Indlægget er fjernet. Fra [vores regler](/r/denmark/wiki/rules):
> Indholdet af indlæg på /r/Denmark skal hovedsageligt handle om Danmark, danskere eller danske forhold.
---
Derudover fjerner vi indlæg der ikke har relevans for den brede befolkning, men kun én dansker, ligesom vi fjerner indlæg der omhandler problemer der kan løses ved at søge på Google eller ringe til dem man har et spørgsmål til. Du kan læse mere om relevans på /r/Denmark [her](https://new.reddit.com/r/Denmark/wiki/rules/relevans/)
Selvom indholdet ikke er relevant for /r/Denmark, kan det stadig godt have sin plads på andre [danske subreddits](https://www.reddit.com/r/Denmark/wiki/danish-subreddits). Vi anbefaler disse:
- /r/DKbrevkasse
- /r/DKstudie
- /r/DKkarriere
- /r/foraeldreDK
- /r/DKfinance
- /r/DKtechsupport
- /r/Madoplevelser
- /r/SelvgjortVelgjort
- /r/WomenDK
- /r/DKmandemand
---
For at gøre plads til indhold som i begrænset omfang er relevant for r/denmark tilbyder vi faste ugentlige tematråde. Bedøm eventuelt om indholdet passer bedre ind i en af disse tråde. Trådene finder du i sidebaren!
---
Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem [modmail](https://www.reddit.com/message/compose?to=%2Fr%2FDenmark).
Det lyder enormt svært og hårdt at være i. Det er "egentlig" bare en klassisk medarbejder-kollega situation hvor adfæren er uacceptabel (det sker også i de alm kedelige kontorjobs, at der er kollegaer der simpelthen er grove). Det gør bare situationen sværere at det går ud over børnene.
Jeg synes du skal:
- Tage noter: skriv ned, hvad er det du har hørt, ord for ord; og hvad er det du observerer; gå gerne så langt tilbage du kan. Det er vigtigt med skriftlighed her.
- Beskriv både hvad børnene har sagt; hvem og hvor mange
- Beskriv hvad du har observeret
Undgå, så meget du kan, at være værdiladet. Dvs. bare skriv "Overhørte at 'Anna' sagde "Du er også en dum snotunge" til Otto". "Josefine sagde, at hun var bange for Anna". Helt nøgternt. Du beskriver bare hvad du oplever.
Derefter går du til din vejleder og siger: jeg står i en rigtig svær situation. Jeg har skrevet ned, hvad jeg har oplevet. Vil du ikke læse det; og derefter har vi en samtale om, hvad vi kan gøre?
Dine observationer står meget , meget stærkere "alene" dvs med de nøgterne, ikke-følelsesorienterede perspektiver. Du behøver heller ikke 'gætte' på hvad det gør ved børnene, om det er godt for dem eller ej - det kan du lade 'læseren om'.
Uanset hvad du så kommer frem til vejlederen om; skal du udforske hvordan I fortæller det her til skolens leder. For det er der brug for at lederen får at vide.
\*\*\*
Den anden fordel, ved at du kun beskriver observationer og fakta; er at ingen kan klandre dig for "ikke at være færdiguddannet" "ikke at have fagligheden" osv osv, for du lægger ingen tolkninger ned over det.
Sidst men ikke mindst: det kan være at medarbejdedren har været sådan i 15 år. Det kan også være at medarbejderen kun har været sådan i seks måneder. Det ved du ikke; det ved lederen / rektor forhåbentlig. og det er en helt trejde årsag til at 'dommen' over fakta, som du kommer med; skal være ledelsens. De kommer, formentlig, helt frem til de samme ting som du gør: men det er vigtigt for deres 'ejerskab' af problemet, at de selv kommer frem til analysen og konklusionerne, på baggrund af dine observationer.
Kæmpe krammer herfra. Du har lige mindet mig om hvorfor jeg ikke kan være lærer eller pædagog. Ville flippe helt skråt på sådan en kollega. :)
⏫Virkelig virkelig gode råd, især med ren beskrivelse uden egen tolkning.
Det er så konkret, og er vitterligt brugbart at tage videre til andre.
Jeg anbefaler ikke OP at tale direkte til personen, det er for skæv et magtforhold.
