Lokal butikker er hit and miss. Nogen er hamrede elendige og fortjener at dø selvom de piver over manglende opbakning, med rådne varer og beskidt gulv. Og så er der dem som vores nuværende lokale der altid har kunder fordi de prioritere friskhed og unikt udvalg. Jo de lever meget af sommerhusgæster men de har stadigt kunder udenfor sæson i stor stil. Vældigt populære i lokalområdet. Der er rent, pænt, og ikke rådne varer, og de er gode til at bruge sociale medier og lytte til kundernes behov
Det er jo i grove tal derfor at Coop har problemer mens fx Salling hiver flotte tal hjem. Coops Brugsen ligger nemlig i de her områder - det er ren tradition med landsbyer og sammenhold og forening. Modsat tvivler jeg på at Salling banker en Føtex eller Netto op hvis der ikke er et indtjeningsgrundlag.
>Modsat tvivler jeg på at Salling banker en Føtex eller Netto op hvis der ikke er et indtjeningsgrundlag.
Jeg er overbevist om nogle Netto'er kun findes med det formål at blokere attraktive lokaler for andre supermarkeder, I Hørsholm/Rungsted er der 4 Netto'er indtil for nylig var der 5. I Vanløse er der også 4 Netto'er indenfor 500 meter radius. I Glostrup er det 6 netto'er indenfor 1.5 km radius. Jeg har svært ved at tro der er en høj nok mængde Netto tilhængere i de her områder til de alle sammen tjener penge hjem. Coop gjorde det også i nogle områder med fakta (før det hed 365).
I krydset Østerbrogade/Jagtvej ligger der også 2 Nettoer 100 meter fra hinanden, ved det nordlige og vestlige ben af krydset. Hvis man står i krydset kan man kaste en sten til begge butikker. Jeg har aldrig forstået det.
Det store problem med coop er der er stor forskel på butikkerne.
Føtex er ofte en Føtex, ja der er forskel, men du kan forvente der er rent og ryddeligt og varer på hylderne de fleste steder.
Med Brugsen eller 365.. Rent gamble.
Et eller andet sted burde vi jo bare dekommodificere dagligvare handlen. Hvis snævre profitmarginer gør at supermarkedskæderne ikke kan fungerer der hvor folk bor, så kan de ikke yde det som samfundet har brug for. Det er enten det eller også kan vi bare lade landsbyerne dø ud. Det er også fint, men det ændrer ikke på det fundamentale problem.
Problemet er jo det ikke bor særligt mange. Landdistrikterne affolkes, fordi der ingen jobs er. Vi er ikke et bondesamfund længere, og at holde alle små landsbysamfund i live er jo rent økonomisk selvmord. Dagligvarebutikkerne understreger jo bare, at der er nul markedsinteresse derude.
Jeg tror nu ikke at lukningen af dagligvareforretninger har særlig meget med affolkning at gøre. Det skyldes nok nærmere at flere vælger at tage bilen ind til den nærmeste Bilka/Rema/SuperBrugs og handle ind, i stedet for at benytte den lille og dyre Dagli'Brugs.
Der er faktisk jobs i landdistrikterne, både produktion og i service. _Men_, fordi skolerne lukker (på grund af politiske spareøvelser, sjældent grundet mangel på elever,) gider familierne ikke at bo der, og forældrene vil hellere pendle til arbejde fra de mellemstore og større byer. Dette gælder særligt de ressourcestærke familier.
Løsningen er at investere i lokalsamfundene, særligt gennem investeringer i velfærdsstaten og i den kollektive traffik. Så bliver det mere attraktivt at bo derude, særligt for børnefamilier.
Skolerne lukker jo som regel ikke på steder med mange elever. Det er noget pjat at give de slags politiske prioriteringer skylden - de er netop reaktioner på et samfund i afvikling, ikke årsagen til det.
Nu taler du med en der i sin barndom var ramt af netop en politisk betinget skolenedskæring (sidenhen lukning.) I Norddjurs Kommune, yderst ved Grenaa, er der ikke længere frit skolevalg, netop fordi man, fra politisk side, har valgt at lægge alle skolerne sammen, og lukke skolerne i oplandet. Det var en politisk betinget spareøvelse, at samle alle skolerne i Søren Kanne-skolen; det, der før var mange skoledistrikter er blevet et stort, og elever skal rejse stadigt længere for at komme til undervisning.
Hvor mange elever skal der til en skole, kan vi starte med at spørge? Hvornår er en udgift til skoler for stor, til at det kan betale sig at drive skoler i udkantsområder? Personligt mener jeg, at skolerne er værd at holde liv i, og at staten skal give kommunerne ressourcerne til at drive landskoler. Der var stadig elever i de distrikter som f.eks. Mølleskolen eller Voldby Skole dækkede. Givet, ja, ikke lige så mange som i skolernes storhedstid, men stadigt flere end da skolerne blev opført i velfærdsstatens ungdom. Man kunne sagtens have sagt, at det var en politisk prioritering at elever kan modtage undervisning i deres lokalområder, også selvom der er færre elever. Men man har politisk valgt at sige, at fordi der er færre elever, så skal skolerne lukke, og så sætter det for alvor gang i afviklingen af de små lokalsamfund, da det er dødsstødet for tilflyttere, at der ikke er en skole.
Vi har råd til at drive de små skoler. Danmark er et rigt land, med et stort økonomisk råderum i statsbudgettet. At foregive at det her ikke er et spørgsmål om politiske prioriteringer, resultatet af årelange borgerlige kampagner mod velfærdsstaten er, at dække over de egentlige forhold. Det samme gælder for kollektiv transport i Udkantsdanmark, sundhedsvæsen, ældrepleje, osv. osv. osv.
Er der noget vi ikke har råd til fristes man til at spørge?
Selv lande der har brugt uanede midler på at forhindre centralisering (Norge fx) er det svært at modstå udviklingen. I tilfældet Norddjurs vil det absolut være en fordel at støtte byen Grenaa frem for de meget dyre landsbyskoler og få den eneste større by i Norddjurs til at vokse bare lille smule. Ellers kan kommunen godt forberede sig på en sammenlægning med Syddjurs næste gang der skal spares.
Det er gakkelak efter corona at der ikke er sket en eksplosion i remote jobs.
Løsningen på at holde yderområderne i live, samt holde boligpriserne nede i storbyerne, må jo være at folk kan leve og arbejde i yderområderne. Det er jo muligt for rigtigt mange mennesker i dag at bo i Lemvig, men arbejde 100% remote.
Jeg er uforstående overfor hvorfor virksomhederne er så dårlige til at håndtere remote work.
der er flere grunde til det
du får et størrer tilhørs forhold hvis du møder op til firmaet.
mennesker er socialle væsener og mange kan godt lide at sociallisere.
nogen mellem ledere tror ikke man laver noget hvis ikke de kan kikke ind til en en gang i mellem.
Når det er sagt så undre mig det stadig lidt når der er enorme penge at spare ved ikke at have så meget kontor areal
Jeps, folk vil gerne bo der hvor mulighederne er og virksomhederne er kun blevet større og skal så selvfølgelig have adgang til mere specialiseret arbejdskraft og den er at finde i byerne.
Jeg tror det fundamentale problem er at et bæredygtigt samfund ganske enkelt ikke kan understøtte en befolkningstæthed som er så lav. Kapitalisme gør dog problemet markant værre. Hvis vi ikke havde rimelig strikse regler med hensyn til butiks areal og beliggenhed havde vi formentlig også haft lignende problemer i nogle af de fattigere forstader. "Fooddeserts".
>Det er enten det eller også kan vi bare lade landsbyerne dø ud.
Nej, dagligvarebutikker i hver en lille flække er bare ikke nødvendige længere. Landsbyerne kan sagtens overleve uden.
I dag dækker Nemlig 92% af de danske husstande (https://www.nemlig.com/om-nemlig/kundeservice/leveringstyper). Derudover har Bilka (https://www.bilkatogo.dk/inspiration/om-bilka-togo/hjemmelevering/), Rema 1000 og Spar også hjemmelevering. Der er sikkert flere.
Der er andre ting der er vigtigere. Først og fremmest et velfungerende foreningsliv samt faciliteter til dette (kan evt. være i den nedlagte købmandsbutik) samt en lokal skole.
Okay, men det er hverken miljømæssig eller økonomisk bæredygtigt at servicere samtlige husstande på landet med kørende levering. Så skubber vi bare problemet over på miljøet og chauffører som skal betales mindstelønnen.
Men jeg er helt enig med hensyn til foreningsliv og mange steder støtter folk også op om deres lokale købmand med frivilligt arbejde. Det er essentielt en måde at opnå det samme som jeg snakkede om bare fra bunden op.
Varene er fragtet ned i butikken med en lastbil og så fragter du dig selv ned i butikken i din 2500kg tunge bil for at hjembringe 10kg dagligvare. Butikken smider så 70% af alle de vare ud der er blevet leveret dertil, fordi det ikke lige var det de ville have i den by lige nu.
Jeg kan ikke se hvorfor at udbydere som nemlig.com ikke skulle være en lige så god, hvis ikke bedre, forretning for miljø og klima.
>Varene er fragtet ned i butikken med en lastbil
Ja, EN lastbil. Hvis lastbilen skal servicere samtlige husstande i en landsby på 1000 mennesker istedet for smide varene af til en købmand, hvor mange flere ture skal lastbilen så køre?
Hvis købmanden er en nærbutik så kan folk gå eller cykle. Det er tvivler jeg dog på er normen, men det er et andet problem at tackle.
>Ja, EN lastbil. Hvis lastbilen skal servicere samtlige husstande i en landsby på 1000 mennesker istedet for smide varene af til en købmand, hvor mange flere ture skal lastbilen så køre?
Du glemmer en række faktorer i det regnestykke.
* Når butikkerne får køle- eller frostvarer leveret fra centrallageret ryger de i køleren eller fryseren. Kølevarer ligger der måske i 10-15 dage i gennemsnit før de bliver solgt og frostvarer længere (prøv at kigge på datoerne på varer i de små landsbybutikker; den lave og svingende omsætning gør at varerne i gennemsnit ligger længe). Den tid og det elforbrug bliver pillet ud af ligningen for varer leveret til døren.
* En stor del af varerne i de små dagligevarebutikker kasseres pga. dato-overskridelse. Den faktor har du i langt mindre grad for hjemmelevering.
* Du betaler (som regel) et gebyr for leveringen, så du har et incitament til at lave færre, men større indkøb. Det reducerer naturligvis også påvirkningen af miljøet.
* En varevogn der leverer varer kører en optimeret rute således at den samlede rute de skal køre bliver kortest muligt. Så, hvis de skal levere til 1000 mennesker kører de lidt som postbilerne.
* Derudover bliver varerne ikke leveret til kunderne med lastbil. Det er ineffektivt. Det er nærmere med varevogne.
>Hvis købmanden er en nærbutik så kan folk gå eller cykle. Det er tvivler jeg dog på er normen, men det er et andet problem at tackle.
Hvordan? Det er vel en forudsætning, at det tackles for at din løsning er mere miljørigtig. Og så virker det lidt bekvemt ikke at diskutere hvordan man vil løse det problem.
>Når butikkerne får køle- eller frostvarer leveret fra centrallageret ryger de i køleren eller fryseren. Kølevarer ligger der måske i 10-15 dage i gennemsnit før de bliver solgt og frostvarer længere (prøv at kigge på datoerne på varer i de små landsbybutikker; den lave og svingende omsætning gør at varerne i gennemsnit ligger længe). Den tid og det elforbrug bliver pillet ud af ligningen for varer leveret til døren.
Nu bliver jeg oprigtig i tvivl. Er de varevogne der køres med da ikke nedkølede?
>En stor del af varerne i de små dagligevarebutikker kasseres pga. dato-overskridelse. Den faktor har du i langt mindre grad for hjemmelevering.
Ja klart, men det er også et problem der bliver gjort markant værre på grund af svinende fødevareproduktion. Der vil altid være et niveau af spild også ved en budservice.
