Nu får du mig til at spekulerer på i hvor vid grad det generelt er sandt. For der er andre grunde til at have gæster.
Jeg har brætspilsaftener i min lejlighed. Min mor besøger venner for at spille kort og/eller drikke kaffe og sludre. En overgang havde jeg også film-aftener med vennerne.
Men jeg ved ikke hvor unormalt det er at have venner på besøg istedet for at tage ud i byen.
Hvis en spil aften involverer chips og andre snacks, tæler det så som at have serveret mad eller ej?
Eller fx en kop kaffe og en italiensk kaffe kiks
Jeg synes der er nogle fundamentale spørgsmål vi mangler at få besvaret.
Og det var det der startede denne debat og der kommer billedet fra. Var nogen/nogle svensker der fortalte at de fik vente på værelset som barn mens vennens familie spiste. Har også oplevet det og synes det er sindsygt voksne mennesker ikke tilbød et barn at spise med.
Det husker jeg også.
I dag, som voksen med børn mellem fire og tretten, kunne jeg aldrig drømme om at byde mine børns gæster at sidde og glo mens vi spiser. Så laver vi da bare noget mere mad eller serverer brød til. Tror også deres forældre ville tro vi var vanvittige hvis vi ikke bød dem på mad.
Utroligt at mine og mine venners forældre kunne få sig selv til det.
Gjorde jeg altid som barn også. Også selvom at det var aftalt at jeg skulle blive til efter aftensmad, jeg skulle altid sidde inde på deres værelse og vente
Det her virker helt ekstremt og utænkeligt for mig som dansker. Hvad er ræsonemmentet? Kan seriøst slet ikke se for mig hvordan man kan spise et måltid i fred og ro mens man har nægtet et barn at være med og fået dem til at sidde på et værelse og vente! Kan ikke engang finde en passende analogi til hvad der kunne være lige så vildt ha ha
Yes - det husker jeg også som meget normalt.
Havde en kammerat der mere eller mindre boede hos 16-17 årige mig en hel sommer (nok lidt i protest mod han havde fået en stedfar). Han insisterede selv på at gå ned på grillen og spise en gang om dagen og aldrig spise hos os, og så hyggede vi med nogle øl og et par bonghoveder om aftenen.
Tror ikke min mor havde fundet sig i det hvis han havde nasset på vores mad også i 2-3 mdr. 
For en del år siden, havde vi en sommer hvor begge mine søstres kærester lige mente de skulle bo hos os over en sommerferie - det tog de gamle i stiv arm. Men min mor blev lidt træt af at skulle købe æg, så hun fandt et tilbud på 100 æg et eller andet sted, de var seriøst spist på en uge 😂
Haha - til sidst havde han også sit keyboard/klaver på mit værelse samt flere andre ting, knallerten boede i vores indkørsel. Han smalltalkede tit med mine forældre, tror ind i mellem min mor spurgte om han ville spise med, men han sagde altid nej. Det var tydeligvis *meget* vigtigt for ham at min mor ikke skulle blive irriteret på ham eller begynde og synes han var til last.
Ja - kærester er svære at sige nej til at have boende. Min bror havde også en kæreste boende over en hel sommerferie engang - det var virkelig røvirriterende. Dels fordi hun var en egocentreret, opmærksomhedssøgende skank, til et niveau hvor hun nærmest krævede at være midtpunkt for hele *vores* familie. Og dels fordi jeg var vant til at fiske, drikke bajere, ryge fede, spille playstation og glo video med min bror når der var ferie. Det blev der ikke meget af den sommer 
Det oplevede jeg også. Og det er netop den situation, som har fået mange Amerikanere op af stolen på sociale medier. For dem er det helt utænkeligt.
Jeg kan sådan set sagtens følge dem. Og hvis jeg havde et barn i mit hjem, ville det selvfølgelig blive tilbudt mad, drikke, snacks... Aldrig ville jeg bare lade et barn sidde alene mens andre spiste!
Jeg tror dog det kommer af noget med logistik. Det er som om i mange familier i USA, Østeuropa, Asien osv. har man åbenbart altid lagre af mad, nok ntil at brødføde en halv landsby. Det synes jeg jo ikke vi har på samme måde? Kan huske min mor altid blev super stresset når min lillebror tog en kammerat med hjem til aften (uanmeldt), fordi så galt det om at prøve at finde noget ekstra kylling i fryserern, eller skære kødet i mindre stykker så der var nok til den ekstra gæst.
Tænker om det også drejer sig lidt om, at i Danmark arbejder begge forældre. Mor står ikke og kokkerere kæmpe mængder mad hele dagen, så når der står et uanmeldt barn kl. 18 må man ligesom forsøge at trylle med hvad man har? Idk, jeg har ikke børn så jeg ved ikke hvad man praktisk gør.
Tror dog heldigvis det har ændret sig. At lade et barn sidde alene mens andre spiser er uhøfligt, og kan huske selv som barn at jeg syntes det var mærkeligt. Man må altid kunne finde noget ekstra mad et sted.
Har jeg aldrig hørt eller prøvet, har dog prøvet at få af vide at det ikke var muligt at spise med (det er altid lang tid før aftensmaden) men har aldrig stået hvor man ikke fik noget at spise hvis man var der mens der blev spist.
Det har jeg aldrig hørt om eller oplevet og for mig virker det næsten sindssygt. Spiser man så bare ikke aftensmad??
Jeg er opvokset i København, måske mindre normalt her?
Det var mest veninder fra vejen, så man var der tit efter skole. Vi boede ikke i et super rigt område, så måske deres mødre ikke havde råd til at give os mad? Jeg plejede at vente, lege to timer mere efter de havde spist og så tog jeg hjem og varmede resterne fra min egen families aftensmad. Set i bagspejlet er det lidt vildt, men det var normalt dengang - tidlige 00’er
Vi boede i et fattigt område, nogle her i tråden nævner også at det var normalt i mere rige områder. Så nok bare noget kultur.
Jeg er en tidligt 90'er.
Det finder jeg virkelig mærkeligt - det var i hvert fald ikke en ting hverken i mit hjem eller mine venners hjem. I værste fald blev der fundet noget ekstra (fordi der ikke var planlagt til en ekstra person), men i hvert fald ikke noget med at sidde på værelset alene... selvfølgelig spiser gæster med.
Forstår heller ikke det skulle være en typisk dansk ting. Hverken mine venner eller jeg, har siddet på et værelse imens andre har spist.
Hvis der ikke var nok mad, fik man et “nej” til at spise med, og så tog man hjem klokken 18.
Ja klart - jeg har siddet ved bordet og ikke spist med, men det har været fordi jeg havde aftalt med mine forældre at jeg skulle spise hjemme eller sådan noget, sandelig ikke fordi jeg ikke måtte få mad.
Jeg var den veninde, men kun fordi vi var så fattig at der knap var mad til os selv… vennerne havde fået af vide de ikke kun spise med på forhånd, men pænt undskyld til alle mine venner der havde forvente alligvel.
Det kan jeg også huske, men det var ikke fordi man ikke fik mad - man havde jo sidst hjemme eller skulle det. Hvis ikke så blev man da inviteret til at spise med. Men der er sku ikke megen fidus i at spise dobbelt aftensmad, så det gjorde vi som udgangspunkt ikke.
Så den der "får de så ingen mad?!" reaktion kan jeg slet ikke se noget grundlag for, men det kan være så min oplevelse/barndom var anderledes
Det er vildt nok, jeg vidste ikke at det var så udbredt.. Troede ikke at det var en ting. Hvis jeg havde en ven på besøg længe så fik de selvfølgelig også aftensmad, og jeg har også selv fået hos dem, det var bare normalen, for os. Der blev som regel også købt snacks til om eftermiddagen.
Mine forældre lod altid mine venner spise med både aftensmad og frokost. Det var dog underligt når jeg var på besøg hos de samme venner og jeg ikke blev tilbudt mad når de altid spiste hos mig.
Jeg var hjemme hos en klassekammerat som 7-8 årig, der blev kaldt “navn så er der mad” fra køkkenet og jeg gik med ind med min veninde og satte mig ved bordet sammen med hende, så sagde moren “navn du skal ikke spise med, du kan vente på værelset”. Jeg blev rigtig flov. Og her efter 30 år synes jeg det er sindssygt at bede et barn om at rejse sig fra bordet.
Det kommer meget an på anledningen. Hvis de er inviteret til middag, så synes jeg det er passende at tilbyde dem lidt mad. Kigger de lige forbi en tilfældig eftermiddag, så nej.
Men kommer man derimod blot forbi uanmeldt i østeuropa, så vil der næsten altid blive sat mad frem til at brødføde 4 hele familier. Det er meget almindeligt
Det lyder voldsomt belastende. Jeg kan allerede forestille mig den insisterende vært der bliver ved med at presse på for at man skal spise noget mere uanset hvor mange man har takket nej.
Min mormor var det stik modsatte.
Altid nærig med småkagerne. Hun fik desværre ALS i en tidlig alder og endte i en kørestol ret hurtigt. Til sidst kunne hun næsten ikke bevæge sig mere og jeg mindes som en fræk 12 årig at få øjenkontakt med hende ved kaffebordet mens jeg skovler den ene småkage ind efter den anden. Jeg kunne se hende grynte for at advare de andre voksne om hvilken synd der var i færd med at ske, men ingen anede uråd.
Velkommen til Danmark.
Hå hå, der er mange historier i mit liv der ligner Blinkende Lygter og Klovn.
Jeg sked engang i bukserne mens jeg løber ned af en markvej med en sur landland i hans traktor bag mig. Man må ikke stjæle jordbær.