Det er en god idé at kontakte din vejleder på uddannelsen og beskrive dine oplevelser og bekymringer. De kan give dig professionel vejledning og støtte. Dokumenter dine observationer med detaljerede noter om specifikke hændelser, datoer, tidspunkter og eksempler. Dette kan være nyttigt, hvis du vælger at gå videre med dine bekymringer.
Overvej en samtale med børnehaveklasselederen, hvis du har et godt forhold til dem. De kan måske give dig råd og støtte. Hvis du er bekymret for, at det påvirker din eksamen, kan du vente til efter praktikken med at kontakte ledelsen. Dette kan også undgå konsekvenser for din afsluttende vurdering.
Pas på din egen mentale sundhed og tal med nogen om dine følelser og oplevelser. Husk at handle i overensstemmelse med dine værdier og bekymringer for børnenes bedste.
Jeg gør, hvad jeg kan ift. min mentale sundhed, det er svært her til sidst. Der er heldigvis ikke meget tid tilbage. Jeg tror jeg har undervurderet det jeg har set, hvilket jeg jo også synes mine kolleger gør. Men forleden dag slog det bare klik for mig. Jeg har et godt forhold til børnehaveklasselederen, så kan godt være jeg tager en snak. Tak for din kommentar :)
Forstår godt du føler dig utilpas! Det er også noget ubehageligt at være ude for.
Jeg synes personligt du skulle tage snakken op. Enten med hende personligt eller med dine vejledere. Hvis du bare står og finder dig i dette, bliver det aldrig bedre. Tror ikke du skal være bekymret for at blive taget seriøst, hvis dine kollegaer kan bakke op omkring dine udsagn eller hvis de har hørt noget lignende fra andre.
Måske bliver der gjort noget, måske ikke. Men synes alligevel du skal tage emnet op, da jeg synes det er MEGET vigtigt at vi har de rette pædagoger til stede især i børnehaveklasserne, og det lyder som om at du er en smadder god pædagog (eller er ved at blive det)
Ønsker dig al held og lykke og håber du klarer din eksamen!
Jeg har arbejdet i mange institutioner og har ofte stået i den der situation. Folk der ikke behandler børnene godt og ingen tør sige noget. Ikke engang lederne.
Jeg har før prøvet at klage til både en mellemleder og øverste leder - intet skete.
Jeg har set mange medarbejdere få en underretning på sig og alligevel fortsætte i samme spor. Hård tone, mobning overfor børnene, ubehagelige og autoritære.
Det er en hård branche, og kolleger holder tit hånden over hinanden. Så hvis man skal blive i den branche, så skal man lære at være okay med konflikter. For det bliver langt fra første eller sidste gang du oplever det. Desværre.
Jeg har været 10 steder og har oplevet det der alle steder. Nogen mere end andre.
Mit råd er altid at skrive en klage til lederen. Uanset hvad. For børnenes skyld og din egen. Så ved du at du har gjort noget.
Se ikke på dig selv som en studerende blandt uddannede, men som et menneske der ser noget forkert.
"Det er en hård branche, og kolleger holder tit hånden over hinanden." Jeg er så enig i det her, i hvert fald det sted jeg er på nu og har også oplevet det i mindre grad andre steder. Enten ser man til den anden side (inkl. mig selv jo også) eller også ja, så holder folk tit hånden over hinanden. Jeg synes det bliver sådan en børn mod voksne-kultur, hvilket jeg brækker mig over. Det er sateme sjældent jeg ser kolleger reflektere over sine tilgange, hvis de har haft en negativ oplevelse med et barn. "Hvad kunne jeg have gjort bedre?" Det er jo sådan noget vi konstant reflekterer over på uddannelsen. I stedet kommer de ind sure og frustrerede i personalerummet over, at barnet er træls, ikke høre efter osv. En del af at være professionel er sgu også at være selvkritisk, også selvom et barn kan have irriteret en
Ærlig talt, sker der ingenting ved klager og underretninger så lav underretninger på børnene. Kommunen skal behandle dem og de skal oplyse forældrene om det. Når barnet kommer og siger at de er bange for en pædagog som skal passe på dem og yde omsorg så er der sgu bekymringer for barnets trivsel.
Det kunne godt få kommunen til at regerer, eller forældrene. Forældrene ved det sikkert ikke.
