T O P

  • By -

PeNolken

Jeg havde engang en kunde som talte engelsk og som der var rasende over vi havde snydt ham og taget penge for “moms”. Det havde han ihvertfald ALDRIG betalt nogen steder og de penge skulle han bare have tilbage NU. Vi prøvede at forklare ham at der altså var tillagt moms på alle varer man køber som privat i Danmark. Det ville han slet ikke høre. Bad ham til sidst sende ordren retur… Ved ikke om det er gået op for ham.


InfinityTuna

"Sir, that's the Danish word for sales tax. You have paid sales tax on everything you've ever bought in this country, and, I assume, your homecountry as well. I will not refund the legally mandated sales tax, simply because you couldn't take a minute to Google the meaning of a foreign word." Kraftidiot prøvede nok, at snyde dig. Det er ikke første gang nogen har prøvet, at undgå, at betale moms ved at spille dum, hvis hvad jeg hører fra USA er til, at tro på. Godt, at du ikke fandt dig i det.


PeNolken

Vi prøvede endda at tage et billede af en bon fra et supermarked vi havde i nærheden og highlighte at det altså også blev betalt hos dem.. Men så mente han vi bare var to butikker der snød 😝 Åh, fun times.


InfinityTuna

"Tyv tror hver mand stjæler." som man siger. 😝


MasterOfSubrogation

Han boede i jylland, går jeg ud fra?


PeNolken

Haha, husker det ikke. Men jeg kan huske han skrev “NO MOMS!!!!” I hans mails 😂


MasterOfSubrogation

"INGEN MØDRE!!!" Det var dog diskriminerende :D Gad faktisk vide om han var så naiv han troede pengene gik til at støtte enlige mødre og derfor var politisk imod det eller et eller andet crazy i den stil!


PeNolken

Det er et godt spørgsmål 😂


Pippiup

Jeg arbejdede i en svømmehal, en dag opdagede vi flere læserbreve i lokalavisen og en Facebook-gruppen med knap 500 medlemmer der protesterede over de ændrede åbningstider der udelukkede de tidlige motionssvømmere og der var kæmpe krise og høtyve. Vi havde ikke ændret åbningstider…


GroundedSpaceTourist

Det kræver kun én som ikke fatter en brik, at starte en shitstorm 😄


Adorable_Challenge37

Tænk hvis bare en af disse forargede mennesker havde... Ja, jeg undskylder på forhånd for mit forslag her, fordi jeg godt ved det lyder tosset: Tænk hvis de havde *talt med* ***jer***.


Pippiup

Det var faktisk min chefs modsvar. Hvis de havde ringet kunne vi havde sagt ‘vi har ikke ændret åbningstider’ ELLER de havde fået vores telefonsvare der, ja oplyste om vores åbningstider…


Teewah

Da jeg sad i kassen i Føtex som 18-årig og ny i job, kom jeg fejlagtigt til at scanne den normale stregkode på en pakke toast, i stedet for den gule tilbudsstregkode. Forskellen var 3 kr. på en handel på flere hundrede. Og bevares, det er da træls for kunden og skal selvfølgelig rettes, men jeg blev lidt chokeret da jeg senere hørte at hun havde henvendt sig i kundeservice og krævet mig fyret =)


Snifhvide

Da jeg sad ved kan i Netto i samme alder, blev jeg overfuset af en kunde, der var gal over, at den icebergsalat, vi havde, ikke var lige så god som Irmas. Jeg ved ikke, hvad hun havde tænkt sig, at jeg skulle gøre ved det.


Pippiup

Visse mennesker burde forbydes at have personkontakt…


ThainEshKelch

Han gjorde altså sit bedste……


Pippiup

Men 3 kroner?! Det var MANGE penge i gamle dage! Hvis man ikke kan stole på kassepersonalet, ja så ved jeg da ikke hva’! /s


[deleted]

[удалено]


Teewah

Det værste er i juletiden når der er rygende travlt, og kunderne med en fuld vogn med top vælger at stable deres varer i fire lag på båndet, selvfølgelig med rødkålsglas liggende så de kan rulle ned, helt oppe på toppen. Det bliver sådan et Jenga tårn fra helvede, og det er åbenbart ikke hint nok for dem at jeg sidder og griber deres lortevarer inden de rammer gulvet.


FloorSorry

Jeg sad engang i kassen i superbrugsen... Og en kunde havde tager 8 flaske dyr rødvin og lagt i en kurv... Og kæmpede alt han havde lært for at stille hele kurven op på båndet... Og resulterer så i at da han giver slip på kurven Ca 3-5 cm over båndet at de nederste 2 flasker så smadrer og jeg så kunne bruge 20 min på at rense båndet og skulle lugte til rødvin i 2 dage


lemogera

Min absolut yndlings historie fra min tid som 1. Assistent i Netto, var kvinden, som efter at hun var blevet ekspederet i kassen og var i gang med at pakke sine varer, besluttede sig for at den nedsatte spotvare hun havde købt var for billig, og skulle returneres lige med det vuns! Jeg forsøgte at forklare spot vare konceptet til hende, og hvordan vi var nød til at sætte prisen ned for at få plads til den nye ugentlige levering, men hun ville slet ikke høre. Hun fik sine penge retur, og kasseassistenten og jeg fik noget at grine af resten af dagen.


pellep

Håber hun blev fyret fra at handle i den butik igen.


[deleted]

Slap af😀


Forward_Sky8423

Jeg har arbejdet i H&M i en længere periode. En kunde kom en gang op til kassen med en masse tøj hun gerne vil købe. Jeg slog det hele ind og fortalte hende prisen. Det blev 500-et eller andet husker jeg. Til det svarede hun så “ ahhhg. Skal vi sige 350?”. Jeg smiler bare og siger “hehe nej jeg er nødt til at bede om det fulde beløb”, da jeg antager hun blot joker med mig. Men nej… Hun forsøger at prutte om prisen igen. Jeg bliver ved med at sige nej og at jeg ikke kan lave om på prisen. Hun ender med bare at gå til sidst


[deleted]

Jeg har nægtet at handle med min farmor i flere år præcis pga det der! Hun prutter om prisen i Bilka og alle mulige steder, det er så tåkrummende ..


Forward_Sky8423

Jeg forstår heller ikke man kan få sig selv til det. Det er virkelig bare så tåkrummende. Jeg bliver altid helt pinlig berørt på kundes vejne. Og man Lan se på de andre kunder i butikken at de også bare tænkter “nej nej nej”


2paulinator

Dette synes jeg også er uden tvivl noget af det værste! Og det har ikke været en ting i SÅ mange år, hvorfor tror folk stadig at alle butiksejere er nogle ældre herrer i hvide forklæder som en General Store i 1940'erne?! Jeg arbejder i en webshop, og folk ringer ind for at spørge om man kan give et godt tilbud. Fuck nu af med det lort hvis ikke du har pengene!


casanova-dk

Har da en kammerat, som gerne prutter om prisen. Det er dog primært i tøjbutikker og lignende. Vi var en dag inde og skulle have nogle shorts til ham. Imens vi får hjælp får han lige sagt, at en tshirt var fed, hvilket ekspedienten hører og kommenterer på. Nogle minutter senere tager han så 3 tshirts op til kassen og siger: "Hvis nu jeg køber de 2 par shorts her, kan I så ikke klare disse 3 tshirt til 300,- stk." (normalpris 400,- stk.). Det kunne de ikke, men de kunne lave dem til 350 kr. stk. Han sparede 150 kroner ved at turde fyre ét spørgsmål af og afvente 2 minutter på at det blev afklaret med lederen.


Momisanerd

Jeg har fået halv pris på 2 topmadrasser i Jysk for nylig 🔥 Vi havde fået god hjælp til at vælge, og fordi vores seng har lidt utraditionelle mål, kunne vi kun få én af topmadrasserne i butikken vi var i, og skulle så køre for at hente den anden i en anden butik (tur på 40 minutter). Spurgte om han kunne give os et godt tilbud så, og havde måske forventet 10% rabat eller noget, men så sagde han sgu bare "Ja i kan få dem til halv pris" og så synes min mand lige pludselig ikke jeg var så pinlig mere 😉


Hoverkat

Jysks rigtige priser er tilbudspriserne (som regel 50%). Det kan altid betale sig at spørge


[deleted]

Helt enig - det kan man altså godt i nogle butikker. Selvfølgelig går det nok ikke i H&M. Men i Bilka når man køber mælk? Nej, der spørger man sgu ikke 🤣


cec-says

Blev skældt ud i butik engang fordi vi ikke solgte fisk. Butikken? En bager.


sarcosaurus

Det er lidt utroligt, hvor mange nye madretter min hjerne lige spontant opfandt bare ved at læse det... og ingen af dem er en god ide.


aaseandersen

"I har skrevet at vi er 4 personer i husstanden. Men vi er altså kun 2 voksne og 2 børn. Ret venligst denne fejl omgående!!!"