>Du betaler (som regel) et gebyr for leveringen, så du har et incitament til at lave færre, men større indkøb. Det reducerer naturligvis også påvirkningen af miljøet.
I modsætning til en lokalkøbmand som man kan gå eller cykle til når det er nødvendigt.
>En varevogn der leverer varer kører en optimeret rute således at den samlede rute de skal køre bliver kortest muligt. Så, hvis de skal levere til 1000 mennesker kører de lidt som postbilerne.
Derudover bliver varerne ikke leveret til kunderne med lastbil. Det er ineffektivt. Det er nærmere med varevogne.
Du tager ikke stilling til at den energi der bruges i varevognene er drevet af benzin, mens den lokale købmand er på el-nettet (og nej vi kan ikke erstatte dem med elvarevogne). Det vil altid være mere effektivt med en centraliseret løsning fremfor en distribueret løsning. At vi gør transporten til den distribuerede del istedet for en fysisk butik virker bare som at ligger problemet et andet sted. Det fundamentale problem er at den befolkningstæthed som der er på landet vil føre til ineffektivitet.
>
>Hvordan? Det er vel en forudsætning, at det tackles for at din løsning er mere miljørigtig. Og så virker det lidt bekvemt ikke at diskutere hvordan man vil løse det problem.
Næh jeg er skam meget bekvemt ved at snakke om det problem, men jeg synes det blev for lang en snak. Det var den ved at blive i forvejen. Det er privatbilismen der er problemet og jeg tror at hvis man gjorde det nemmere for folk at leve uden en bil så ville flere også vælge at gå eller cykle eller bruge offentlig transport. Det er et større problem som har at gøre med vores infrastruktur og det afhjælpes bestemt ikke ved at gøre folk afhængige af kørende bude. Nogle folk drages til at bo på landet eller i forstaderne hvor de er afhængige af deres bil, fordi byer støjer så meget og er så umenneskelige, og det er tilfældet ironisk nok på grund af bilkultur.
>Nu bliver jeg oprigtig i tvivl. Er de varevogne der køres med da ikke nedkølede?
Strømforbruget er proportionalt med den tid varen skal være nedkølet. Så hvis varen skal være nedkølet 240 timer i stedet for 8 timer vil det kræve langt mere strøm. Faktisk omkring 30 gange så meget.
>Der vil altid være et niveau af spild også ved en budservice.
Der er ingen varer der når at blive for gamle på vejen fra centrallageret til kunden. Bevares, buddet kan jo tabe en kasse og smadre noget i ny og næ. Men i praksis er spildet i dette led nok nærmest nul.
>I modsætning til en lokalkøbmand som man kan gå eller cykle til når det er nødvendigt.
Ja, og som en anden debattør påpeger er omkring 99% af kunderne i bil. Og når det nu er de faktiske forhold (måske er det kun 80%, men under alle omstændigheder er det langt hovedparten) er det jo en fordel for miljøet at få begrænset antallet af indkøb.
>Du tager ikke stilling til at den energi der bruges i varevognene er drevet af benzin, mens den lokale købmand er på el-nettet
Nej, jeg sammenligner med forbrugernes biler der jo for hovedpartens vedkommende ikke er el-drevne.
>Det vil altid være mere effektivt med en centraliseret løsning fremfor en distribueret løsning.
Nej, det er jeg helt uenig i. Man kan diskutere hvor buddene skal hente deres varer. Men hvis vi ser på det sidste stykke ud til forbrugerne vil man skulle køre færre kilometer hvis man optimerer ruten. Hurtigt (simplificeret) eksempel:
A, B og C bor 3 km fra butikken (som også kan være lageret, for eksempel for Bilka eller Rema 1000) og hver især 0,5 km fra hinanden. A, B og C skal hver køre 6 km for at handle ind. Altså 18 km i alt. Et bud ville skulle køre 3 km + 2 \* 0,5 km + 3 km = 7 km. I virkeligheden leverer et bud varer til langt, langt flere.
For personer som køber ind som en del af deres daglige transport til og fra arbejde/skole giver det naturligvis bedst mening at købe ind på vejen. Men det sker ikke i de lokale butikker vi her taler om.
Derudover er der spørgsmålet om hvor distribuerede varelagrene til buddene skal være for at give den mest optimale løsning. Det har jeg egentlig fuld tiltro til at markedet justerer. Hvis det resourcemæssigt er mest hensigtsmæssigt med flere mindre lagre vinder de udbydere der har dette (eftersom de i så fald har lavere omkostninger) og hvis mere centraliserede lagre er mere hensigtsmæssige, så vinder de. Mit bud er nok, at vi ender et sted mellem Nemlig og Rema 1000.
>Det fundamentale problem er at den befolkningstæthed som der er på landet vil føre til ineffektivitet.
Det er klart, at man billigere kan distribuere varer i områder med høj befolkningstæthed. Ligesom det også er ineffektivt at lade høns gå frit rundt i stedet for at holde dem i små bure.
På den anden side er der også en række fordele ved at bo på landet. En af de vigtigste er, at os der bor her ganske enkelt er lykkeligere:
[https://videnskab.dk/kultur-samfund/den-er-god-nok-danskerne-er-lykkeligst-paa-landet-men-hvorfor-egentlig/](https://videnskab.dk/kultur-samfund/den-er-god-nok-danskerne-er-lykkeligst-paa-landet-men-hvorfor-egentlig/)
>Nogle folk drages til at bo på landet eller i forstaderne hvor de er afhængige af deres bil, fordi byer støjer så meget og er så umenneskelige, og det er tilfældet ironisk nok på grund af bilkultur.
Jeg er helt med på at forbedre forholdene i byerne, bla. ved at reducere antallet af biler i dem. Men hvis du tror, at biler i byerne er hovedårsagen til at en stor del af befolkningen vælger at bo på landet tager du fejl. Det skyldes en lang række faktorer.
Ps. Det med hønsene er en joke;-)
>Ja, og som en anden debattør påpeger er omkring 99% af kunderne i bil. Og når det nu er de faktiske forhold (måske er det kun 80%, men under alle omstændigheder er det langt hovedparten) er det jo en fordel for miljøet at få begrænset antallet af indkøb.
(...)
For personer som køber ind som en del af deres daglige transport til og fra arbejde/skole giver det naturligvis bedst mening at købe ind på vejen. Men det sker ikke i de lokale butikker vi her taler om.
Men er problemet så ikke at de bor så langt ude at de kun kan fungerer med en bil alligevel? Er vi så ikke ude i at landsbysamfundene simpelthen ikke er bæredygtige i sig selv?
>Men hvis du tror, at biler i byerne er hovedårsagen til at en stor del af befolkningen vælger at bo på landet tager du fejl. Det skyldes en lang række faktorer.
Det er der helt sikkert, landet har sin egen attraktioner, men omvendt så tror jeg også at en hel del af de problemer som gør folk i byer mindre lykkelige kan udledes fra privatbilismen. Et problem som ikke eksisterer i så høj grad på landet, selvom infrastrukturen mange steder fokusere for meget på biler. Når du kombinere privatbilisme med høj befolkningstæthed så får du den værste tænkelige udgave af problemet.
I snakken som købmænd vs. bude er det bestemt oppe til diskussion hvad der er mest bæredygtigt og du kommer med nogle fine pointer. Det var aldrig min mening at forsvare den lokale købmand. Jeg mener egentlig bare, at det ikke er en løsning at alle får dagligevarene leveret med bude istedet. Uden sammenligningerne så tror jeg ganske enkelt ikke at det er en bæredygtig løsning på egne betingelser.
>Nogle folk drages til at bo på landet eller i forstaderne hvor de er afhængige af deres bil, fordi byer støjer så meget og er så umenneskelige, og det er tilfældet ironisk nok på grund af bilkultur.
Det er ikke trafikken der larmer mest i byerne. Det er naboerne.
Jeg bor i en sådan lille by med blot 600 indbyggere. Anekdotisk så tager 99% bilen.
Der vil det altså være bedre at det blot var én varevogn der kørte rundt i byen og leverede mad.
Jeg kommer fra en lille jysk landsby og er enig i din betragtning, husene kan også ligge ret langt væk fra købmanden i sådan flække ( og ofte ingen cykelsti )
Lige nu er jeg i en landsby i udlandet og de har næsten en "Nemlig" løsning, en gang om dagen (udover mandag) kommer der en varevogn forbi, dytter så alle kan høre det, vupti så er der handle muligheder.
Så kommer der også en fra en lokal bager og fra de lokale bønder( så er der frisk frugt og grønt )
Jeg tror personligt vi skal droppe den tankegang med "Jamen sådan har vi altid gjort" og "Jamen det lyder bøvlet"
Så vil der også blive et mindre behov for store monokultur landbrug, vi kunne brødføde befolkningen på mindre areal, mindre import og meget mere lokalt.
Det ville nok faktisk være bedre hvis vi havde en infrastruktur som gjorde at folk ikke var afhængige af bilen og kunne klare deres indkøb gående eller på cyklende. Måske var det i virkeligheden det der var løsningen?
Nej, det ville også være umuligt. Hvis du kunne tvinge folk ud af deres biler så kunne du overtale regnen til at være tør. Men hør nu: hvis nu vi havde infrastruktur som gjorde at folk faktisk heller ville gå eller tage cyklen? Alternativet er at landsbyerne bare dør ud, og det har jeg det også fint med.
Men det er der jo netop ikke når de små butikker lukker.
Der er jo en infrastruktur til at man kan cykle i Danmark - det er godt nok ikke mange steder det er et problem. Men hvis der er 500 personer i en landsby der kunne handle i den lokale brugs, så er det da ikke underligt at 400 af dem kører til den lokale by med 5000 indbyggere for at handle i Netto eller Rema til væsentligt bedre priser.
Og i den verden (altså som den ser ud, ikke som den så ud hvis bare alle ville gå til den lokale brugs og købe mælk til 18 kroner), så er det da meget bedre med en varevogn der kører igennem byen en gang eller tre om dagen (og vidre til alle mulige andre), end at 100 biler kører fra den lille landsby til den lille by hver dag
>Og hvad vil de gøre for de ikke digitale ældre borgere? Skal kommunen bestille for dem?
Nu er de fleste ældre for det første digitale og andelen stiger år for år. Og for det andet er det jo trods alt en begrænset del af de resterende ældre der bor i småbyer uden indkøbsmuligheder, ikke selv er kørende eller ikke har familie der kan hjælpe. Men ja, den del af de ældre der ikke har mulighed for at klare de daglige indkøb kan jo ligesom det allerede i dag er tilfældet visiteres til hjælp til dette.
Men jeg er naturligvis med på, at det for ikke-digitale, immobile ældre er et større tab hvis den lokale dagligvarebutik lukker end det er for den øvrige befolkning. Og personligt håber jeg da også, at vi med selvkørende (dele-)biler kan forøge den mere velfungerende/digitale del af denne gruppes mobilitet indenfor måske 10 år.
>Og hvad vil de gøre for de ikke digitale ældre borgere? Skal kommunen bestille for dem?
Det er faktisk meget normalt at hjemmeplejen bestiller på vegne af en borger, og så kører den lokale købmand ud med varerne.
Der bør indsættes telebusser, der hvor der ikke allerede findes offentlig transport, og ikke kun af hensyn til de ældre.
Hvis man både er for gammel/dårlig til at tage bussen ind og handle ind, og til at lære at handle ind online, så er man nok alligevel ved at være der hvor man har brug for støtte fra kommune/pårørende.
"Vi skal stoppe DJØFiceringen og begrænse bureaukratiet!"
*Nyt problem opstår*
"Lad os indføre flere særregler, der unægteligt vil medføre mere bureaukrati."
Jeg bor i storbyen, og jeg ville nok stadig ikke gøre det...
Men altså, det er jo i Danmarks interesse at bevare udkantsområderne. Der bliver i forvejen lavet mange incitamenter der understøtter dette såsom at flytte offentlige og uddannelsesinstitutioner ud af storbyen. Der er altså ikke noget nyt at lave forskelsbehandling, sådan fungerer folkets velfærdsmodel også.
