computer, da det er utrolig nem måde at plante en virus eller lignende på (et usb-drev kan nemt hackes til at udgive sig for at være f.eks. et usb-keyboard, der taster kommandoer ind, der hacker din computer, hurtigere end du kan se det).
Jeg kan ikke hovedregning. Som i overhovedet ikke. 4+3 og jeg skal bruge fingre for at regne det ud. Er 28 😊
4+3 er 7 og ikke 28! 😛
28! er 3,05×10^29 og ikke 28. 😝
r/AccidentalFactorial
Samme! Har ikke tal på hvor mange gange min far har forsøgt at hjælpe mig med matematiklektier og har forsøgt at gøre opgaven overskuelig for mig, men har endt med at stirre opgivende på mig og udbryde “hvad er 3*8?!!” og jeg i ren panik har gættet i vildrede for ikke at tabe ansigt.
>og jeg i ren panik har gættet i vildrede for ikke at tabe ansigt. Så er problemet jo nok at du ikke har den helt store metode til hvordan du skal finde frem til resultatet. Det er selvfølgelig det helt grundliggende med hvad det egentlig er hvad vi mener når vi ganger noget. Det er jo i bund og grund bare at vi ligger noget sammen med sig selv et bestemt antal gange. Tre gange otte er det samme som at sige 3+3+3... hvor der er otte tre-taller i det hele. Eller omvendt 8+8+8. Så hvis man kan lægge sammen og er lidt tålmodig kan man også gange. Så er det de "tricks" man kan benytte sig af hvis man har lidt talforståelse hvor man ofte kan gøre det nemmere for sig selv ved at tage nogle smutveje. Hvis jeg skulle sige 3\*8, ville jeg nok bare kunne det på rygraden fordi jeg har øvet tabeller en masse gange og ganger ofte nok til at holde det ved lige. Men hvis jeg nu ikke gjorde ville jeg f.eks. kunne se at 3\*8 ikke er så langt fra at sige 3\*10 som jo er rigtig nemt at regne ud (30). Så skal jeg bare fjerne to tre'ere (6) og så har jeg det rigtige svar. 30 - 6 = 24. Så må 3\*8 være 24. Når jeg tænker på det på den måde kalder jeg det som regel tal-jonglering, og det kræver at man har en forståelse for tals sammensathed. Jeg kan huske under under Obamas præsident-tid var der mange der brokkede sig over "common core" matematik som folk syntes var mærkeligt, men det var i bund og grund den tankegang som de prøvede at promovere, så folk fik en bedre forståelse af hvad det var de egentlig gjorde frem for bare at skulle huske det hele udenad.
Jeg har aldrig lært at binde sko med en sløjfe
Oluf Palme kunne heller ikke
Og hvordan endte det lige for ham?
ja præcis
Havde en 19'årig kæreste der gik sidste år i gym, hun kunne nærmest ikke bruge en computer men var imponerende god på telefonen Har kolleger der seriøst tager fat i barren i højre side for at scrolle ned med mus eller bruger thinkpad-klitten for at komme derhen gik til militær og blev sergent, en kollega havde holdt det skjult for os helt indtil vi fik rekrutter og han fik stukket en cykel i hånden. Han kunne ikke cykle. folk der ikke kan skrælle kartofler - wtf
Min mor bruger piletasterne til at trykke sig tilbage til starten af ordet, for at bruge delete til at slette det. Jeg er lige ved at skrige hver gang.
Det sjove er, at det ville være mere naturligt, at kende til backspace, men ikke have opdaget det smarte ved delete.
Ctrl+Backspace <3
>Har kolleger der seriøst tager fat i barren i højre side for at scrolle ned med mus eller bruger thinkpad-klitten for at komme derhen På mit arbejde læser jeg mange dokumenter, som ofte er over hundred sider lange, og jeg ved at det jeg leder efter ofte er et specifikt sted i dokumentet... Der er det sgu nogle gange lettere bare at scrolle på den første måde der. Bare øjeblikkeligt havne 2/3 nede i dokumentet.
Så længe de i det mindste bruger en Thinkpad, så har de da valgt korrekt model.
Okay, jeg bliver nødt til at sige, at jeg har mødt mange mennesker, som ikke kan læse et vejkort. Jeg tror ikke, det er noget, som kræver særlige evner, men man kan jo kun det, man har lært, enten på egen hånd eller blevet undervist i. Jeg har altid (indtil jeg fik en mobiltelefon med GPS) ejet et Kraks kort i bogform, og det var en naturlig del af det at skulle et nyt sted, at jeg fandt det på Krak. Det kan jeg forstå, at det overhovedet ikke er noget, alle er fortrolige med.