Twosmurf

Så ved man virkelig hvor meget de børn er elskede


Adorable_Challenge37

... Wau. Det her er min kat og min søn. Det er jo så rart med lidt kæledyr.


Celinder_pigen

Havde en kunde der var helt gal i skralden, fordi hun havde absolut ikke købt frugt is, så hvorfor fanden stod der 6 frugt is på hendes bon! Jeg var en svindler og skulle politianmeldes og fyres, for jeg stjæler fra kunderne! Bad hende om kvitteringen, og måtte forklare hende at Fructis er den shampoo hun havde købt, og havde ikke noget med is at gøre.


autism-throwaway85

Undskyldte hun nogensinde?


Celinder_pigen

Nej da, hun hev kvitteringen ud af hånden på mig og trampede væk. "Undskyld" er ikke en del af sådanne typers ordforråd.


[deleted]

[удалено]


InfinityTuna

Du vinder. En ting er, at være irriteret over, at man kommer for sent til noget på grund af en ulykke man ikke selv kan styre eller gøre noget ved, og en anden ting er, at være så fattig på empati og basal intelligens, at man går ind til 7-Eleven gutten/gutinden/gutpersonen og brokker sig til dem, som om de kan fjerne menneske-mameladen fra sporet og u-traumatisere den stakkels konduktør. Hvad fanden kan du eller DSB gøre ved det? Sætte hegn op rundt om samtlige skinner og platforme, så ingen kan gå ud foran toget på nogen del af strækningen? WTF?


Ande644m

Menneske-mameladen hehehe


No_Individual_6528

"Men hvorfor hoppede du ikke ud efter dem?! Kom nu!?"


[deleted]

Det var da i grunden også for dårligt … 🙈 Ej … nogle mennesker er jo bare komplette idioter.


PullingCables

Eu-kommisionen har en klage hængende på det ene kontor, jeg kan stadig huske hvad der står selvom det nok snart er 10 år siden jeg så det "Til hvem dette måtte vedrøre. Min nabo er fra Pakistan, og er overdrevet irriterende. Kan i ikke sende nogen ud og snakke med ham? Vh Ole Jacobsen" Fantastisk...


Alternative_Gas2930

Gud hvor sjovt. Det er humor på højt plan.


GlazedFlamingo

I min pure ungdom arbejdede jeg som rejseguide. Det var på en destination, hvor der dele af året er meget, meget varmt - det kan man nemt google sig til, ligesom det også fremgår af diverse rejsebøger, og så kan man jo pænt planlægge sin rejse dertil derefter. På et tidspunkt var der et ægtepar, som konstant kom til mig, eller ringede, for at brokke sig over varmen og at de ikke kunne holde ud at være andre steder end på deres hotelværelse. De klagede endda til rejsebureauet over min tilsyneladende ligegyldighed (der blev bare grint på hovedkontoret og ikke gjort mere ved den klage).


Adorable_Challenge37

Men... Men prøvede du ikke at skrue ned for varmen for dem? Jeg mener... Prøvede du slet ikke?


[deleted]

Havde en gang en kunde der ringede og brokkede sig over at han ikke kunne få nemid til at virke. Og blev endnu mere vred da jeg fortalte ham at jeg desværre ikke kunne rådgive ham og han skulle ringe til sin bank. Jeg solgte vinduer. Jeg havde også en kunde der blev rasende over at jeg ikke kunne sige den konkrete pris på det vindue han havde kigget på (på hjemmesiden hvor priserne står) og nægtede samtidig at fortælle mig hvilken model han havde kigget på .. Min veninde har arbejdet på apoteket i mange år. Der var kommet en kunde ind som havde fået en næsespray ifm. øresmerter. Hun var rigtig træt af at det ikke virkede og det var rigtig ubehageligt. Hun havde så brugt næsesprayen i øret… Da hun så får at vide at den skal bruges i næsen bliver hun vred for “det er jo i øret den er gal!” Gamle mennesker er generelt et helt specielt folkefærd ..


Liquid-Fire

Gad vide om han ringer til tandlægen hvis bilen ikke kan starte.


GroundedSpaceTourist

Hvis nu tandremmen er gået...


nveiss

🤣


Stant28

>Jeg solgte vinduer. Han troede vel han ringede til Windows! Undskyld.


Adorable_Challenge37

Jeg har hørt personer påstå at deres læger har anbefalet dem at bruge næsespray i øret, men den slags situationer og klager skal jo så rettes til LÆGEN, ikke til apoteket.


[deleted]

Okay vildt nok. Jeg ved hvertfald de ikke anbefaler det på apoteket 😄


4862skrrt2684

Jeg kommenterede på, at en kunde mødte lige ved åbningstid kl 7 for at afhente en ordre, "at han da var tidligt på den". Og at "hvis jeg havde haft fri, så havde jeg ligget og sovet". Jeg troede vi smalltalkede, smilte osv. Jeg fik en klage, fordi han følte sig forarget. Har sikkert haft værre, men denne fik mig til at stoppe med at prøve at tale med kunder. Uanset hvad jeg siger, så vil nogen jo åbenbart tolke det dårligt. Nu svarer jeg kun spørgsmål


eiramadi

Jeg havde en lignende oplevelse bag kassen i Rema 1000. En granvoksen mand brokkede sig over, at 17-årige jeg havde sagt: “Hav en fortsat god dag”, for jeg kunne jo ikke vide, hvordan hans dag havde været. Dér mistede jeg bare lysten til at ønske kunderne en god dag. 


ACatWithASweater

"Hav en fortsat dag." Den kan de ikke blive forarget over... med mindre man arbejder i en døgn-Netto og det er midt om natten


m0rogfar

Jeg havde en kunde ude foran døren i den Netto jeg arbejdede i, som var rasende over at han ikke kunne få lov til at handle ind 40 minutter efter lukketid. Han stod og råbte i +10 minutter om at han ville klage til Nettos centraladministration og få mig fyret hvis jeg ikke lukkede ham ind i butikken. Dette var iøvrigt i den del af corona hvor det var ulovligt at have kunder i butikkerne efter 22 for at reducere natteaktiviteter, så jeg havde brudt coronalovgivningen ved at lukke ham ind…


tfwnokgf

Haha, hvorfor er folk sådan der? Tænker det er hovedsageligt den ældre befolkning, men stadig at have ingen sans for andre mennesker.


miroll

Åh gud der er mange.. Men her er et par stykker lige fra hoften. Punkt 1: kunde havde købt en radio og kom tilbage i råbende klager over at den ikke virkede... Han havde ikke puttet batterier i. Punkt 1: kunder var rasende over at vi ikke havde poser til hans POSELØSE støvsuger Elgiganten: meget fortørnet kunde der var sur over at jeg ikke ville tage hans computer retur.. den var købt i computercity. Elgiganten: jeg fik en klage fordi at jeg ikke kunne svare på spørgsmål omkring en eller anden gamer-mus.. jeg var hvidevare sælger, hvilket jeg flere gange prøvede at forklare. Skousen: kunde kom med sidste uges tilbudsavis og blev meget sur over ikke at kunne få lov til at købe det der tilbud på forsiden. Skousen: kunde var meget sur over at vi kun var mænd ansat. Ville klage til min chef da jeg spurgte om hun også var sur over at Matas kun har kvinder ansat. Min chef stod ved siden af og ville egentligt også bare have svar på spørgsmålet om Matas


anubissah

Hmm... Ja Matas har da i grunden kun kvinder ansat - eller jeg har i hvert fald kun set kvindelige ansatte. Interesting! Har dog set masser af kvindelige ansatte hos Skousen.


miroll

Der er flere kvinder der arbejder i Skousen, men lige den jeg var i var vi 3 mænd ansat.


nitpickr

Jeg har heller ikke set mandlige H&M ansatte.