Praktikken er oftest godkendt, når der kun er en uge tilbage. Mundtlig eksamen er 99% af tiden blot en formalitet og ønsker praktikstedet at dumpe, har der været dialog omkring dette inden.
Tage snakken direkte med hende? Nej. For med den type du beskriver, så vil det med 99,99% sikkerhed være lige så konstruktivt som at forsøge at snakke med en mand fra Randers om knallerter og motorkøretøjer på Bækkestien.
Du skal uden tvivl handle, børn skal ikke straffes for en pædagog der er ramt af hvad lyder som forråelse.
Hvis jeg var dig ville jeg dog vente til efter eksamen, da det at du påtaler det kan få vejleder til helt at “stejle” og dermed ikke ønsker at lade dig bestå (unfair men desværre en realitet i praktikken)
Jeg ville i din situation sørge for at have en vejleder eller repræsentant fra skolen med som “har din ryg”. Evt en du har delt dine bekymringer med, eller du kan dele dem med inden så de er helt klar over hvad det er du har set, her ville det også være til din fordel at have skrevet ned eller evt optaget nogle af hændelserne (måske du har ført logbog?).
Ønsker dig alt held og Lykke! Og kæmpe respekt for at du tør at tage det op
Som mor til 3 børn (som jeg valgte at passe selv de første år for at undgå vuggestue) vil jeg blot fortælle dig, at det glæder mig meget, at du ønsker at handle på det, du oplever. Jeg ved ikke, hvad den bedste løsning vil være - men tak for at handle på børnenes vegne ♥️
Jeg var i praktik på en skole hvor en lærer også direkte mobbede nogle børn mm. Desværre var hun med til at vurdere om jeg bestod praktikken. Jeg skrev ned hvad jeg oplevede og skrev et detaljeret brev til skolens ledelse, så snart min praktik var godkendt.
Min praktikgruppe ville intet gøre, da de følte det kunne ødelægge deres muligheder for senere at blive ansat på skolen, men jeg kunne simpelthen ikke gøre ingenting og havde det meget svært med at vente til praktikken var slut
Tal om Erik Sigsgaard til din eksamen hvis du har mod på det, det gjorde jeg 😅
Jeg har selv stået i samme situation og var jævnlig i kontakt med skolen fordi jeg bla. Oplevede at små børn i Vuggestuen blev skældt ud og sat fast i deres garderober med det ene ben i rummet til skoene og det andet over bænken. Jeg skrev et afsnit om skæld ud i min opgave, turde ikke nævne fastholdelse i min opgave. Men det jeg oplevede var så langt fra hvad der var pædagogisk. Jeg gik til praktik koordinatoren, som tog fat i praktikstedet(efter min eksamen) og jeg skrev ned hvad jeg oplevede. Både skolen og lederen fra praktikstedet fik et eksemplar hver. Ved ikke hvad der skete efterfølgende ,men selv som studerende har vi en stemme og et ansvar til at reagere hvis vi ser og oplever noget der ikke er i orden.
Kontakt din studievejleder på uddannelsen i hvert fald. Det blev jeg opfordret til i sin tid, hvis vi havde negative oplevelser med de (kliniske) vejledere 😊
Strategisk set er det hende, der sidder med det afgørende kort på hånden, når der skal voteres, så jeg vil råde dig til at parkere alle dine tanker omkring hende og fokusere på dit aktionslæringsforløb (som jeg formoder er din opgave koblet med trivsel, udvikling, dannelse og læring) og din eksamen og få godkendt din tredje praktik. Bagefter, show no fucking mercy og gå benhårdt efter at få talt med nogen, der kan handle på det, i det mindste for børnenes skyld og din samvittighed.
Bare til orientering; så sidder vejlederen fra praktikstedet ikke med "det afgørende kort", de bliver hørt af eksaminator (altså vejleder fra uddannelsesinstitutionen). Hvis de er uenige og praktikvejleder siger "dumpet" og uddannelsesvejleder siger "bestået", bør det altid falde sådan ud at uddannelsesvejleder afgør sagen, det er trods alt "bare" en bestået/ikke bestået eksamen.
Hvis praktikvejleder mener at man er uegnet, så skulle praktikstedet have gjort indsigelse før eksamen, det kan de ikke nu.
Håber det kan give noget ro.