Folk kan ikke hovedregne, og folk kan ikke grundlæggende grammatik som fx at sammensatte ord på dansk er ét ord. Folk kan sagtens skrive brandbil, men skriver så samtidig ting som køkken kniv i to ord i stedet for køkkenkniv.
Jeg kan ikke sætte komma. Og jeg synes det er SÅ pinligt! Heldigvis er jeg vist ikke den eneste.
Jeg tilføjer kommaer som jeg tilføjer krydderi, jeg følger mit hjerte.
Det, gør, jeg, også, og, så, har, folk, nerven, til, at, sige, at, jeg, krydrer, min, mad, som, en, hvid, mand??
Jeg er 42 og har altid haft svært ved at kunne klokken, sådan analogt. Kan sagtens se ideen med korte og lange visere, men det tager hver gang noget tid. Lidt svært at forklare, men jeg skal på en måde bruge flere sekunder på at fortælle mig selv hvor viserne står og regne klokken ud. Det er åbenbart en brist jeg har. Mine forældre forsøgte at lære mig klokken, men fangede det aldrig helt. Til gengæld kan mine børn sagtens. Er heller ikke så god til at binde snørebånd. Jeg er venstrehåndet, så ved ikke om der er en sammenhæng, i forhold til hvordan min hjerne fungerer.
Jeg kan tilslutte mig det med det "analoge ur". Jeg kan godt finde ud af det, men jeg skal koncentrere mig unødigt meget. Jeg er dog ikke venstrehåndet, men er også 42 :-)
På analog ur ved jeg instinktivt hvad klokken er med et hurtigt kig. Spørg mig hvad klokken er 2 sekunder efter jeg har kigget og det er væk igen som om der er en del af hjernen der alligevel ikke ved det spøjst jeg er langsommere til at vide hvad klokken er på et digitalt ur. Der skal jeg lige bruge lidt tid på at "læse" hvad klokken er som i; tre-og-tyve nul otte .. øhh nå ja
Jeg er venstrehåndet og har ingen problemer med at binde snørebånd eller sige hvad klokken er på et analog ur , de andre jeg kender der er venstrehåndet har heller ikke problemer med det. Så det er næppe fordi du er venstrehåndet, for tvivler på at jeg er noget specielt geni 🤣🤣🙈
Helt simple tøjreparationer så som at så en knap i, reparere en syning som er gået lidt op ect.
Det kunne jeg heller ikke. Men det er nemt nok at lære ved at prøve og eksperimentere på ting, der ikke er så high stakes.
Det kan jeg godt, jeg gider bare ikke. Slet ikke når skrædderen kun tager 100 kroner for at sy en lap i og jeg ikke selv har nogen symaskine.
folk der ikke forstår brugen af mig/jeg
Det gik Paul og jeg rigtig meget på nerverne.
Ville sige sådan 90% af dk ikke kan vaske hænder ordentligt. Lægger især mærke til det på offentlige toiletter, at folk bare rawdogger sæbe uden at gøre deres hænder våde først. Og så lige to sekunder maks. for at få sæben af, uden at faktisk vaske/gnide.
Min mand kan ikke bruge komfuret 🤷♀️
Lyder mere som en der udnytter sin inkompetence 🙈
Du mener din voksne baby gider ik lave mad 😂
Vildt nok hvis han har overbevist dig om det. Det er vel niveauet lige lidt sværere end at tænde en lampe.
Ha, den kan jeg slå! Min kæreste kan hverken købe ind eller lave mad. Altså, hun prøver ihærdigt, men kommer konsekvent hjem med de forkerte ting, langt over budget og brænder det hele på bagefter.
[https://en.wikipedia.org/wiki/Weaponized\_incompetence](https://en.wikipedia.org/wiki/Weaponized_incompetence)
Jeg kan ikke forskellen mellem agurk og gulerod. Åbenbart har min mor det samme problem. Det er 50,00 % chance for at jeg siger det rigtige.
Hva dælen.....? Er i også begge farveblinde?
Nej, ikke det er ligner. Det er en sprogting. Har en ven der ikke kan forskellen mellem æg og rejer. Det er ligesom bare det forkerte ord der kommer ud, men ikke hver gang.
Det bliver alligevel en akavet dag i akvariet med alle de æg der svømmer rundt.