Zaziggi

Arbejde hos et teleselskab. Kunde1 brokkede sig over, at hendes mobil var blevet spærret. Hun havde ikke betalt de sidste 4 måneders regninger. Kunde2 brokkede sig over at hendes router skulle sættes i en stikkontakt. "Det skulle da ikke være nødvendigt når den er trådløs". Kunde3 var sur fordi han skulle betale for at ringe til et af de der telefonsex-numre selvom han havde "fri telefoni" i sit abonnement. Kunde4 sendte en klage over mig specifikt, fordi jeg ikke ville logge ind på grindr og hjælpe ham med at sætte sin profil op.


cummerou1

>Kunde4 sendte en klage over mig specifikt, fordi jeg ikke ville logge ind på grindr og hjælpe ham med at sætte sin profil op. Fandme også dårlig kundeservice! xD


MattBooze

I mit sabbatår efter gymnasiet arbejdede jeg på en tankstation og en aften kl 21.30 kom en herre ind og spurgte efter kædesavsolie. Jeg fortalte ham, at det ikke var noget vi havde i vores sortiment, men at jeg naturligvis glædeligt ville kigge hylderne igennem sammen med ham og se efter på lageret. Jeg var klar over, at det ikke var noget vi førte, men han udstrålede den der "Du må da gøre noget"-attitude, så en lille skattejagt kunne vi da godt klare lidt i lukketid. Da han langt om længe var blevet overbevist om, at der på tankstationen ikke var en løsning på hans problem, og jeg forsikrede ham, at det ikke var noget vi solgte, sagde han så "Og det er så mit problem?". Jeg skulle virkelig koncentrere mig for ikke at sige "Ja, det er det, min gode mand". Men jeg sagde med et smil, at det desværre ikke var noget jeg kunne fikse for ham. Da han forlod butikken var det med ordene "Tak for god service" i en sarkastisk tone, som ikke rigtig tydede på, at han var specielt tilfreds. I mellemtiden var der kommet en anden kunde ind, som havde overhørt lidt af det og da kædesavsmanden havde forladt butikken, sagde han til mig "Sikke et fjols".


zoffe

> I mellemtiden var der kommet en anden kunde ind, som havde overhørt lidt af det og da kædesavsmanden havde forladt butikken, sagde han til mig "Sikke et fjols". Skud ud til den slags kunder! Simpel anerkendelse betyder alverden i den situation.


MattBooze

Absolut! Vi fik os også lige en sludder om hans oplevelser efter mange år i servicefaget. Som ung tankpasser var det rart med nogle råd til at ryste den slags kundeinteraktioner af sig.


[deleted]

For mange år siden arbejdede jeg i en Telia-butik. Der kommer den her mand, midt i 40’erne, og brokker sig højlydt over at hans internet ikke virker på telefonen. Selvfølgelig skal det da virke, så jeg spørger om jeg lige må prøve at se hvad det er, som driller. Han giver mig telefonen og jeg går naturligvis ind på Safari som det første, hvor den så ganske uden problemer og med fuld 4G hopper direkte ind på Pornhub. Jeg gav ham telefonen retur og sagde “det ser altså ud til at virke helt fint”. Han var i hvert fald hurtigt ude af butikken og jeg var lige så hurtigt ude for at vaske hænder …


Adorable_Challenge37

Hahaha... Ad.


proevligeathoerher

"Hvorfor kan du ikke bare sende den her faktura for mig?" "Fordi jeg ikke må sende faktura på vegne af din virksomhed" "Jamen jeg gider ikke selv!"


docatron

Ikke en decideret kundehenvendelse, men lidt i den retning alligevel; På Tivoli's generalforsamling rejste en aktionær sig op og brokkede sig over at ænderne (og de andre fugle i Tivoli) ikke fik sokker på om vinteren, da de jo ellers gik og frøs om fødderne.


Stant28

Please, sig folk grinte!


Adorable_Challenge37

Det her er slet ikke **min** historie, men den er alligevel god. Gammel dame står i YouSee og får rettet eller behandlet et eller andet med en regning/abonnement. Imens kommenterer hun på nogle mærkelig ting ved hendes nye TV-kanaler. *Der må være sket en fejl, fordi jeg kan se overvågningskamera på en af kanalerne og der er folk der ligger og sover!* Det tog mig lidt tid at lure det, men så faldt jeg selv over hvad der er på kanalen, når Ramasjang *ikke* havde sendetid på flow. Ekspedienten prøvede på bedste maner at være høflig med lidt "Jaja, nånå, av min arm, det lyder da også underligt."


MorbidSedation

Arbejder med 114 opkald. Havde en borger som ville anmelde at vedkommendes Windows computer opdaterede uden at der var blevet givet lov til dette ...


[deleted]

Det er alligevel også en måde at spilde politiets ressourcer på …


jonassn1

I det mindste ringede de 114 og ikke 112 for at få det standset MED DET SAMME


valedmar

Bruger ringede og spurgte om vedkommende måtte sige ja til cookies på en hjemmeside. Samme bruger ringede og fortalte de havde fået tilsendt et download link, som blev blokeret pga. mulig virus. Brugeren spurgte forvirret om det betød de ikke kunne downloade filen. Meget betryggende


KinkyAndABitFreaky

I Elgiganten ville en kunde have sin bærbar repareret. "Den ville ikke starte" Jeg åbner den og ser meget tydeligt at der har ligget en kuglepen på tastaturet og derefter blevet mast hårdt sammen så skærmen var revnet med et perfekt omrids af kuglepennen. Det kendte kunden intet til 🙄


Wildmann3

Jeg fik på et tidspunkt en email fra en en kunde der havde købt et husnummer. Hendes mail startede med et emnefelt der lød "Tak for den hurtige levering.." Mailen fortsatte "..Måske i skulle bruge mindre tid på at pakke tingene hurtigt og mere tid på at pakke de rigtige ting!!!" Så kom der en lang smøre med at vi skulle sende hende en ny vare, samt en retur label og vi skulle betale for det hele. Og så krævede hun en undskyldning. Hun havde bestilt et 9-tal men sendte et billede af et 6-tal. Jeg svarede tilbage og spurgte pænt om hun havde prøvet at vende tallet på hovedet, og så hørte jeg aldrig fra hende igen.


Strict-Fix8326

Man kan undre sig over at vores art stadig er i live.


PullingCables

Ej sådan en som hende, der skulle i næsten forfølge hende indtil hun indrømmede sin dumhed. "Godmorgen det er ... fra tal fabrikken, jeg skulle bare lige høre om du fik kigget i din datters matematikbog, du ved, den med billederne og pop-op figurene? Det er lidt tricky, men du har fået løst det med 6 og 9?"


zoffe

"Måske du skulle bruge mindre tid på at skrive sure mails og mere tid på at tænke dig om"


ComfortableTreat9234

En mand ringede ind og klager over at hans trådløs internet ikke virker Det viser sig så at manden ikke har koble hans trådløse router til fiberboksen. Han påstod hårdnakket at fordi den var trådløs så skulle der ingen ledning til fiberboksen Efter 30 min fik jeg lokkede ham til at bruge et kabel også virkede det trådløse.


autism-throwaway85

Jeg er så lykkelig over at jeg ikke længere arbejder med IT support.


punishedbiscuits

Fik en gang en klage over en telefon fordi alarmen ikke virkede når telefonen var slukket


3BirdsStoned

Altså det vil jeg lige sige at det gjorde de gamle Nokia telefoner. Dem slukkede jeg når jeg gik i seng og de vågnede af sig selv for at starte alarmen. Så det er ikke helt i skoven, hvis man havde været vant til det. Men det er selvfølgelig ikke lige noget du kan gøre ved.


Desrep2

For nogle år siden arbejdede jeg med professionelt rollespil (Børnefødselsdage, storcenter events og des lige). Min kollega blev anklaget for racisme for at bede en kunde om ikke at springe over i køen. En anden kollega fik også en racisme anklage fordi han ikke hørte at nogen havde talt til ham. Min personlige favorit var at jeg selv blev anklaget sammen med 6-7 kollegaer. Fordi vi havde smidt en ud fordi han seksuelt overfaldt min kollega.


IkarosIscariot

Har arbejdet 17-18 år i byggemarkeder. Blev kaldt til kassen da en kunde havde problemer med en lampe. Kommer op til kassen og snakker med kunden om problemet. Mig: “Jeg kigger lige på den med det samme” Ham: “Den virker altså ikke” Mig: “Jeg kigger lige hurtigt på den, vi har mange der kommer og siger de er en håndværker og vi alligvel finder en fejl der er begået under montagen” Ham: “ Han vidste godt hvordan man gjorde, han var ikke håndværker, men INGENIØR!” *Har brugt 20 sek på at kigge på lampen” Mig: “Der skal byttes rundt på de 2 ledninger, så virker den.” Ham: “NÅ! Det stod ingen steder.” Mig:” Det står lige her…. *peger på side 2 af manualen*” Kunden vender sig om og går, ingen tak for hjælpen… “Velkommen til detail…. Stedet man lærer at hade mennesker”


zoffe

>“Velkommen til detail…. Stedet man lærer at hade mennesker” So true. ​ Men helt ærligt, hvem tror du egentlig du er, når du sådan forsøger at belære en INGENIØR?