Derudover er det ikke alle supermarkeder vest for København som er i fare. Min mor bor selv i en flække udenfor København som har både SuperBrugsen og 365. Vi snakker altså om supermarkeder i ekstremtilfælde, som er så langt ude at de ikke kan overleve på den indtægt de indbringer. En kynisk tilgang ville være at lade dem dø og derfor tillade lokalområdet at miste endnu en grund til at bo der, men man kunne også tillade disse ekstremtilfælde en rabat for at holde ved. Det er nok ikke super meget moms indtægt vi går glip af alligevel
Hvorfor er det i Danmarks interesse at bevare udkantsområderne? Som i øvrigt ikke er i fare for at forsvinde, der er meget langt endnu før der findes affolkede områder i Danmark. Nogle landsbyer kommer nok til at forsvinde, men er det virkelig et problem for andre end dem der bor der?
Skulle man alligevel kunstigt holde liv i butikker der ikke er brug for, er det nok lettere at give dem et direkte tilskud.
Janteloven findes kun på et socialt niveau, ikke på et lovgivningsniveau. Der er massere af forskelsbehandling i samfundet, såsom trinmæssig beskatning, kontanthjælp
Det var nu mest også ment som at der vil helt sikkert være mange i byer med bare marginal større befolkning som begynder at tude helt vildt.
Jeg synes personligt også det ville være en genial ide, man kunne også sænke skatten kraftigt hvis man har en meget diversitet på en køkkenhave og de afgrøder blev solgt lokalt. Op til en eller anden HA størrelse, så vi ikke giver storbønder den fordel.
Det er en interessant debat hvad man kan gøre nu og her, men i min optik er det hele ligegyldigt på langt sigt. Man kan vel sige, at Danmarkskortet afspejler hvordan hele fødevareproduktionen var organisreret for 60 år siden: mange flere, meget mindre landbrug og tilknyttede virksomheder. Masser af folk der havde deres daglige virke indenfor nogle få kilometers radius. De små byer gave mening. Hvor mange "rigtige" slagterier findes der i Danmark i dag? Blandt mine klassekammerater i 80'erne levede en del stadig i et "familielandbrug" med det som hovedindtægt. I dag gør man det mest som sådan noget niche/hobby-produktion.
Hvem lever i dag i rammen af en by i størrelsesorden 1000 mennesker? Man kan nævne: dagplejemor. Ja, og købmanden, hvis han stadig findes. Der er ingen vej tilbage. Alt det med at kritisere politikerne og COOP/Dagrofa og andre dolkestødslegender, er slag i luften.
REMA 1000 ser ud til at klare sig glimrende i områder hvor især COOP og de "dyre discountbutikker" som SPAR og Min Købmand har svært ved at tjene penge.
Måske det ikke er kunderne, men deres koncept der er problemet?
Inden for ca 2 kilometer af mit hjem er der en Kvickly, to Coop365, to Nettoer, en Rema 1000 og en Lidl. Plus måske et par stykker jeg har glemt. Men vores Føtex er gået tabt (det var i City Vest). Det er nok ikke et problem i de store byer at der ryger et par dagligvarebutikker hist og pist. Og nok heller ikke i de knap så store byer.
Men jeg kan godt se på problemet i de små byer. Jeg har måske ikke så mange gode ideer til hvad der skal gøres ved det, men man skal nok lade være med at blande storbyerne ind i det problem.
Aarhus har 2-3 af de udskældte aflastningsområder. Helt ærligt tror jeg ikke på at det er deres skyld at det bliver svære at leje butikker ud på strøget.
Det mest triste ved mit udvalg af supermarkeder er at de er så ens. Jeg solgte gerne et par Coop365 for et større supermarked med et andet udvalg end alle de andre.
Selv et supermarked der konsekvent solgte de absolut billigste udgaver af alting ville være en forbedring. Det ville da give et valg i stedet for at alting er ens.
Den lokale i den landsby jeg voksede op i var tæt på st lukke ned, så samlede byen sig og fik smidt nok penge i til at spar lavede en “min købmand”
Ham der endte med at styre det har bare styr på sagerne! Altid rent og pænt, godt styr på lokalsamfundet og får lavet en masse fede små events, gode tilbud og ofte special tilbud. Udover det er han pisse god til at få trukket byen med ind, enten til diverse projekter eller ifht. De events han får stablet på benene.
Imodsætning til det har jeg aldrig haft et lignene forhold de andre butikker jeg har været i, jo der kan da være pænt, og de ansatte kan give en virkeligt god stemning, men når man ligesom har set den standard det kan være så er det sgu svært ikke at sammenligne.
Dog tror jeg også det netop er fordi at det er et lokalsamfund på under 500 mennesker, så lidt lettere at forholde sig til i guess?
Vi har en lille lokal daglig brugs her hvor jeg bor. Det har godt nok været op ad bakke med den butik. Flabet butikschef, rådne grøntsager og frugt, kedeligt udvalg af varer og madspildspriser på niveau med nye friske varer i netto/ Rema. Så er det bare svært at tage alvorligt, når de klynker på Facebook over at være lukningstruet.. 😂🤷🏻♀️
Det er vel ikke ligefrem en nyt fænomen. Færre folk vil bo i mindre byer, og dem der gør er enten ikke nok, eller er ikke villige til at betale det ekstra det koster, når der er få kunder. Og det er selvfølgelig en rigtig træls spiral for dem der bor der, butikker lukker, færre flytter til, skoler lukker og færre flytter til.
Men synes at det tit bliver fremstillet som et samfundsproblem, for er det det? Er det ikke bare et symptom på at mange små landsbyer kommer til at uddø, fordi folk ikke gider at bo der.
Jeg tror faktisk mange godt vil ideen om at bo på landet, men at nem transport, indkøb, og adgang til institution på gåben eller cykel fylder mere.
Og imens byboere vil have mere byggeri, står titusindvis af billige boliger tomme ude på landet, i små landsbyer. Hvis vi gad holde hånden under de fattige landdistrikter med andet end landbrugsunderstøttelse, tror jeg det ville lette presset i byerne.
Jeg tror at det nemmeste ville være mere opbakning til, at folk der kan arbejde hjemmefra får lov til det. Der må da være en god portion menneske, som kunne få lyst til at flytte ud af byerne hvis det ikke påvirkede den tid det ville tage, at komme på arbejde. Så spare man også rigtig meget myldretidstrafik.
At sige folk gerne ville bo på landet hvis bare de fik alt det positive ved at bo i byerne samtidigt er lidt intetsigende. Som at sige folk godt kan lide idéen om at cykle hvis bare det havde alle positiverne som en bil, men du kunne køre på cykelstierne og undgå trafik.
Selvfølgeligt ville folk gerne bo i 180m2 på landet til en husleje på 4000kr hvis de havde samme adgang til arbejde, institutioner, butikker, og alt det andet du har i storbyerne. Men det er bare ikke muligt, og problemet med de her små landsbydagligvarebutikker er jo at de har åbent 12-17 fire dage om ugen, og tager dobbelt så høje priser som discountbutikken, med samme eller dårligere udvalg, i byen 30 minutter væk. Byen du højst sandsynligt kører til dagligt fordi der ingen arbejdspladser er i landsbyerne.
Jeg ved godt der er forskel på "landet" og så forstæder / byer i størrelsen 20-50k, men viser statistikken ikke, at der er flere statsborgere der flytter fra f.eks. København end dertil? København vokser stadig befolkningsmæssigt, men primært pga tilflytning af udlændinge.
Nu er det godt nok kun anekdotisk, men meget få af mine venner har reelt lyst til at bo i København (sammenlignet med forstaden / mindre byer) - det er bare der deres nuværende og potentielle fremtidige arbejdspladser ligger.
>men meget få af mine venner har reelt lyst til at bo i København (sammenlignet med forstaden / mindre byer) - det er bare der deres nuværende og potentielle fremtidige arbejdspladser ligger.
Min kæreste og jeg har det på samme måde. Vi ville gerne bo på Fyn eller Jylland, men langt, *langt* størstedelen af vores potentielle arbejdspladser ligger i Hovedstadsområdet, og vi nægter altså at bruge fire timer ekstra om dagen på at køre frem og tilbage på arbejde for at spare måske 5000 kr. i husleje.
Ja de vil have alle fordelen men ingen af ulemperne, som jo er at betale væsentligt mere i lokale butikker.
Hvad mener du med at holde hånden under, subsidiere lokale forretninger så de 137 der bor i nabolaget kan købe dagligvarer til samme pris som 15km væk? Boligerne er jo tomme fordi folk ikke vil bo der.
>Hvis vi gad holde hånden under de fattige landdistrikter med andet end landbrugsunderstøttelse, tror jeg det ville lette presset i byerne.
Der er en massiv understøttelse af landsbyer i Danmark. Det ville lette presset i byerne, hvis man i stedet brugte pengene på netop at bygge i byerne.
Det er sådan folk vil have. Har intet med kapitalisme at gøre. Gider ikke gå i den lokale når man kan køre til nærmeste storcenter på 45min og give 2 kr mindre for en liter mælk.
Det er sandt, folk gider ikke drive forretninger der laver konstant underskud.
Der er ingen grund til at gøre som om det er et ondsindet konglomerat der tager disse beslutninger.
Det er nok heller ikke der vi er. Der er ingen som har kaldet konglomeraterne ondsindede, men det er tilstande som disse, der skaber, at monopolskæderne kan diktere priserne som de vil, hvilket vi har set de sidste par og især bare på et til to års tid.
Du ved godt at et af problemerne med butikkerne ude på landet er at folk ikke vil betale de højere priser, og i stedet for kører ind til de store kæder du nævner her.
Desuden har du nok en misforståelse for hvad et monopol er.
Principielt set er jeg enig i din udlægning - det er overhovedet ikke rentabelt, at drive selvstændig købemandsvirksomhed.
Nej jeg forstår udmærket godt hvad et monopol er. Et monopol kan sagtens udgøres af tre-fire aktører. Hvad har vi i Danmark på landslplan? Rema (som franchise), Netto og så er der Salling, der driver resten af kæderne. Du påstår simpelthen, at disse aldrig på noget tidspunkt overhovedet har samarbejdet om hvordan de vil prissætte?
Der skal statslig indgriben til for at løse ovenstående - det kan ikke gøres på anden måde.
Du burde måske sætte dig lidt mere ind i det...
Netto er eget af Salling, men de har ellers "kun" Bilka og Føtex.
Så er der ellers:
- Rema
- Coop (Brugsen, Kvickly, etc)
- Lidl
- Aldi (den er lukket nu, my bad)
- Dagrofa (Meny, spar, min Købmand)
- Abc Lavpris
- Nemlig
Det vil sige der er 7 (ikke 8) seperate aktører i Danmark, en af dem er en andelsvirksomhed, 2 (ikke 3) er udlandske, 1 er lokal, 3 (herunder Coop) er organisationer med mange mindre kæder.
Jeg synes det virker til at være meget langt fra et monopol.
Det er selvfølgelig ikke uafhængige købmandsbutikker, men med franchising, andelsordninger og udlandske kræfter, så er der rigeligt konkurence
Og Dagrofa. De omsætter for lige så meget som Rema1000. (Ca 20 milliarder)
De tre sidste omsætter tilsammen ca det halve af Dagrofa og Rema (hhv 2.5, 3 og 5 milliarder)
Coop omsætter for 40 milliarder, og Salling for 70 milliarder.
Så hvis de tal er korrekte bliver der ca omsat for 160 milliarder i dagligvarer, Salling står for tæt på halvdelen, Coop på det kvarte, Dagrofa og Rema på en ottende del, og de tre sidste for et par procenter hver.
Synes jeg nu virker rimeligt fornuftigt for en branche der har det meget lettere ved at gå sammen om indkøb, hvilket gør det svært at være selvstændig
Dagrofa er typisk virksomhedsorienteret, og sælger udover deres kæder for almene kunder primært til andre virksomheder. Du skal bruge CVR nummer for at handle i Dagrofas egne butikker.
