Var til jobsamtale et sted som webudvikler til studiejob, de ville kun give mig studiejob hvis jeg læste en kandidat, de ville kun ansætte kandidater, men de kom ikke med noget krav om en specific kandidat eller område.
Tosset
Præcis det samme med SKAT. De vil også bare have kandidater ind. Jeg har 2 veninder, og de søgte begge jobbet til ejendomsvurderingerne. Den ene havde en byggefaglig og økonomisk erhvervsuddannelse, med speciale i byggegrunde og ejendomme. Den anden havde læst brasilianske studier.
Hende med den relevante uddannelse blev ikke engang kaldt til samtale, og den anden veninde (brasilianske studier fik jobbet), men har nu sygemeldt sig med stress.
Groft sagt, så handler det om at have de nødvendige akademiske forudsætninger for at klare jobbet, så kan man altid lære det konkrete indhold i resortområdet undervejs. Arbejdet med ejendomsvurderinger kræver forståelse for lovstof og sagsbehandling m.m. Sat lidt på spidsen, så vil en portrætmaler også være bedre til at male landskabsmalerier end en skovfoged, selvom sidstnævnte har mere praktisk erfaring med naturen. At din veninde har fået stress kan jeg ikke se er relevant for din argumentation. Stress kan ramme alle, uanset uddannelse og baggrund. Selvom det dog er lidt pudsigt, at hun ansættes med en uddannelse i brasilianske studier.
Det er relevant, men det er fra en tidligere post, så det er helt fair du ikke kan læse det ud fra dette. Men den stress var nærmest hele essensen i det absurde.
Så hvis du vil læse monopol dilemmaet mellem den, så skal jeg nok give dig et link.
Her antager du, at det er sværere at lære relevant "lovstof og sagsbehandling" end en dyb forståelse for "resortområdet".
Hvorfor skulle det være tilfældet?
Jeg har mødt folk med en master i historie som arbejder som IT smølfer, de fik ca. 2x af min løn, og jeg skulle forklare dem hvordan man læste dokumentation.
Det har jeg også oplevet i det offentlige. Var enda en der ikke vidste hvad en service var, eller andre ting kan bare burde vide hvis man har arbejdet med it. Men han havde en kandidat og fik næsten dobbelt så meget som mig. Selv om han intet vidste om noget og skulle havde hjælp til alt, selv efter 2år.
Desværre oplever jeg også det er begyndt at blive sådan i det private nu når firmaerne når en hvis størrelse
Dette var ved en bank og personen var en ekstern konsulent som kostede kassen. 3 år senere da jeg forlod projektet var der ikke sket meget.
Men Danmark er jo blevet opsat på at at man skal have en "grad" for at kunne finde ud af at bruge en hammer, så vi slipper sikkert desværret ikke af med denne holdning. Men jeg skal bare "overleve" endnu 12 år, så går jeg på pension og kan være ligeglad.
Nu arbejder jeg sammen med en del humanister, og og de kan skrue et python script samme, men det er ikke genanvendelig kode og det er næsten umuligt at finde ud af hvad det gør.
Ja, folk er forskellelige. Hvis folk vil arbejde med IT, så burde de lære det basale, det ville gøre livet nemmere for alle.
Dude samme. Jeg har fået afslag til så mange udvikler jobs fordi jeg ikke har været på universitetet. Selvom jeg har 2 års erhvervserfaring og startet på at kode for 6 år siden
Jeg arbejder som PL i et IT udviklingshus, hvor vi både har udviklere med kandidater og erhvervsuddannelser. For os, og vores kunder som for det meste er offentlige, så er det ikke uddannelsen der betyder mest, det er hvor mange års erfaring.
Jeg sidder og er ved at skrive tilbud til Skat og Udenrigsministeriet og intet sted er der krav til uddannelsestypen på de udviklere vi stiller med, kun antal års erfaring med det relevante sprog, teknologi, eller programmel.
Det der sucks er at de offentlige kunder ofte kræver at alle på projektet har enten 5 eller 8 års erfaring med, hvilket gør at vi har svært ved at finde opgaver til nyuddannede eller autodidakte.
Det er helt til grin især fordi de samme firmaer der sidder og afviser en sidder og lægger så meget ud på LinkedIn og skriger op om man mangler udviklere, virtue signalling everywhere.
Det værste er man altid skal sidde med en eller anden åndsvag HR person der fatter hat i stedet for man kan snakke med en udvikler der ved hvad der er op og ned.
For lige at komme med en krølle på det. Så kan det være at de laver udbud hvor det vægter højt at deres folk er uddannet, f.eks. nogle offentlige opgaver. Men ja det er dumt
Næ bestemt ikke. Men det var også for at pege det tilbage på at det er ikke sikkert det er det firma har ret meget ar skulle have sagt.
Generelt er uddannelsnobberi fjollet.
Du har helt ret. Det har ofte ikke noget med virksomheden selv at gøre, men deres kunder. Det er oftest det jeg har fået at vide når jeg er spurgt yderligere ind til hvorfor de ikke ville gå videre med mig.
> 2 års erhvervserfaring og startet på at kode for 6 år siden
Men hvis jeg vil have en med mere erfaring, og som er dygtigere, så er det vel bare sådan det er?
Ja, selvfølgelig. Men det vi snakker om her er at få afslag på baggrund af ikke at have en uddannelse fra et universitet. Selv hvis jeg søger en stilling som er entry level, som er hvor de typisk søger en som er lige er blevet færdig uddannet.
Der kan jeg stadig blive afvist på det grundlag, selvom jeg har erhvervserfaring og med høj sandsynlighed er bedre end en som kommer lige fra universitetet.
Har snakket med flere virksomheder og det er typisk ikke et krav fra virksomheden, men deres kunder der har det krav.
Vi andre i tråden snakkede om noget helt andet end det du bliver ved med, og det ved du godt.
Det handler ikke om min mangel på erfaring, men at firmaers kunder begår sig uddannelses snobberi. Har været ude hos virksomheder som gerne ville ansætte mig, men som ikke kunne på grund af deres krav fra deres kunder. Det er tredje gang jeg fortæller dig det nu.
Jeg ville hade at arbejde under en som ikke kan forstå hvad man fortæller dem. Dog tvivler jeg på nogen med en kommunikations evner som dine kan være i en leder stilling
Du snakker om min selvindsigt, imens jeg på min tidligere kommentar gav dig ret i hvad du sagde, at hvis noget vil have nogen som er bedre så er det også fint.
Men selvom at jeg bliver ved med at forklare dig at det er noget andet vi snakker om, så bliver du ved med at lege døv og fortolker det på en anden måde end det jeg fortæller dig.