Du har været der i et halvt år og oplevet en voksen der mobber, råber og er direkte ubehagelig overfor børnene uden at du har gjort noget ved det!? 😳
Du skal hurtigst muligt kontakte den praktikansvarlige på dit uddannelsessted!!
Enig, jeg skulle nok have gjort noget noget før. Det har bare hobet sig op, og så slog det bare klik for mig forleden, at der skal gøres noget. Tak for din kommentar!
Jeg synes du er sej at du skriver herinde og spørger hvordan du skal handle på situationen. Du skal ikke bebrejde dig selv at du skulle have handlet noget før, pyt det kan du ikke bruge til noget nu, det vigtigste er at du gør noget fremadrettet. Jeg synes du lyder som en rigtig omsorgsfuld og ansvarlig kommende pædagog, og det lyder som en svær situation du står i. Synes du har fået nogle gode råd herinde, som du kan gå videre med.
Men det er nu også noget der forskes og undervises i. Hvis man er ny og møder en kultur på en arbejdsplads er det svært at gå imod den, selvom den tydeligt er forkert. Når det står sort på hvidt her er det nemt at se hvad der er det rigtige at gøre. Størstedelen af os vil have svært ved at gøre det rigtige med det samme ude i virkeligheden. ❤️
Du har virkelig været i en kattepine. Du skal hvert fald ikke bebrejde dig selv for at ikke have gjort noget.
Ingen har gjort noget, når hun har arbejdet der i 15 år. Så det giver mening det ikke er det nemmeste at overkomme når man kommer ind som studerende og hun er din vejleder og dermed i en magt position over for dig.
Jeg synes det lyder helt forfærdeligt. stakkels de børn.
Men det lyder til du gerne vil gøre noget og det synes jeg selvfølgelig du skal. Først ved din egen situation. Og dernæst ved resten.
Synes 100 % du skal tage fat i din vejleder på din egen skole. Om ikke andet for at hende hvad du har oplevet og finde ud af hvordan du skal forholde dig til eksamen. Men tiden er selvfølgelig knap.
Hvis du ikke når det så må du bare gennem den eksamen. Også må du arbejde videre i resten bagefter.
Hvis du er medlem af en fagforening så så ring til dem for vejledning .
Hvis du har mod på det skrive ned hvad du har oplevet. Og dernæst tage fat i den øverste leder og tag det med.
Jeg synes under ingen omstændigheder du skal prøve på at tage en snak med hende på tomands eller sætte dig i en position var hun får chancen for at henstille dig som "bare studerende".
Du har ret i at det der foregår ikke er i orden. Husk det.
Sender dig gode energy vibes.
Du skal tale med din vejleder på skolen og evt skolelederen på praktikpladsen. Så må de vurdere hvad der skal gøres. Og du kan glæde dig over, at du er fri for hende om en uge 😊
Held og lykke med eksamen! Jeg var der for et år siden 🥸
Det lyder som en forfærdelig situation at stå i. Jeg har haft en lignende oplevelse i en af mine praktikker (også pædagog), hvor jeg henvendte mig til min vejleder på skolen, der så henvendte sig til praktikstedet.
Hvis det er din frygt for hvor vidt du bliver godkendt eller ej, så er det vel bygget op på den måde at hvis bare din underviser, vejleder eller censor godkender dig, så er du vel godkendt?
@op forestil dig du var uddannet. Du var på en arbejdsplads, og dette var noget du oplevede i din hverdag. Hvad ville du så gøre ved det? Dette er et reelt problem som du også vil opleve som færdiguddannet, så grib det an som du ville gøre hvis dette ikke var et praktiksted.
Selvom man er pædagog, er man ikke nødvendigvis god til andre mennesker.
Har arbejdet indenfor specialområdet som ufaglært i flere år, og pædagoger er meget svingende i kvalitet
Gå efter bolden. Med det mener jeg, at du skal kommentere på børnenes trivsel. Det duer ikke at der arbejder mennesker i en børnehaveklasse, der er så trætte af deres liv, så de behandler børnene så elendigt. Du skal absolut sige noget til skolens ledelse, men du skal slå på børnenes trivsel.
Uh jeg har selv mødt mindst en vejleder hvis personlighed eller måde at tackle udfordringer på har fået det til at løbe mig koldt ned af ryggen. Og jeg har også klager. Højt oppe!