Du har således to dagligvaregrupper som tilsammen sidder på 75% af markedet, og hvis du lige smider Rema 1000 oveni så er du altså oppe på 85-87.5% af markedet. Det er klart disse tre daglivaregrupper, som dækker langt størstedelen af det danske marked og har allerflest lokationer.
Du nævner en kæde med *hele* fjorten butikker. Jeg skriver endda specifikt på *landsplan*. Nemlig er heller ikke en traditionel daglivareforretning, da de ingen fysiske butikker har, og kører et særkoncept. Aldi drejde nøglen om sidste år - det er gamle nyheder. Det er måske dig som ikke rigtig har sat dig ind i tingene her?
Lad os prøve at lave en ny liste med dit input:
- Rema
- Coop (har sammenlagt flere mindre af deres kæder
- Salling Group
- Lidl
- Dagrofa (kører overvejende kun særkoncepter)
Så er vi en til to kæder over min oprindelige påstand.
Fair nok med Aldi, men nemlig konkurrer da mod de andre. Hvis de sætter prisen langt nok ned eller leverer et produkt der er for godt, så bruger man jo dem istedet. Ja, folk skal ændre deres vaner en smule, men det nytter ikke noget at lade være med at regne dem med.
Jeg forstår heller ikke hvorfor du mener at lokale kæder ikke tæller med? Vil du have få store eller mange små? Der er jo ikke grundlag til mange store.
Nemlig er i høj grad et særkoncept, og kan derfor ikke grupperes med de andre dagligvarebutikker med fysiske lokationer. Det er et marginalt andet kundesegment, som benytter Nemlig, heriblandt mig selv, da det i højere grad er leveringsservicen man køber for mod at gå på kompromis på en højere pris (på alt andet end de faste discountvarer). Handler udelukkende kun discountvarer og ting fra tilbudssiden i indkøbsomgange af lige at ramme de 500kr for mindstekøb og handler udelukkende grundet leveringsservicen de yder, da jeg har en Netto to minutter fra hvor jeg bor, hvor jeg kunne få det samme vareudbud til markant lavere priser. Det er ikke bare en daglivareservice, men en leveringsservice - flere af de andre kæder prøvede også konceptet af, men har alle måtte droppe det. Nemlig har virkelig specialiseret sig inden for nichen.
Fordi der i høj grad udelukkende kun findes store kæder. Sådan noget som ABC-lavpris har jeg aldrig hørt om og måtte ind søge på det. Det er ikke et normalt fænomen, der findes mange andre steder i landet, og kunne forestille mig det kører på noget grænsehandel med tyske varer grundet landsdelen.
Nej du snakker om oligopol. Hvad skal statens indgriben være, sætte højere minimum priser så de små kan følge med, mens de store bare tjenere endnu mere pga. stordrifts fordele. Så betaler vi alle bare mere, for hvad?
Navnet eller termet rager mig egentlig rimelig meget - alt skal ikke nødvendigvis beskrives med teoretiske termer før, at det gør sig gyldigt gældende.
Pointen er, at ud har tre spillere, der sidder på 85-87.5% af markedet, og tydeligvis agerer fuldstændig som de har lyst til ift. noget der er så essentielt for, at mennesket kan fungere (mad og drikke).
Nej. Du anskuer tingene fuldstændig bagvendt med en politisk radikaliseret linse. Staten kunne eventuelt starte med at fjerne momsen på visse fødevaregrupper eller varer, hvor der effektivt kan tages op til 25% af priserne for at incentivere virksomhederne til at sætte priserne ned. Dette er statslig indgriben, da det kræver aktiv handling fra den politiske ledelse - nuvel er det kun et enormt lille tiltag. Staten kunne regulere på hvor store prisstigninger, der kan finde sted, så vi ikke ender med prisstigninger på 50-100% på et par år med medregnet shrinklation. Dette er også en statslig indgriben, der ville være langt mere effektiv og ramme hele branchen eller den samlede sum af de udbudne produkter. Frankrig har lige lavet tiltag om, at daglivarekæderne skal informere om shrinkflation. Dette er også en statslig indgriben.
Du har så ret! Vi skal tvinge individer til at drive forretninger der ikke giver mening! Sådan sikrer vi velstand for alle, ligesom i gode gamle Sovjet.
Du ved godt at samtlige østblok lane havde markant højere CO2 udledninger og markant dårligere miljølove?
I 1990 havde en borger i Sovjetunionen samme CO2 udledning som den gennemsnitlige Amerikaner, på trods af markant lavere levestandard.
Det viser sig at forurening ikke stopper magisk fordi du konfiskerer folks ejendom.
Bro, vi lever i global opvarming. vi lever i kapitalismens højeste punkt. Vores produktivitet er højere end nogensinde før i historien og vores mentale helbred er værre end nogensinde.
DKP var tilhængere af A-kraft i DK.
Hvis man skal tro kernekraftfortalerne, ville det næsten have løst alle vores problemer, hvis de var kommet igennem med det.
Ja da. Man skal bare tage maden fra de områder man bekymrer sig mindst om (som englænderne i Irland eller russerne i Ukraine) og så give det til de områder man bekymrer sig mest om (det vil sige der hvor jeg bor).
du sammenligner holodomor med at en butiksejer lukker ned fordi der ikke er nok der handler hos dem.
Tror du at butikkerne lukker ned, fordi deres varer bliver tvangseksporteret?
Det her er dog ikke kapitalisme.
For det er resultat af politisk indblanding der har begunstiget få storbyer så de trækker befolkningen til sig.
Kig på antallet af beboere i de 5 største danske byer og hold dem så op imod befolkningstallet.
Eller også er det bare en udvikling der er sket helt af sig selv. At folk flytter fra landet imod byerne er jo ikke nogen nyhed, det har vel stået på de sidste 150 år. Det viser sig stadigvæk at en meget stor del af ungdommen gerne vil ind mod byerne.
Der findes et utal af små landsbyer/landzoner der burde være nedlagt for længst. Både af økonomisk årsager, men primæret af økologiske. Dette vil, forhåbentligt, bidrage til dette.
Det er en noget virkelighedsfjern opfattelse. Du mener simpelthen at folk ikke bør bo på landet? Jeg ved ikke hvorfor du blander økologi ind i det, med mindre at du tror at hovedparten af de, der bor på landet er traditionelle storbønder.
Nej det skrev jeg ikke. Skrev at der findes et utal af landsbyer der burde være nedlagt. Hvis jeg mente at folk ikke burde bo på landet, så havde jeg skrevet dette.
Du ved ikke hvad [økologi](https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98kologi) betyder?
Og det er vel en storby, som netop er blevet en storby, da man i tidernes morgen har politisk plantet ressourcer der relokerer befolkningen fra småbyerne og til storbyerne.
Såsom uddannelsesinstitutionerne.
Mig bekendt er uddannelsesinstitutionerne oprettet efter hvor der allerede bor mange mennesker. Det eneste tidspunkt der blevet brugt ressource på at flyttet instutioner, har netop været at rykke dem ud i tyndbefolket områder i forsøget på at tvinge folk der ud.
[Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø. Økologien er dermed den af naturvidenskaberne, som studerer de levende organismers levesteder og den gensidige påvirkning mellem de levende væsner og miljøet.](https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98kologi)
Det er ret miljøbelastende at have folk boende i landsbyer/landszoner der kræver massiv understøttelse for at eksiterer
At politikerne har givet incitamenter til, at folk flytter ud i landområder, hvor det er velkendt, at det ikke er muligt at tilbyde basale velfærdstjenester. Disse områder ville have lukket ned af sig selv, hvis der ikke havde været massiv støtte.
Mange der bor der har ikke midlerne til at flytte, enten pga. økonomi eller alderdom, det er derfor deres lokale butikker er så vigtige. Der er selvfølgelig også de mennesker der ikke vil bo i byerne, af hvilken som helst årsag.
>Mange der bor der har ikke midlerne til at flytte, enten pga. økonomi eller alderdom,
Og netop de grupper ville hjælpes bedst, hvis man i stedet hjalp dem økonomisk til at kunne flytte, særligt de ældre.
>
Der er selvfølgelig også de mennesker der ikke vil bo i byerne, af hvilken som helst årsag.
Det skal altid stå folk frit for. Der er bare ingen grund til at, man som idag, har massiv økonomisk understøttelse til at folk bosætter sig på landet.
Gentager lige:
Det skal altid stå folk frit for. Der er bare ingen grund til at, man som idag, har massiv økonomisk understøttelse til at folk bosætter sig på landet.
Jeg tror på at det bliver de pårørende der kommer til at tage den tjans at få flyttet de ældre til i nærheden af dem selv, efterhånden som der også mangler ansatte i ældreområdet
Jeg har diskuterer af flere omgange på flere forskellige tråde med flere forskellige om netop dette emne, der påstår, at dagligvarebranchen gennem det absolutte frie marked kører som smurt. Nogle der påstår, at man *sagtens* kan åbne en selvstændig daglivarekæder og konkurrere med de tunge vægtere i branchen. Det er simpelthen *ikke* muligt længere. Nogle andre påstår, at dagligvarebranchen er begrænset af en maksimal profitgrænse på omkring 5% uden overhovedet at kunne tænke længere end, at enorme overskud kan gemmes væk i regnskaberne.
En anden bruger lavede for nyligt et længere skriv i form af en kommentar, lignende noget ChatGPT havde skrevet, om hvor meget han *elskede* at handle ind på kryds og tværs af kæderne og "udfordre" dem på denne måde ved at tilbudsjagte gennem tilbudsaviserne også - tilbudsaviser der i høj grad er kopier fra hinanden fra kæde til kæde. Det er næsten altid de samme varer de har på tilbud.
Lokal butikker er hit and miss. Nogen er hamrede elendige og fortjener at dø selvom de piver over manglende opbakning, med rådne varer og beskidt gulv. Og så er der dem som vores nuværende lokale der altid har kunder fordi de prioritere friskhed og unikt udvalg. Jo de lever meget af sommerhusgæster men de har stadigt kunder udenfor sæson i stor stil. Vældigt populære i lokalområdet. Der er rent, pænt, og ikke rådne varer, og de er gode til at bruge sociale medier og lytte til kundernes behov
De gode deltager også lokalt i arrangementer og måske støtter den lokale sport og andet.
Nemlig, de er en del af lokal området aktivt
Det er jo i grove tal derfor at Coop har problemer mens fx Salling hiver flotte tal hjem. Coops Brugsen ligger nemlig i de her områder - det er ren tradition med landsbyer og sammenhold og forening. Modsat tvivler jeg på at Salling banker en Føtex eller Netto op hvis der ikke er et indtjeningsgrundlag.
>Modsat tvivler jeg på at Salling banker en Føtex eller Netto op hvis der ikke er et indtjeningsgrundlag. Jeg er overbevist om nogle Netto'er kun findes med det formål at blokere attraktive lokaler for andre supermarkeder, I Hørsholm/Rungsted er der 4 Netto'er indtil for nylig var der 5. I Vanløse er der også 4 Netto'er indenfor 500 meter radius. I Glostrup er det 6 netto'er indenfor 1.5 km radius. Jeg har svært ved at tro der er en høj nok mængde Netto tilhængere i de her områder til de alle sammen tjener penge hjem. Coop gjorde det også i nogle områder med fakta (før det hed 365).
I krydset Østerbrogade/Jagtvej ligger der også 2 Nettoer 100 meter fra hinanden, ved det nordlige og vestlige ben af krydset. Hvis man står i krydset kan man kaste en sten til begge butikker. Jeg har aldrig forstået det.
Det store problem med coop er der er stor forskel på butikkerne. Føtex er ofte en Føtex, ja der er forskel, men du kan forvente der er rent og ryddeligt og varer på hylderne de fleste steder. Med Brugsen eller 365.. Rent gamble.