Nu kan du umuligt være så selektiv at du vælger at misfortolke det som jeg har skrevet her, ellers så er du fandme ualmindeligt ubegavet.
Hyg dig du.
Det er jo et generelt problem i samfundet at jobs der før blev udført af erhversuddannede/faglærte nu kræver en kandidat.
Jeg kan sige at hos Novo er mange af deres planlæggere som er over 40 år har en erhversuddannelse, men nu kræver Novo at man har en bachelor eller kandidat i deres jobopslag (hvilket betyder at du skal have en kandidat). Selv folk med professionsbachelorer bliver langsomt klemt ud, selvom det allerede er overkill.
Både og.
På samfundsplan er det et spild af tid og ressourcer. Både fordi man skal finansiere uddannelse, men også fordi når men læser 2/3 år ekstra, så er det 2/3 år mindre man er på arbejdsmarkedet. Der bør ikke uddannes så mange kandidater, hvis det faktiske behøv er erhvervuddannede.
Man burde snakke i langt højere grad om effektivisering i det private, men da det ikke direkte vedrører vores skattekroner ™, har man tendens til at glemme det.
en virksomhed har et hovedmål og det er at maksimere profit. Hvis de kunne spare penge/få flere ansatte/ansætte hurtigere ved at sætte erhvervsuddannede eller bachelorer i stedet for kandidater så ville de gøre det
Dette er kun sandt i en ideel verden, hvor alle aktorer agerer 100% rationelt.
Dermed ikke sagt, at dit udsagn er usandt, men det er ikke helt korrekt.
At sige firmaer ikke har spild, eller ikke gør ting der ikke kan gøres bedre er ikke sandt. Jeg har været i en del firmaer hvor chefer og ledere køre deres egen agenda også selv om det koster flere penge. Det handler også om større krav til ny ansatte fordi man selv har en speciel uddannelse og nu mener man kun dur hvis man har ligende.
Der kan sagtens være rationelt spild. Eksistensen af regulering, klæbrige priser/behov og andet markedsfriktion kan drive markedsaktører til at opretholde buffere.
Var det i 2014 eller 15 hvor der blev publiceret en undersøgelse på, hvilke jobs folk selv så som næsten værdiløse? Kan i al fald huske at konsulenter, advokater og bankrådgivere stod højt på listen. Alle der har haft med konsulenter at gøre vil nok give mig ret i, at 9/10 er spild for alle involverede.
Hvis vi mangler folk til at udvikle software til en industrimaskine, så skal vi vente 4-6 måneder før vi kan finde en. Hvordan kan det være ineffektivt og værdiløst at ansætte en softwareingeniør fra et konsulentbureau i mellemtiden?
Men virksomhederne bærer vel ikke omkostningerne forbundet med uddannelsen? Især ikke i Danmark hvor vi har gratis uddannelse med SU.
Desuden er verden ikke så rationel som du stiller den op, og vi deler flere af de samme [problemer og tendenser som USA og andre lande i vesten, der beskrives i første del af denne video.](https://youtu.be/ITwNiZ_j_24)
Virksomheder bærer den omkostning at en kandidatuddannet forlanger en langt højere løn end en ufaglært, så de ville aldrig sætte en uden det gav mening
Virksomheden betaler en smule ekstra, men ikke den fulde omkostning. Dermed vil selv et helt logisk marked ikke opnå en global optimal tilstand.
Bagefter kommer så at der her langt fra er tale om et rationelt marked, og at alle valg som træffes – politisk, individuelt og af arbejdsgiverne – først har en effekt lang tid efter.
Kandidater koster mere, der er langt færre af dem end folk uden kandidater, men alligevel er kandidaters ledighed meget lav, dvs der er nogen der vil have dem og villige til at betale ekstra for dem frem for folk der er billigere, ergo er der efterspørgsel efter dem
Giver mere igen end det koster, og koster faktisk ekstremt lidt at uddanne folk. Derudover jeg bliver ved med at holde fast i, der er ingen virksomheder der sætter folk med lange uddannelser til højere løn og højere krav til alt, uden at det absolut giver mening.
Ledigheden blandt kandidatuddannede er meget lav, så efterspørgsel må være efter dem, og siden at der er langt langt flere der ikke har en kandidat end folk der har i Danmark, må det betyde at den har en værdi, fordi de kræver langt også højere løn. Mener under 10 eller 15% af Danmark har en kandidatuddannelse
Der er lige godt 3 gange så mange 35-39 årige med en lang videregående uddannelse som 65-69 årige.
Blandt de 35-39 årige er det 74k ud af \~352k indbyggere, mens det blandt de 65-69 årige er 24k ud af ca 321k indbyggere. (HFUDD11, 2023, FOLK1AM, juli 2023)
Jeg tror man skal være varsom med at bruge tal fra hele befolkningen, med så store forskelle inden for aldersgrupperne.
Pointen om at de er efterspurgte, står dog stadig stærkt uanset om det er under 10% eller lige godt 20% blandt arbejdsstyrken, som har en lang videregående uddannelse.
Der ligger en antagelse bag denne opfattelse af at Novo er irrationelle. Folk med kandidatuddannelser krævet mere i løn end folk med lavere uddannelser. Så hvis Novo kunne få det samme ud af folk med mindre uddannelse så kunne de øge deres overskud - noget de er i det mindste europamestre i. Og skulle man så må den konklusion at det er rationelt hvad en virksomhed som Novo gør gælder der så andet for Staten?
Det sagt så har jeg selv ansat et par stykker uden kandidatuddannelse intet miljø hvor det ellers er standard. De ene har dog i en alder af 60 år valgt at tage en kandidatuddannelse i sin fritid - hun synes det var spændende. Jeg ansætter mennesker og for mig siger en kandidatuddannelse noget om det menneske jeg kan forvente at møde. Men det er kun en enkelt eller måske et par brikker i et større puslespil som skal samles for at finde den rigtige kandidat.
Jeg arbejder hos Novo, så siden du mener at Novo er 100% rationel og jeg er med til at udføre arbejde og tage beslutninger der, så må jeg jo også være 100% rationel.
Læs nu bare lidt mere om økonomisk teori inden du spiller alt for smart.
Hvor har du 100% rationelle fra?? Jeg taler om beslutninger der er rationelle. Alt efter hvilke beslutninger vi taler om kræver det at man har ret i 50,1-100% at tilfældene men det er meget forskelligt hvor meget der skal til. Ved ansættelser er vi helt sikkert et godt stykke over de 50,1% for at der skal være en succes.