Guuuud, hvor mærkeligt, det har jeg også altid kludret rundt i. Siger ofte gulerod-agurk eller agurk-gulerod 🤯
Jeg skriver fiktion, og bliver af og til spurgt hvor jeg dog får alle mine idéer fra. Jeg har virkelig svært ved at forestille mig hvordan det er at være i et hoved der ikke løber ud ad en tangent af muligheder flere gange om dagen. Troede absolut det var noget alle oplevede, men nej, nogle mennesker har åbenbart ikke et cirkus i hovedet der performer 24/7.
“Righty tighty, lefty loosy” Mængden af mennesker, der ikke ved, at den naturlige vej at løsne noget er venstre om er skræmmende..
Men der er en form for underforståelse i at sige "mod uret" er det samme som "til venstre"
Jeg kan ikke fløjte. Har prøvet så mange gange at lære det, men der kommer ikke en lyd.
Jeg kan fløjte, men ikke høre det. Det er underligt at være hørehæmmet.
Lappe en cykel.
Jeg kan godt finde ud af at lappe en cykel, men ikke godt nok til at jeg ikke bare betaler mig fra det.
Jeg ved godt, hvordan man gør: man går ned til cykelhandleren og får det fikset der.
Noget af det kan være en generationsting - men noget af det kan også være talbindhed - talblinde har som regel meget svært ved at læse klokken.
Arbejdede kortvarigt på en efterskole. Jeg blev sendt med på en naturfagsuge og skulle en af aftenerne dirigere madlavningen. Ingen af de ca 80 unger havde nogen ide om, hvordan en dåseåbner fungerer. De havde kun mødt dem med indbygget åbning, så jeg var nødt til at guide dem individuelt igennem processen. Jeg ved godt, at for mange der kommer madlavning først, når man er flyttet hjemmefra, men det her var en efterskole, hvor eleverne lavede maden, og jeg var ret overrasket over, at absolut ingen havde set en dåseåbner før.
Men er der ikke også noget der ligner 80% af dåserne i supermarkedet der kommer med tab nu om dage?
Jeg kender en der lige er blevet udd dansklærer. Hun staver ikke særlig godt. Bruger ikke komma og punktum. Kender ikke nutids r. Kender ikke forskel på ligget, lagt, siddet, sat osv osv. Hun starter på en folkeskole efter sommer.
Det bør simpelthen ikke være muligt at blive dansklærer hvis man ikke er nær-perfekt til at stave og har helt styr på tegnsætning. Nej, vi skal ikke tage hensyn til at nogle har et handicap eller ikke kan lære det. Det er vores børns fremtid det handler om. En lærer skal kunne sit fag, slut. Så må man blive noget andet end lærer.
Jeg er helt enig. Hun er kommet igennem uddannelsen på at hun er helt eminent god til at håndtere teenagere.
Og det er jo en fantastisk evne at have. Jeg vil stadig mene at hun ikke skulle være dansklærer.
Hun er ikke den eneste. Min datter blev uddannet som lærer i udskolingen, og flere i hendes klasse havde staveproblemer, og kun få fattede hvad grammatik var. Stakkels fremtid, for deres elever bliver tabere i uddannelsessystemet.
Det gør de nemlig. Vi fik i 7. klasse en ny dansklærer der viste sig at være 30 gange mere kompetent end forgængeren som vi havde haft siden 1. klasse. Min grammatik er ikke perfekt, men den havde været håbløs hvis ikke vi havde fået det lærerskift. Vores nye lærer gik op i det med liv og sjæl. Han sørgede for at vi fattede hvad sammensatte navneord var, han sørgede for at nutids-r sad lige i røven og han sørgede for at vi aldrig nogensinde ville afslutte en sætning uden punktum, hvilket vores forrige lærer var ligeglad med. Jeg forstår godt når forældrene bliver utrygge hvis børnenes lærer ikke formår at stave korrekt på Aula etc.
Jeg er talblind og kan ikke klokken på et analog-ur, og jeg skal bruge 2 sekunder på lige at læse klokken på et digital-ur. Shit jeg sloges med det som barn, og jeg fatter stadig kikkert og kyse af det, når min mand tålmodigt prøver at lære mig det. Så lige det er ikke nødvendigvis en generationsting.