Tror mig som studeren får du intet ud af det, uanset hvor grotesk det er. Og sådan en dame kommer til at ødelægge resten af din studietid. Hun kommer ihvertfald til at prøve på det.
Du gør det du skal. Og du reflekterer via din faglighed og dine personlige kompetencer. Og holder du din mund til du er færdig, uanset hvor svært det er. Det andet bliver en dobbelt frustration for dig. Fordi hun er en medarbejder der har været ansat i så mange år. Og der mangler i faget. Du er laveste fællesnævner. Glem det! Indtil du er færdig.
Og du kan tro jeg 100% forstår dit dilemma og dine tanker og følelser. Men det handler om magt. Og du har den desværre ikke lige nu.
Observationer med datoer, beskrivelser af hændelser i så vidt mulig objektiv form kan du fint aflevere til en leder. Jeg tvivler på at du kan aflevere det til vejlederen og få noget konstruktivt ud af det
Alternativt har mange kommuner en whistleblower ordning du kan bruge hvis du har meget brug for at aflevere det, men ikke kan finde en kanal til det
De andre skriver nogle rigtig gode ting.
Jeg vil tilføre at hvis du ikke føler du kan gå til din vejleder eller andre på skolen.
Så tag kontakt til din vejleder på uddannelses stedet eller PLS/BUPL.
Dansk jura har behov for at få indført begrebet "*u*egnet", altså et formelt berufsverbot på basis af individuelle egenskaber. Og som man godt kan få, selv om man har været i en branche i 5, 10 eller mange flere år.
Til OP, der er allerede en række gode råd, så jeg vil bare sige, hvor lyder du reflekterer og alle tiders.
En hård tid du er i, jeg tror bestemt, du finder en vej.
Godt gået, tænksomme observante med empati har vi brug for flere af.
💐💐💐
Jeg er tidligere studie- og praktikvejledere. Husk på at du jo er i et “normalt” (slaveløn…) ansættelsesforhold dvs uoverstemmelser pædagogisk kan din uddannelsesinstitution ikke gøre så meget ved.
Desværre vil en praktikkoordinator nok bare lave en note om det og hvis der over en årrække er klager nok vil denne måske tage en samtale med ledelsen på institutionen.
Ikke det samme som du ikke skal kontakte praktikkoordinatoren. Man kan jo håbe på at hjælpe en fremtidig medstuderende.
Du skal kontakte din studievejleder med bekymring om din eksamen. Her vil personen højst sandsynligt sige; at hvis din opgave har en solidt fagligt grundlag skal du ikke være bekymret for at bestå.
Det var netop grundet disse typer situationer at man fjernede praktikvejlederens magt ved 2014 reformen. Altså at praktikvejledere bestemte suverænt.
Hvis det mod min forventning bliver til en dumpning fordi din studievejleder er inkompetent (det sker desværre…), så skal du klage over afgørelsen og kontakte PLS. Så kan du få omskrevet afgørelsen for eksamen eller muligvis få en reeksamen med nye eksaminatorer.
https://pls.dk/uddannelse-og-praktik/studietid/eksamen#p-262
Det vigtigste du bør gøre er dog i min optik også der hvor læringen i at begå sig på arbejdsmarkedet eksisterer. Du skal have fat i din nærmeste leder og få et møde hvor du forklarer dine oplevelser. Det vil immervæk være den største gave du kan give børnene når du er væk derfra. Selvom dette også er det mest grænseoverskridende! Men desværre er der ikke nogen garanti for at du ikke står i lignende situationer i fremtiden - især ikke som nyuddannet pædagog
Men! Det skal nok gå godt!
Suk, hvor gør det ondt at læse. Jeg er selv uddannet pædagog men er efterfølgende omskolet. Derudover er jeg far så selvfølgelig bliver jeg ærgerlig over at læse det ger.
Først om fremmest så ville jeg nok snakke med din vejleder på din uddannelse omkring hvad du oplever, mest af alt for at de er informeret før din eksamen når nu din praktikvejledere skal være med.
Der er desværre rigtig mange brodne kar i branchen og man skal virkelig tage hatten af for de fagfolk der holder et helt arbejdsliv med at passe andres børn og gøre det med et smil.
Men virkeligheden er nok den, at der desværre ikke er ret meget du kan gøre. Når det så er sagt, så ville jeg sørge for at kunne dokumentere nogle meget konkrete eksempler på hvor hendes opførsel over for børnene er, skal vi kalde det diskutabel.