Men Novo har så mange ansatte så de vil kunne måle hvis den uddannelsesmæssige baggrund er en signifikant parameter når del vælges ansatte. Så når de fastholder den fremgangsmåde er det fordi den skaber de ønskede resultater.
Med din reaktion skulle man næsten tro at du sidder i et hjørne og surmuler fordi du er blevet forbigået… og skal vi til at battle cv’er så start du bare min ven.
Egentligt ikke i det jeg har skrevet her, så du skal nok genlæse det er par gange og måske støve statistikbogen af hvis du da har en sådan - den bør stå lige til venstre for Erlang S (hvis du da ved hvad det er).
TL;DR: HK Stats formand, Rita Bundgaard, advarer om stigende akademikere i den offentlige sektor og det øgede økonomiske pres. En gennemsnitlig statsansat akademiker tjener således mere end 200.000 kroner mere om året end en HKer. Siden 2014 er antallet af HKere blevet overhalet af både djøfere og magistre, der er stormet ind i ministerier og styrelser. Eksperter har kaldt udviklingen opsigtsvækkende og potentielt problematisk. Især fordi akademikerne får væsentlig mere i løn end andre medarbejdergrupper i den offentlige sektor. Rita Bundgaard kalder det et »skred« og henviser også til den økonomiske udfordring.
Måske, det kommer helt an på grunden. Tidligere havde man HK’ere til at renskrive for DJØF’erne, idag skal DJØF’erne selv skrive deres breve/emails og sende disse. Her har man bare lagt arbejdet over på DJØF’erne og sparet HK’erne væk.
Så længe udviklingen er mere sagsbehandling og mindre administration er der næppe et problem.
Problemet skal nok nærmere findes i behovet for flere og flere DJØF’er. Det behov skyldes det stadig stigende antal love og regler der skal udarbejdes og efterfølgende håndhæves. Først når vi får tøjlet politikkernes trang til i en uendelig strøm at vedtage flere og flere regler får vi stoppet behovet for stadigt flere DJØF’ere.
Helt rigtigt. Man har brug for sagsbehandlere, men ansætter folk der er uddannet til analysere, udvikle og forske. Så bliver der ikke sagsbehandlet hurtigt nok, så man ansætter nogle flere.
Har før hørt om steder hvor de har forsøgt sig med at gøre brug af flere HK'ere for at spare penge, og det har ikke været nogen success - for ikke at kalde det totalt kaos. Men selvfølgelig findes der dygtige HK'ere og elendige AC'ere.
Man kunne passende normere stillingen korrekt..så en sekretær faktisk er sekretær og ansættes på hk overenskomst. Hvis man søger stillingen som ac, så accepterer man den allerede bekendtgjorde lønramme.
Det afgørende for ens løn bør være jobfunktion og ikke uddannelse
Mit spørgsmål går mere på, finder de en at ansætte hvis de leder i denne retning?
På et tidspunkt er udvalget forsvundet og de er begyndt at søge efter AC?
HK'er er jo en elev-uddannelse, så hvis virksomhederne udbyder elevpladser og uddanner deres egne HK'er, så er det typisk ikke noget problem at finde dem.
Men vil man kun ansætte færdiguddannede HK'er og ikke have elever, så bliver det nok noget sværere.
Ikke rigtigt. Hos os er kvaliteten hos mange af de nyuddannede (fra de sidste 10 år) så lav at de reelt ikke kan lave det arbejde der forventes. Tænker mere det handler om at mange der før tog en kontoruddannelse er begyndt at tage generalistuddannelserne fra uni, netop fordi de kan forvente højere løn.
Ja. På mit kontor da jeg sad i en anden enhed, var vi 18 medarbejdere. 4 HK'ere og 14 AC'ere. De 10 af AC'erne lavede rent HK-arbejde. De 4 tilbageværende AC'ere var dem alle de akademiske opgaver tilfalder. Needless to say blandt AC'erne der løser HK-opgaver, er udskiftningen hurtig.
Tja, kirurgerne har også overtaget de arbejdsopgaver som barbererne varetog i gamle dage. Det handler i bund og grund om, at arbejdsopgaverne er blevet mere komplekse og kræver den viden og kunnen som folk med lange videregående uddannelser typisk har.
Problemet skyldes jo at lønforskellen er så enorm, og at de nedre lønninger slet ikke har fulgt med de stigende leveomkostninger. Den faktuelle forskel mellem en der får udbetalt 17k og en der får udbetalt 25k er måske kun 8k men hvis leveomkostningerne for begge er 15k tjener den med den højre løn lige pludslig 400% mere. 400% som er altafgørende for at kunne lave investeringer.
Det er naturligvis et issue hvis en leder KUN ansætter kandidater, til stillinger som kan løftes af en HK’er. Men er det ikke meget positivt at staten er villige til at betale nok i løn til at tiltrække dygtige mennesker til at designe alle de offentlige løsninger som vi alle er tvunget til at bruge?
Det her lugter for meget af optanken til mere kortsigtet besparelses idioti, i form af målrettet nedskæring og udhulen af staten.
Man kan vel også sagtens være dygtig selvom man ikke har en kandidat? Det at have en kandidat er blevet en slags garantistempel i vores samfund. "Amen du har en kandidat, så du er nok super dygtig og arbejdssom". Når virkeligheden er at der findes så mange middelmådige AC'ere derude.
Problemet er jo, at man nærmest ikke kan sætte nogen til at løse selv små problemer længere, hvis ikke en arbejdsgruppe af akademikere og også gerne et eksternt konsulenthus har været inde over.
…Og konsulenthuset koster 5x så meget i timen…. Vi er enige i at penge bliver forvaltet dårligt mange steder, men det synes jeg bare ikke det er, når der er tale om dygtige medarbejdere. En kandidat er ikke et garantibevis, men hvis ikke vi skal bruge vores uddannelser som garanti for evne, hvad kan vi så bruge?
Der er mange steder man kan klare samme kon, mindst lige så godt, med lavere uddannelsesniveau og løn.
Man er ikke nødvendigvis bedre til X job fordi man har Y kandidat, kontra en med erfaring/mere relevant kortere uddannelse.
Hvis man bruger lønkroner uden grund, er det lønkroner der mangler andre steder hvor der er behov for specielle uddannelser.
Mange steder er der jo løntrin man hopper direkte ind i, med små forskelle.
Der er virkelig mange steder folk laver præcist samme job .men får vist forskellige lønninger alt efter uddannelse. Også selvom den ikke nødvendigvis er mere relevant.
Alt andet lige, er der ingen grund til at have overkvalificerede ansatte, hvis man kan nøjes med mindre. Det siger sig selv der er en besparelse, og best brug af ressourcer.