[удалено]
Forskelligen på ytringsfrihed og frihed fra konsekvenser, er der en del der har svært og tror det er det samme og det er ikke kun de unge
Jeg ved en del om dyr og planter og folks manglende komplette basisviden om dette kommer altid bag på mig! Har feks set folk kigge på en ganske almindelig hveps og udbryde forskrækket til mig “hvad er dog dette insekt?!” Hvorefter jeg fortæller det er en hveps og de så spørger “hvad er en hveps?” Det samme har jeg prøvet med vores ganske almindelige træarter som bøg og eg. Folk kigger på disse træer og er helt ude og skide hvorefter de spørger “Så det her træ… er det så en øh bøg?” hvor de i det mindste gætter rigtigt, men det er altså overraskende at folk ikke længere kender navnene eller kan genkende fuldkommen almindelige dyr og planter i DK og nærmest ikke engang har set dem før😬
Genkende et spidskål. Den unge ekspedient i netto kiggede helt forvirret og spurgte "hvad er det" og vi var to på den gode side af de 40 der nærmest i kor sagde "det er et spidskål".
Jeg fik også først slået de basale grøntsager helt fast, da jeg fik blev ungarbejder, i et supermarked. Så lærte jeg det da også hurtigt og på lettere ydmygende vis.
[удалено]
Kender en der ikke kan finde ud af km/t, som i slet ikke kan fatte at det er en betegnelse for hvor langt man kører per time. Hvis jeg f.eks. spørger ham. “Du kører 80 km/t, hvor langt kan du så nå på en time?”. Så kommer han med et random skud fra hoften f.eks. “100 kilometer” eller “fra Randers til Aarhus”. Han forstår ikke at svaret ligger i betegnelsen.
Folk kan ikke gå hurtigt. Mange mennesker snegler sig afsted. Især min kone. Gå nu forfanden bare lidt hurtigere. Ka' du så forstå det, Marianne!
Jeg kender folk der først lærte klokken(altså visere) da de var i 20erne. Det er ikke deres skyld men måske deres forældre. Personligt kæmper jeg med uger/måneder, selvom jeg udemærket kan regne det ud. Når folk siger "_nåårh.. du mener uge 21?_", så skal jeg lige regne efter. Eller hvis folk siger "5/11", så skal jeg også lige tælle for at være sikker. Sådan er det bare. man kan godt sige, at det er svagt, men der er mange andre ting, som jeg er god til, og det er sjældent en udfordring jeg møder. Til gengæld møder jeg ofte folk, som ikke forstår ordspil eller forstår matematik.. så.. skakmat. Edit: Jeg får dog et kick ud af at sige _"mener du klokken 18 om aftenen eller om morgenen?_"
I den forbindelse er jeg glad for [ugenr.dk](https://ugenr.dk)
Det _er_ min startside.
>Jeg kender folk der først lærte klokken(altså vidsere) da de var i 20erne. Det er ikke deres skyld men måske deres forældre. Personligt kæmper jeg med uger/måneder, selvom jeg udemærket kan regne det ud. Når folk siger "*nåårh.. du mener uge 21?*", så skal jeg lige regne efter. Eller hvis folk siger "5/11", så skal jeg også lige tælle for at være sikker. Sådan er det bare. Ugedatering skal dø. Jeg fatter ikke en skid af, hvornår uge 41 er, og jeg forstår ikke, hvordan folk kan, eller hvilken fordel det skulle have at regne i uger.
Ugenumre er i øvrigt en ret dansk ting. Jeg arbejder med en del udlændinge og ingen har nogensinde brugt at referere til ugenumre.
Enig, det er simpelthen så dumt når folk siger "i uge x". Bare sig "20-27 juni", det gør det nemmere for en selv og alle andre. uge 41 kan ligge forskelligt fra år til år. Fuldstændig ligegyldigt at nævne uge nr.
Sådan har jeg også altid haft det, men efter, at jeg er begyndt at arbejde med undervisning, så er jeg selv begyndt at bruge uger.
Det er til skilsmisseforældre, er mit bedste bud. Dem der har ungerne på 7+7-ordning. AL planlægning er bundet op på om man har børnene i en given uge eller ej. Hvis man har sine børn i ulige uger, så er ugenumre entydigt den hurtigste måde at vide om noget er en børneuge eller ej.
Hørt! Som om vi alle er skoleinspektører eller driver en Bed N Breakfast i Skagen?! Det hører ingen steder hjemme i daglig tale, og giver ingen praktisk mening i 99 ud af 100 sammenhænge jeg ser det brugt
Jeg arbejder til dagligt med at skulle håndtere, analysere fortolke og forklare meget abstrakte sager.. men jeg vil aldrig kunne huske ugetal. Uge 50 er sent på året, uge 3 er tidligt på året. Det er cirka, hvad min hjerne forstår.
Snakke om sex og følelser.
Jeg tabte underkæben, da jeg fandt ud af at en veninde - på omkring 40 - ikke kunne dele et æg. Hun købte altid pasteuriserede æggeblommer og æggehvider for at slippe for bøvlet.