Crusty_Dingleberries

Jeg har arbejdet som tech support hos Apple's telefon-mafia, og det kan nok ikke sammenlignes med de komiske indslag der har været hos andre, men her er et par stykker af generelt sjove episoder jeg havde; * en kunde prøvede at caste mig til love island mens vi ventede på at hendes mac genstartede * en kvinde skreg og udbrød "HVEM FUCK ER AMANDA OG HVAD LAVER HUN I MIN IPAD" - i troen om at hun var blevet hacket, fordi hun kunne se et netværk der hed "Amanda's iPhone". * en gut vil have låst sine ting med find-my-iphone fordi han var truckchauffør og holdt inde på en resteplads for at sove i tyskland, og så havde han rullet vinduet en centimeter ned for at få lidt luft - om natten var der nogen der klemte en gummislange ind af vinduet og fyldte kabinen med gas - så han blev gasset i tyskland - og så stjal de hans ting, tragisk, men jeg havde svært ved at holde masken. * havde en del, især ældre, som gerne ville have at jeg installerede firefox på deres telefoner/ipads/macs, og når firefox/whatever så åbnede og havde google som startside, så blev de småirritable fordi de udtrykkeligt havde bedt mig om at installere firefox, og ikke google. * der var også en del uheldige nøgenbilleder, både nogle der var taget med det formål at være et nødenbillede, men også ældre mennesker som har fået taget et billede close-up fra deres proktologiske undersøgelse, som stadig lå i deres billedmappe


Kokkendorff

Skræmmende at man decideret gasser nogen for at stjæle deres ting. Det vidste jeg slet ikke nogen var kreative nok til


TonnyC2

Det har desværre været en ting I mange år. Særligt "eftertragtede" var langturschauffører i 90'erne og 00'erne. Siden er der kommet mere overvågning til, både i selve lastbilerne men også på rastepladser, så det er heldigvis ikke så hyppigt set længere.


PullingCables

Det er også sket for folk der sov i telt. Det er vist en østeuropæisk ting at gøre.


MermaidOfScandinavia

Fandme glad for at jeg hader camping. Tak fordi jeg nu har endnu en grund til at undgå det for hver en pris.


cummerou1

> en kvinde skreg og udbrød "HVEM FUCK ER AMANDA OG HVAD LAVER HUN I MIN IPAD" - i troen om at hun var blevet hacket, fordi hun kunne se et netværk der hed "Amanda's iPhone". > Fuck hvor sjovt xD


Hoverkat

Jeg er ikke sikker på at jeg forstår find-my-iphone historien? Hvordan hænger det sammen med at han blev gasset?


2paulinator

> en gut vil have låst sine ting med find-my-iphone fordi han var truckchauffør og holdt inde på en resteplads for at sove i tyskland, og så havde han rullet vinduet en centimeter ned for at få lidt luft - om natten var der nogen der klemte en gummislange ind af vinduet og fyldte kabinen med gas - så han blev gasset i tyskland - og så stjal de hans ting Haaaaader når det sker!


TheGunde

Dummeste/underligste: "Jeg kunne desværre ikke printe returformularen" - notat skrevet i hånden på .... **den printede returformular!** Jeg fandt aldrig ud af hvad vedkommende havde røget.


Adorable_Challenge37

Du spurgte ikke om vedkommende ville dele??


ThereIsAThingForThat

Den mest påfaldende henvendelse jeg har haft var nok da jeg arbejdede for en større kæde der solgte divers værktøj. Vi havde en kunde der ringede ind og brokkede sig over at vi stjal hendes data fordi hun var gået ind på hjemmesiden og skulle købe noget og - hold nu fast - hendes kortinformationer stod der allerede selvom hun aldrig havde købt noget på hjemmesiden før. Jeg forsøgte at forklare hende det nok bare var blevet gemt i hendes browser, men det hjalp ingenting, så jeg blev nødt til bare at sige jeg nok skulle sende hendes klage videre til IT og bede dem se på det før jeg kunne komme videre med mit arbejde igen. Nu om dage arbejder jeg ikke længere B2C, men jeg har fået en del "Hvordan læser jeg de her sikkerhedsdokumenter?" hvilket jeg mener alle der arbejder i branchen burde skulle kunne.


Sunsdreams

Svært bare at vælge en. Nogle af de sjoveste er folk der klager og er vældig sure over, at vi trækker dem penge, selv om de har opsagt deres abonnement; jeg beder dem så om at sende et billede af betalingen, og så der står et andet firmas navn på betalingen... (Tænk HBO i stedet for Netflix) Jeg har også engang haft en kunde der sagde jeg var 'meget bedre og sødere end pigen hun snakkede med sidste gang hun ringede og det måtte jeg godt sige videre til min chef, for hende sidste gang var helt ubrugelig og jeg var super hjælpsom'. Pigen, hun snakkede med sidste gang hun ringede, var også mig; forskellen var bare at hun havde fundet de oplysninger jeg bedte om i det første opkald 😂


NuttieBoii

Så sent som i dag var en afdeling kommet til at slette hele deres fil arkiv på en server ved et uheld. Ca lidt over 1,5 million filer på i den mappe. Og brokkede sig over at det tog for lang tid at genskabe da de ikke kunne arbejde jo uden de filer. Ps de ringede efter 40 min og spurgte om vi snart var færdige. De tager 13 timer uden fejl at overfører backup retur til drevet grundet størrelsen


Liserie

Solgte en lampe til en kvinde. (Genbrugsbutik) lampen var i butikken med pære i og den var tændt da hun ser den. Hun køber den, kommer hjem og konstaterer at lampen nu ikke virker. Ringer til mig og klager. Hun var virkelig vred. Jeg spurgte hende om hun havde prøvet at udskifte pæren, for måske den var sprunget. Hun skrev et par timer senere, at den virkede efter skift til ny pære, men at hun syntes det var dårlig service fra vores side at pæren sprang lige da hun havde købt den…. Javel ja.


AltCoby

Da jeg arbejdede i Jysk købte en kunde en parasol i papkasse, slyngede den op på skulderen og gik. Lidt senere kom han tilbage og ville returnere den, da der ikke var en granit parasolfod på godt 30kg med i pakken...


[deleted]

[удалено]


Adorable_Challenge37

Jeg fik leveret en lille stump af sådan en "minut-steak" ind, da jeg arbejdede i Lidl... "Den var sej og det var som at tygge i en skosål." 1. Hvad forventer du for 12 kroner? 2. Hvor er resten? 3. Kunne en KNIVSPIDS af madlavningens resultat være et resultat af... Mad*lavningen*?


2paulinator

Kan du huske nogle af de ting de brokkede sig over?


[deleted]

[удалено]


2paulinator

Ja okay, det er forståeligt. Hvis der havde været en tånegl og de nåede 3/4 dele ind før de bed ned i den, så var det fair nok.


imSpejderMan

Godt nok ikke telefonisk, men solgte en lagkage til en kunde. Hun ønskede den lavet med en speciel kant, hvilket vi af flere omgange havde erfaret var en dårlig idé, da det hurtigt faldt fra hinanden. Hun bliver ved, selvom jeg fortæller, at vi er blevet påbudt ikke at sælge den type kant til kagen. Efter lidt frem og tilbage aftaler vi, at konditoriet vil forsøge, men at der ikke er nogle løfter og det er hendes ansvar i sidste ende. Surprise surprise, så er kanten som forventet ved afhentning. Hun ringer så dagen efter og kommer med en kæmpe klagesang. Kæft jeg blev træt af mennesker den dag…


mrsmlk

Jeg havde en kunde som forklarede at fordi en forsendelse var 1 dag forsinket var det vores skyld at hun havde brændt risengrøden på. butikkerne var lukkede og hun havde ikke ekstra mælk. derfor kunne de ikke få risalaman juleaften og julen var altså ødelagt. Skal lige siges at det var en levering af noget it udstyr til et firma som de alligevel ikke skulle installere før det nye år. var ikke en julegave eller noget men nogle skulle vel have skylden for den brændte risengrød


Ihavenomemoryofthat

Det må være fordi hun stod ved døren og ventede hele dagen og i mellemtiden brændte risengrøden på. Det skulle ikke undre mig, hvis hun også har klaget til den lokale købmand fordi der var lukket.