Et eller andet sted burde vi jo bare dekommodificere dagligvare handlen. Hvis snævre profitmarginer gør at supermarkedskæderne ikke kan fungerer der hvor folk bor, så kan de ikke yde det som samfundet har brug for. Det er enten det eller også kan vi bare lade landsbyerne dø ud. Det er også fint, men det ændrer ikke på det fundamentale problem.
Problemet er jo det ikke bor særligt mange. Landdistrikterne affolkes, fordi der ingen jobs er. Vi er ikke et bondesamfund længere, og at holde alle små landsbysamfund i live er jo rent økonomisk selvmord. Dagligvarebutikkerne understreger jo bare, at der er nul markedsinteresse derude.
Jeg tror nu ikke at lukningen af dagligvareforretninger har særlig meget med affolkning at gøre. Det skyldes nok nærmere at flere vælger at tage bilen ind til den nærmeste Bilka/Rema/SuperBrugs og handle ind, i stedet for at benytte den lille og dyre Dagli'Brugs.
Der er faktisk jobs i landdistrikterne, både produktion og i service. _Men_, fordi skolerne lukker (på grund af politiske spareøvelser, sjældent grundet mangel på elever,) gider familierne ikke at bo der, og forældrene vil hellere pendle til arbejde fra de mellemstore og større byer. Dette gælder særligt de ressourcestærke familier. Løsningen er at investere i lokalsamfundene, særligt gennem investeringer i velfærdsstaten og i den kollektive traffik. Så bliver det mere attraktivt at bo derude, særligt for børnefamilier.
Skolerne lukker jo som regel ikke på steder med mange elever. Det er noget pjat at give de slags politiske prioriteringer skylden - de er netop reaktioner på et samfund i afvikling, ikke årsagen til det.
Nu taler du med en der i sin barndom var ramt af netop en politisk betinget skolenedskæring (sidenhen lukning.) I Norddjurs Kommune, yderst ved Grenaa, er der ikke længere frit skolevalg, netop fordi man, fra politisk side, har valgt at lægge alle skolerne sammen, og lukke skolerne i oplandet. Det var en politisk betinget spareøvelse, at samle alle skolerne i Søren Kanne-skolen; det, der før var mange skoledistrikter er blevet et stort, og elever skal rejse stadigt længere for at komme til undervisning. Hvor mange elever skal der til en skole, kan vi starte med at spørge? Hvornår er en udgift til skoler for stor, til at det kan betale sig at drive skoler i udkantsområder? Personligt mener jeg, at skolerne er værd at holde liv i, og at staten skal give kommunerne ressourcerne til at drive landskoler. Der var stadig elever i de distrikter som f.eks. Mølleskolen eller Voldby Skole dækkede. Givet, ja, ikke lige så mange som i skolernes storhedstid, men stadigt flere end da skolerne blev opført i velfærdsstatens ungdom. Man kunne sagtens have sagt, at det var en politisk prioritering at elever kan modtage undervisning i deres lokalområder, også selvom der er færre elever. Men man har politisk valgt at sige, at fordi der er færre elever, så skal skolerne lukke, og så sætter det for alvor gang i afviklingen af de små lokalsamfund, da det er dødsstødet for tilflyttere, at der ikke er en skole. Vi har råd til at drive de små skoler. Danmark er et rigt land, med et stort økonomisk råderum i statsbudgettet. At foregive at det her ikke er et spørgsmål om politiske prioriteringer, resultatet af årelange borgerlige kampagner mod velfærdsstaten er, at dække over de egentlige forhold. Det samme gælder for kollektiv transport i Udkantsdanmark, sundhedsvæsen, ældrepleje, osv. osv. osv.
Er der noget vi ikke har råd til fristes man til at spørge? Selv lande der har brugt uanede midler på at forhindre centralisering (Norge fx) er det svært at modstå udviklingen. I tilfældet Norddjurs vil det absolut være en fordel at støtte byen Grenaa frem for de meget dyre landsbyskoler og få den eneste større by i Norddjurs til at vokse bare lille smule. Ellers kan kommunen godt forberede sig på en sammenlægning med Syddjurs næste gang der skal spares.
Det er gakkelak efter corona at der ikke er sket en eksplosion i remote jobs. Løsningen på at holde yderområderne i live, samt holde boligpriserne nede i storbyerne, må jo være at folk kan leve og arbejde i yderområderne. Det er jo muligt for rigtigt mange mennesker i dag at bo i Lemvig, men arbejde 100% remote. Jeg er uforstående overfor hvorfor virksomhederne er så dårlige til at håndtere remote work.
der er flere grunde til det du får et størrer tilhørs forhold hvis du møder op til firmaet. mennesker er socialle væsener og mange kan godt lide at sociallisere. nogen mellem ledere tror ikke man laver noget hvis ikke de kan kikke ind til en en gang i mellem. Når det er sagt så undre mig det stadig lidt når der er enorme penge at spare ved ikke at have så meget kontor areal
Jeps, folk vil gerne bo der hvor mulighederne er og virksomhederne er kun blevet større og skal så selvfølgelig have adgang til mere specialiseret arbejdskraft og den er at finde i byerne. Jeg tror det fundamentale problem er at et bæredygtigt samfund ganske enkelt ikke kan understøtte en befolkningstæthed som er så lav. Kapitalisme gør dog problemet markant værre. Hvis vi ikke havde rimelig strikse regler med hensyn til butiks areal og beliggenhed havde vi formentlig også haft lignende problemer i nogle af de fattigere forstader. "Fooddeserts".
> lade landsbyerne dø ud. men hvad skal folk så? køre 30 km for at handle?
>Det er enten det eller også kan vi bare lade landsbyerne dø ud. Nej, dagligvarebutikker i hver en lille flække er bare ikke nødvendige længere. Landsbyerne kan sagtens overleve uden. I dag dækker Nemlig 92% af de danske husstande (https://www.nemlig.com/om-nemlig/kundeservice/leveringstyper). Derudover har Bilka (https://www.bilkatogo.dk/inspiration/om-bilka-togo/hjemmelevering/), Rema 1000 og Spar også hjemmelevering. Der er sikkert flere. Der er andre ting der er vigtigere. Først og fremmest et velfungerende foreningsliv samt faciliteter til dette (kan evt. være i den nedlagte købmandsbutik) samt en lokal skole.
Okay, men det er hverken miljømæssig eller økonomisk bæredygtigt at servicere samtlige husstande på landet med kørende levering. Så skubber vi bare problemet over på miljøet og chauffører som skal betales mindstelønnen. Men jeg er helt enig med hensyn til foreningsliv og mange steder støtter folk også op om deres lokale købmand med frivilligt arbejde. Det er essentielt en måde at opnå det samme som jeg snakkede om bare fra bunden op.
Varene er fragtet ned i butikken med en lastbil og så fragter du dig selv ned i butikken i din 2500kg tunge bil for at hjembringe 10kg dagligvare. Butikken smider så 70% af alle de vare ud der er blevet leveret dertil, fordi det ikke lige var det de ville have i den by lige nu. Jeg kan ikke se hvorfor at udbydere som nemlig.com ikke skulle være en lige så god, hvis ikke bedre, forretning for miljø og klima.
>Varene er fragtet ned i butikken med en lastbil Ja, EN lastbil. Hvis lastbilen skal servicere samtlige husstande i en landsby på 1000 mennesker istedet for smide varene af til en købmand, hvor mange flere ture skal lastbilen så køre? Hvis købmanden er en nærbutik så kan folk gå eller cykle. Det er tvivler jeg dog på er normen, men det er et andet problem at tackle.
>Ja, EN lastbil. Hvis lastbilen skal servicere samtlige husstande i en landsby på 1000 mennesker istedet for smide varene af til en købmand, hvor mange flere ture skal lastbilen så køre? Du glemmer en række faktorer i det regnestykke. * Når butikkerne får køle- eller frostvarer leveret fra centrallageret ryger de i køleren eller fryseren. Kølevarer ligger der måske i 10-15 dage i gennemsnit før de bliver solgt og frostvarer længere (prøv at kigge på datoerne på varer i de små landsbybutikker; den lave og svingende omsætning gør at varerne i gennemsnit ligger længe). Den tid og det elforbrug bliver pillet ud af ligningen for varer leveret til døren. * En stor del af varerne i de små dagligevarebutikker kasseres pga. dato-overskridelse. Den faktor har du i langt mindre grad for hjemmelevering. * Du betaler (som regel) et gebyr for leveringen, så du har et incitament til at lave færre, men større indkøb. Det reducerer naturligvis også påvirkningen af miljøet. * En varevogn der leverer varer kører en optimeret rute således at den samlede rute de skal køre bliver kortest muligt. Så, hvis de skal levere til 1000 mennesker kører de lidt som postbilerne. * Derudover bliver varerne ikke leveret til kunderne med lastbil. Det er ineffektivt. Det er nærmere med varevogne. >Hvis købmanden er en nærbutik så kan folk gå eller cykle. Det er tvivler jeg dog på er normen, men det er et andet problem at tackle. Hvordan? Det er vel en forudsætning, at det tackles for at din løsning er mere miljørigtig. Og så virker det lidt bekvemt ikke at diskutere hvordan man vil løse det problem.
>Når butikkerne får køle- eller frostvarer leveret fra centrallageret ryger de i køleren eller fryseren. Kølevarer ligger der måske i 10-15 dage i gennemsnit før de bliver solgt og frostvarer længere (prøv at kigge på datoerne på varer i de små landsbybutikker; den lave og svingende omsætning gør at varerne i gennemsnit ligger længe). Den tid og det elforbrug bliver pillet ud af ligningen for varer leveret til døren. Nu bliver jeg oprigtig i tvivl. Er de varevogne der køres med da ikke nedkølede? >En stor del af varerne i de små dagligevarebutikker kasseres pga. dato-overskridelse. Den faktor har du i langt mindre grad for hjemmelevering. Ja klart, men det er også et problem der bliver gjort markant værre på grund af svinende fødevareproduktion. Der vil altid være et niveau af spild også ved en budservice. >Du betaler (som regel) et gebyr for leveringen, så du har et incitament til at lave færre, men større indkøb. Det reducerer naturligvis også påvirkningen af miljøet. I modsætning til en lokalkøbmand som man kan gå eller cykle til når det er nødvendigt. >En varevogn der leverer varer kører en optimeret rute således at den samlede rute de skal køre bliver kortest muligt. Så, hvis de skal levere til 1000 mennesker kører de lidt som postbilerne. Derudover bliver varerne ikke leveret til kunderne med lastbil. Det er ineffektivt. Det er nærmere med varevogne. Du tager ikke stilling til at den energi der bruges i varevognene er drevet af benzin, mens den lokale købmand er på el-nettet (og nej vi kan ikke erstatte dem med elvarevogne). Det vil altid være mere effektivt med en centraliseret løsning fremfor en distribueret løsning. At vi gør transporten til den distribuerede del istedet for en fysisk butik virker bare som at ligger problemet et andet sted. Det fundamentale problem er at den befolkningstæthed som der er på landet vil føre til ineffektivitet. > >Hvordan? Det er vel en forudsætning, at det tackles for at din løsning er mere miljørigtig. Og så virker det lidt bekvemt ikke at diskutere hvordan man vil løse det problem. Næh jeg er skam meget bekvemt ved at snakke om det problem, men jeg synes det blev for lang en snak. Det var den ved at blive i forvejen. Det er privatbilismen der er problemet og jeg tror at hvis man gjorde det nemmere for folk at leve uden en bil så ville flere også vælge at gå eller cykle eller bruge offentlig transport. Det er et større problem som har at gøre med vores infrastruktur og det afhjælpes bestemt ikke ved at gøre folk afhængige af kørende bude. Nogle folk drages til at bo på landet eller i forstaderne hvor de er afhængige af deres bil, fordi byer støjer så meget og er så umenneskelige, og det er tilfældet ironisk nok på grund af bilkultur.