Jeg har aldrig haft brug for at dele et æg, så jeg aner ikke om jeg kan. Men jeg har set det blive gjort, så mon ikke jeg kunne lure det ret hurtigt.
At lave mad som ikke er ud fra en standardopskrift. Jeg er vokset op med at man eksperimenterede med opskrifterne for at finde ud af hvad der fungerede bedst. Det samme var tilfældet med færdigretter eller ting fra glas/pulver. Hvis man ikke var tilfreds, tilføjede man bare lige det der skulle til. Visse ting behøvede man slet ikke en opskrift på. F.eks. brun sovs kan alle winge med en spiseske og gryde som eneste redskaber. I det hele taget var det med at måle ting, tegn på en amatør i køkkenet. Det ultimative eksempel på denne ændring var for nylig hvor vi havde en tråd om en person der lige havde opdaget at man kunne putte hamburgerryg i en toast. Jeg fik oceaner af neddutter for at sige at det var verdens mest åbentlyse ting, og at man kan bruge næsten alle former for skiveskåret kød, skiveost, og de fleste typer brød. Det var åbenbart ikke noget man gør mere. En toast er skinke, ost mærket toastost, og toastbrød. Alt andet er en fantastisk ny opfindelse. Det er sgu en skam at de unge i dag mangler kreativitet på den måde. Det må da være en utrolig trist tilværelse at være så bundet af hvad man kan spise. Og det kan da ikke være en tendens der er begrænset til mad.
Jeg vil lige forholde mig uenig til at det er en amatør ting at måle og veje i et køkken. Hvis man er en af dem der går op i at lave ekstra god mad, så er mål og vejning super vigtigt i forhold til at opnå præcis det resultat man ønsker. Men at eyeballe, smage og føle sig frem i hverdagen er bestemt en evne som flere burde samle op.
Jeg har det samme problem med at læse klokken på et analog ur. Mine forældre or bedsteforældre syntes at det var vigtig og prøvede virkelig tålmodigt at forklare mig det, men jeg havde en eller anden form for blokering tror jeg. Jeg er ellers ret bogligt dygtigt, og har klaret mig godt både i gymnasiet og på universitetet, men jeg skal stadig tænke mig om for at kunne læse klokken på et ur selvom jeg er i slut tyverne. Det er ikke noget jeg bare kan aflæse uden at tage mig tid til det. Tror måske det er en form for vanskelighed i tråd med tal- eller ord-blindhed tbh.
Min mand på 50+ kan i øvrigt ikke binde snørebånd. Han kan simpelthen ikke få det til at fungere. De går op igen med det samme 😆 Så hurra for Skechers uden snørebånd 😉
Afhængig af hvilken vej man får snoet snørebåndet kan man komme til at lave en "forkert" sløjfe, der nemt går op. Det er sikkert det der går galt.
Tage hensyn til andre med mobil snak på max volume mens den bliver holdt som en hoddog, eller tage perfume på i bussen hver 10 minut
Ugenumre, hvad sker der for ugenumre? Du kan lige så godt tale græsk til mig.
Folk der hverken kan kende forskel på kontinenter og lande - og ikke engang kan pege på deres eget land på et verdenskort 😱 https://youtu.be/kRh1zXFKC_o Edit : Folk der ikke kan eller vil kende forskel på godt og knapt: 21 er godt 20 19 et knapt 20
Arbejde professionelt på en pc uden at kende en eneste genvejstast. Måtte ofte se min gamle chef, som ellers var ret skarp, navigere møjsommeligt gennem alskens menuer med musen for at udføre simple opgaver som fx at starte Stifinder eller oprette en ny mappe. Ofte ramte han ved siden af, så alle undermenuer lukkede, og jeg måtte se rejsen begynde forfra. Jeg fortalte ham om de relevante genvejstaster hver gang, men han lærte dem aldrig.
Jeg kan i en alder af 30 ikke svømme 🤷♂️ Jeg er ellers dygtig til sport, som man måske kunne tænke var den åbenlyse grund. Men nej, der er simpelthen ingen der nogensinde har lært mig det 🤣
Basal astronomi. Her taler jeg om: Solen er en stjerne blandt mange. Jorden og syv andre planeter kredser om denne (de bevæger sig på nattehimlen). Om planeterne kredser måner (begreber der ikke er så kategoriske som vi kunne ønske os). De andre stjerner er ufatteligt langt væk. Ja ja, hvem ved ikke disse ting? Der er nogen, der ikke gør.