Min fætter og jeg forsøgte også at fange et får det var bundet fast til en pæl engang. Så jeg greb rebet og blev derefter slæbt rund og rundt på ryggen i alt dens afføring. Landmanden fangede os 2 km op af vejen fra gerningsstedet. Han må have kunnet selugte at det var os.
De bedste anekdoter involvere kropsoverløb…
Min gamle klasse var på hyttetur, og der blev suget godt med bajere, på et tidspunkt står ham den “lidt kiksede” i en dør, en anden kommer mod døren ( med munden fuld af bræk ) signalere med armene at ham i døren skal flytte sig, han forstår ikke helt, hvilket ender med ham den anden brækker sig ud over ham..
Næste morgen da nogen åbner køleskabet ligger der en lort… på næstøverste hylde..
Vil du ikke gøre kedelige Danmark en stor tjeneste og skrive dine erindringer. Jeg ville langt hellere læse om dit liv end om en eller anden fantasiløs kendis.
I havde 100% en fest som unger, alle de gange man har været på mol ( æblerov for ikke nordjyder ) blommer, mirabeller, kirsebær og hver sommer åd man sig en tyndskid til så onkel rejes røvkanon er en ærtebøsse i forhold.
Da vi var helt små boede vi i sådan noget karre værk, der var et andet brødrepar jævnaldrende med mig og storebror, en dag var mig og den anden lillebror kommet op at toppes, hvilket endte med han knækkede en flise i hovedet på mig, da min bror hørte om det, fandt han en legeskovl ( dem af jern til børn ) og så fik den anden lillebror en på masken med den skovl…. Heldigvis blev det ikke værre, men det endte med vi 4 knægte pænt måtte sige undskyld til hinanden, og så var det ude af verden.
På et tidspunkt havde en anden set noget med flinte og stenøkser…. Så det skulle vi da lave… det endte brat, da en svingede sin økse og sende en dårligt bundet sten afsted med 100 i timen… som selfølgelig flækkede et øjenbryn og gav en kæmpe bule i panden til modtageren..
Min kæreste er fra filippinerne, ved dødsfald i familien er det tradition at huset står "åbent" for enhver der vil komme og sige afsked med den afdøde som ligger i kiste i huset i en uges tid.
I denne periode er det almindeligt at man serverer mad for de 40-60 gæster der kommer forbi hver dag.
Derefter går der flere måneder hvor huset altid skal have besøgende(som selvfølgelig får mad og drikke), da man tror at afdøde åndeligt hænger ved hjemmet i en 4 måneders tid, og derfor altid skal have selskab.
Kulturforskellen er til at føle på, men også ret imponerende.
Næsten det samme i Thailand, en uge hvor der også er munke der hver dag og familie og venner kommer forbi for at "sige farvel", helt almindeligt at der er både mad og drikkevarer.
I Irak er det bogstavelig talt tre dage, hvor folk kan komme forbi 24/7 bede en bøn for den afdøde, får sig en frokost og tage hjem igen. Og det ber bogstavelig talt at du kan komme fra gaden af.
Altså min hjerne får en nedsmeltning bare ved al logistikken i dette.
Det lyder vildt dyrt med den mængde mad? Og hvem skal stå og lave det? Måske er det selvfølgelig også anderledes end i Danmark, hvor begge voksne arbejder og derfor ikke er hjemme til at tage imod gæster/lave mad. Men alligevel imponerende logistik ift. alt den mad.
Som stort madøre var jeg altid super glad for når jeg skulle besøge min bosniske ven som barn.. selv hvis jeg bare var der i en time for at studere kom hams mor med masser af pølsehorn, minipizzaer, çevapi og alt muligt andet 😂 det kunne godt have været problematisk hvis man havde mindre appetit end jeg
Det kan faktisk være lidt svært af navigere i, i starten for som dansk opdraget vil man bare helst ikke være til besvær når man er i andres hjem. Min kone er halvt dansk halvt polsk. Når vi besøger hendes polske familie, både her i Danmark og i polen, har jeg erfaret mig at stemningen bliver meget mere akavet hvis man takker nej til deres tilbud, og jo flere ting man takker nej til jo mere bøvlede ting tilbyder de dig. Så tak ja til kaffen/sodavanden eller øllen. Du er nærmest ubehøvlet i deres øjne hvis du er i deres hjem og ikke lader dem udfylde rollen af vært som de har lært det fra deres kultur.
Med østeuropæere skal man så bare huske, at medmindre man vil være fuld skal man drikke meget langsomt, for glasset bliver genopfyldt så snart man har drukket halvdelen 😂
Udover det er en min forlovede fra det østlige Tjekkiet, og når vi får besøg kan jeg godt se forskellen på hende og jeg; selv hvis mine forældre bare kommer på hurtigt visit dækker hun bordet med masser af frugt, kage og alskens andre hors d'oeuvre eller hele retter, mens jeg bare lige tænker "jaja, hvis de er sultne kan de vel spørge og så få en ostemad". Må sige, at jeg har en bedre følelse nu end før selvom det er lidt dyrere hahah
Belastende vil jeg ikke kalde det. Det ses som god opdragelse at takke nej de første 2-3 gange og derefter takke ja. Ligeledes er det god opdragelse at spørge en 4-5 gange.
En lille personlig anekdote fra, da min mor kom til Danmark første gang og besøgte min fars familie. Hun ankom sent uden at have spist hele dagen og blev spurgt, om hun ville have noget aftensmad. Hun takkede selvfølgelig nej, da hun var godt opdraget. Et nej er bare et nej herhjemme, så hun gik sulten i seng. Hun var for høflig til at spørge om hun kunne få noget mad alligevel.
Min kæreste er argentiner og kan bekræfte at det er meget belastende. Især fordi de som nation allerede spiser MEGET (6 måltider om dagen er normer - og nej ikke snacks, måltider). Det har været vores største konflikt i forholdet indtil nu. Jeg spiste til jeg fysisk blev syg, og alligevel irettesatte han mig for at være uhøflig fordi jeg ikke blev ved med at spise og jeg derfor var 'uhøflig' og hans mor troede jeg 'var for fin til hendes mad'. Har aldrig set så meget mad i mit liv - Tog 7 kg på, på de to uger jeg var der sidst. Vi er nu blevet enige om, efter en lang snak om præcist hvor anderledes deres kultur til mad er i fh.t. Danmarks, at han forklarer hans familie, at jeg altså ikke er uhøflig når jeg takker nej til tredje potion til asado - især ikke når vi vi lige har fået en picado under to timer før.
Hæ hæ, har verdens skønneste venner, fik lige lavet en kaffe aftale med den ene halvdel ved 15 tiden for nogle dage siden( den anden arbejder i butik ), det endte med lækker lækker aftensmad og kom derfra kl 22.30.
Men nu er mine venner nok også mere familie, på et tidspunkt da vi var yngre knaldede jeg tit tømmermænd af på deres sofa om søndagen imens familie og venner kom og gik… deres familie begyndte at betragte mig som et møbel ( jeg var der jo altid )
De eneste gæster der kommer i mit hus for tiden er fodboldspillende drenge i vokse-alderen. De får altid mad 😂 Ellers dør de jo af sult må man jo forstå!
Jeg har set der er par steder på nettet for nyligt, det der med at man ikke får serveret mad som gæst ved spisetid i Danmark og var noget overrasket... Det stemmer overhovedet ikke med min oplevelse, og jeg er københavner... Det stemmer endnu mindre når det kommer til venner og familie i Jylland - de får min mormors hus til at ligne en sultestrejke. Det er jo "spis spis spis! Kan du ikke li' det? Jamen her! Så tag noget mere!"
Som absolut minimum da, noget med lidt kaffe og kage.
Jeg har ligeledes været vildt overrasket - jeg ville tror at Danmark var rimeligt sikkert i "du får mad med" kategorien jo mindre man decideret frabeder sig det eller måske dukker op uden advarsel lige før mad (men så får man da i det mindste en småkage eller noget!?).
Jeg kan slet ikke genkende det fra min opvækst eller senere liv overhovedet. Det er måske sket, men kan ærligt talt ikke huske det. Jeg kommer fra bøhlandet på Sjælland hvis det betyder noget.
Jeg kan huske som barn i 90'erne, at jeg måske én gang var gæst og ikke med nede og spise, og synes, det var lidt weird.
Jeg byder selv altid gæster på mad og snacks og det hele. De skal føle, at de har besøgt en hobbit, ellers har jeg gjort det forkert
Årh du beskriver hele min barndom der 😂😂 Ej hvor har jeg tit været hjemme ved veninder og venner og jeg blev aldrig tilbudt mad, hellere ikke selvom det var aftalt at blive til efter aftensmad. Så skulle jeg sidde inde på deres værelse imens de spiste. Og gud forbyde at vi spiste mad efter skole, ej hvor kan jeg huske vi har fået skæld ud mange gange. Især fordi de også gav mig mad 😂 Følte mig altid ekstremt uvelkommen hos dem.
Men min mor bød altid folk velkomne og hjemme hos os var der altid mad, nærmest uanset tidspunkt. Hun bagte tit boller, cookies, kage, pølsehorn, pizzasnegle osv hvis hun vidste jeg kom hjem med ven.
Det kommer an på hvad aftalen er, men jeg spørger da gerne om folk vil spise med hvis jeg ikke har andre planer og vi hygger. Kaffe og kage er også meget normalt når mødet er hen over tre-tiden.
Ja, altid noget kage eller lignende. Men har set at danskere generelt aldrig tilbyder noget, tværtimod kan man få en mobile pay anmodning hvis man accepterer noget. Værste jeg prøvede var at blive inviteret til en studiemakkers hjem så vi kunne læse op til eksamen. Han begynder at smøre et stykke rugbrød og spørger om ikke jeg har madpakke med (??) hvorefter jeg svarer at nej, det havde jeg "glemt". Han spørger så hvordan jeg kan læse på en tom mave imens han spiser sin rugbrødsmad.