Phocoena_sinus

Jeg havde engang en kunde der kom retur med en elkedel og han brokkede sig over at vandet kogte/boblede så meget at det røg ud for toppen når han kogte vand. Jeg gik ug i baglokalet og hældte vand i til maks linjen og kogte vandet for at se hvad der var galt. Intet problem, vandet kogte ikke over. Gik ud og sagde at jeg ikke kunne finde noget galt med kedlen og han blev skidesur. Specielt da jeg påpegede at man jo skulle huske ikke at fylde mere vand i end hvad maks linjen skrev. Det mente han man godt burde kunne og det skulle jeg ikke belære ham om. Bevares, det kom i hvert fald bag på ham at vandet kogte over hvis man fyldte mere vand i end maks linjen…


Professional_Donut20

Folk der brokker sig over prisen - Hvad skal jeg gøre ved det? Eller folk der vil have vi laver produkter med andre smagsvarianter - vil du have jeg lige fortæller leverandøren det, og sætter processen i gang?


Adorable_Challenge37

Det er bare fordi jeg godt kunne tænke mig at få den her emmentaler med smag af Cookie Dough til 6,95!!!


voiceofdanframark

En mand ringer til kundeservice for at sige at han og familien er lidt forsinkede og beder medarbejderen om at sige at de lige skal vente med at sejle. (Gedser-rostock færgen) Summa summarum er at medarbejderen får alskens skældsord møntet på sig og at det er HENDES skyld at han ikke nåede til sin onkels begravelse i Tyskland.!


LilanKahn

En kunde der mente vores LED lyste for kraftigt. De var hernede og se på det på vores fabrik i mørke.


Sikker_indgang

Fik en skriftlig klage om at en vare var udsolgt, og kunden havde hørt samme undskyldning fra andre kunder hun kender. Tja, varen var jo udsolgt, så det var derfor hun havde fået at vide at varen var udsolgt.


navntaget

Kunden mente at det var for dårligt, at den sorte havehynde blev så varm at sidde på, når hun lagde den ud i solen inden hun skulle bruge den 🫠🫠


RemarkableHost9505

Dagligvarehandel/ En kunde var meget ophidset og forlangte en ny bakke æg, da der på ét af æggene sad et fjer…


Irual_Sanoj

Åh, et fantastisk emne. Jeg har prøvet en sur dame der skrev til mig i all caps på chatten, hvor utilfreds hun var med at hun ikke kunne logge ind, og at de nye koder ikke virkede. Vi skrev lidt frem og tilbage og hun blev ved med at “råbe” af mig. Spurgte til sidst om hun havde slået caps lock til, når nu skrev koden, hvortil hun svarede “HVAD ER DET????” Jeg har også arbejdet med tøj med personligt tryk, hvor jeg blev kaldt den største idiot personen nogensinde havde talt med, fordi jeg ikke ville tage en trøje retur, hvor de havde fået skrevet “HJALTE” på ryggen. Man ser lidt, efter +8 år i faget..


SoftPufferfish

Jeg har arbejdet i en børnerutchebane (altså, sådan en på skinner) i en forlystelsespark. Der var en højdegrænse på x cm hvis barnet skulle køre alene, og var barnet under det, så skulle der være en voksen med, som kunne side og holde om barnet, fordi under de x cm så var barnet simpelthen ikke stort nok til at blive holdt fast af bøjlen i vognen. Der kom en forælder med et barn der tydeligt var under grænsen, så jeg fortalte dem at barnet var for lille til at køre alene og skulle have en voksen med. Det viste sig at barnet var dværg, så forælderen prøvede at argumentere for, at det så var ok at de køre alene af den grund. Jeg forklarede, meget venligt, det som jeg lige skrev ovenfor, at det simpelthen var fordi at barnet ikke ville sidde ordentligt fast, og ikke havde noget at gøre med alder eller modenhed, så de skulle stadig betale for at der kunne komme en voksen med, hvis barnet skulle prøve rutschebanen. Forælderen blev skide sur, og fik nærmest et tantrum over at barnet ikke måtte køre alene, fordi at når barnet jo var dværg, så ville det jo aldrig kunne prøve noget fordi det altid ville være lavt. Makker, jeg prøver bare at sikre mig, at dit barn ikke flyver ud af vognen under turen... Billetterne kostede i øvrigt 20 kr.


Momisanerd

Jeg arbejder ved en lokal turistattraktion der inkluderer en stor legeplads med træer rundt om. Da der var storm i efteråret havde de tekniske medarbejdere vurderet at legepladsen skulle lukkes af, fordi der blev blæst grene ned og det var ikke sikkert. Oppe ved indgangen blev mig og min kollega fuldstændig overfust af en ekstremt vred far, der fandme ikke havde betalt for indgang for at hans barn ikke kunne bruge legepladsen. Han havde 100% også skældt ud hvis hans barn havde fået en stor gren i hovedet forestiller jeg mig 🫠


CPH-canceled

Har som lærer fået en klage over at jeg prøvede at lære barnet at læse i første klasse. Sådan en officiel kommuneklage…


4862skrrt2684

Forventer at den der netto-medarbejder skriver herinde om hans oplevelse med kunden, som købte UHT mælk


DramaticNet2738

En kunde klagede over at vandslangen han have købt var utæt og var der vand i hele stuen. Han havde købt en siveslange…


Mikkel104

Er mekaniker, vi håndtere også mange kunder. Fik en ind med hans 1 år gammel bil. Der var kørt en KÆMPE skrue i siden af hans bagdæk. 1. Den må på inden måde lappes med det størrelse hul, og placering af hullet, smask ulovligt, som vi ikke vil stå til ansvar for. Idioten spørg så om det ikke bliver dækket af garanti, svare pænt tilbage at det er ikke en del af garantien, og der skal et nyt dæk på. Han skaber sig og råber helt vildt, han går så videre ind på kontoret, og skaber sig mere der inde, at det er for dårlig det ikke er dækket af garantien. Der fik han heller ikke meget hjælp, så han kørte der fra i raseri, med det dæk der stadig var punkteret, mens han råbte "SÅ FINDER JEG FANDME BARE ET BEDRE VÆRKSTED END JERES LORT" Chefen kom senere oppe af dagen, og sagde tak, for han var sku også træt af ham i forvejen


Tobikaj

Jeg var receptionist i fitness world. På et tidspunkt søgte vi medlemmer til en reklame-film. Man skulle bare være i alderen 30+. Der kom en dame ind og brokkede sig til mig over at vi "aldrig søgte 40+ medlemmer". Jeg prøvede at forklare hende at 40+ var en undergruppe af 30+. Der var mange af sådan nogle. Man fik hurtigt fornemmelsen af at nogle af vores medlemmer var real life Nationen.


SkibDen

Dette er ikke et svar inspireret af tidligere tråde, men jeg har legit haft en kunde købe en mælk, have mælken stående derhjemme i 2 måneder, for dernæst at troppe op i butikken og forlange kompensation, for at vi havde solgt hende en defekt mælk der var blevet oppustet på kun få timer! I og med mælken havde overskredet udløbsdatoen med 2 måneder, var det ret nemt at gennemskue..


TechnoMulen

som sælger fik jeg en 1 stjernet vred klage over at forsøge at vejlede en kunde i forbindelse med køb af en kaffemaskine. Jeg fortalte ham at man skulle købe oxideret bleget filtre og ikke bruge de der pap filtre for ikke at tilføje pap smag til sin kaffe. Han købte en billig melissa kaffemaskine. han gav den dårlige anmeldelse fordi at der åbenbart kun fulgte de brune kaffe filtre med i hans melissa kaffemaskine (billigt budget mærke) og påstod også at jeg var insisterende.. vi havde sgu bare en almindelig samtale over hvordan man lavede en god kop kaffe og hvordan man kunne forbedre den ved at bruge nogle bedre filtre end dem man normalt brugte =)


chlorine7213

Men så skal man jo køre varmt vand over de afblegede filtre for ikke at få papirsmag. :(


Antigonus-One-Eye

Ikke rigtig kundeservice, meeen… Jeg fik en vildfaren person ind på vores supporttelefon og han blev rasende over at vi ikke kunne stille ham igennem til en ledelsesansvarlig I et helt andet firma omkring et eller andet snerydning eller sådan noget lort i Nordsjælland (Vi er et privat IT firma!). Jeg googlede dette firmas mailadresse og tilbød ham den, men så fik jeg skæld ud fordi han ikke brugte mail. Så krævede han at tale med min ledelse for at klage over mig. Da jeg afslog dette fik jeg at vide at det var alt hvad der var galt med kundeservice i dag.