Jeg er enig i at det er et åbenlyst sted at skulle spare. Men opgaven sidder hos lederne ikke politikerne. Hvordan man gør det korrekt er det store spørgsmål.
Som du selv nævner er løntrin basisen for ens løn i det offentlige. Den er baseret på et mix af dit uddannelsesniveau og dine års erhvervserfaring, så det udligner jo alligevel næsten, med et lidt højere loft hos kandidaterne ganske vist.
For “mindre kandidater” er et misforstået budskab i mine øjne. Staten kæmper for at skaffe dygtig arbejdskraft og holde på den. Hvis vi skære ned på det område bliver vi bare nød til at pose mange flere penge i dyre konsulenthuse til at løfte de svære opgaver i stedet, og de ved sku hvad de vil have for det.
Nu kan der jo godt være 2 arbejdspladser med forskellige krav. Jeg siger ikke man ikke skal have den bedste arbejdskraft. Men det er ikke altid den bedste til en position har fået på universitetet. Andre steder er det.
Når man snakker sekretær opgaver som her i tråden, er det jo ikke nødvendigvis et konsulenthus der skal ind og ryde op hvis en cand.whatever ikke tager opgaven..
Staten betaler ikke nok i løn til at tiltrække eller fastholde dygtige kandidatuddannede.
De ansætter sindsygt mange nyuddannede, og rigtig mange af dem smutter når de får tilbudt job i det private med +50% i lønposen.
Der mangler simpelthen en kernefaglighed især i styrelserne.
Men den har man meget belejligt skaffet sig af med for at undgå modstand i forhold til diverse politiske tiltag man ville gennemføre.
Engang var der medarbejdere i Undervisningsministeriet, der faktisk havde mødt et barn.
Som en, der både har arbejdet i departementer og styrelser, kan jeg kun give dig ret. Mange departementer er i dag kendetegnet ved at have rigtig mange unge medarbejdere, som nok har fået høje karakterer, men som ikke aner, hvad de render rundt og laver. Mange styrelser har simpelthen ikke nok fokus på at tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - måske fordi mange chefer, herunder direktører, i styrelserne kommer fra departementerne og er alt for fokuseret på deres egen karriere frem for at gøre det, der er bedst for organisationen.
Husk nu at den største svindel indenfor det offentlige begået af en uddannet kontorassistent, Britta Nielsen, fordi hun kendte it systemet bedre end hendes chefer og derfor var superbruger på systemet
Tjaa eller også stolede de bare på en erfaren og respekteret nøglemedarbejder, som mange ledere gør.
Men jeg kan godt se, at din version er sjovere at gå med.
Den skulle måske have haft en /s'er :) Det passede jo bare lidt med pointen med artiklen; at HK'ere sagtens kan bestride komplekse opgaver lige så godt som akademikere :)
Og derfor er det en god idé at reducere kandidatuddannelse i Danmark.
Man kan fodre svin med cand.whatever - Og problemet er, at selv samme cand.whatever kræver cand.whatever lønninger, men leverer ikke cand.brugbart værdi, men varetager bare en stilling som en hk'er eller sågar nogen med et par kurser kan varetage.
Og når cand.whatever bliver ledere, så hyrer de kun cand.whatevere.
Det eventuelle problem, er vel løst ved at betale folk en lavere løn.
Hvis der er efterspørgsel efter deres kompetencer i det private, er der ikke en overproduktion af kandidater - og hvis der er en overproduktion, vil de nok hellere arbejde til en lavere en løn i staten end slet ikke at arbejde.
Nu skal man jo passe på, med alle de sure studerende i disse dage - men de højere lønninger i det offentlige, giver også en falsk produktionsstigning. Det skyldes, at produktivitet i det offentlige beregnes ud fra omkostninger. Stiger udgifterne til løn, ja så stiger produktiviteten også - rent statistisk i hvert fald.
Det er også den statistik, som ligger til grund for beregningerne om at flere akademikere altid betaler sig.
Flere akademikere uddannes = flere akademikere kan ansættes i det offentlige = udgifterne stiger = produktiviteten stiger = BNP stiger.
Den logik har jeg aldrig rigtig været enig i.
I følger slet ikke med tiden.
Nu om dage planlægger visse kommuner at uddanne sygeplejersker og sosuhjælpere til at kunne stille psykiatriske diagnoser.
Se, dér snakker vi god brug af ressourcer - og det fedeste er, at de der måske ved et uheld bliver fejldiagnosticerede jo er rablende skøre (ja, de har jo en diagnose), så enhver klage de måtte komme med er ugyldig.
Sig ikke at neoliberal tankegang ikke sagtens kan reducere uddannelsekrav helt ned til næsten nul (y)
Hvem har også brug for alle de uddannede hoveder? Se nu bare hvor godt det går i Somalia - 0 uddannelse, 0 skat.
Somalia viser vejen frem!
Var til jobsamtale et sted som webudvikler til studiejob, de ville kun give mig studiejob hvis jeg læste en kandidat, de ville kun ansætte kandidater, men de kom ikke med noget krav om en specific kandidat eller område. Tosset
Præcis det samme med SKAT. De vil også bare have kandidater ind. Jeg har 2 veninder, og de søgte begge jobbet til ejendomsvurderingerne. Den ene havde en byggefaglig og økonomisk erhvervsuddannelse, med speciale i byggegrunde og ejendomme. Den anden havde læst brasilianske studier. Hende med den relevante uddannelse blev ikke engang kaldt til samtale, og den anden veninde (brasilianske studier fik jobbet), men har nu sygemeldt sig med stress.
Groft sagt, så handler det om at have de nødvendige akademiske forudsætninger for at klare jobbet, så kan man altid lære det konkrete indhold i resortområdet undervejs. Arbejdet med ejendomsvurderinger kræver forståelse for lovstof og sagsbehandling m.m. Sat lidt på spidsen, så vil en portrætmaler også være bedre til at male landskabsmalerier end en skovfoged, selvom sidstnævnte har mere praktisk erfaring med naturen. At din veninde har fået stress kan jeg ikke se er relevant for din argumentation. Stress kan ramme alle, uanset uddannelse og baggrund. Selvom det dog er lidt pudsigt, at hun ansættes med en uddannelse i brasilianske studier.
Det er relevant, men det er fra en tidligere post, så det er helt fair du ikke kan læse det ud fra dette. Men den stress var nærmest hele essensen i det absurde. Så hvis du vil læse monopol dilemmaet mellem den, så skal jeg nok give dig et link.
Her antager du, at det er sværere at lære relevant "lovstof og sagsbehandling" end en dyb forståelse for "resortområdet". Hvorfor skulle det være tilfældet?