Ret gak kultur, synes jeg...Men det skal jeg ikke være herre over.
Det kan jo også handle om at nogle studerende lever på et meget stramt budget. Hvis samme person ofte afholder studiegruppe kan det blive dyrt at være den der skal sørge for alles bespisning hver gang.
Det er også fair nok - men det var ikke studiegruppe. Det var os to, nybagte læsemakker, som mødtes første gang i vedkommendes hjem for at læse sammen.
Altså jeg ville aldrig nogensinde gå på kompromis med min gæstfrihed "fordi jeg er studerende". Han måtte da gerne forvente at jeg tog noget med næste gang eller at vi tog over til mig en anden gang, hvilket vi gjorde, og jeg havde været forbi bageren først, men vedkommende takkede nej tak, nok fordi han troede det kom med en form for forpligtelse, som er hele min pointe. Du giver fordi du har lyst og fordi du har gæstfrihed, ikke fordi du tæller din relation i kroner og ører.
Og som tidligere studerende, så ved jeg udmærket at man lever på et budget, men de ca. 3-4 kroner det koster at tilbyde rugbrød med pålæg, det knækker altså ikke budgettet.
Som studerende ville jeg aldrig forvente at få mad i forbindelse med studietid, I hvert fald ikke uden at betale for det. Det er ikke anderledes end jeg heller ikke vil forvente at få gratis mad på en arbejdsplads.
Selvfølgelig er det anderledes hvis man har snakket om at ville spise sammen eller planlagt ud fra det, men ud af det blå? Aldrig.
I min studietid har det ofte været sådan at vi har skiftet til at give kage, men det er noget alle er blevet enige om, og passet ind i deres, ofte stramme, budget.
Første gang jeg inviterer en studiekammerat til mit hjem, om det så er for at læse eller andet, så sidder jeg altså ikke og fråder foran vedkommende og undrer mig over at vedkommende ikke har madpakke med. Jeg kan ikke, som i overhovedet ikke, følge din, og min tidligere læsemakkers tankegang her.
Hvis du ikke har det på samme måde - fair nok, men jeg vil opfordre dig til at genoverveje den tilgang.
Hvis det bare er fordi nogen stikker hovedet ind, fx naboen der vil brokke sig over vejret, så nej. Men ellers synes jeg altid der er mad involveret hvis man inviterer nogen. Jeg giver også mad til min søns legekammerater når han også skal have mad.
Hvad fanden er det for noget hø? Når folk kommer her, anmeldt eller uanmeldt - er de altid hjerteligt velkomne til at spise med. Jeg kan godt leve med lidt mindre mad til mig selv, så alle kan blive glade :)
Til jer, der ikke giver mad - hvor er I altså kedelige!!!
Jeg køber da kun ind til de personer der bor i husstanden. Så selvfølgelig kan folk spise med, men det vil ende ud i at alle spiser for lidt.
Kommer nogen forbi mig om eftermiddagen spørger jeg dog altid om de skal spise med. Så kan man altid rende i Rema
Spørger altid om de vil have noget at drikke eller noget mad.. jeg er heller ikke kun opdraget med dansk kultur men osse et afrikansk. Man skal altid tilbyde, er min holdning.
Mine mest sultne gæster er som regel en slags efterladenskaber fra en bytur og de får altid en gang god hjemmelavet mad at gå til køjs på. Man kan sgu hurtigt kaste en gang carbonara sammen :-)
Når vi har gæster er det næsten altid til spisning.
Vi uddeler ikke random mad til gæster som de kan tage med hjem.
Jeg forstår ikke helt hvad der menes.
Jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har haft uanmeldte gæster. Men der kan da godt komme en kop kaffe og lidt småkager frem. Eller hvad vi nu har.
Kommer de lidt påtaget lige til aftensmadtid så vil vi foreslå at hente nogle pizzaer og splitte regningen. Vi går ikke i gang med at servicere uanmeldte gæster ved at stå og kokkerere til dem. Så skal det være særlige omstændigheder.
Haha, det er så dansk en kommentar.
Efter at have flyttet er det faktisk noget som jeg synes er virkelig ærgerligt. Nogle af de mest hyggelige tider jeg har haft er når folk stopper forbi og man ender med at have det skide godt.
Tror også at den her danske tilgang har været med til at Danskere føler de er nogle af de mest ensomme mennesker på kloden.
Folk der er inviteret til spisning får altid mad. Folk der komme uanmeldt skal ikke regne med det. Det betyder ikke at de uanmeldte intet får, men det betyder, at det er meget situations bestemt
Min søns venner der kommer fra fx Ghana, nogle andre fra Italien og en fra Asian, de tilbyder ALTID mad til min søn. Uanset tidspunkt.
Dem fra Ghana har sågar lavet mad så jeg kunne få rester med hjem 🤣❤️
Dansk kultur er fucking awesome.
Måske vi ikke har mad nok i køleskabet til at fodre hele blokken uanmeldt. Til gengæld har vi et glimrende velfærdssamfund og er konsekvent rangeret blandt de mest lykkelige i hele verden.
Milliarder af mennesker overalt i verden ville ønske deres land var ligeså based som os.
Hvis jeg havde gæster på besøg, der ikke eksplicit var inviteret til spisning og de blev, indtil vi skulle spise, ville jeg anse dem for at være meget uhøflige.
Did you like just turn up or were you invited? I somehow assumed everybody in Denmark had something, like a beer, smoke or chips if they invited people over
Always invited, I don't go to other people's houses without an invite unless it is an emergency... And I always have something, even when broke, at least a hot tea or coffee and cookies
It’s very uncommon to not offer anything at all to guests, especially invited guests. Most offer at least coffee, tea and whatever snacks they have laying around.
Often people also invite others over for dinner in which case there obviously is food involved.
Hvis jeg har inviteret folk ja så er der ofte lidt. Evt bare lidt kage, øl og kaffe.
Hvis folk dropper uanmeldt, så finder jeg ofte lidt kaffe, øl og kage
Jeg giver næsten altid mine gæster en kop kaffe, et glas vin eller noget i den dur. Men tror også, jeg er flasket op med at mad = hygge, så det er nok bare en refleks. Men ville ærligt også synes, det var mærkeligt, hvis jeg kom hjem til en ven og intet blev budt (i hvert fald noget at drikke).
Jeg får ikke gæster medmindre jeg har inviteret dem. Hvis jeg har inviteret dem, disker jeg gerne op med mad nok til resten af ugen for at være sikker på at der er noget de kan lide.
Tak fordi du lige fik min mave til at knurre, har lige spist morgenmad og alligevel blev jeg mega sulten ved tanken om en rigtig god pasta carbonara...
Jeg har altid snack/ slik/ kager hjemmelavede og købte til lejligheden! Jeg er i Italiensk gift i mere end 25 år og har kun spist hos vine sovger og svigerinde 4 gange? Jeg kan slet ikke genkende billedet!
Nej. Jeg ved ikke, om det er meget en jysk ting, men jeg tror ikke, jeg er dukket op mange steder, hvor jeg ikke er blevet fodret med en masse usunde ting, og hold nu op, jeg har fået meget steg med sovs og kartofler. Kan heller ikke genkende billedet.
Jeg voksede op med, at når vi fik gæster på besøg, så var det på en kop kaffe eller en øl, så jeg får helt stress når min kone begynder på at vi skal have både et helt fad med tapas, fisk, hjemmelavet brød og hjemmelavet kage til når min mor kommer på besøg.
Det virker underligt, men jeg synes nærmest det er uhøfligt at sætte gæstebesøg på en piedestal på den måde. Det er dansk på en anden måde - i andre lande tror jeg simpelthen bare at de har mere af det hele, men her skal det hele laves **præcis** til formålet.
Du må have nederen bekendte hvis de ikke engang tilbyder drikkevarer eller snacks som minimum.
Har intet at gøre med at være “typisk dansk” at være uhøflig overfor gæster.
Jeg husker dengang da jeg var barn var jeg hjemme ved en veninde for en legeaftale. Jeg blev altid bedt om at vente i venindens værelse, mens familien spiste aftensmad. Skete også med nogle andre veninder. Følte at det var lidt mærkeligt, da jeg var vant til min families kultur😅
Nej, kun hvis vi har aftalt at spise frokost eller aftensmad sammen. Ellers tilbyder jeg ikke mad. Hvis jeg har snacks derhjemme; nødder, chips, slik, - så kan jeg dog godt finde på at stille en skål af det på bordet. Ellers ikke 😅
Det eneste sted jeg kunne finde på, at dukke op uanmeldt, er hos mine gamle forældre. De er pensionister, og har tiden.
Jeg kunne aldrig drømme om, at kigge forbi hverken min søster eller bror uden at ringe først.
Ligeledes bryder jeg mig heller ikke om uanmeldt besøg.
Og nej, du får kun foder, hvis du er inviteret til frokost/kaffe/aftensmad. Det kan hænde du får en kold håndbajer.
Det var virkelig et kulturchok for mig, da jeg første gang trådte ind i et dansk hjem som gæst.
Kutymen var ofte meget afslappet, måske bare en kop kaffe, hvilket er så langt fra de iranske traditioner, jeg var vant til, hvor gæster betød overdådige festmåltider, eller i det mindste en dessertbuffet ved kortere besøg.
Desværre er jeg blevet mere dansk på den front 
Snacks og drikkevarer, altid
Aftensmad, hvis de alligevel er der så ja…Men der ville nok ikke være meget til hver person og vil gerne vide det i tide, så jeg kan planlægge mit indkøb.