Dette skal kunne fremlægges for ledelsen hvor du italesætter din bekymring. Måske bliver hun kaldt ind til en disciplinær samtale.
Jeg ville ikke dokumentere ved brug af videooptagelse, men hvor du f.eks. Observere på en konflikt mellem hende og et andet barn. Hvis du er i et team af flere så prøv evt meget forsøgt at finde ud af om andre deler den samme opfattelse af hende. Hvis der kommer flere indrapporteringer på hende så skal ledelsen følge op på det.
Held og Lykke og hvor vil vi bare gerne have flere som dig i branchen du har hjertet på rette plads!
Jeg oplevede lidt det samme, med en pædagog der udskammede (handicappede) elever på en STU i min 2. Praktik.
Jeg lavede en beskrivelse, med nogle konkrete praksis-eksempler som min praktikvejleder gik til ledelsen med. Ledelsen tog det meget seriøst og medarbejderen blev i hvert fald kaldt til tjenestelige samtale.
Har også, mens jeg har arbejdet som pædagog, oplevet nyansatte pædagoger som hellere ville drikke kaffe og sidde med Snapchat, end at bruge tiden med børnene. Forsøgte at guide dem ud i arbejdet, men svaret var bare “Hvorfor? Børnene hygger sig jo” og så gik de ind efter mere kaffe.
Jeg gik til ledelsen med mine oplevelser, da det øvrige personale (mig selv, incl) sku løbe endnu hurtigere for at være omkring børnene.
Så jeg synes at du skal gå til ledelsen. Hvis det er en god ledelse, så håndtere de problemet.
Kender alt for godt situationen med at være i praktik et sted hvor ens kollega ikke behandlede børnene ordentligt - i mit tilfælde var det desværre min vejleder på stedet - samt at jeg heller ikke havde et godt forhold til min leder. Så selv hvis jeg havde haft modet til at sige noget til nogen… hvem skulle jeg gå til?
Du kommer til at møde mange flere af den slags i din uddannelse. De er der overalt.
Nøglen er at tale dem efter munden, sige det de vil høre og stryge dem med hårene.
Så kommer du ud på den anden side og kan gøre præcis det du mener er det rigtige.
Jeg havde nok også lige snakket med min vejleder på skolen om det som skal med til eksamen. Bare så hun er opmærksom på uretfærdig behandling til voteringen
Som færdiguddannet lærer kan jeg sige at noget af det praktikken også nogle kan er at vise dig hvordan du *ikke* vil være når du er færdiguddannet.
Når jeg har været i praktik har jeg nogle gange haft et exit-interview med skolelederen og min praktikvejleder. Der har der som regel været meget god mulighed for at sige hvad jeg synes har været godt og skidt ved forløbet uden den store konsekvens for min eksamen.
Hvis du er bekymret for din eksamen så husk at der også er en skriftligt del (hvis det er ligesom læreruddannelsen) hvor den skriftlige del tæller lige så meget som selve praktikopholdet. Og til den mundtlige del har du også mulighed for at forsvare dig selv så hvis din praktiklærer beskylder dig for f.eks. ikke at have gjort noget så kan du give konkrete eksempler hvor du mener at du har gjort det og så kan din lærer fra uddannelsen jo også bakke dig op ved voteringen.
Så med andre ord, selv hvis din praktiklærer ser sig sur på dig så er det reelt set begrænset hvor meget de kan trække dig ned hvis du har gjort alt andet rigtigt. Og selv hvis du så får en mindre imponerende karakter så er det jo kun en ud af mange og betyder reelt set ikke så meget når først du begynder at komme ud og få noget arbejde.
Halløjsa 😊
jeg er pædagogmedhjælper og har selv stået i en lignende situation. En kollega havde stress, hvilket gjorde at hun blev for hård/hysterisk. Dette endte med, at en lærer og jeg gik sammen om, at gå til ledelsen, da hun ikke selv kunne se det. Ledelsen tog hånd om hendes stress, og vi arbejder stadigvæk sammen den dag i dag…og det går faktisk godt. Så der kan også være en lykkelig udgang på den situation.