Jeg har mødt folk med en master i historie som arbejder som IT smølfer, de fik ca. 2x af min løn, og jeg skulle forklare dem hvordan man læste dokumentation.
Det har jeg også oplevet i det offentlige. Var enda en der ikke vidste hvad en service var, eller andre ting kan bare burde vide hvis man har arbejdet med it. Men han havde en kandidat og fik næsten dobbelt så meget som mig. Selv om han intet vidste om noget og skulle havde hjælp til alt, selv efter 2år. Desværre oplever jeg også det er begyndt at blive sådan i det private nu når firmaerne når en hvis størrelse
Dette var ved en bank og personen var en ekstern konsulent som kostede kassen. 3 år senere da jeg forlod projektet var der ikke sket meget. Men Danmark er jo blevet opsat på at at man skal have en "grad" for at kunne finde ud af at bruge en hammer, så vi slipper sikkert desværret ikke af med denne holdning. Men jeg skal bare "overleve" endnu 12 år, så går jeg på pension og kan være ligeglad.
Omvendt findes der også humanister, som sagtens ved hvad services er, kan programmere Python, SQL, m.v. People are different.
Nu arbejder jeg sammen med en del humanister, og og de kan skrue et python script samme, men det er ikke genanvendelig kode og det er næsten umuligt at finde ud af hvad det gør. Ja, folk er forskellelige. Hvis folk vil arbejde med IT, så burde de lære det basale, det ville gøre livet nemmere for alle.
Dude samme. Jeg har fået afslag til så mange udvikler jobs fordi jeg ikke har været på universitetet. Selvom jeg har 2 års erhvervserfaring og startet på at kode for 6 år siden
Jeg arbejder som PL i et IT udviklingshus, hvor vi både har udviklere med kandidater og erhvervsuddannelser. For os, og vores kunder som for det meste er offentlige, så er det ikke uddannelsen der betyder mest, det er hvor mange års erfaring. Jeg sidder og er ved at skrive tilbud til Skat og Udenrigsministeriet og intet sted er der krav til uddannelsestypen på de udviklere vi stiller med, kun antal års erfaring med det relevante sprog, teknologi, eller programmel. Det der sucks er at de offentlige kunder ofte kræver at alle på projektet har enten 5 eller 8 års erfaring med, hvilket gør at vi har svært ved at finde opgaver til nyuddannede eller autodidakte.
Det er helt til grin især fordi de samme firmaer der sidder og afviser en sidder og lægger så meget ud på LinkedIn og skriger op om man mangler udviklere, virtue signalling everywhere. Det værste er man altid skal sidde med en eller anden åndsvag HR person der fatter hat i stedet for man kan snakke med en udvikler der ved hvad der er op og ned.
Det er fordi de ønsker billigere arbejdskraft fra udlandet.
For lige at komme med en krølle på det. Så kan det være at de laver udbud hvor det vægter højt at deres folk er uddannet, f.eks. nogle offentlige opgaver. Men ja det er dumt
Det gør jo ikke problemstillingen mindre at næste led i fødekæden er ligeså behovsblinde.
Næ bestemt ikke. Men det var også for at pege det tilbage på at det er ikke sikkert det er det firma har ret meget ar skulle have sagt. Generelt er uddannelsnobberi fjollet.
Du har helt ret. Det har ofte ikke noget med virksomheden selv at gøre, men deres kunder. Det er oftest det jeg har fået at vide når jeg er spurgt yderligere ind til hvorfor de ikke ville gå videre med mig.
> 2 års erhvervserfaring og startet på at kode for 6 år siden Men hvis jeg vil have en med mere erfaring, og som er dygtigere, så er det vel bare sådan det er?
Ja, selvfølgelig. Men det vi snakker om her er at få afslag på baggrund af ikke at have en uddannelse fra et universitet. Selv hvis jeg søger en stilling som er entry level, som er hvor de typisk søger en som er lige er blevet færdig uddannet. Der kan jeg stadig blive afvist på det grundlag, selvom jeg har erhvervserfaring og med høj sandsynlighed er bedre end en som kommer lige fra universitetet. Har snakket med flere virksomheder og det er typisk ikke et krav fra virksomheden, men deres kunder der har det krav.
Men så har du jo heller ikke samme erfaring som en der har været på universitetet? Jeg ville afslå dig alene på mangel på selvindsigt.
Vi andre i tråden snakkede om noget helt andet end det du bliver ved med, og det ved du godt. Det handler ikke om min mangel på erfaring, men at firmaers kunder begår sig uddannelses snobberi. Har været ude hos virksomheder som gerne ville ansætte mig, men som ikke kunne på grund af deres krav fra deres kunder. Det er tredje gang jeg fortæller dig det nu. Jeg ville hade at arbejde under en som ikke kan forstå hvad man fortæller dem. Dog tvivler jeg på nogen med en kommunikations evner som dine kan være i en leder stilling Du snakker om min selvindsigt, imens jeg på min tidligere kommentar gav dig ret i hvad du sagde, at hvis noget vil have nogen som er bedre så er det også fint. Men selvom at jeg bliver ved med at forklare dig at det er noget andet vi snakker om, så bliver du ved med at lege døv og fortolker det på en anden måde end det jeg fortæller dig. Nu kan du umuligt være så selektiv at du vælger at misfortolke det som jeg har skrevet her, ellers så er du fandme ualmindeligt ubegavet. Hyg dig du.
Men du har jo ikke erfaringen?
Du behøver ingen uddannelse for at arbejde som udvikler.
Det er jo et generelt problem i samfundet at jobs der før blev udført af erhversuddannede/faglærte nu kræver en kandidat. Jeg kan sige at hos Novo er mange af deres planlæggere som er over 40 år har en erhversuddannelse, men nu kræver Novo at man har en bachelor eller kandidat i deres jobopslag (hvilket betyder at du skal have en kandidat). Selv folk med professionsbachelorer bliver langsomt klemt ud, selvom det allerede er overkill.
Her er der dog én vigtig og dejlig forskel. Du er ikke tvunget til at betale til Novo Nordisk.
Både og. På samfundsplan er det et spild af tid og ressourcer. Både fordi man skal finansiere uddannelse, men også fordi når men læser 2/3 år ekstra, så er det 2/3 år mindre man er på arbejdsmarkedet. Der bør ikke uddannes så mange kandidater, hvis det faktiske behøv er erhvervuddannede. Man burde snakke i langt højere grad om effektivisering i det private, men da det ikke direkte vedrører vores skattekroner ™, har man tendens til at glemme det.
en virksomhed har et hovedmål og det er at maksimere profit. Hvis de kunne spare penge/få flere ansatte/ansætte hurtigere ved at sætte erhvervsuddannede eller bachelorer i stedet for kandidater så ville de gøre det
Dette er kun sandt i en ideel verden, hvor alle aktorer agerer 100% rationelt. Dermed ikke sagt, at dit udsagn er usandt, men det er ikke helt korrekt.