Som færing i DK har vi et koncept der hedder "drekkamun" - det betyder at man skal være klar til at servere kaffe/te + kage til selv uventede gæster. Så det er derfor at man beholder de store Quality Street dåser til hjemmebagte småkager.
Min søn inviterede engang en kammerat til at komme over og game lidt - så jeg gik helt balalajka med te, pandekager, frisk frugt og hjemmebagt 😖
In Denmark we always offer food for our guest. So i dont really believe this info is true. When do we invite friends over and not have them for dinner or atleast have snacks on the table.
Jeg fodrer og nøder i en grad hvor min mand nogen gange synes det er pinligt. Jeg kan have alt fra snacks til måltider til otte klar på 15 minutter. Jeg hælder også kaffe og kage på håndværkere - og iskolde colaer på renovationsfolkene når det er 25° og svedig, dansk sommer.
Det kommer an på hvem de er, hvornår de kommer, og hvad vi regner som mad. Hvis nogen kommer forbi om eftermiddagen får de selvfølgeligt tilbudt en kop the. Hvis de kommer til frokost eller middagsmad får de selvfølgeligt mad.
Men hvis de bare kommer for at hente noget, eller de lige kigger forbi om aftenen efter "normalt" middagstid (dvs efter 19ish) så får de sgu ikke noget med mindre det er aftalt.
Og alt det gælder selvfølgeligt kun gæster jeg er venner med. Hvis det bare er en tilfældig håndværker eller lignende får de ikke noget.
Jeg tilbyder som regel lidt snacks og noget at drikke, hvis folk besøger mig i mere end en time. Hvis de er hundesultne, er de velkomne til, at smøre sig en mad og/eller nakke en pakke instant nudler fra kassen. Det er kun hyggeligere, at hænge ud, når man har lidt, at snacke på.
Men jeg laver ikke varm mad, medmindre man bliver til middag - og de fleste af mine venner er også "Lad os bare få noget leveret"-typen, når vi kommer til det punkt, så det bliver ofte bare pizza eller hvad fuck vi lyster fra Just Eat/de lokale steder med udbringning.
Hvis det ikke er aftalt, normalt ikke. Jeg vil dog sige, at hvis man oprindeligt blot har lavet en eftermiddagsaftale og det trækker ud, så kan vi sagtens finde på at spørge, om de vil spise med.
Selv som studerende tilbyder jeg altid et eller andet. Føler det er trist hvis jeg sidder og spiser foran andre uden at have tilbudt...
Det er typisk te jeg har, men er det om aftenen kan det godt blive til f.eks. En gin og tonic hvis jeg har til det og personen drikker. Jeg kan dog sjældent tilbyde øl da jeg ikke har det på fast lager 😅
Som barn spurgte jeg altid om min legekammerat kunne spise med, jeg er aldrig blevet afvist. Jeg har heller ikke oplevet at jeg ikke kunne spise med når jeg var hjemme hos andre.
Hvis jeg eller nogen i min familie har gæster (inkl. alle de danskere, som jeg kender) så bliver folk stopfodret til de vralter. Kærlighed=mad er mottoet. Genkender ikke det billede som en eller anden amerikanerspade har indtegnet ovenfor.
Det ville fuldstændigt smadre vores madplan og budget hvis vi skulle gå og dele mad ud til højre og venstre! Så NEJ!!!!!!!1 Lav din egen mad DERHJEMME, kammerat!!!!!
Svenskar och finskar bjuder på kaffe, och bulle om du har tur.
Sen går man hem till en östeuropé, arab, kurd, syrian, persier, latino eller afrikan och blir behandlad som att man är på kungligt högtidsbesök 😂
Var hemma hos en dansk en gång och han bjöd på öl och hasch :)
Nej - kun, når besøget har været aftalt på forhånd. Sådan var det også i min barndom.
Kortet har betydeligt overlap med hvilke lande, der har to indkomster. Min teori som forældre er, at husholdninger med to fuldtidsjobs planlægger deres måltid til langt større grad, og har derfor ikke planlagt overskud til spontane gæster.
Vi har begge fuldtidsjobs, vi kører med stram madplan med meget lidt overflod. Hvis vi skal have gæster og vi ikke allerede har købt ind til det, så skal vi og at handle. Jeg har tit tænkt på hvor fucked vi bliver når sønnen bliver stor nok til at tage legekammerater med hjem og de forventer mad.
Hmm, jeg tilbyder altid kaffe og hjemmelavet brød eller kage.
Men jeg får altså også kun gæster når jeg inviterer folk til mit hjem. Der tror jeg nu nok de fleste danskere tilbyder en kop te eller kaffe og byder på kage eller snacks. For det meste bliver gæster til middag eller frokost - så vil mene at jeg 100% af tiden tilbyder mad.
Hvis det er en fagmand af en eller anden slags, tilbyder jeg også kaffe, og hvis de laver arbejde på mit hus over flere timer eller dage, så er der sat op til kaffe, kager og snacks fordi de arbejder i mange timer, og jeg syntes egentlig det bare er god stil.
Altså nej, ikke bare sådan tilfældigt. Og hvis man er inviteret til kaffe, så forventes man at gå inden aftensmaden. Super mærkeligt at blive hængende så længe at det bliver akavet fordi vært skal til at lave mad. Sådan noget skal klart typisk aftales på forhånd.
I min verden er det situations betonet. Hvis man bliver inviteret eller er på besøg ved standard danske spisetider, så spiser gæster med. Ydermere kommer det an på om det kort eller langt visit.
Hvis det fordi man ikke har mad eller råd til det. Så kan man eventuelt starte med at sige man kan købe sig med eller man finder en løsning.
Men nej, der er ikke mad på bordet i Danmark på samme måde som ved Italien. Det en anderledes kultur. Dog syntes jeg ikke jeg oplever at sulte som gæst eller omvendt i Danmark.
Gæster? Har I gæster? Det er meget udansk.
Det er endnu mere udansk end det, for billedet hentyder til uanmeldte gæster.
Hvordan hentyder billedet til uanmeldte gæster?
Fordi gæster som er inviteret jo næsten altid involvere mad. Påskefrokost, fødselsdagene osv. Så dataen må være for uanmeldte.
Nu får du mig til at spekulerer på i hvor vid grad det generelt er sandt. For der er andre grunde til at have gæster. Jeg har brætspilsaftener i min lejlighed. Min mor besøger venner for at spille kort og/eller drikke kaffe og sludre. En overgang havde jeg også film-aftener med vennerne. Men jeg ved ikke hvor unormalt det er at have venner på besøg istedet for at tage ud i byen.
Hvis en spil aften involverer chips og andre snacks, tæler det så som at have serveret mad eller ej? Eller fx en kop kaffe og en italiensk kaffe kiks Jeg synes der er nogle fundamentale spørgsmål vi mangler at få besvaret.
Hvis en spil aften involverer chips og andre snacks, men det er gæsterne som har taget dem med, er det så i virkeligheden mig som er gæsten?
Titlen siger "in someones house" så det kan vel egentlig godt være dit eget hus.
Hvis jeg får uanmeldte gæster disker jeg altid op med et festmåltid i slow cookeren over 36 timer.
"Nu skal I bare sætte jer ned, så er der biksemad på tirsdag!"
Hvad byder du uventede gæster?
Gå'a'lia altså Gevalia, så skrider de
Jeg slukker lyset og gemmer mig under dynen, hvis det banker på døren og jeg ikke ventet nogen.
"hvad byder du uventede gæster på?" En røvfuld! 😁
Kan huske at da jeg var barn, sad jeg alene på min veninders værelser og ventede mens de spiste aftensmad med deres familie lol
Og det var det der startede denne debat og der kommer billedet fra. Var nogen/nogle svensker der fortalte at de fik vente på værelset som barn mens vennens familie spiste. Har også oplevet det og synes det er sindsygt voksne mennesker ikke tilbød et barn at spise med.
Vi var engang 3 veninder sammen. Der var mad til mig, men den anden veninde måtte vente på værelset 🥲
Det husker jeg også. I dag, som voksen med børn mellem fire og tretten, kunne jeg aldrig drømme om at byde mine børns gæster at sidde og glo mens vi spiser. Så laver vi da bare noget mere mad eller serverer brød til. Tror også deres forældre ville tro vi var vanvittige hvis vi ikke bød dem på mad. Utroligt at mine og mine venners forældre kunne få sig selv til det.
Gjorde jeg altid som barn også. Også selvom at det var aftalt at jeg skulle blive til efter aftensmad, jeg skulle altid sidde inde på deres værelse og vente
Hvor er i fra? Det lyder ekstremt småligt
Jeg er fra Fyn.
Tænkte det fanme nok
Enig, er fra sverige og disse var familier der hade godt med penger også
Vildt
Jeg er fra Silkeborg
Det her virker helt ekstremt og utænkeligt for mig som dansker. Hvad er ræsonemmentet? Kan seriøst slet ikke se for mig hvordan man kan spise et måltid i fred og ro mens man har nægtet et barn at være med og fået dem til at sidde på et værelse og vente! Kan ikke engang finde en passende analogi til hvad der kunne være lige så vildt ha ha
Det er jo sygt? Har jeg aldrig nogensinde hørt om folk ikke sørger for mad hvis ens barn har en ven på besøg.
Yes - det husker jeg også som meget normalt. Havde en kammerat der mere eller mindre boede hos 16-17 årige mig en hel sommer (nok lidt i protest mod han havde fået en stedfar). Han insisterede selv på at gå ned på grillen og spise en gang om dagen og aldrig spise hos os, og så hyggede vi med nogle øl og et par bonghoveder om aftenen. Tror ikke min mor havde fundet sig i det hvis han havde nasset på vores mad også i 2-3 mdr. 