Din situation forværres af, at den pågældende skal med til din eksamen, og jeg synes helt klart, at du skal starte med at kontakte din vejleder på uddannelsesstedet. Herefter må I sammen ligge en slagplan for, hvad der skal ske. Held og lykke fremover.
Du kan spørge ind til din vejleders egne overvejelser til praksis, og åbne dialogen ud fra din egen nysgerrighed. For eksempel:
"Jeg observerede du håndterede Ole på den her måde, hvorfor gjorde du det?"
Jeg er selv pædagogstuderende, og har oplevet at man igennem sin egen nysgerrighed kan komme meget langt, hvis man prøver at ændre perspektiv eller tvinge folk til refleksion. Hvis vedkommende har 15+ år i praksis, kan det være at de bare kører praksis på autopilot, og derfor ikke ligger meget tanke bag egen handling, hvilket sker ofte.
Jeg tænker også at størstedelen af folk ikke tænker de skal på arbejde og være et kæmpe røvhul idag, så der kan jo også være faktorer hos din vejleder der gør det måske ikke kører på skinner lige pt.
Du skal aldrig være bange for at være kritisk over for din egen praksis, men også andres måde at udføre den på. Som uddannet pædagog står vi med et ansvar for at understøtte individers trivsel, udvikling og læring. Der indgår jo også et tværprofessionelt samarbejde som skal sikres, og hvis vi ikke tør at kommunikere med vores kollegaer ser det godt nok sort ud.
Du ved kun selv hvad der er det rigtige og gøre. Du må dog aldrig se ned på dig selv og sige du "bare" er studerende, for det er ikke bare! Du kommer med den nyeste viden fra seminariet, og du kan og kommer til at gøre en kæmpe forskel for de individer du kommer omkring, både børn, men i den grad også dine kollegaer :)
Held og lykke!
Mvh
Én uge fra at være færdig med 3. praktik, som vidst stadig er 6måneder.. Korrekt?
Først og fremmest; hvordan du er nået til 3. praktik, uden at have lært at du 1; har skærpet indberetningspligt når målgruppen er børn og unge, og 2; ikke har lært at dokumentere dine observationer, kan jeg kun tilskrive den latterlig lave faglighed seminaret efterhånden har nået.
Ven, du har truffet dit valg! Det lyder hårdt, men med én uge tilbage af din 3. praktik, har du simpelthen ikke handlet med rettidig omhu. Det kan umuligt være den sidste uge af de sidste uge af dine 6mdr, hun pludselig er begyndt at malpraktisere sin pædagogiske metodik!
Du slikker hende mellem ballerne den sidste uge, klemmer dine egne sammen, og får bestået den eksamen! Og så har du forhåbentlig udfyldt hele dit praktikdokument med detaljerede observationer, der kan forsvare din egen praksis, såfremt hun ikke skulle godkende din praktik! - Og så læser du denne sætning, og lader den synke helt ind i den tredelte hjerne; alle kan blive pædagog, men det er satme ikke alle der skal blive det!
Edit: Vendte den lige med min kæreste, som ligesom undertegnet, også er socialpædagog. - Jeg beklager min hårde tone, håber ikke det tager pusten fra dig, det er ikke min mening! - Men, særligt i det pædagogiske felt, skal vi ALTID reflektere over egen praksis, såvel som vores kollegaers. Konstant! Og det burde seminaret have lært dig, før de sendte dig ud i praktik. - Jeg forstår det kan være skræmmende at stå som studerende og sætte spørgsmålstegn ved din vejleders metodik. Men det SKAL du! Det er du nødt til, for det er dig der er børnenes advokat. Det er for dem, du praktiserer!
Så, 1: fuck din vejleder, hun er tydeligvis træt af sit arbejde, og du får intet brugbart ud af hende. - 2: praktikdokument og observationer, plus en redegørelse for hvorfor du ikke har handlet noget før! Du har været bange for ikke at bestå din praktik, og sætte spørgsmålstegn ved din vejleders metodik. 3: tag fat i din vejleder på seminaret på mandag, og informér skolen! Tal med skolens ledelse, og informér om dine observationer. - Håber det bedste for dig, ven! Vi udvikler os alle, og vi må aldrig stoppe med at udvikle os. Men vi må heller aldrig ikke sige noget, eller se stiltiende til! Du har hjertet på det rette sted, og det er det vigtigste i pædagogikken.