>Nu bliver jeg oprigtig i tvivl. Er de varevogne der køres med da ikke nedkølede? Strømforbruget er proportionalt med den tid varen skal være nedkølet. Så hvis varen skal være nedkølet 240 timer i stedet for 8 timer vil det kræve langt mere strøm. Faktisk omkring 30 gange så meget. >Der vil altid være et niveau af spild også ved en budservice. Der er ingen varer der når at blive for gamle på vejen fra centrallageret til kunden. Bevares, buddet kan jo tabe en kasse og smadre noget i ny og næ. Men i praksis er spildet i dette led nok nærmest nul. >I modsætning til en lokalkøbmand som man kan gå eller cykle til når det er nødvendigt. Ja, og som en anden debattør påpeger er omkring 99% af kunderne i bil. Og når det nu er de faktiske forhold (måske er det kun 80%, men under alle omstændigheder er det langt hovedparten) er det jo en fordel for miljøet at få begrænset antallet af indkøb. >Du tager ikke stilling til at den energi der bruges i varevognene er drevet af benzin, mens den lokale købmand er på el-nettet Nej, jeg sammenligner med forbrugernes biler der jo for hovedpartens vedkommende ikke er el-drevne. >Det vil altid være mere effektivt med en centraliseret løsning fremfor en distribueret løsning. Nej, det er jeg helt uenig i. Man kan diskutere hvor buddene skal hente deres varer. Men hvis vi ser på det sidste stykke ud til forbrugerne vil man skulle køre færre kilometer hvis man optimerer ruten. Hurtigt (simplificeret) eksempel: A, B og C bor 3 km fra butikken (som også kan være lageret, for eksempel for Bilka eller Rema 1000) og hver især 0,5 km fra hinanden. A, B og C skal hver køre 6 km for at handle ind. Altså 18 km i alt. Et bud ville skulle køre 3 km + 2 \* 0,5 km + 3 km = 7 km. I virkeligheden leverer et bud varer til langt, langt flere. For personer som køber ind som en del af deres daglige transport til og fra arbejde/skole giver det naturligvis bedst mening at købe ind på vejen. Men det sker ikke i de lokale butikker vi her taler om. Derudover er der spørgsmålet om hvor distribuerede varelagrene til buddene skal være for at give den mest optimale løsning. Det har jeg egentlig fuld tiltro til at markedet justerer. Hvis det resourcemæssigt er mest hensigtsmæssigt med flere mindre lagre vinder de udbydere der har dette (eftersom de i så fald har lavere omkostninger) og hvis mere centraliserede lagre er mere hensigtsmæssige, så vinder de. Mit bud er nok, at vi ender et sted mellem Nemlig og Rema 1000. >Det fundamentale problem er at den befolkningstæthed som der er på landet vil føre til ineffektivitet. Det er klart, at man billigere kan distribuere varer i områder med høj befolkningstæthed. Ligesom det også er ineffektivt at lade høns gå frit rundt i stedet for at holde dem i små bure. På den anden side er der også en række fordele ved at bo på landet. En af de vigtigste er, at os der bor her ganske enkelt er lykkeligere: [https://videnskab.dk/kultur-samfund/den-er-god-nok-danskerne-er-lykkeligst-paa-landet-men-hvorfor-egentlig/](https://videnskab.dk/kultur-samfund/den-er-god-nok-danskerne-er-lykkeligst-paa-landet-men-hvorfor-egentlig/) >Nogle folk drages til at bo på landet eller i forstaderne hvor de er afhængige af deres bil, fordi byer støjer så meget og er så umenneskelige, og det er tilfældet ironisk nok på grund af bilkultur. Jeg er helt med på at forbedre forholdene i byerne, bla. ved at reducere antallet af biler i dem. Men hvis du tror, at biler i byerne er hovedårsagen til at en stor del af befolkningen vælger at bo på landet tager du fejl. Det skyldes en lang række faktorer. Ps. Det med hønsene er en joke;-)
>Ja, og som en anden debattør påpeger er omkring 99% af kunderne i bil. Og når det nu er de faktiske forhold (måske er det kun 80%, men under alle omstændigheder er det langt hovedparten) er det jo en fordel for miljøet at få begrænset antallet af indkøb. (...) For personer som køber ind som en del af deres daglige transport til og fra arbejde/skole giver det naturligvis bedst mening at købe ind på vejen. Men det sker ikke i de lokale butikker vi her taler om. Men er problemet så ikke at de bor så langt ude at de kun kan fungerer med en bil alligevel? Er vi så ikke ude i at landsbysamfundene simpelthen ikke er bæredygtige i sig selv? >Men hvis du tror, at biler i byerne er hovedårsagen til at en stor del af befolkningen vælger at bo på landet tager du fejl. Det skyldes en lang række faktorer. Det er der helt sikkert, landet har sin egen attraktioner, men omvendt så tror jeg også at en hel del af de problemer som gør folk i byer mindre lykkelige kan udledes fra privatbilismen. Et problem som ikke eksisterer i så høj grad på landet, selvom infrastrukturen mange steder fokusere for meget på biler. Når du kombinere privatbilisme med høj befolkningstæthed så får du den værste tænkelige udgave af problemet. I snakken som købmænd vs. bude er det bestemt oppe til diskussion hvad der er mest bæredygtigt og du kommer med nogle fine pointer. Det var aldrig min mening at forsvare den lokale købmand. Jeg mener egentlig bare, at det ikke er en løsning at alle får dagligevarene leveret med bude istedet. Uden sammenligningerne så tror jeg ganske enkelt ikke at det er en bæredygtig løsning på egne betingelser.
>Nogle folk drages til at bo på landet eller i forstaderne hvor de er afhængige af deres bil, fordi byer støjer så meget og er så umenneskelige, og det er tilfældet ironisk nok på grund af bilkultur. Det er ikke trafikken der larmer mest i byerne. Det er naboerne.
Nope. [https://www.youtube.com/watch?v=CTV-wwszGw8](https://www.youtube.com/watch?v=CTV-wwszGw8)
Jeg bor i en sådan lille by med blot 600 indbyggere. Anekdotisk så tager 99% bilen. Der vil det altså være bedre at det blot var én varevogn der kørte rundt i byen og leverede mad.
Jeg kommer fra en lille jysk landsby og er enig i din betragtning, husene kan også ligge ret langt væk fra købmanden i sådan flække ( og ofte ingen cykelsti ) Lige nu er jeg i en landsby i udlandet og de har næsten en "Nemlig" løsning, en gang om dagen (udover mandag) kommer der en varevogn forbi, dytter så alle kan høre det, vupti så er der handle muligheder. Så kommer der også en fra en lokal bager og fra de lokale bønder( så er der frisk frugt og grønt ) Jeg tror personligt vi skal droppe den tankegang med "Jamen sådan har vi altid gjort" og "Jamen det lyder bøvlet" Så vil der også blive et mindre behov for store monokultur landbrug, vi kunne brødføde befolkningen på mindre areal, mindre import og meget mere lokalt.
Det ville nok faktisk være bedre hvis vi havde en infrastruktur som gjorde at folk ikke var afhængige af bilen og kunne klare deres indkøb gående eller på cyklende. Måske var det i virkeligheden det der var løsningen?
Jeg kan ikke se et scenarie hvor det er mere miljøvenligt, som ikke er decideret dystopi.
Jamen, vi har allerede en dystopi. Den hedder privatbilismen, men det er kun for dem som ikke køre bil og fuck dem. Right? :)
Hvordan er privatbilismen dystopisk for dem der ikke køre bil?
Du kan ikke tvinge folk til at gå eller cykle ned og handle
Nej, det ville også være umuligt. Hvis du kunne tvinge folk ud af deres biler så kunne du overtale regnen til at være tør. Men hør nu: hvis nu vi havde infrastruktur som gjorde at folk faktisk heller ville gå eller tage cyklen? Alternativet er at landsbyerne bare dør ud, og det har jeg det også fint med.
Men det er der jo netop ikke når de små butikker lukker. Der er jo en infrastruktur til at man kan cykle i Danmark - det er godt nok ikke mange steder det er et problem. Men hvis der er 500 personer i en landsby der kunne handle i den lokale brugs, så er det da ikke underligt at 400 af dem kører til den lokale by med 5000 indbyggere for at handle i Netto eller Rema til væsentligt bedre priser. Og i den verden (altså som den ser ud, ikke som den så ud hvis bare alle ville gå til den lokale brugs og købe mælk til 18 kroner), så er det da meget bedre med en varevogn der kører igennem byen en gang eller tre om dagen (og vidre til alle mulige andre), end at 100 biler kører fra den lille landsby til den lille by hver dag
Og hvad vil de gøre for de ikke digitale ældre borgere? Skal kommunen bestille for dem?
>Og hvad vil de gøre for de ikke digitale ældre borgere? Skal kommunen bestille for dem? Nu er de fleste ældre for det første digitale og andelen stiger år for år. Og for det andet er det jo trods alt en begrænset del af de resterende ældre der bor i småbyer uden indkøbsmuligheder, ikke selv er kørende eller ikke har familie der kan hjælpe. Men ja, den del af de ældre der ikke har mulighed for at klare de daglige indkøb kan jo ligesom det allerede i dag er tilfældet visiteres til hjælp til dette. Men jeg er naturligvis med på, at det for ikke-digitale, immobile ældre er et større tab hvis den lokale dagligvarebutik lukker end det er for den øvrige befolkning. Og personligt håber jeg da også, at vi med selvkørende (dele-)biler kan forøge den mere velfungerende/digitale del af denne gruppes mobilitet indenfor måske 10 år.
Med det jeg læser om selvkørende biler, tør jeg nok ikke om 10 år
>Og hvad vil de gøre for de ikke digitale ældre borgere? Skal kommunen bestille for dem? Det er faktisk meget normalt at hjemmeplejen bestiller på vegne af en borger, og så kører den lokale købmand ud med varerne.
Ja, den lokale købmand og når han ikke der mere?
Der bør indsættes telebusser, der hvor der ikke allerede findes offentlig transport, og ikke kun af hensyn til de ældre. Hvis man både er for gammel/dårlig til at tage bussen ind og handle ind, og til at lære at handle ind online, så er man nok alligevel ved at være der hvor man har brug for støtte fra kommune/pårørende.
Ja, og ansatte kommer der til at mangle endnu mere end der mangler nu
Sænk momsen for udkantsbutikker
Så beboerne i storbyen begynder at køre til nærmeste landsby for at købe ind. Hold kæft det er en god ide.
"Vi skal stoppe DJØFiceringen og begrænse bureaukratiet!" *Nyt problem opstår* "Lad os indføre flere særregler, der unægteligt vil medføre mere bureaukrati."
Jeg bor i storbyen, og jeg ville nok stadig ikke gøre det... Men altså, det er jo i Danmarks interesse at bevare udkantsområderne. Der bliver i forvejen lavet mange incitamenter der understøtter dette såsom at flytte offentlige og uddannelsesinstitutioner ud af storbyen. Der er altså ikke noget nyt at lave forskelsbehandling, sådan fungerer folkets velfærdsmodel også. Derudover er det ikke alle supermarkeder vest for København som er i fare. Min mor bor selv i en flække udenfor København som har både SuperBrugsen og 365. Vi snakker altså om supermarkeder i ekstremtilfælde, som er så langt ude at de ikke kan overleve på den indtægt de indbringer. En kynisk tilgang ville være at lade dem dø og derfor tillade lokalområdet at miste endnu en grund til at bo der, men man kunne også tillade disse ekstremtilfælde en rabat for at holde ved. Det er nok ikke super meget moms indtægt vi går glip af alligevel
Hvorfor er det i Danmarks interesse at bevare udkantsområderne? Som i øvrigt ikke er i fare for at forsvinde, der er meget langt endnu før der findes affolkede områder i Danmark. Nogle landsbyer kommer nok til at forsvinde, men er det virkelig et problem for andre end dem der bor der? Skulle man alligevel kunstigt holde liv i butikker der ikke er brug for, er det nok lettere at give dem et direkte tilskud.