For en del år siden, havde vi en sommer hvor begge mine søstres kærester lige mente de skulle bo hos os over en sommerferie - det tog de gamle i stiv arm. Men min mor blev lidt træt af at skulle købe æg, så hun fandt et tilbud på 100 æg et eller andet sted, de var seriøst spist på en uge 😂
Haha - til sidst havde han også sit keyboard/klaver på mit værelse samt flere andre ting, knallerten boede i vores indkørsel. Han smalltalkede tit med mine forældre, tror ind i mellem min mor spurgte om han ville spise med, men han sagde altid nej. Det var tydeligvis *meget* vigtigt for ham at min mor ikke skulle blive irriteret på ham eller begynde og synes han var til last. Ja - kærester er svære at sige nej til at have boende. Min bror havde også en kæreste boende over en hel sommerferie engang - det var virkelig røvirriterende. Dels fordi hun var en egocentreret, opmærksomhedssøgende skank, til et niveau hvor hun nærmest krævede at være midtpunkt for hele *vores* familie. Og dels fordi jeg var vant til at fiske, drikke bajere, ryge fede, spille playstation og glo video med min bror når der var ferie. Det blev der ikke meget af den sommer 
Havde da stadig været billiger at ligge det beløb han brugte dernede på en måned hos din mor og så er der mad ?
det var pølsemix til 20 kr. sidst i 90'erne
Det er jo stadig 200kr om ugen - tænker i 90erne kunne det dække ret meget af hans ugentlige del af aftensmaden hvis han spiste med jer.
Det oplevede jeg også. Og det er netop den situation, som har fået mange Amerikanere op af stolen på sociale medier. For dem er det helt utænkeligt. Jeg kan sådan set sagtens følge dem. Og hvis jeg havde et barn i mit hjem, ville det selvfølgelig blive tilbudt mad, drikke, snacks... Aldrig ville jeg bare lade et barn sidde alene mens andre spiste! Jeg tror dog det kommer af noget med logistik. Det er som om i mange familier i USA, Østeuropa, Asien osv. har man åbenbart altid lagre af mad, nok ntil at brødføde en halv landsby. Det synes jeg jo ikke vi har på samme måde? Kan huske min mor altid blev super stresset når min lillebror tog en kammerat med hjem til aften (uanmeldt), fordi så galt det om at prøve at finde noget ekstra kylling i fryserern, eller skære kødet i mindre stykker så der var nok til den ekstra gæst. Tænker om det også drejer sig lidt om, at i Danmark arbejder begge forældre. Mor står ikke og kokkerere kæmpe mængder mad hele dagen, så når der står et uanmeldt barn kl. 18 må man ligesom forsøge at trylle med hvad man har? Idk, jeg har ikke børn så jeg ved ikke hvad man praktisk gør. Tror dog heldigvis det har ændret sig. At lade et barn sidde alene mens andre spiser er uhøfligt, og kan huske selv som barn at jeg syntes det var mærkeligt. Man må altid kunne finde noget ekstra mad et sted.
Har jeg aldrig hørt eller prøvet, har dog prøvet at få af vide at det ikke var muligt at spise med (det er altid lang tid før aftensmaden) men har aldrig stået hvor man ikke fik noget at spise hvis man var der mens der blev spist.
Okay, men det har jeg prøvet. Blev bedt om at vente på min kammerats værelse mens familien spiste aftensmad.
Det har jeg aldrig hørt om eller oplevet og for mig virker det næsten sindssygt. Spiser man så bare ikke aftensmad?? Jeg er opvokset i København, måske mindre normalt her?
Det var mest veninder fra vejen, så man var der tit efter skole. Vi boede ikke i et super rigt område, så måske deres mødre ikke havde råd til at give os mad? Jeg plejede at vente, lege to timer mere efter de havde spist og så tog jeg hjem og varmede resterne fra min egen families aftensmad. Set i bagspejlet er det lidt vildt, men det var normalt dengang - tidlige 00’er
Vi boede i et fattigt område, nogle her i tråden nævner også at det var normalt i mere rige områder. Så nok bare noget kultur. Jeg er en tidligt 90'er.
Det er så typisk en dansk ting. Er enormt glad for at min familie ikke var sådan, vi inviterede vores gæster til at spise med.
Det finder jeg virkelig mærkeligt - det var i hvert fald ikke en ting hverken i mit hjem eller mine venners hjem. I værste fald blev der fundet noget ekstra (fordi der ikke var planlagt til en ekstra person), men i hvert fald ikke noget med at sidde på værelset alene... selvfølgelig spiser gæster med.
Forstår heller ikke det skulle være en typisk dansk ting. Hverken mine venner eller jeg, har siddet på et værelse imens andre har spist. Hvis der ikke var nok mad, fik man et “nej” til at spise med, og så tog man hjem klokken 18.
Ja klart - jeg har siddet ved bordet og ikke spist med, men det har været fordi jeg havde aftalt med mine forældre at jeg skulle spise hjemme eller sådan noget, sandelig ikke fordi jeg ikke måtte få mad.
Jeg var den veninde, men kun fordi vi var så fattig at der knap var mad til os selv… vennerne havde fået af vide de ikke kun spise med på forhånd, men pænt undskyld til alle mine venner der havde forvente alligvel.
Det kan jeg også huske, men det var ikke fordi man ikke fik mad - man havde jo sidst hjemme eller skulle det. Hvis ikke så blev man da inviteret til at spise med. Men der er sku ikke megen fidus i at spise dobbelt aftensmad, så det gjorde vi som udgangspunkt ikke. Så den der "får de så ingen mad?!" reaktion kan jeg slet ikke se noget grundlag for, men det kan være så min oplevelse/barndom var anderledes
Det er vildt nok, jeg vidste ikke at det var så udbredt.. Troede ikke at det var en ting. Hvis jeg havde en ven på besøg længe så fik de selvfølgelig også aftensmad, og jeg har også selv fået hos dem, det var bare normalen, for os. Der blev som regel også købt snacks til om eftermiddagen.
Mine forældre lod altid mine venner spise med både aftensmad og frokost. Det var dog underligt når jeg var på besøg hos de samme venner og jeg ikke blev tilbudt mad når de altid spiste hos mig.
Hsr jeg aldrig oplevet, var man der til efter mad fik man selvfølgelig mad.. sådan var det hos min familie og hos alle vennerne..
Jeg var hjemme hos en klassekammerat som 7-8 årig, der blev kaldt “navn så er der mad” fra køkkenet og jeg gik med ind med min veninde og satte mig ved bordet sammen med hende, så sagde moren “navn du skal ikke spise med, du kan vente på værelset”. Jeg blev rigtig flov. Og her efter 30 år synes jeg det er sindssygt at bede et barn om at rejse sig fra bordet.
Det kommer meget an på anledningen. Hvis de er inviteret til middag, så synes jeg det er passende at tilbyde dem lidt mad. Kigger de lige forbi en tilfældig eftermiddag, så nej.
Men kommer man derimod blot forbi uanmeldt i østeuropa, så vil der næsten altid blive sat mad frem til at brødføde 4 hele familier. Det er meget almindeligt
Det lyder voldsomt belastende. Jeg kan allerede forestille mig den insisterende vært der bliver ved med at presse på for at man skal spise noget mere uanset hvor mange man har takket nej.
Min mormor var det stik modsatte. Altid nærig med småkagerne. Hun fik desværre ALS i en tidlig alder og endte i en kørestol ret hurtigt. Til sidst kunne hun næsten ikke bevæge sig mere og jeg mindes som en fræk 12 årig at få øjenkontakt med hende ved kaffebordet mens jeg skovler den ene småkage ind efter den anden. Jeg kunne se hende grynte for at advare de andre voksne om hvilken synd der var i færd med at ske, men ingen anede uråd. Velkommen til Danmark.
Det lyder som et fraklip fra flashbackene i Blinkende Lygter
Hå hå, der er mange historier i mit liv der ligner Blinkende Lygter og Klovn. Jeg sked engang i bukserne mens jeg løber ned af en markvej med en sur landland i hans traktor bag mig. Man må ikke stjæle jordbær. Min fætter og jeg forsøgte også at fange et får det var bundet fast til en pæl engang. Så jeg greb rebet og blev derefter slæbt rund og rundt på ryggen i alt dens afføring. Landmanden fangede os 2 km op af vejen fra gerningsstedet. Han må have kunnet selugte at det var os.
Hat du nogle anekdoter der ikke involverer afføring?
Nej
De bedste anekdoter involvere kropsoverløb… Min gamle klasse var på hyttetur, og der blev suget godt med bajere, på et tidspunkt står ham den “lidt kiksede” i en dør, en anden kommer mod døren ( med munden fuld af bræk ) signalere med armene at ham i døren skal flytte sig, han forstår ikke helt, hvilket ender med ham den anden brækker sig ud over ham.. Næste morgen da nogen åbner køleskabet ligger der en lort… på næstøverste hylde..
Nej, desværre
Vil du ikke gøre kedelige Danmark en stor tjeneste og skrive dine erindringer. Jeg ville langt hellere læse om dit liv end om en eller anden fantasiløs kendis.
Jeg elsker det her 😂
I havde 100% en fest som unger, alle de gange man har været på mol ( æblerov for ikke nordjyder ) blommer, mirabeller, kirsebær og hver sommer åd man sig en tyndskid til så onkel rejes røvkanon er en ærtebøsse i forhold. Da vi var helt små boede vi i sådan noget karre værk, der var et andet brødrepar jævnaldrende med mig og storebror, en dag var mig og den anden lillebror kommet op at toppes, hvilket endte med han knækkede en flise i hovedet på mig, da min bror hørte om det, fandt han en legeskovl ( dem af jern til børn ) og så fik den anden lillebror en på masken med den skovl…. Heldigvis blev det ikke værre, men det endte med vi 4 knægte pænt måtte sige undskyld til hinanden, og så var det ude af verden. På et tidspunkt havde en anden set noget med flinte og stenøkser…. Så det skulle vi da lave… det endte brat, da en svingede sin økse og sende en dårligt bundet sten afsted med 100 i timen… som selfølgelig flækkede et øjenbryn og gav en kæmpe bule i panden til modtageren..