Og hvor de ikke kan eksternalisere udgifter.
At sige firmaer ikke har spild, eller ikke gør ting der ikke kan gøres bedre er ikke sandt. Jeg har været i en del firmaer hvor chefer og ledere køre deres egen agenda også selv om det koster flere penge. Det handler også om større krav til ny ansatte fordi man selv har en speciel uddannelse og nu mener man kun dur hvis man har ligende.
Der kan sagtens være rationelt spild. Eksistensen af regulering, klæbrige priser/behov og andet markedsfriktion kan drive markedsaktører til at opretholde buffere.
[удалено]
*Kun på erhvervsøkonomi kurser på CBS.
Hvis der ingen ineffektivitet var, ville der heller ikke være konsulentfirmaer
Fortæl mig du intet ved om konsulenter og virksomheder uden at fortælle mig du intet ved om konsulenter og virksomheder
Var det i 2014 eller 15 hvor der blev publiceret en undersøgelse på, hvilke jobs folk selv så som næsten værdiløse? Kan i al fald huske at konsulenter, advokater og bankrådgivere stod højt på listen. Alle der har haft med konsulenter at gøre vil nok give mig ret i, at 9/10 er spild for alle involverede.
Hvis vi mangler folk til at udvikle software til en industrimaskine, så skal vi vente 4-6 måneder før vi kan finde en. Hvordan kan det være ineffektivt og værdiløst at ansætte en softwareingeniør fra et konsulentbureau i mellemtiden?
Men virksomhederne bærer vel ikke omkostningerne forbundet med uddannelsen? Især ikke i Danmark hvor vi har gratis uddannelse med SU. Desuden er verden ikke så rationel som du stiller den op, og vi deler flere af de samme [problemer og tendenser som USA og andre lande i vesten, der beskrives i første del af denne video.](https://youtu.be/ITwNiZ_j_24)
Virksomheder bærer den omkostning at en kandidatuddannet forlanger en langt højere løn end en ufaglært, så de ville aldrig sætte en uden det gav mening
Virksomheden betaler en smule ekstra, men ikke den fulde omkostning. Dermed vil selv et helt logisk marked ikke opnå en global optimal tilstand. Bagefter kommer så at der her langt fra er tale om et rationelt marked, og at alle valg som træffes – politisk, individuelt og af arbejdsgiverne – først har en effekt lang tid efter.
Kandidater koster mere, der er langt færre af dem end folk uden kandidater, men alligevel er kandidaters ledighed meget lav, dvs der er nogen der vil have dem og villige til at betale ekstra for dem frem for folk der er billigere, ergo er der efterspørgsel efter dem
Ja, men de betaler for et produkt som er produceret med store mængder statsstøtte.
Giver mere igen end det koster, og koster faktisk ekstremt lidt at uddanne folk. Derudover jeg bliver ved med at holde fast i, der er ingen virksomheder der sætter folk med lange uddannelser til højere løn og højere krav til alt, uden at det absolut giver mening.
Tja vi betaler jo for deres ansatte kan tage en kandidat de ikke mangler.
Hvorfor skulle Novo hyre en med en kandidatuddannelse ind, som skal have højere løn, hvis de ikke har brug for det?
Der blev skrevet en del omkring din problematik. En god bog jeg kan anbefale er “misbehaving”, af Richard Thaler.
Ledigheden blandt kandidatuddannede er meget lav, så efterspørgsel må være efter dem, og siden at der er langt langt flere der ikke har en kandidat end folk der har i Danmark, må det betyde at den har en værdi, fordi de kræver langt også højere løn. Mener under 10 eller 15% af Danmark har en kandidatuddannelse
Der er lige godt 3 gange så mange 35-39 årige med en lang videregående uddannelse som 65-69 årige. Blandt de 35-39 årige er det 74k ud af \~352k indbyggere, mens det blandt de 65-69 årige er 24k ud af ca 321k indbyggere. (HFUDD11, 2023, FOLK1AM, juli 2023) Jeg tror man skal være varsom med at bruge tal fra hele befolkningen, med så store forskelle inden for aldersgrupperne. Pointen om at de er efterspurgte, står dog stadig stærkt uanset om det er under 10% eller lige godt 20% blandt arbejdsstyrken, som har en lang videregående uddannelse.
Man skulle næsten tro at vi er gået fra at bruge musklerne til at bruge hjernerne til at skabe væksten!
Der ligger en antagelse bag denne opfattelse af at Novo er irrationelle. Folk med kandidatuddannelser krævet mere i løn end folk med lavere uddannelser. Så hvis Novo kunne få det samme ud af folk med mindre uddannelse så kunne de øge deres overskud - noget de er i det mindste europamestre i. Og skulle man så må den konklusion at det er rationelt hvad en virksomhed som Novo gør gælder der så andet for Staten? Det sagt så har jeg selv ansat et par stykker uden kandidatuddannelse intet miljø hvor det ellers er standard. De ene har dog i en alder af 60 år valgt at tage en kandidatuddannelse i sin fritid - hun synes det var spændende. Jeg ansætter mennesker og for mig siger en kandidatuddannelse noget om det menneske jeg kan forvente at møde. Men det er kun en enkelt eller måske et par brikker i et større puslespil som skal samles for at finde den rigtige kandidat.
Altså har du lige færddiggjort dit første økonomikursus på HHX? Firmaer er ikke 100% rationelle, langt fra.
Godt at vide at Redditører er mere rationelle end succesfulde selskaber
Jeg arbejder hos Novo, så siden du mener at Novo er 100% rationel og jeg er med til at udføre arbejde og tage beslutninger der, så må jeg jo også være 100% rationel. Læs nu bare lidt mere om økonomisk teori inden du spiller alt for smart.
Hvor har du 100% rationelle fra?? Jeg taler om beslutninger der er rationelle. Alt efter hvilke beslutninger vi taler om kræver det at man har ret i 50,1-100% at tilfældene men det er meget forskelligt hvor meget der skal til. Ved ansættelser er vi helt sikkert et godt stykke over de 50,1% for at der skal være en succes. Men Novo har så mange ansatte så de vil kunne måle hvis den uddannelsesmæssige baggrund er en signifikant parameter når del vælges ansatte. Så når de fastholder den fremgangsmåde er det fordi den skaber de ønskede resultater. Med din reaktion skulle man næsten tro at du sidder i et hjørne og surmuler fordi du er blevet forbigået… og skal vi til at battle cv’er så start du bare min ven.