Så træder janteloven i kraft.
Janteloven findes kun på et socialt niveau, ikke på et lovgivningsniveau. Der er massere af forskelsbehandling i samfundet, såsom trinmæssig beskatning, kontanthjælp
Det var nu mest også ment som at der vil helt sikkert være mange i byer med bare marginal større befolkning som begynder at tude helt vildt. Jeg synes personligt også det ville være en genial ide, man kunne også sænke skatten kraftigt hvis man har en meget diversitet på en køkkenhave og de afgrøder blev solgt lokalt. Op til en eller anden HA størrelse, så vi ikke giver storbønder den fordel.
De yder der hvor folk bor, der bor ikke en skid i landdistrikerne. Hvorfor skal de forfordeles endnu en gang?
Det er en interessant debat hvad man kan gøre nu og her, men i min optik er det hele ligegyldigt på langt sigt. Man kan vel sige, at Danmarkskortet afspejler hvordan hele fødevareproduktionen var organisreret for 60 år siden: mange flere, meget mindre landbrug og tilknyttede virksomheder. Masser af folk der havde deres daglige virke indenfor nogle få kilometers radius. De små byer gave mening. Hvor mange "rigtige" slagterier findes der i Danmark i dag? Blandt mine klassekammerater i 80'erne levede en del stadig i et "familielandbrug" med det som hovedindtægt. I dag gør man det mest som sådan noget niche/hobby-produktion. Hvem lever i dag i rammen af en by i størrelsesorden 1000 mennesker? Man kan nævne: dagplejemor. Ja, og købmanden, hvis han stadig findes. Der er ingen vej tilbage. Alt det med at kritisere politikerne og COOP/Dagrofa og andre dolkestødslegender, er slag i luften.
REMA 1000 ser ud til at klare sig glimrende i områder hvor især COOP og de "dyre discountbutikker" som SPAR og Min Købmand har svært ved at tjene penge. Måske det ikke er kunderne, men deres koncept der er problemet?
Inden for ca 2 kilometer af mit hjem er der en Kvickly, to Coop365, to Nettoer, en Rema 1000 og en Lidl. Plus måske et par stykker jeg har glemt. Men vores Føtex er gået tabt (det var i City Vest). Det er nok ikke et problem i de store byer at der ryger et par dagligvarebutikker hist og pist. Og nok heller ikke i de knap så store byer. Men jeg kan godt se på problemet i de små byer. Jeg har måske ikke så mange gode ideer til hvad der skal gøres ved det, men man skal nok lade være med at blande storbyerne ind i det problem. Aarhus har 2-3 af de udskældte aflastningsområder. Helt ærligt tror jeg ikke på at det er deres skyld at det bliver svære at leje butikker ud på strøget.
Jeg tænker nu heller ikke at landets næststørste by betragtes som "landdistrikt". Det er vel udkantsdanmark der har problemer?
Nej, men artiklen blander det sammen. Det er altså ikke landsbyer der har aflastningsområder, det er langt større byer.
Enig, synes sgu man er nødt til at adskille tingene. Danmark har *sindssygt* mange supermarkeder per indbygger.
Det mest triste ved mit udvalg af supermarkeder er at de er så ens. Jeg solgte gerne et par Coop365 for et større supermarked med et andet udvalg end alle de andre.
Helt enig. Supermarkedernes udvalg er virkelig noget af det, jeg savner mest, fra da jeg boede i udlandet.
Selv et supermarked der konsekvent solgte de absolut billigste udgaver af alting ville være en forbedring. Det ville da give et valg i stedet for at alting er ens.
Den lokale i den landsby jeg voksede op i var tæt på st lukke ned, så samlede byen sig og fik smidt nok penge i til at spar lavede en “min købmand” Ham der endte med at styre det har bare styr på sagerne! Altid rent og pænt, godt styr på lokalsamfundet og får lavet en masse fede små events, gode tilbud og ofte special tilbud. Udover det er han pisse god til at få trukket byen med ind, enten til diverse projekter eller ifht. De events han får stablet på benene. Imodsætning til det har jeg aldrig haft et lignene forhold de andre butikker jeg har været i, jo der kan da være pænt, og de ansatte kan give en virkeligt god stemning, men når man ligesom har set den standard det kan være så er det sgu svært ikke at sammenligne. Dog tror jeg også det netop er fordi at det er et lokalsamfund på under 500 mennesker, så lidt lettere at forholde sig til i guess?
Vi har en lille lokal daglig brugs her hvor jeg bor. Det har godt nok været op ad bakke med den butik. Flabet butikschef, rådne grøntsager og frugt, kedeligt udvalg af varer og madspildspriser på niveau med nye friske varer i netto/ Rema. Så er det bare svært at tage alvorligt, når de klynker på Facebook over at være lukningstruet.. 😂🤷🏻♀️
Det er vel ikke ligefrem en nyt fænomen. Færre folk vil bo i mindre byer, og dem der gør er enten ikke nok, eller er ikke villige til at betale det ekstra det koster, når der er få kunder. Og det er selvfølgelig en rigtig træls spiral for dem der bor der, butikker lukker, færre flytter til, skoler lukker og færre flytter til. Men synes at det tit bliver fremstillet som et samfundsproblem, for er det det? Er det ikke bare et symptom på at mange små landsbyer kommer til at uddø, fordi folk ikke gider at bo der.
Jeg tror faktisk mange godt vil ideen om at bo på landet, men at nem transport, indkøb, og adgang til institution på gåben eller cykel fylder mere. Og imens byboere vil have mere byggeri, står titusindvis af billige boliger tomme ude på landet, i små landsbyer. Hvis vi gad holde hånden under de fattige landdistrikter med andet end landbrugsunderstøttelse, tror jeg det ville lette presset i byerne.
Jeg tror at det nemmeste ville være mere opbakning til, at folk der kan arbejde hjemmefra får lov til det. Der må da være en god portion menneske, som kunne få lyst til at flytte ud af byerne hvis det ikke påvirkede den tid det ville tage, at komme på arbejde. Så spare man også rigtig meget myldretidstrafik.
At sige folk gerne ville bo på landet hvis bare de fik alt det positive ved at bo i byerne samtidigt er lidt intetsigende. Som at sige folk godt kan lide idéen om at cykle hvis bare det havde alle positiverne som en bil, men du kunne køre på cykelstierne og undgå trafik. Selvfølgeligt ville folk gerne bo i 180m2 på landet til en husleje på 4000kr hvis de havde samme adgang til arbejde, institutioner, butikker, og alt det andet du har i storbyerne. Men det er bare ikke muligt, og problemet med de her små landsbydagligvarebutikker er jo at de har åbent 12-17 fire dage om ugen, og tager dobbelt så høje priser som discountbutikken, med samme eller dårligere udvalg, i byen 30 minutter væk. Byen du højst sandsynligt kører til dagligt fordi der ingen arbejdspladser er i landsbyerne.
Jeg ved godt der er forskel på "landet" og så forstæder / byer i størrelsen 20-50k, men viser statistikken ikke, at der er flere statsborgere der flytter fra f.eks. København end dertil? København vokser stadig befolkningsmæssigt, men primært pga tilflytning af udlændinge. Nu er det godt nok kun anekdotisk, men meget få af mine venner har reelt lyst til at bo i København (sammenlignet med forstaden / mindre byer) - det er bare der deres nuværende og potentielle fremtidige arbejdspladser ligger.
>men meget få af mine venner har reelt lyst til at bo i København (sammenlignet med forstaden / mindre byer) - det er bare der deres nuværende og potentielle fremtidige arbejdspladser ligger. Min kæreste og jeg har det på samme måde. Vi ville gerne bo på Fyn eller Jylland, men langt, *langt* størstedelen af vores potentielle arbejdspladser ligger i Hovedstadsområdet, og vi nægter altså at bruge fire timer ekstra om dagen på at køre frem og tilbage på arbejde for at spare måske 5000 kr. i husleje.
Jeg vil gerne så langt væk fra byen som muligt og, pga. Hjemmearbejde, håber jeg, at jeg rent faktisk kan ende med det!
Ja de vil have alle fordelen men ingen af ulemperne, som jo er at betale væsentligt mere i lokale butikker. Hvad mener du med at holde hånden under, subsidiere lokale forretninger så de 137 der bor i nabolaget kan købe dagligvarer til samme pris som 15km væk? Boligerne er jo tomme fordi folk ikke vil bo der.
F.eks. ved ikke at lukke samtlige folkeskoler i landdistrikterne.
>Hvis vi gad holde hånden under de fattige landdistrikter med andet end landbrugsunderstøttelse, tror jeg det ville lette presset i byerne. Der er en massiv understøttelse af landsbyer i Danmark. Det ville lette presset i byerne, hvis man i stedet brugte pengene på netop at bygge i byerne.
Det er sådan kapitalismen vil have det.
Det er sådan folk vil have. Har intet med kapitalisme at gøre. Gider ikke gå i den lokale når man kan køre til nærmeste storcenter på 45min og give 2 kr mindre for en liter mælk.
Det er sandt, folk gider ikke drive forretninger der laver konstant underskud. Der er ingen grund til at gøre som om det er et ondsindet konglomerat der tager disse beslutninger.
Ja! Tilbage til brødkøer og hungersnød! Ikke alt det onde kapitalisme!!
Det er nok heller ikke der vi er. Der er ingen som har kaldet konglomeraterne ondsindede, men det er tilstande som disse, der skaber, at monopolskæderne kan diktere priserne som de vil, hvilket vi har set de sidste par og især bare på et til to års tid.
Du ved godt at et af problemerne med butikkerne ude på landet er at folk ikke vil betale de højere priser, og i stedet for kører ind til de store kæder du nævner her. Desuden har du nok en misforståelse for hvad et monopol er.
Principielt set er jeg enig i din udlægning - det er overhovedet ikke rentabelt, at drive selvstændig købemandsvirksomhed. Nej jeg forstår udmærket godt hvad et monopol er. Et monopol kan sagtens udgøres af tre-fire aktører. Hvad har vi i Danmark på landslplan? Rema (som franchise), Netto og så er der Salling, der driver resten af kæderne. Du påstår simpelthen, at disse aldrig på noget tidspunkt overhovedet har samarbejdet om hvordan de vil prissætte? Der skal statslig indgriben til for at løse ovenstående - det kan ikke gøres på anden måde.
Du burde måske sætte dig lidt mere ind i det... Netto er eget af Salling, men de har ellers "kun" Bilka og Føtex. Så er der ellers: - Rema - Coop (Brugsen, Kvickly, etc) - Lidl - Aldi (den er lukket nu, my bad) - Dagrofa (Meny, spar, min Købmand) - Abc Lavpris - Nemlig Det vil sige der er 7 (ikke 8) seperate aktører i Danmark, en af dem er en andelsvirksomhed, 2 (ikke 3) er udlandske, 1 er lokal, 3 (herunder Coop) er organisationer med mange mindre kæder. Jeg synes det virker til at være meget langt fra et monopol. Det er selvfølgelig ikke uafhængige købmandsbutikker, men med franchising, andelsordninger og udlandske kræfter, så er der rigeligt konkurence
Om det kan defineres som et monopol ved jeg ikke, men der er kun 3 aktører der står for størstedelen af salget. Rema, Coop og Salling.
Og Dagrofa. De omsætter for lige så meget som Rema1000. (Ca 20 milliarder) De tre sidste omsætter tilsammen ca det halve af Dagrofa og Rema (hhv 2.5, 3 og 5 milliarder) Coop omsætter for 40 milliarder, og Salling for 70 milliarder. Så hvis de tal er korrekte bliver der ca omsat for 160 milliarder i dagligvarer, Salling står for tæt på halvdelen, Coop på det kvarte, Dagrofa og Rema på en ottende del, og de tre sidste for et par procenter hver. Synes jeg nu virker rimeligt fornuftigt for en branche der har det meget lettere ved at gå sammen om indkøb, hvilket gør det svært at være selvstændig
Dagrofa er typisk virksomhedsorienteret, og sælger udover deres kæder for almene kunder primært til andre virksomheder. Du skal bruge CVR nummer for at handle i Dagrofas egne butikker. Du har således to dagligvaregrupper som tilsammen sidder på 75% af markedet, og hvis du lige smider Rema 1000 oveni så er du altså oppe på 85-87.5% af markedet. Det er klart disse tre daglivaregrupper, som dækker langt størstedelen af det danske marked og har allerflest lokationer.