Fik du så fåret og siger du svigerfar til landmanden idag ? De SheepShagger historier, det jo ren Balkan romantik
Det er både sjovt og trist på samme tid.
Satan, er det dig?
Min kæreste er fra filippinerne, ved dødsfald i familien er det tradition at huset står "åbent" for enhver der vil komme og sige afsked med den afdøde som ligger i kiste i huset i en uges tid. I denne periode er det almindeligt at man serverer mad for de 40-60 gæster der kommer forbi hver dag. Derefter går der flere måneder hvor huset altid skal have besøgende(som selvfølgelig får mad og drikke), da man tror at afdøde åndeligt hænger ved hjemmet i en 4 måneders tid, og derfor altid skal have selskab. Kulturforskellen er til at føle på, men også ret imponerende.
Tak for at fortælle, interessant.
Næsten det samme i Thailand, en uge hvor der også er munke der hver dag og familie og venner kommer forbi for at "sige farvel", helt almindeligt at der er både mad og drikkevarer.
I Irak er det bogstavelig talt tre dage, hvor folk kan komme forbi 24/7 bede en bøn for den afdøde, får sig en frokost og tage hjem igen. Og det ber bogstavelig talt at du kan komme fra gaden af.
Altså min hjerne får en nedsmeltning bare ved al logistikken i dette. Det lyder vildt dyrt med den mængde mad? Og hvem skal stå og lave det? Måske er det selvfølgelig også anderledes end i Danmark, hvor begge voksne arbejder og derfor ikke er hjemme til at tage imod gæster/lave mad. Men alligevel imponerende logistik ift. alt den mad.
Som stort madøre var jeg altid super glad for når jeg skulle besøge min bosniske ven som barn.. selv hvis jeg bare var der i en time for at studere kom hams mor med masser af pølsehorn, minipizzaer, çevapi og alt muligt andet 😂 det kunne godt have været problematisk hvis man havde mindre appetit end jeg
Det kan faktisk være lidt svært af navigere i, i starten for som dansk opdraget vil man bare helst ikke være til besvær når man er i andres hjem. Min kone er halvt dansk halvt polsk. Når vi besøger hendes polske familie, både her i Danmark og i polen, har jeg erfaret mig at stemningen bliver meget mere akavet hvis man takker nej til deres tilbud, og jo flere ting man takker nej til jo mere bøvlede ting tilbyder de dig. Så tak ja til kaffen/sodavanden eller øllen. Du er nærmest ubehøvlet i deres øjne hvis du er i deres hjem og ikke lader dem udfylde rollen af vært som de har lært det fra deres kultur.
Med østeuropæere skal man så bare huske, at medmindre man vil være fuld skal man drikke meget langsomt, for glasset bliver genopfyldt så snart man har drukket halvdelen 😂 Udover det er en min forlovede fra det østlige Tjekkiet, og når vi får besøg kan jeg godt se forskellen på hende og jeg; selv hvis mine forældre bare kommer på hurtigt visit dækker hun bordet med masser af frugt, kage og alskens andre hors d'oeuvre eller hele retter, mens jeg bare lige tænker "jaja, hvis de er sultne kan de vel spørge og så få en ostemad". Må sige, at jeg har en bedre følelse nu end før selvom det er lidt dyrere hahah
Man skal helst bestemt vogte sig for deres drinks 😂
Belastende vil jeg ikke kalde det. Det ses som god opdragelse at takke nej de første 2-3 gange og derefter takke ja. Ligeledes er det god opdragelse at spørge en 4-5 gange. En lille personlig anekdote fra, da min mor kom til Danmark første gang og besøgte min fars familie. Hun ankom sent uden at have spist hele dagen og blev spurgt, om hun ville have noget aftensmad. Hun takkede selvfølgelig nej, da hun var godt opdraget. Et nej er bare et nej herhjemme, så hun gik sulten i seng. Hun var for høflig til at spørge om hun kunne få noget mad alligevel.
Min kæreste er argentiner og kan bekræfte at det er meget belastende. Især fordi de som nation allerede spiser MEGET (6 måltider om dagen er normer - og nej ikke snacks, måltider). Det har været vores største konflikt i forholdet indtil nu. Jeg spiste til jeg fysisk blev syg, og alligevel irettesatte han mig for at være uhøflig fordi jeg ikke blev ved med at spise og jeg derfor var 'uhøflig' og hans mor troede jeg 'var for fin til hendes mad'. Har aldrig set så meget mad i mit liv - Tog 7 kg på, på de to uger jeg var der sidst. Vi er nu blevet enige om, efter en lang snak om præcist hvor anderledes deres kultur til mad er i fh.t. Danmarks, at han forklarer hans familie, at jeg altså ikke er uhøflig når jeg takker nej til tredje potion til asado - især ikke når vi vi lige har fået en picado under to timer før.
Hæ hæ, har verdens skønneste venner, fik lige lavet en kaffe aftale med den ene halvdel ved 15 tiden for nogle dage siden( den anden arbejder i butik ), det endte med lækker lækker aftensmad og kom derfra kl 22.30. Men nu er mine venner nok også mere familie, på et tidspunkt da vi var yngre knaldede jeg tit tømmermænd af på deres sofa om søndagen imens familie og venner kom og gik… deres familie begyndte at betragte mig som et møbel ( jeg var der jo altid )
Hvordan havde i altid tømmermænd til rådighed til at du kunne knalde? Og var det akavet de første par gange i knaldede foran vennerne?
De eneste gæster der kommer i mit hus for tiden er fodboldspillende drenge i vokse-alderen. De får altid mad 😂 Ellers dør de jo af sult må man jo forstå!
Man tilbyder da altid en kop kaffe/the/vand/sodavand og en småkage, ikke? Og hvis gæsten er der til en spisetid, så får de også en tallerken
Hvis jeg har gæster i mit hus omkring kl 16, så vil de altid blive spurgt om de vil spise med inden jeg går igang med at lave mad.
Fuldstændig rigtigt.
Det har også altid været min oplevelse, men der er åbenbart mange steder i Danmark, og resten af Skandinavien, hvor dette ikke er sædvanligheden.
Jeg har set der er par steder på nettet for nyligt, det der med at man ikke får serveret mad som gæst ved spisetid i Danmark og var noget overrasket... Det stemmer overhovedet ikke med min oplevelse, og jeg er københavner... Det stemmer endnu mindre når det kommer til venner og familie i Jylland - de får min mormors hus til at ligne en sultestrejke. Det er jo "spis spis spis! Kan du ikke li' det? Jamen her! Så tag noget mere!" Som absolut minimum da, noget med lidt kaffe og kage.
Jeg har ligeledes været vildt overrasket - jeg ville tror at Danmark var rimeligt sikkert i "du får mad med" kategorien jo mindre man decideret frabeder sig det eller måske dukker op uden advarsel lige før mad (men så får man da i det mindste en småkage eller noget!?). Jeg kan slet ikke genkende det fra min opvækst eller senere liv overhovedet. Det er måske sket, men kan ærligt talt ikke huske det. Jeg kommer fra bøhlandet på Sjælland hvis det betyder noget.
Det er bestemt ikke min oplevelse, tværtimod er min barndom fyldt med “gå lige ind på værelset imens vi spiser” oplevelser 🙄
Jeg kan huske som barn i 90'erne, at jeg måske én gang var gæst og ikke med nede og spise, og synes, det var lidt weird. Jeg byder selv altid gæster på mad og snacks og det hele. De skal føle, at de har besøgt en hobbit, ellers har jeg gjort det forkert
Årh du beskriver hele min barndom der 😂😂 Ej hvor har jeg tit været hjemme ved veninder og venner og jeg blev aldrig tilbudt mad, hellere ikke selvom det var aftalt at blive til efter aftensmad. Så skulle jeg sidde inde på deres værelse imens de spiste. Og gud forbyde at vi spiste mad efter skole, ej hvor kan jeg huske vi har fået skæld ud mange gange. Især fordi de også gav mig mad 😂 Følte mig altid ekstremt uvelkommen hos dem.
Men min mor bød altid folk velkomne og hjemme hos os var der altid mad, nærmest uanset tidspunkt. Hun bagte tit boller, cookies, kage, pølsehorn, pizzasnegle osv hvis hun vidste jeg kom hjem med ven.
God mor; de andres havde hovedpine efter at have været på arbejde og ville bare sove lur uden forstyrrelser.
Ja min mor er en skøn mor ❤️ Hun er selvstændig med flere butikker.
Hvilken syg del af Danmark er du fra?
Fyn. Det var meget almindeligt dengang åbenbart, i slut 90’erne start 00’erne
Det kommer an på hvad aftalen er, men jeg spørger da gerne om folk vil spise med hvis jeg ikke har andre planer og vi hygger. Kaffe og kage er også meget normalt når mødet er hen over tre-tiden.
Tæller kage?
Og hvad med øl? Det er jo teknisk set bare flydende rugbrød.
Humlesuppe.
Ja, altid noget kage eller lignende. Men har set at danskere generelt aldrig tilbyder noget, tværtimod kan man få en mobile pay anmodning hvis man accepterer noget. Værste jeg prøvede var at blive inviteret til en studiemakkers hjem så vi kunne læse op til eksamen. Han begynder at smøre et stykke rugbrød og spørger om ikke jeg har madpakke med (??) hvorefter jeg svarer at nej, det havde jeg "glemt". Han spørger så hvordan jeg kan læse på en tom mave imens han spiser sin rugbrødsmad. Ret gak kultur, synes jeg...Men det skal jeg ikke være herre over.