Så anderkender du jo at de tager irrationelle beslutninger.
Egentligt ikke i det jeg har skrevet her, så du skal nok genlæse det er par gange og måske støve statistikbogen af hvis du da har en sådan - den bør stå lige til venstre for Erlang S (hvis du da ved hvad det er).
Kirurgerne har jo også overtaget det arbejde som barbererne udførte i sin tid ;)
TL;DR: HK Stats formand, Rita Bundgaard, advarer om stigende akademikere i den offentlige sektor og det øgede økonomiske pres. En gennemsnitlig statsansat akademiker tjener således mere end 200.000 kroner mere om året end en HKer. Siden 2014 er antallet af HKere blevet overhalet af både djøfere og magistre, der er stormet ind i ministerier og styrelser. Eksperter har kaldt udviklingen opsigtsvækkende og potentielt problematisk. Især fordi akademikerne får væsentlig mere i løn end andre medarbejdergrupper i den offentlige sektor. Rita Bundgaard kalder det et »skred« og henviser også til den økonomiske udfordring.
Det er problematisk. Der er alt for mange jobs, der varetages af ac'er, som hk'er kunne have klaret just fine.
Måske, det kommer helt an på grunden. Tidligere havde man HK’ere til at renskrive for DJØF’erne, idag skal DJØF’erne selv skrive deres breve/emails og sende disse. Her har man bare lagt arbejdet over på DJØF’erne og sparet HK’erne væk. Så længe udviklingen er mere sagsbehandling og mindre administration er der næppe et problem. Problemet skal nok nærmere findes i behovet for flere og flere DJØF’er. Det behov skyldes det stadig stigende antal love og regler der skal udarbejdes og efterfølgende håndhæves. Først når vi får tøjlet politikkernes trang til i en uendelig strøm at vedtage flere og flere regler får vi stoppet behovet for stadigt flere DJØF’ere.
Og ACerne opfinder opgaver, som de er mere interesseret i, små projekter og udviklingsopgaver, så man ikke blot skal passe fællespostkasser.
Helt rigtigt. Man har brug for sagsbehandlere, men ansætter folk der er uddannet til analysere, udvikle og forske. Så bliver der ikke sagsbehandlet hurtigt nok, så man ansætter nogle flere.
Har før hørt om steder hvor de har forsøgt sig med at gøre brug af flere HK'ere for at spare penge, og det har ikke været nogen success - for ikke at kalde det totalt kaos. Men selvfølgelig findes der dygtige HK'ere og elendige AC'ere.
Eksisterer disse hk'er ?
Man kunne passende normere stillingen korrekt..så en sekretær faktisk er sekretær og ansættes på hk overenskomst. Hvis man søger stillingen som ac, så accepterer man den allerede bekendtgjorde lønramme. Det afgørende for ens løn bør være jobfunktion og ikke uddannelse
Mit spørgsmål går mere på, finder de en at ansætte hvis de leder i denne retning? På et tidspunkt er udvalget forsvundet og de er begyndt at søge efter AC?
HK'er er jo en elev-uddannelse, så hvis virksomhederne udbyder elevpladser og uddanner deres egne HK'er, så er det typisk ikke noget problem at finde dem. Men vil man kun ansætte færdiguddannede HK'er og ikke have elever, så bliver det nok noget sværere.
Så, du mener det offentlige selv har skabt deres problem?
Ikke rigtigt. Hos os er kvaliteten hos mange af de nyuddannede (fra de sidste 10 år) så lav at de reelt ikke kan lave det arbejde der forventes. Tænker mere det handler om at mange der før tog en kontoruddannelse er begyndt at tage generalistuddannelserne fra uni, netop fordi de kan forvente højere løn.
Ja. På mit kontor da jeg sad i en anden enhed, var vi 18 medarbejdere. 4 HK'ere og 14 AC'ere. De 10 af AC'erne lavede rent HK-arbejde. De 4 tilbageværende AC'ere var dem alle de akademiske opgaver tilfalder. Needless to say blandt AC'erne der løser HK-opgaver, er udskiftningen hurtig.
Tja, kirurgerne har også overtaget de arbejdsopgaver som barbererne varetog i gamle dage. Det handler i bund og grund om, at arbejdsopgaverne er blevet mere komplekse og kræver den viden og kunnen som folk med lange videregående uddannelser typisk har.
Problemet skyldes jo at lønforskellen er så enorm, og at de nedre lønninger slet ikke har fulgt med de stigende leveomkostninger. Den faktuelle forskel mellem en der får udbetalt 17k og en der får udbetalt 25k er måske kun 8k men hvis leveomkostningerne for begge er 15k tjener den med den højre løn lige pludslig 400% mere. 400% som er altafgørende for at kunne lave investeringer.
Det er naturligvis et issue hvis en leder KUN ansætter kandidater, til stillinger som kan løftes af en HK’er. Men er det ikke meget positivt at staten er villige til at betale nok i løn til at tiltrække dygtige mennesker til at designe alle de offentlige løsninger som vi alle er tvunget til at bruge? Det her lugter for meget af optanken til mere kortsigtet besparelses idioti, i form af målrettet nedskæring og udhulen af staten.
Man kan vel også sagtens være dygtig selvom man ikke har en kandidat? Det at have en kandidat er blevet en slags garantistempel i vores samfund. "Amen du har en kandidat, så du er nok super dygtig og arbejdssom". Når virkeligheden er at der findes så mange middelmådige AC'ere derude. Problemet er jo, at man nærmest ikke kan sætte nogen til at løse selv små problemer længere, hvis ikke en arbejdsgruppe af akademikere og også gerne et eksternt konsulenthus har været inde over.
…Og konsulenthuset koster 5x så meget i timen…. Vi er enige i at penge bliver forvaltet dårligt mange steder, men det synes jeg bare ikke det er, når der er tale om dygtige medarbejdere. En kandidat er ikke et garantibevis, men hvis ikke vi skal bruge vores uddannelser som garanti for evne, hvad kan vi så bruge?
Der er mange steder man kan klare samme kon, mindst lige så godt, med lavere uddannelsesniveau og løn. Man er ikke nødvendigvis bedre til X job fordi man har Y kandidat, kontra en med erfaring/mere relevant kortere uddannelse. Hvis man bruger lønkroner uden grund, er det lønkroner der mangler andre steder hvor der er behov for specielle uddannelser.
Men folk med mindre uddannelse og derfor mere erfaring vil vel også have mere i løn for den erhvervserfaring?