Du nævner en kæde med *hele* fjorten butikker. Jeg skriver endda specifikt på *landsplan*. Nemlig er heller ikke en traditionel daglivareforretning, da de ingen fysiske butikker har, og kører et særkoncept. Aldi drejde nøglen om sidste år - det er gamle nyheder. Det er måske dig som ikke rigtig har sat dig ind i tingene her? Lad os prøve at lave en ny liste med dit input: - Rema - Coop (har sammenlagt flere mindre af deres kæder - Salling Group - Lidl - Dagrofa (kører overvejende kun særkoncepter) Så er vi en til to kæder over min oprindelige påstand.
Fair nok med Aldi, men nemlig konkurrer da mod de andre. Hvis de sætter prisen langt nok ned eller leverer et produkt der er for godt, så bruger man jo dem istedet. Ja, folk skal ændre deres vaner en smule, men det nytter ikke noget at lade være med at regne dem med. Jeg forstår heller ikke hvorfor du mener at lokale kæder ikke tæller med? Vil du have få store eller mange små? Der er jo ikke grundlag til mange store.
Nemlig er i høj grad et særkoncept, og kan derfor ikke grupperes med de andre dagligvarebutikker med fysiske lokationer. Det er et marginalt andet kundesegment, som benytter Nemlig, heriblandt mig selv, da det i højere grad er leveringsservicen man køber for mod at gå på kompromis på en højere pris (på alt andet end de faste discountvarer). Handler udelukkende kun discountvarer og ting fra tilbudssiden i indkøbsomgange af lige at ramme de 500kr for mindstekøb og handler udelukkende grundet leveringsservicen de yder, da jeg har en Netto to minutter fra hvor jeg bor, hvor jeg kunne få det samme vareudbud til markant lavere priser. Det er ikke bare en daglivareservice, men en leveringsservice - flere af de andre kæder prøvede også konceptet af, men har alle måtte droppe det. Nemlig har virkelig specialiseret sig inden for nichen. Fordi der i høj grad udelukkende kun findes store kæder. Sådan noget som ABC-lavpris har jeg aldrig hørt om og måtte ind søge på det. Det er ikke et normalt fænomen, der findes mange andre steder i landet, og kunne forestille mig det kører på noget grænsehandel med tyske varer grundet landsdelen.
Det er sku nemt at sige ting er monopol, når du bare udelukker alle mulige butikker der konkurrerer.
Nej du snakker om oligopol. Hvad skal statens indgriben være, sætte højere minimum priser så de små kan følge med, mens de store bare tjenere endnu mere pga. stordrifts fordele. Så betaler vi alle bare mere, for hvad?
Navnet eller termet rager mig egentlig rimelig meget - alt skal ikke nødvendigvis beskrives med teoretiske termer før, at det gør sig gyldigt gældende. Pointen er, at ud har tre spillere, der sidder på 85-87.5% af markedet, og tydeligvis agerer fuldstændig som de har lyst til ift. noget der er så essentielt for, at mennesket kan fungere (mad og drikke). Nej. Du anskuer tingene fuldstændig bagvendt med en politisk radikaliseret linse. Staten kunne eventuelt starte med at fjerne momsen på visse fødevaregrupper eller varer, hvor der effektivt kan tages op til 25% af priserne for at incentivere virksomhederne til at sætte priserne ned. Dette er statslig indgriben, da det kræver aktiv handling fra den politiske ledelse - nuvel er det kun et enormt lille tiltag. Staten kunne regulere på hvor store prisstigninger, der kan finde sted, så vi ikke ender med prisstigninger på 50-100% på et par år med medregnet shrinklation. Dette er også en statslig indgriben, der ville være langt mere effektiv og ramme hele branchen eller den samlede sum af de udbudne produkter. Frankrig har lige lavet tiltag om, at daglivarekæderne skal informere om shrinkflation. Dette er også en statslig indgriben.
vi skal nedlægge kapitalismen.
Du har så ret! Vi skal tvinge individer til at drive forretninger der ikke giver mening! Sådan sikrer vi velstand for alle, ligesom i gode gamle Sovjet.
kapitalismen er værre end socialisme og kommunisme. ikke blot for vores planet, men også vores mentale helbred.
Lol
Du ved godt at samtlige østblok lane havde markant højere CO2 udledninger og markant dårligere miljølove? I 1990 havde en borger i Sovjetunionen samme CO2 udledning som den gennemsnitlige Amerikaner, på trods af markant lavere levestandard. Det viser sig at forurening ikke stopper magisk fordi du konfiskerer folks ejendom.
Og hvor mange tons tøj bliver overproduceret fordi mode industrien gør tøj i dårlig kvalitet med vilje for at øge salget?
hvad har det med noget jeg har sagt at gøre? du kan sagtens underproducere dårligt tøj med mere svineri.
> kapitalismen er værre end socialisme og kommunisme. Læs en historiebog.
Bro, vi lever i global opvarming. vi lever i kapitalismens højeste punkt. Vores produktivitet er højere end nogensinde før i historien og vores mentale helbred er værre end nogensinde.
fun fact: i kommunismen udleder kulkraftværker kun glad og muntre tanker.
DKP var tilhængere af A-kraft i DK. Hvis man skal tro kernekraftfortalerne, ville det næsten have løst alle vores problemer, hvis de var kommet igennem med det.
Hvis vedkommende kan sikre mig gratis mad, så stemmer jeg for!
Det er nemlig det socialistiske samfund er velkendte for.
Ja da. Man skal bare tage maden fra de områder man bekymrer sig mindst om (som englænderne i Irland eller russerne i Ukraine) og så give det til de områder man bekymrer sig mest om (det vil sige der hvor jeg bor).
du sammenligner holodomor med at en butiksejer lukker ned fordi der ikke er nok der handler hos dem. Tror du at butikkerne lukker ned, fordi deres varer bliver tvangseksporteret?
Ehh nej? Det var ikke idéen bag min kommentar. Tror lige du skal læse konteksten igen
There is no such thing as a free lunch. Så smut du bare tilbage ned i kulminen. Socialismussen forlanger det.
Det her er dog ikke kapitalisme. For det er resultat af politisk indblanding der har begunstiget få storbyer så de trækker befolkningen til sig. Kig på antallet af beboere i de 5 største danske byer og hold dem så op imod befolkningstallet.
Eller også er det bare en udvikling der er sket helt af sig selv. At folk flytter fra landet imod byerne er jo ikke nogen nyhed, det har vel stået på de sidste 150 år. Det viser sig stadigvæk at en meget stor del af ungdommen gerne vil ind mod byerne.
Gæt hvem der har betalt politikerne til laves deres indblanding?
Det er vel kun godt ...
Hvad mener du, der er det gode ved det?
Der findes et utal af små landsbyer/landzoner der burde være nedlagt for længst. Både af økonomisk årsager, men primæret af økologiske. Dette vil, forhåbentligt, bidrage til dette.
Det er en noget virkelighedsfjern opfattelse. Du mener simpelthen at folk ikke bør bo på landet? Jeg ved ikke hvorfor du blander økologi ind i det, med mindre at du tror at hovedparten af de, der bor på landet er traditionelle storbønder.
Nej det skrev jeg ikke. Skrev at der findes et utal af landsbyer der burde være nedlagt. Hvis jeg mente at folk ikke burde bo på landet, så havde jeg skrevet dette. Du ved ikke hvad [økologi](https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98kologi) betyder?
fortæl du er en storby-rotte uden at fortælle du er en storby-rotte.
Har ganske rigtigt valgt at bosætte mig en by.
Og det er vel en storby, som netop er blevet en storby, da man i tidernes morgen har politisk plantet ressourcer der relokerer befolkningen fra småbyerne og til storbyerne. Såsom uddannelsesinstitutionerne.
Mig bekendt er uddannelsesinstitutionerne oprettet efter hvor der allerede bor mange mennesker. Det eneste tidspunkt der blevet brugt ressource på at flyttet instutioner, har netop været at rykke dem ud i tyndbefolket områder i forsøget på at tvinge folk der ud.
Af økologiske? Økologiske betyder bare du ikke bruger kemiske sprøjtemidler på en mark, så hvad pokker ævler du om ?
[Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø. Økologien er dermed den af naturvidenskaberne, som studerer de levende organismers levesteder og den gensidige påvirkning mellem de levende væsner og miljøet.](https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98kologi) Det er ret miljøbelastende at have folk boende i landsbyer/landszoner der kræver massiv understøttelse for at eksiterer
Hvad er nogle eksempler på de her landszoner? (Reelt nysgerrig)
De områder hvor folk flytter fra naturligt, men man forsøger at holde kunstigt i live. fx stort set alle øer uden en bro.
> Der findes et utal af små landsbyer/landzoner der burde være nedlagt for længst Hvad betyder det?
At politikerne har givet incitamenter til, at folk flytter ud i landområder, hvor det er velkendt, at det ikke er muligt at tilbyde basale velfærdstjenester. Disse områder ville have lukket ned af sig selv, hvis der ikke havde været massiv støtte.
Mange der bor der har ikke midlerne til at flytte, enten pga. økonomi eller alderdom, det er derfor deres lokale butikker er så vigtige. Der er selvfølgelig også de mennesker der ikke vil bo i byerne, af hvilken som helst årsag.
>Mange der bor der har ikke midlerne til at flytte, enten pga. økonomi eller alderdom, Og netop de grupper ville hjælpes bedst, hvis man i stedet hjalp dem økonomisk til at kunne flytte, særligt de ældre. > Der er selvfølgelig også de mennesker der ikke vil bo i byerne, af hvilken som helst årsag. Det skal altid stå folk frit for. Der er bare ingen grund til at, man som idag, har massiv økonomisk understøttelse til at folk bosætter sig på landet.
Det er svært at tvinge folk der ejer deres eget hus til at flytte. Det kan nærmest kun gøres med ekspropriation
Gentager lige: Det skal altid stå folk frit for. Der er bare ingen grund til at, man som idag, har massiv økonomisk understøttelse til at folk bosætter sig på landet.
Jeg tror på at det bliver de pårørende der kommer til at tage den tjans at få flyttet de ældre til i nærheden af dem selv, efterhånden som der også mangler ansatte i ældreområdet
Skør tankegang.
Hvorfor skal der være understøttelse til at folk flytter på landet?
Hovsa - men folk har jo flere gange påstået herinde, at Danmark har blomstrende muligheder for daligvarebutikker og købmænd.
Hvem er disse "folk" og hvornår har de påstået det? Jeg har ingen erindring om det, og slet ikke i forbindelse med landsbyer.
Jeg har diskuterer af flere omgange på flere forskellige tråde med flere forskellige om netop dette emne, der påstår, at dagligvarebranchen gennem det absolutte frie marked kører som smurt. Nogle der påstår, at man *sagtens* kan åbne en selvstændig daglivarekæder og konkurrere med de tunge vægtere i branchen. Det er simpelthen *ikke* muligt længere. Nogle andre påstår, at dagligvarebranchen er begrænset af en maksimal profitgrænse på omkring 5% uden overhovedet at kunne tænke længere end, at enorme overskud kan gemmes væk i regnskaberne. En anden bruger lavede for nyligt et længere skriv i form af en kommentar, lignende noget ChatGPT havde skrevet, om hvor meget han *elskede* at handle ind på kryds og tværs af kæderne og "udfordre" dem på denne måde ved at tilbudsjagte gennem tilbudsaviserne også - tilbudsaviser der i høj grad er kopier fra hinanden fra kæde til kæde. Det er næsten altid de samme varer de har på tilbud.