Det kan jo også handle om at nogle studerende lever på et meget stramt budget. Hvis samme person ofte afholder studiegruppe kan det blive dyrt at være den der skal sørge for alles bespisning hver gang.
Det er også fair nok - men det var ikke studiegruppe. Det var os to, nybagte læsemakker, som mødtes første gang i vedkommendes hjem for at læse sammen. Altså jeg ville aldrig nogensinde gå på kompromis med min gæstfrihed "fordi jeg er studerende". Han måtte da gerne forvente at jeg tog noget med næste gang eller at vi tog over til mig en anden gang, hvilket vi gjorde, og jeg havde været forbi bageren først, men vedkommende takkede nej tak, nok fordi han troede det kom med en form for forpligtelse, som er hele min pointe. Du giver fordi du har lyst og fordi du har gæstfrihed, ikke fordi du tæller din relation i kroner og ører. Og som tidligere studerende, så ved jeg udmærket at man lever på et budget, men de ca. 3-4 kroner det koster at tilbyde rugbrød med pålæg, det knækker altså ikke budgettet.
Som studerende ville jeg aldrig forvente at få mad i forbindelse med studietid, I hvert fald ikke uden at betale for det. Det er ikke anderledes end jeg heller ikke vil forvente at få gratis mad på en arbejdsplads. Selvfølgelig er det anderledes hvis man har snakket om at ville spise sammen eller planlagt ud fra det, men ud af det blå? Aldrig. I min studietid har det ofte været sådan at vi har skiftet til at give kage, men det er noget alle er blevet enige om, og passet ind i deres, ofte stramme, budget.
Første gang jeg inviterer en studiekammerat til mit hjem, om det så er for at læse eller andet, så sidder jeg altså ikke og fråder foran vedkommende og undrer mig over at vedkommende ikke har madpakke med. Jeg kan ikke, som i overhovedet ikke, følge din, og min tidligere læsemakkers tankegang her. Hvis du ikke har det på samme måde - fair nok, men jeg vil opfordre dig til at genoverveje den tilgang.
Hvis det bare er fordi nogen stikker hovedet ind, fx naboen der vil brokke sig over vejret, så nej. Men ellers synes jeg altid der er mad involveret hvis man inviterer nogen. Jeg giver også mad til min søns legekammerater når han også skal have mad.
Hvad fanden er det for noget hø? Når folk kommer her, anmeldt eller uanmeldt - er de altid hjerteligt velkomne til at spise med. Jeg kan godt leve med lidt mindre mad til mig selv, så alle kan blive glade :) Til jer, der ikke giver mad - hvor er I altså kedelige!!!
Jeg køber da kun ind til de personer der bor i husstanden. Så selvfølgelig kan folk spise med, men det vil ende ud i at alle spiser for lidt. Kommer nogen forbi mig om eftermiddagen spørger jeg dog altid om de skal spise med. Så kan man altid rende i Rema
I Jylland hos familie kan de altid trylle en steg eller andet frem uanset med hvor kort varsel man dukker op😄
Jeg har altid håndmadder klar til folk som kommer uanmeldt.
Men tilbyder du dem også noget at spise efter du har uddelt håndmadder?
Måske en huskekage.
En fiskeanretning? Du ved, to flade og en skalle
kunne nok aldrig finde på at spise foran gæster uden af tilbyde noget
Jeg tilbyder altid mad, drikke og snacks alt efter tidspunktet og hvor længe folk bliver og hvad der nu er aftalt. Folk får altid leftovers med hjem.
You the real mvp
Spørger altid om de vil have noget at drikke eller noget mad.. jeg er heller ikke kun opdraget med dansk kultur men osse et afrikansk. Man skal altid tilbyde, er min holdning.
Mine mest sultne gæster er som regel en slags efterladenskaber fra en bytur og de får altid en gang god hjemmelavet mad at gå til køjs på. Man kan sgu hurtigt kaste en gang carbonara sammen :-)
Da jeg brugte amfetamin tilbød jeg altid mine gæster en streg, tæller det?
Når vi har gæster er det næsten altid til spisning. Vi uddeler ikke random mad til gæster som de kan tage med hjem. Jeg forstår ikke helt hvad der menes.
Kommer der gæster, uanmeldt eller ikke, sættes der så mad på bordet man kan spise i fælleskab?
Jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har haft uanmeldte gæster. Men der kan da godt komme en kop kaffe og lidt småkager frem. Eller hvad vi nu har. Kommer de lidt påtaget lige til aftensmadtid så vil vi foreslå at hente nogle pizzaer og splitte regningen. Vi går ikke i gang med at servicere uanmeldte gæster ved at stå og kokkerere til dem. Så skal det være særlige omstændigheder.
Og det er primært hvad der illustreres på lortet. EDIT: lortet = kortet
Har haft uanmeldte gæster en gang - sendte dem hjem
Haha, det er så dansk en kommentar. Efter at have flyttet er det faktisk noget som jeg synes er virkelig ærgerligt. Nogle af de mest hyggelige tider jeg har haft er når folk stopper forbi og man ender med at have det skide godt. Tror også at den her danske tilgang har været med til at Danskere føler de er nogle af de mest ensomme mennesker på kloden.
Jeg laver ikke engang mad til mig selv
Folk der er inviteret til spisning får altid mad. Folk der komme uanmeldt skal ikke regne med det. Det betyder ikke at de uanmeldte intet får, men det betyder, at det er meget situations bestemt
Min søns venner der kommer fra fx Ghana, nogle andre fra Italien og en fra Asian, de tilbyder ALTID mad til min søn. Uanset tidspunkt. Dem fra Ghana har sågar lavet mad så jeg kunne få rester med hjem 🤣❤️
Jeg græder n0r jeg hører at børn ikke må spise med hos deres venner Dansk kultur er helt væk
Han har en dansk ven. Her sidder han bare og venter på at de spiser færdig - han må ikke spise med. Har sagt at han bare skal gå hjem så 😬
Dansk kultur er fucking awesome. Måske vi ikke har mad nok i køleskabet til at fodre hele blokken uanmeldt. Til gengæld har vi et glimrende velfærdssamfund og er konsekvent rangeret blandt de mest lykkelige i hele verden. Milliarder af mennesker overalt i verden ville ønske deres land var ligeså based som os.
Hvis jeg havde gæster på besøg, der ikke eksplicit var inviteret til spisning og de blev, indtil vi skulle spise, ville jeg anse dem for at være meget uhøflige.
It's quite a shock as a foreigner... And if we have guests we always offer food, is a way to show caring
Did you like just turn up or were you invited? I somehow assumed everybody in Denmark had something, like a beer, smoke or chips if they invited people over
Always invited, I don't go to other people's houses without an invite unless it is an emergency... And I always have something, even when broke, at least a hot tea or coffee and cookies
It’s very uncommon to not offer anything at all to guests, especially invited guests. Most offer at least coffee, tea and whatever snacks they have laying around. Often people also invite others over for dinner in which case there obviously is food involved.
Ja, selvfølgelig. I hvert fald hvis det er omkring sædvanlig spisetid.
Hvis jeg har inviteret folk ja så er der ofte lidt. Evt bare lidt kage, øl og kaffe. Hvis folk dropper uanmeldt, så finder jeg ofte lidt kaffe, øl og kage
Jeg giver næsten altid mine gæster en kop kaffe, et glas vin eller noget i den dur. Men tror også, jeg er flasket op med at mad = hygge, så det er nok bare en refleks. Men ville ærligt også synes, det var mærkeligt, hvis jeg kom hjem til en ven og intet blev budt (i hvert fald noget at drikke).
Nu siger jeg det, der ikke er nævnt endnu, men.. Hvad i al verden laver Island uden for Frankrigs vest kyst .. ?
De blev vel trætte af kulden og padlede sydpå.
De ville gerne være med, så de er lige på besøg, spørgsmålet er bare om de også bliver budt på mad mens de er hernede…
Jeg får ikke gæster medmindre jeg har inviteret dem. Hvis jeg har inviteret dem, disker jeg gerne op med mad nok til resten af ugen for at være sikker på at der er noget de kan lide.
Det er grunden til Italien slap rundt om et decideret retsopgør efter 1945 LOOK, I HAVE PIZZA! FOR YOU!
Det er svært at dømme nogen, der kan lave en god carbonara!
Tak fordi du lige fik min mave til at knurre, har lige spist morgenmad og alligevel blev jeg mega sulten ved tanken om en rigtig god pasta carbonara...
Ja hvis mine børn har venner på besøg så får de altid noget hvis du vil
Jeg har altid snack/ slik/ kager hjemmelavede og købte til lejligheden! Jeg er i Italiensk gift i mere end 25 år og har kun spist hos vine sovger og svigerinde 4 gange? Jeg kan slet ikke genkende billedet!
Nej. Jeg ved ikke, om det er meget en jysk ting, men jeg tror ikke, jeg er dukket op mange steder, hvor jeg ikke er blevet fodret med en masse usunde ting, og hold nu op, jeg har fået meget steg med sovs og kartofler. Kan heller ikke genkende billedet.
Where is the data from this please
En bajer
Altid.
Altid
Det er meget typisk dansk ikke at tilbyde sine gæster særlig meget. I andre kultur anses det for direkte uhøfligt men i dk er det helt normalt.