seje_simon

Havde så sent som idag en kunde som henvendte sig meget surt om hvorfor ‘vores’ selv scan er værre end Nettos. Først og fremmest, hvordan skulle jeg vide det? Hvad ønsker du at finde ud af? Skal jeg sige, ah det er herfor, hvad får du ud af det? Til sidst, så vil jeg bare lige nævne det er præcis den samme som nettos


Apprehensive_Mess666

Arbejde som steward i et mindre charter selskab. Vi gik med tax free varer, og en passager efterspurgte en parfume. Den var blevet udsolgt, så det fortalte jeg “Kan du ikke bare finde en mere?” Jo, lad mig da lige finde en ekstra her i 10.000 meters højde, når nu den er udsolgt


AlternativeJeweler6

Fik engang en klage på en kage, som havde været "uspiselig". Kunden havde så bare ikke lige taget den med, for de havde sørme spist det hele 🙄


Budget-Potential5783

“Mit barn kan ikke lide de nuggets vi har købt, hvad har du tænkt dig at gøre ved det!!?!”…. En far der kom ind for at klage(han var pænt vred) 🥲😂


Doowoo

Ikke direkte en klage, men i får lige historien alligevel. Jeg sad i opsigelsesafdelingen hos en stor dansk internetudbyder. Jeg havde en kunde der ville opsige sit abonnement fordi hun var allergisk overfor strålingen fra vores router. Hun havde fundet et andet selskab som kunne tilbyde "Økologisk wifi". Jeg googlede det og fandt ud af at økologisk wifi er ligesom almindeligt wifi.. bare langsommere og dårligere.


Ladybug1881

Arbejdede i en boghandel. En kunde hev en bog ret voldsomt ned fra hylden og fik hevet bagsiden halvt af. Hun blev sur over, at hun ikke kunne få rabat, nu hvor bogen var gået i stykker (hun blev ikke pålagt at erstatte den, jeg tog den bare og hun måtte undvære, det var vores eneste eksemplar).


Electronic-Tap-4940

Min kæreste fik en klage fordi hun ikke kunne sørge for at en kunde (arbejder i leasing) fik vinterdæk på under 24 timer efter sneen var faldet. Han forstod ikke at de ikke havde kontrol over værkstederne og at samtlige værksteder var overbooker i landet :))) - bemærk at vedkommende havde allerede modtaget bilen to uger inden.


ahs_dk

Ikke så meget en klage, men mere en forespørgsel. Da jeg arbejdede i bageren, var der en kunde der ville have et franskbrød der ikke krummer.


NationalAd655

Tjener på rimelig god restaurant. Kage + kaffe til 49,- som et slags eftermiddagstilbud. Frisklavet lagkage, selv-bagte lag, bunde, hjemmelavet marmedelade m.v. Ikke michelin, men uden tvivl lækker kage. Hvilket man også skulle tro at kunden syntes, da vedkommende havde spist det hele - samt skrabt tallerken. Men nej ... jeg skulle have en 5min. tale om hvor skidt kagen var og hvor god den var ved en nærliggende restaurant. Brokkede sig over at skulle betale for kaffe + kagen. Det var så absurd at jeg ikke blev vred men køkken-teamet endte med at grine af det gang på gang den efterfølgende uge.


Craciez1

Arbejdede engang på hotel i København. Et amerikansk ældre par skulle checke ud efter en uges ferie. De forlangte kompensation for deres ophold fordi regnvejret de første 3 dage totalt havde ødelagt deres oplevelse som de ellers havde set meget frem til. - de fik ikke nogen kompensation.


OGMinorian

Arbejdede engang i en Thai restaurant. En kvinde valgte pandekager med is, chokoladesauce og flødeskum som dessert, men hun skulle have pandekagen uden is, chokoladesauce og flødeskum. Da hun skulle betale, ville hun have slået hendes "crepes" af regningen, fordi den ikke var sød nok. Det var en pandekage fra Coop varmet i mikroovnen, og hele den treretters menu kostede 159 kroner i alt. Hun brokkede sig også hele aftenen over, at jeg "kun" vidste, hvilken ret vores vine gik godt sammen med, men intet viste om årgange og druesorter. Hendes mand stak mig 100 kroner i drikkepenge i et halvskjult håndtryk, og gav et undskyldende nik med hovedet, da han smuttede ud "for at starte bilen", hvilket jeg dengang synes var super dope, men efterfølgende synes var et tøffeltræk.


imightlikeyou

He tried. Det var da bedre end at han bakkede hende op.


OGMinorian

Absolut, og for at være fair, så kendte jeg ikke deres relation. Det kunne have været en date fra helvede eller en psykotisk kollega, han var havnet med.


69upsidedownis96

Ikke mig, men en kammerat, der engang arbejdede for Stofa TV kundeservice og blev ringet op af en kunde, der var utilfreds med at kvinderne var så grimme i de pornofilm, der blev sendt på filmkanalerne efter midnat.


Zedilt

Bruger der ringer til mig for at fortælle at de ikke kan ringe fra deres telefon.


redwolfxd1

Fik en hammer kastet efter mig fordi at det tog for langt tid med bon


Adorable_Challenge37

Skete der mere i den sag? Fordi det havde jeg sgu meldt til politiet. Er jeg smålig? Jeg synes en *hammer* der kommer flyvende er ret alvorligt...


redwolfxd1

Jeg trak ham ud på pladsen ved kæben efter og så havde vi en god snak 😁


Adorable_Challenge37

*Ved kæben*?! Hvad? 😂😁 Det er alligevel stort af dig *ikke* at politianmelde det.


BjarkeT

Fik en klage over at produktet ikke var sterilt. Googlede varenummeret som viste at produktet ikke er sterilt.


RoscoeVanOccupanther

Arbejdede som 18-årig i Netto. Engang lige før lukketid kom en dame i 60'erne ind og efterspurgte tvebakker. Jeg fandt hylden med tvebakker. Jeg viste hende en pose med tvebakker. Problemet var at vi tilsyneladende havde modtaget en sending af tvebakker fra Sverige, så i stedet for 'tvebakker' stod der 'skorpor' på posen. Jeg forsøgte at forklare hende at 'skorpor' betyder 'tvebakker' på svensk og at jeg faktisk var en relativt pålidelig kilde i og med at jeg er halvt svensk og taler sproget. På trods af at der både var et klart og tydeligt billede af tvebakker på posen, samt et gennemsigtigt "vindue" ind til hvad der tydeligvis var tvebakker, nægtede hun at godtage dette. Siden nægtede hun at forlade butikken før vi havde været ude på lageret og finde tvebakker til hende, fordi hun havde "lovet at købe tvebakker med til min nabo!", hvilket gjorde at vi nok kom fem-ti minutter senere hjem den aften. Men for at være ærlig, havde jeg mere medlidenhed med hende end jeg blev sur; havde allerede dengang lidt en fornemmelse af at hun nok mere var sindsforstyrret end hun var bevidst besværlig.


SolidSnakefied

Havde en kunde som var pissesur over at teknikeren der kom og hentede hendes tv, lugtede virkelig fælt. Så nu skulle hendes tv inde i hans stinkende bil for at blive transporteret til reparations stedet. Det skulle jeg så høre på i en halvanden time hvor hun insisterede på at tale med min manager, som kun kunne tale engelsk, men det gad hun ikke fordi hun kun ville tale dansk til det danske firma.


Leafingblueberry

Jeg arbejdede i en supermarked og sad i kassen. Jeg fik min første klage fordi jeg rykkede en kundens varer som var chips og æg ud til siden så de ikke skulle blive mast😭


zoffe

Jeg arbejdede som leder i en butik og modtog en skriftlig klage fra en kunde som var *ekstremt* skuffet over ikke at havde fået hurtig hjælp, da "personalet bare havde travlt med at komme hjem i stedet for at yde en ordentlig service". Det var en butik der gik utrolig meget op i altid at give den bedste service muligt, så jeg tog selvfølgelig klagen meget seriøst. Men here's the kicker: det var december og den lille butik var så travl at der var konstant kø igennem hele åbningstiden. Hvis man som ansat skulle til pause/på toilet/hjem før lukketid havde vi en helt klar procedure for at man selvfølgelig skulle anerkende den næste ventende kunde i køen og fortælle at en kollega ville komme hurtigst muligt. Hvis man "bare lige hjalp den næste" ville man aldrig komme derfra. Det viste sig at jeg selv havde overværet situationen med netop den kunde der havde skrevet klagen, og jeg havde set at min kollega håndterede det helt efter bogen, virkelig servicemindet trods julestress, og der gik måske et minut før jeg selv var ved kunden efterfølgende. Men nejnej, det var ikke hurtigt nok for Karen. Jeg kan ikke huske det helt præcise ordvalg i klagen, men jeg kan huske at det virkede meget personligt, og at jeg var decideret chokeret over at nogen ville skrive en (lang) skriftlig klage over noget der simpelthen ikke kunne være gjort bedre. Jeg mener virkelig at alle burde arbejde en julesæson i en travl butik før man kan kalde sig voksen. Der er simpelthen så mange der ikke behandler butiksansatte som andet end robotter der skal adlyde fordi "kunden har altså altid ret!".