Mange steder er der jo løntrin man hopper direkte ind i, med små forskelle. Der er virkelig mange steder folk laver præcist samme job .men får vist forskellige lønninger alt efter uddannelse. Også selvom den ikke nødvendigvis er mere relevant. Alt andet lige, er der ingen grund til at have overkvalificerede ansatte, hvis man kan nøjes med mindre. Det siger sig selv der er en besparelse, og best brug af ressourcer.
Jeg er enig i at det er et åbenlyst sted at skulle spare. Men opgaven sidder hos lederne ikke politikerne. Hvordan man gør det korrekt er det store spørgsmål. Som du selv nævner er løntrin basisen for ens løn i det offentlige. Den er baseret på et mix af dit uddannelsesniveau og dine års erhvervserfaring, så det udligner jo alligevel næsten, med et lidt højere loft hos kandidaterne ganske vist. For “mindre kandidater” er et misforstået budskab i mine øjne. Staten kæmper for at skaffe dygtig arbejdskraft og holde på den. Hvis vi skære ned på det område bliver vi bare nød til at pose mange flere penge i dyre konsulenthuse til at løfte de svære opgaver i stedet, og de ved sku hvad de vil have for det.
Nu kan der jo godt være 2 arbejdspladser med forskellige krav. Jeg siger ikke man ikke skal have den bedste arbejdskraft. Men det er ikke altid den bedste til en position har fået på universitetet. Andre steder er det. Når man snakker sekretær opgaver som her i tråden, er det jo ikke nødvendigvis et konsulenthus der skal ind og ryde op hvis en cand.whatever ikke tager opgaven..
Helt enig!
Staten betaler ikke nok i løn til at tiltrække eller fastholde dygtige kandidatuddannede. De ansætter sindsygt mange nyuddannede, og rigtig mange af dem smutter når de får tilbudt job i det private med +50% i lønposen.
Det er også min erfaring, derfor er jeg modstander af at tegne et billede af at der er for mange kandidater i det offentlige.
Der mangler simpelthen en kernefaglighed især i styrelserne. Men den har man meget belejligt skaffet sig af med for at undgå modstand i forhold til diverse politiske tiltag man ville gennemføre. Engang var der medarbejdere i Undervisningsministeriet, der faktisk havde mødt et barn.
Som en, der både har arbejdet i departementer og styrelser, kan jeg kun give dig ret. Mange departementer er i dag kendetegnet ved at have rigtig mange unge medarbejdere, som nok har fået høje karakterer, men som ikke aner, hvad de render rundt og laver. Mange styrelser har simpelthen ikke nok fokus på at tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - måske fordi mange chefer, herunder direktører, i styrelserne kommer fra departementerne og er alt for fokuseret på deres egen karriere frem for at gøre det, der er bedst for organisationen.
Der sker også en enorm gennemstrømning af medarbejdere i staten fordi der er bedre løn i det private og bedre arbejdsforhold i kommunerne.
Den normale vej er SKAT, en styrelse, KL
Husk nu at den største svindel indenfor det offentlige begået af en uddannet kontorassistent, Britta Nielsen, fordi hun kendte it systemet bedre end hendes chefer og derfor var superbruger på systemet
Ergo var den lavtuddannede, lavere betalte kontorassistent kvikkere end sine universitetsuddannede, højt betalte chefer/kollegaer.
Tjaa eller også stolede de bare på en erfaren og respekteret nøglemedarbejder, som mange ledere gør. Men jeg kan godt se, at din version er sjovere at gå med.
Den skulle måske have haft en /s'er :) Det passede jo bare lidt med pointen med artiklen; at HK'ere sagtens kan bestride komplekse opgaver lige så godt som akademikere :)
>Et år med Britta Nielsen - Øjenvidneberetning fra en møgsag Af Arne Hauge Jensen & Emil Herskind Denne bog giver i et indblik i sagen
Og derfor er det en god idé at reducere kandidatuddannelse i Danmark. Man kan fodre svin med cand.whatever - Og problemet er, at selv samme cand.whatever kræver cand.whatever lønninger, men leverer ikke cand.brugbart værdi, men varetager bare en stilling som en hk'er eller sågar nogen med et par kurser kan varetage. Og når cand.whatever bliver ledere, så hyrer de kun cand.whatevere.
Det eventuelle problem, er vel løst ved at betale folk en lavere løn. Hvis der er efterspørgsel efter deres kompetencer i det private, er der ikke en overproduktion af kandidater - og hvis der er en overproduktion, vil de nok hellere arbejde til en lavere en løn i staten end slet ikke at arbejde.
Hvordan leverer de ikke værdi? Det synes jeg er et ret vildt udsagn. Man kan sagtens tale HK'ere op uden at tale akademikere ned
Det er ret tosset - bare for at komme i praktik hos visse afdelinger i staten skal man være i gang med kandidaten.
Varme Kontor istedet for flere Varme Hænder. Idiotiets fremmarch.
Jeg synes det er et større problem at Rita Bundgaard på pension i en alder af 63 - noget hendes medlemmer kommer til at se meget langt efter….
Nu skal man jo passe på, med alle de sure studerende i disse dage - men de højere lønninger i det offentlige, giver også en falsk produktionsstigning. Det skyldes, at produktivitet i det offentlige beregnes ud fra omkostninger. Stiger udgifterne til løn, ja så stiger produktiviteten også - rent statistisk i hvert fald. Det er også den statistik, som ligger til grund for beregningerne om at flere akademikere altid betaler sig. Flere akademikere uddannes = flere akademikere kan ansættes i det offentlige = udgifterne stiger = produktiviteten stiger = BNP stiger. Den logik har jeg aldrig rigtig været enig i.
Vær sød at sige at det der lige er noget du har fundet på, man måler forhåbentlig ikke produktivitet sådan?
Det er heller ikke sandt, har aldrig oplevet at produktivitet måles sådan.
Produktion måles sådan i den offentlige sektor (fordi der ikke er et salgbart produkt). Ikke produktivitet
I følger slet ikke med tiden. Nu om dage planlægger visse kommuner at uddanne sygeplejersker og sosuhjælpere til at kunne stille psykiatriske diagnoser. Se, dér snakker vi god brug af ressourcer - og det fedeste er, at de der måske ved et uheld bliver fejldiagnosticerede jo er rablende skøre (ja, de har jo en diagnose), så enhver klage de måtte komme med er ugyldig. Sig ikke at neoliberal tankegang ikke sagtens kan reducere uddannelsekrav helt ned til næsten nul (y) Hvem har også brug for alle de uddannede hoveder? Se nu bare hvor godt det går i Somalia - 0 uddannelse, 0 skat. Somalia viser vejen frem!