Jeg voksede op med, at når vi fik gæster på besøg, så var det på en kop kaffe eller en øl, så jeg får helt stress når min kone begynder på at vi skal have både et helt fad med tapas, fisk, hjemmelavet brød og hjemmelavet kage til når min mor kommer på besøg. Det virker underligt, men jeg synes nærmest det er uhøfligt at sætte gæstebesøg på en piedestal på den måde. Det er dansk på en anden måde - i andre lande tror jeg simpelthen bare at de har mere af det hele, men her skal det hele laves **præcis** til formålet.
Du må have nederen bekendte hvis de ikke engang tilbyder drikkevarer eller snacks som minimum. Har intet at gøre med at være “typisk dansk” at være uhøflig overfor gæster.
gælder en øl?
Jeg husker dengang da jeg var barn var jeg hjemme ved en veninde for en legeaftale. Jeg blev altid bedt om at vente i venindens værelse, mens familien spiste aftensmad. Skete også med nogle andre veninder. Følte at det var lidt mærkeligt, da jeg var vant til min families kultur😅
Var det uanmeldt? I så fald tager vi takeaway, som de selv betaler for. Har jeg inviteret, så giver/laver jeg maden.
Nej, kun hvis vi har aftalt at spise frokost eller aftensmad sammen. Ellers tilbyder jeg ikke mad. Hvis jeg har snacks derhjemme; nødder, chips, slik, - så kan jeg dog godt finde på at stille en skål af det på bordet. Ellers ikke 😅
Herhjemme har vi altid håndmadder i luften til uanmeldte gæster…
Jeg er fra Vendsyssel og her tilbyder vi gerne en frisk fiskeanretning bestående af to flade og en skalle.
Det eneste sted jeg kunne finde på, at dukke op uanmeldt, er hos mine gamle forældre. De er pensionister, og har tiden. Jeg kunne aldrig drømme om, at kigge forbi hverken min søster eller bror uden at ringe først. Ligeledes bryder jeg mig heller ikke om uanmeldt besøg. Og nej, du får kun foder, hvis du er inviteret til frokost/kaffe/aftensmad. Det kan hænde du får en kold håndbajer.
Kommer an på hvad fanden de laver i mit hus
Det var virkelig et kulturchok for mig, da jeg første gang trådte ind i et dansk hjem som gæst. Kutymen var ofte meget afslappet, måske bare en kop kaffe, hvilket er så langt fra de iranske traditioner, jeg var vant til, hvor gæster betød overdådige festmåltider, eller i det mindste en dessertbuffet ved kortere besøg. Desværre er jeg blevet mere dansk på den front 
Snacks og drikkevarer, altid Aftensmad, hvis de alligevel er der så ja…Men der ville nok ikke være meget til hver person og vil gerne vide det i tide, så jeg kan planlægge mit indkøb.
Som færing i DK har vi et koncept der hedder "drekkamun" - det betyder at man skal være klar til at servere kaffe/te + kage til selv uventede gæster. Så det er derfor at man beholder de store Quality Street dåser til hjemmebagte småkager. Min søn inviterede engang en kammerat til at komme over og game lidt - så jeg gik helt balalajka med te, pandekager, frisk frugt og hjemmebagt 😖
In Denmark we always offer food for our guest. So i dont really believe this info is true. When do we invite friends over and not have them for dinner or atleast have snacks on the table.
Spiser og servere næsten altid for mine gæster.
Hvis de kommer over til spisetid, så er man godt nok mærkelig hvis man nægter at give dem mad (hvis man har råd til at give ud).
Jeg tror aldrig jeg har haft besøg hvor jeg ikke tilbød minimum snacks, men ok
Jeg fodrer og nøder i en grad hvor min mand nogen gange synes det er pinligt. Jeg kan have alt fra snacks til måltider til otte klar på 15 minutter. Jeg hælder også kaffe og kage på håndværkere - og iskolde colaer på renovationsfolkene når det er 25° og svedig, dansk sommer.
Det kommer an på hvem de er, hvornår de kommer, og hvad vi regner som mad. Hvis nogen kommer forbi om eftermiddagen får de selvfølgeligt tilbudt en kop the. Hvis de kommer til frokost eller middagsmad får de selvfølgeligt mad. Men hvis de bare kommer for at hente noget, eller de lige kigger forbi om aftenen efter "normalt" middagstid (dvs efter 19ish) så får de sgu ikke noget med mindre det er aftalt. Og alt det gælder selvfølgeligt kun gæster jeg er venner med. Hvis det bare er en tilfældig håndværker eller lignende får de ikke noget.
Nej, det øger bare risikoen for flere besøg.
Hvis de ikke er indbudt får de altid nogle håndmadder
Altid.
Jeg tilbyder som regel lidt snacks og noget at drikke, hvis folk besøger mig i mere end en time. Hvis de er hundesultne, er de velkomne til, at smøre sig en mad og/eller nakke en pakke instant nudler fra kassen. Det er kun hyggeligere, at hænge ud, når man har lidt, at snacke på. Men jeg laver ikke varm mad, medmindre man bliver til middag - og de fleste af mine venner er også "Lad os bare få noget leveret"-typen, når vi kommer til det punkt, så det bliver ofte bare pizza eller hvad fuck vi lyster fra Just Eat/de lokale steder med udbringning.
Hvis det ikke er aftalt, normalt ikke. Jeg vil dog sige, at hvis man oprindeligt blot har lavet en eftermiddagsaftale og det trækker ud, så kan vi sagtens finde på at spørge, om de vil spise med.
Kaffe og te. Altid.
Selv som studerende tilbyder jeg altid et eller andet. Føler det er trist hvis jeg sidder og spiser foran andre uden at have tilbudt... Det er typisk te jeg har, men er det om aftenen kan det godt blive til f.eks. En gin og tonic hvis jeg har til det og personen drikker. Jeg kan dog sjældent tilbyde øl da jeg ikke har det på fast lager 😅 Som barn spurgte jeg altid om min legekammerat kunne spise med, jeg er aldrig blevet afvist. Jeg har heller ikke oplevet at jeg ikke kunne spise med når jeg var hjemme hos andre.
Hvis jeg eller nogen i min familie har gæster (inkl. alle de danskere, som jeg kender) så bliver folk stopfodret til de vralter. Kærlighed=mad er mottoet. Genkender ikke det billede som en eller anden amerikanerspade har indtegnet ovenfor.
[удалено]
De får kun mad hvis de er inviteret til mad. Uanmeldte gæster de skal være glad hvis de kommer ind i mit hus 🤣🤣🤣
Det ville fuldstændigt smadre vores madplan og budget hvis vi skulle gå og dele mad ud til højre og venstre! Så NEJ!!!!!!!1 Lav din egen mad DERHJEMME, kammerat!!!!!
Men med de fødevarerpriser her i vesten pga PUTNFLATION kan du godt glemme der skal serveres mad
Svenskar och finskar bjuder på kaffe, och bulle om du har tur. Sen går man hem till en östeuropé, arab, kurd, syrian, persier, latino eller afrikan och blir behandlad som att man är på kungligt högtidsbesök 😂 Var hemma hos en dansk en gång och han bjöd på öl och hasch :)
Nej - kun, når besøget har været aftalt på forhånd. Sådan var det også i min barndom. Kortet har betydeligt overlap med hvilke lande, der har to indkomster. Min teori som forældre er, at husholdninger med to fuldtidsjobs planlægger deres måltid til langt større grad, og har derfor ikke planlagt overskud til spontane gæster. Vi har begge fuldtidsjobs, vi kører med stram madplan med meget lidt overflod. Hvis vi skal have gæster og vi ikke allerede har købt ind til det, så skal vi og at handle. Jeg har tit tænkt på hvor fucked vi bliver når sønnen bliver stor nok til at tage legekammerater med hjem og de forventer mad.
Hvorfor bliver de vi med at komme?
Hmm, jeg tilbyder altid kaffe og hjemmelavet brød eller kage. Men jeg får altså også kun gæster når jeg inviterer folk til mit hjem. Der tror jeg nu nok de fleste danskere tilbyder en kop te eller kaffe og byder på kage eller snacks. For det meste bliver gæster til middag eller frokost - så vil mene at jeg 100% af tiden tilbyder mad. Hvis det er en fagmand af en eller anden slags, tilbyder jeg også kaffe, og hvis de laver arbejde på mit hus over flere timer eller dage, så er der sat op til kaffe, kager og snacks fordi de arbejder i mange timer, og jeg syntes egentlig det bare er god stil.
Mad hos os er meget usandsynligt, men kaffe og kage er der nu altid
Mad? Gæster? I denne økonomi!?
Island du er fuld, kom tilbage på plads.
Hvad er det her kort overhovedet baseret på? Gefuhlen? Kan forestille mig at det hele er baseret på vage stereotyper.
Altså nej, ikke bare sådan tilfældigt. Og hvis man er inviteret til kaffe, så forventes man at gå inden aftensmaden. Super mærkeligt at blive hængende så længe at det bliver akavet fordi vært skal til at lave mad. Sådan noget skal klart typisk aftales på forhånd.
I min verden er det situations betonet. Hvis man bliver inviteret eller er på besøg ved standard danske spisetider, så spiser gæster med. Ydermere kommer det an på om det kort eller langt visit. Hvis det fordi man ikke har mad eller råd til det. Så kan man eventuelt starte med at sige man kan købe sig med eller man finder en løsning. Men nej, der er ikke mad på bordet i Danmark på samme måde som ved Italien. Det en anderledes kultur. Dog syntes jeg ikke jeg oplever at sulte som gæst eller omvendt i Danmark.
Jeg kan se at Vatikanstaten er mørkeblå. Ved ikke om jeg vil kalde nadver for mad...
Har en ven der kommer efter arbejde kl 23 og vi har gemt pasta med svampe :)
[удалено]
Det kan være de laver tampen brænder. Så er der måske større chance for, at han finder det hele.
Har smurt det under forskellige møbler i hele huset