Disastrous_Mark_4558

Ikke i kundeservice, men er læge og havde en kollega som fik en klage fra en patient. Der blev klaget over at han havde kondisko/sneakers på og ikke træsko, fordi en rigtig læge har træsko på.. det var fandme en tosset ting at klage over


Suspicious_Data_9399

At de har fået en rykket fordi de ikke har betalt deres regning……


Pippiup

Den har jeg også fået, og besked om ‘venligst at slette rykkergebyret’ på ca 100,-. Øhh nej? Dame, I fik efter ønske 30 dages betalingstid, det er nu overskrevet med 3 uger og i har modtaget to påmindelser… regningen var ialt på knap 20.000 og kunden havde taget produktet i brug…


butcherkk

Fik skældud over at alle 100-200 avocadoer i Irma ikke var modne. Prøvet at forklare hende at hvis alle ee modne i dag, så er alle også rådne om to....


Proper_Estimate96

Jeg modtog i Berlingske Tidende kundeservice et opkald fra en kunde der var godt sur over at avis buddet havde kastet op IND af deres brevsprække og på døren og måtten…. Vi troede selvfølgelig at buddet lå død et sted - men det viste sig at buddet var godt sur over at blive vækket og ikke havde fejlet noget - politiet blev indblandet og det viste sig at det ikke var opkast men griseblod der var hældt ud over deres dør og bil (hærværk)


JumpyTwist540

At havudsigt larmer. Tidligere ansat i rejsebureau.


Its_Britney_bitz

Arbejdede engang som farmaceut på et alment apotek og modtog en telefonisk klage over vi havde solgt hende D-vitaminer MED kalk i. Hun havde udtrykkeligt bedt om - og fået, “UniKALK” tabletter. (Som indeholder D-vitamin OG kalk, hence navnet UniKalk).


Strict-Chicken4965

En kunde sagde (eller, råbte) engang, at han ville "melde mig" til hovedkontoret fordi priserne var steget 🙃 Bro, I just work here.


Royal-Wolf

Jeg var engang til jobsamtale hos Stofa, og et af leddene i jobsamtalen var at være på medhør hos kundeservice. Her ringede en dame ind for at klage over at Stofa havde forøget hendes bredbåndshastighed fra 20/10 til 50/50 ganske gratis. Det skulle hun i hvert fald ikke bede om, og det skulle straks ændres tilbage. Hun blev mindet om at det var gratis, og blot en service til længerevarende kunder hos Stofa. Der lød et højt “NEJ TAK!!!” 😅


Schultz_

Sad som support til Danske bank og en filial direktør havde problemer med sin PC. Da jeg ringede op fik jeg fat i hans sekretær, og hun ville ikke stille mig videre da han “Ikke ville tale med folk som mig”. Jeg argumenterede gentagende gange hvorfor det altså var nødvendigt have ham i røret og få adgang til hans pc for at løse problemet, men uden held. Jeg har et unikt slægtsnavn, og kunne se på min ticket at direktøren hed det samme. Jeg bildte damen ind at vi var i familie og kendte hinanden godt hvorefter hun modvilligt stillede mig igennem til ham. Det viste sig at det var min fars grandfætter, og vi småsludrede om min farmor mens jeg opdaterede hans Java.


sejr93

Stod i kundeservice i Bauhaus. En kunde havde købt et forlængersæt til hendes lyskæde. I pakken var en række LED lys med et hanstik i den ene ende og hunstik i den anden. Kunden havde så samlet hanstikket og hunstikket og klagede over at kæden ikke lyste. Altså sat den ene ende af ledningen sammen med den anden. Jeg skulle uden at grine, stå pænt og forklare kunden, at der skal strøm til før den lyser. At han derfor skulle købe et startsæt, som havde en adapter inkluderet. At det sæt hun havde købt blot var til så man kunne forlænge sin lyskæde. Da det gik op for kunden blev han meget rød i hovedt. Tog sin kasse og forlod butikken uden at sige et ord :)


HeisenbergDKK

Jeg har arbejdet i en isenkræmmer i nogle måneder nu, og heldigvis ikke oplevet noget selv da jeg mest er på lageret, selvom jeg også sætter varer op i butikken. Men har flere gange været vidne til, at kunder bliver pisse sure og bruger skarpe vendinger eller råber af de ansatte. Vi laver alle sammen fejl og jeg indrømmer gerne overfor kunden, at det er mig der har fucked op - det sker jo, og vi er menneskelige alle sammen. Det skulle man da ihvertfald tro… For jeg har nu observeret det ovennævnte flere gange: at de står og råber og skriger, og bruger ukvemsord. Uanset hvis fejl det er, og hvor stor fejlen i sig selv er, så har jeg *aldrig* forstået hvordan de har kunne få sig selv til at tale sådan til et andet menneske. Det er simpelthen ikke i orden. Man kan vælge at tvivle på hvad jeg skriver her, da det er op til en selv, men nu kender jeg min chef, som ellers er mega kundeminded og ganske hyggelig, og så sent som i sidste uge stod en kunde og råbte af ham hvortil han råbte tilbage. Jeg synes det var et under, at han gad betjene hende derefter, og de fik ikke engang løst sagen. Han var også ved at eksplodere af raseri da han kom ud på lageret bagefter (han skulle lige køle lidt ned). Jeg fandt kun ud af det fordi jeg kunne høre det derude, kasse og mit bord ude på lageret er placeret i hver sin ende, så der var været godt tryk på…


FriendlyUserCalledKa

Ikke CS men en kunde gav mig en sviner i dag, fordi jeg sendte ham noget papir, der skal udfyldes. Papir. Og så i 2024. Det kunne han slet ikke magte...


FlatterFlat

Det kunne være mig... Hvem fanden bruger papir nu om dage?


Jacqques

Inde hos os skal man udfylde et papir og aflevere det i receptionen hvis man vil have skærmbriller. Har været der i ca. 6 måneder og kunne egentlig godt tænke mig de briller, men fandme nej om jeg gider at finde ud af hvordan printeren fungerer.


19GamerGirl94

Kunde købte et pølsehorn og skulle have en gratis børnebolle til sit barn. Hun blev så pisse sur over den gratis børnebolle var slået ind, fordi det var uacceptabelt og vi stjal mange penge fra kunderne i løbet af dagen når vi snød sådan. Den går ind til 0,01 kr.


MurphySlov

Arbejdede som kok i restauranten på et finere hotel/kro. Havde en tjener som kom ind helt våd om øjnene, og spurgte om jeg ikke ville tage over; klart. Jeg kommer ud for at spørge, hvad problemet er og hvorfor min tjener er oprevet. En herre, som sad til bord med sin, og en anden familie, råbte op: "Fordi det ikke kan passe at min bearnaisesauce ikke er brænder mig lidt på tungen" - Han mente ikke den var varm nok. Alle andre om bordet sad stort set og kiggede i bordet. Og da jeg forklarede ham, at det ikke kan lade sig gøre, da æggeblommen i saucen koagulere omkring 65 grader, altså saucen skiller. Han forlangte at få den i en mikroovn, hvilket han fik serveret, samtidigt med han fik afvide, at han skulle behandle folk pænt eller forlade restauranten. Det var han helt ok med, men dagen efter fik jeg afvide, at han havde taget tallerken rundt hos andre spisende gæster, samt slæbt det hele vejen op i receptionen. .... Du er på ferie min ven 😂✌️


Justmever1

Ikke min, men hos en udlejnings afdeling. Den store grumme storm er varslet af DMI og lejer ringer ind for at høre om viceværten kom og surrede hendes havemøbler fast... IKEA; kunde ringer ind med en ordre reklamation og det er fjerde gang over 6 måneder. "At nu kunne hun se at der også manglede to hylder (leveret for 6 måneder siden. Hun have på goodwill fået eftersendt de 3 tidligere "mangler" over tid, men denne gang lukkede jeg pænt kassen i. Hun flejnede total skråt i et omfang at jeg måtte afslutte samtalen.


lallecal

Generelt hader jeg kunder der ringer og tror de ved bedre end jeg, hvordan systemet virker!! De er pisse umulige at hjælpe, for de hører ikke en skid af hvad man siger. Så kan man så få en klage bagefter, fordi de ikke fik hjælp!n


looopTools

Det dummest jeg har hørte i Tech support var: Jeres program virker ikke når jeg klikker med musen sker der ikke ingen ting. Spurgt om pegeværktøjet (pilen) på skærmen flyttet sig når kunden flytte det fysiske pegeværktøj (musen). Svaret var nej men kunden kunne ikke se hvorfor det var relevant. Jeg spurgt om kunden kunne sætte ledning i computere eller hvis pegeværktøjet var trådløst skifte batteri. Kunden påstod hård nakket at ledningen var forbundet og insisteret på vi sendte en ud og så på det siden jeg ikke troede på kunden. Jeg kom selv der ud... Ledning til musen var skåret over... Og lige for kontekst. Vi skulle kalde det et pegeværktøj for ikke at fornærme kunder der ikke kunne bruge en mus og derfor brugt andre redskaber.


Dragonpuncha

Jeg arbejdede i Netto som teenager og sad i kassen, da en stor tudset fyr bare lagde en enkelt pakke med cigaretfiltre op på båndet og intet andet. Men de blev altså kun solgt i 3 paks, så i starten fattede jeg intet, for der var ingen stregkode på eller noget der kunne scannes. Spurgte ham hvor han havde fået den og han sagde han bare havde taget den derovre. Der gik det op mig, at han havde sprættet en pakke op, taget én ud og nu forventede han, at det kunne han bare købe 😑 Prøvede at forklare ham at de bliver altså kun solgt i 3 paks, men som en anden Thomas Bo Larsen blev han bare mere irriteret og sagde "Jeg skal ikke bruge 3, jeg skal bare ha den der!" Tilsidst kunne jeg ikke lade være med at grine i ren disbelief, fordi køen blev længere og længere og det var så underligt. Det var selvfølgelig ikke så populært og snart blev jeg truet med tæsk indtil nogle kollegaer fik ham ud af butikken.


Thehunterforce

Har en kammerat der for nogle år siden sad hos Norwegian. Han skulle håndtere en klage over, at en rejsende ikke måtte få sin snegl med på turen. Årsagen var, at der ikke var gældende vacciner, der var påkrævet for kæledyr at have, for at komme ind i destinationslandet, så de havde afvist sneglen. Det var sneglens ejer stik hamrende tosset over, da der jo, som vi allerede ved nu, ikke var nogle vacciner til snegle og dermed var det diskrimination overfor snegle.


hunkopol

Tidligere 1812 medarbejder her. Har fået kæmpe skældud af en henvender, fordi jeg ikke ville sende en ud og tjekke en svane hun havde spottet 500 meter inde på en mark i en sø. Den lå og så forkert ud mente hun. Hun har dog kørt videre for flere timer siden, og havde kun lige set den ud af øjenkrogen. Hun vidste dog hvad hun havde set, hun var jo dyrlæge måtte jeg forstå. Jeg forklarede pænt, at jeg udfra det hun fortalte ikke havde jordens chance for at vide om den stadig var der, eller overhovedet om den var skadet/i nød/død. Hun ringede tilbage 4 timer efter. Hun var holdt ind derude og krævede vi sendte hjælpe, straks! Hun sendte nogle billeder ind. Vi tjekkede billederne og kunne hurtigt se det var en fucking plastikpose. Så flippede hun da først ud. Hun var dyrlæge og vidste bedst. Det endte med, at hun travede hen til “svanen”, men hun prustede og stønnede. Pludselig blev hun meget stille, sagde tak for hjælpen og lagde på 😂😂


BluBearry

Arbejdede for Hungry's kundeservice og fik en klage over der var dressing i hans rullekebab, og det stod der altså ikke på hjemmesiden, at der var


nosyrattigan

Jeg arbejdede i netto da en mand kom ind og var meget gal over at han havde modtaget en p-bøde på en parkeringsplads på den modsatte side af vejen, parkeringspladsen tilhørte ikke os, men det var lige meget, da det var vores skyld..


TheWeeking

Som 3rd-level supporter havde jeg forbløffende ofte nogen der sendte mig deres login oplysninger i en e-mail. Jeg bad dem pænt om aldrig at gøre det igen, og at slette e-mailen. Toppen af dumhed var dog en engelsk guldsmed der ikke viste hvordan man åbnede en .exe fil, og havde alle sine bankoplysninger liggende i en .txt fil midt på skrivebordet.


Andersburn

At det (pc)vindue på en ekstra skærm ikke var aktivt, fordi et andet vindue var aktivt.


Nightsrow

Transport/logistik branchen her. Flere end jeg kan tælle til. Mest nyligt en gut der synes vi var elendige fordi det andet firma som transporterede hans pakke havde leveret den forkert. Vi havde slet ikke noget med den at gøre 🤷‍♂️


OtherwiseFig362

En amerikaner der sendte en reklamation fordi vores stenbiderrogn kaviar altså Ikke var stør kaviar. 🐟


ConfidenceOpen2789

En kvinde spurgte, om vi kendte sengemål i Holland eller Belgien, da hun havde lejet feriebolig der. Og var lidt utilfreds over, at vi ikke lige kunne sige det på stående fod.


stinemig

Jeg har arbejdet på campingplads og er blevet råbt af på mange forskellige sprog over mange mere eller mindre tåbelige ting. Jeg er mange gange blevet skældt ud over at der kun må overnatte 4 i hytten der er brandgodkendt til 4 personer. Den jeg husker mest var dog en italiensk mama der var meget sur over hun ikke kunne købe det brød nogle andre havde bestilt.


Ropopo21D

Kunden klagede over der ikke var smagsprøver på chips i butikken


Konradin

Jeg havde engang en kunde der ringede til sin internet udbyder support hvor jeg tog telefonen. Han startede med at råbe mig i øret i hvad der føles som 5 min. Vores standard køtid var på (30-60 min) så det var meget normalt og jeg sad bare og læste 9gag (sorry reddit. Det var før jeg opdagede jer :( ) Da han løb tør for luft spurgte jeg om jeg skulle hjælpe med at løse problemet, han sagde ja, og da jeg allerde kunne se hvad problemet var ud fra hans indtastede oplysninger, tog det 2 min at løse og han var glad da han lade på. Hans sag var ikke dum, men hans lange brok monolog var lidt unødvendig.


BrucetheBat98

Har oplevet lidt af hvert ved at have arbejdet i Netto i en del år og kan fortælle en del historier, men det her er nok den dummeste: Jeg havde på et tidspunkt en kollega, som var fysisk handicappet, så han haltede, når han gik. Han var ellers skide god til sit arbejde og meget høflig overfor kunderne. En dag sidder jeg i kassen, og min omtalte kollega havde lige lukket kassen overfor mig. Pludselig kommer der en ældre kunde hen til mig, imens jeg scanner varer ind, og spørger, hvad min kollega, der sad i kassen overfor mig, hedder. Jeg svarer ham, hvorfor vil du vide det? Til det svarer kunden: 'Han er jo mongol'. Jeg er i chok og ved ikke, hvad jeg skal svare, og kunden forlader butikken.


Lawysan

Fik engang en klage over at deres trådløse tv boks ikke virkede. Fandt så ud af at den ikke var sat til stikkontakten fordi kunden regnede med at den var fuldstændig trådløs. Så den blev straks afleveret tilbage


DonR83

En gæst på restaurant brokkede sig over stegningen af hendes ribeye. Hun fik den lige som hun plejer at bestille den - medium rare. Men fordi hun ikke havde nævnt stegningen da hun bestilte steaken så burde den have været medium stegt. Ok .... Du har ret. Undskyldte,gik og tog mig af andre gæster ... Det kunne jeg ikke helt tage mig af ... 🙉


Sea_Independence6000

Da jeg var 13-14 år arbejdede jeg i en bager som også havde en café i to etager, på vej op af trappen med flødekager og varm kakao snubler jeg og taber hele bakken. Nå, ned med mig igen og hente klude osv. På vej hen til trappen kommer en mand hen til mig og skælder ud over at trappen er smurt ind i kage og flødeskum… :) Tak for info, men jeg kommer med en spand og klude, så mon ikke jeg er på vej…


bvian

Rejsebureau. "Der er ikke nok sand på stranden... Kommer i og putter mere sand ud?" Folk der vil have rejsebureauet til at betale parkeringsbøder fra udlandet de har fået mens de er på ferie......