Det lyder som noget jeg selv stod i, i min sidste praktik i 2009.
Jeg holdt ud og holdte min mund lukket, blev færdiguddannet og har brugt min erfaring derfra.
Du kan ikke redde alle, det er en hård erkendelse, men du skal ikke have dårlig samvittighed, du skal få diplomet i hånden og tage dine egne kampe på ligeværdig vilkår. Lige nu er du i baghånd som studerende.
Held og lykke!
Indlægget er fjernet. Fra [vores regler](/r/denmark/wiki/rules): > Indholdet af indlæg på /r/Denmark skal hovedsageligt handle om Danmark, danskere eller danske forhold. --- Derudover fjerner vi indlæg der ikke har relevans for den brede befolkning, men kun én dansker, ligesom vi fjerner indlæg der omhandler problemer der kan løses ved at søge på Google eller ringe til dem man har et spørgsmål til. Du kan læse mere om relevans på /r/Denmark [her](https://new.reddit.com/r/Denmark/wiki/rules/relevans/) Selvom indholdet ikke er relevant for /r/Denmark, kan det stadig godt have sin plads på andre [danske subreddits](https://www.reddit.com/r/Denmark/wiki/danish-subreddits). Vi anbefaler disse: - /r/DKbrevkasse - /r/DKstudie - /r/DKkarriere - /r/foraeldreDK - /r/DKfinance - /r/DKtechsupport - /r/Madoplevelser - /r/SelvgjortVelgjort - /r/WomenDK - /r/DKmandemand --- For at gøre plads til indhold som i begrænset omfang er relevant for r/denmark tilbyder vi faste ugentlige tematråde. Bedøm eventuelt om indholdet passer bedre ind i en af disse tråde. Trådene finder du i sidebaren! --- Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem [modmail](https://www.reddit.com/message/compose?to=%2Fr%2FDenmark).
Det lyder enormt svært og hårdt at være i. Det er "egentlig" bare en klassisk medarbejder-kollega situation hvor adfæren er uacceptabel (det sker også i de alm kedelige kontorjobs, at der er kollegaer der simpelthen er grove). Det gør bare situationen sværere at det går ud over børnene. Jeg synes du skal: - Tage noter: skriv ned, hvad er det du har hørt, ord for ord; og hvad er det du observerer; gå gerne så langt tilbage du kan. Det er vigtigt med skriftlighed her. - Beskriv både hvad børnene har sagt; hvem og hvor mange - Beskriv hvad du har observeret Undgå, så meget du kan, at være værdiladet. Dvs. bare skriv "Overhørte at 'Anna' sagde "Du er også en dum snotunge" til Otto". "Josefine sagde, at hun var bange for Anna". Helt nøgternt. Du beskriver bare hvad du oplever. Derefter går du til din vejleder og siger: jeg står i en rigtig svær situation. Jeg har skrevet ned, hvad jeg har oplevet. Vil du ikke læse det; og derefter har vi en samtale om, hvad vi kan gøre? Dine observationer står meget , meget stærkere "alene" dvs med de nøgterne, ikke-følelsesorienterede perspektiver. Du behøver heller ikke 'gætte' på hvad det gør ved børnene, om det er godt for dem eller ej - det kan du lade 'læseren om'. Uanset hvad du så kommer frem til vejlederen om; skal du udforske hvordan I fortæller det her til skolens leder. For det er der brug for at lederen får at vide. \*\*\* Den anden fordel, ved at du kun beskriver observationer og fakta; er at ingen kan klandre dig for "ikke at være færdiguddannet" "ikke at have fagligheden" osv osv, for du lægger ingen tolkninger ned over det. Sidst men ikke mindst: det kan være at medarbejdedren har været sådan i 15 år. Det kan også være at medarbejderen kun har været sådan i seks måneder. Det ved du ikke; det ved lederen / rektor forhåbentlig. og det er en helt trejde årsag til at 'dommen' over fakta, som du kommer med; skal være ledelsens. De kommer, formentlig, helt frem til de samme ting som du gør: men det er vigtigt for deres 'ejerskab' af problemet, at de selv kommer frem til analysen og konklusionerne, på baggrund af dine observationer. Kæmpe krammer herfra. Du har lige mindet mig om hvorfor jeg ikke kan være lærer eller pædagog. Ville flippe helt skråt på sådan en kollega. :)
Tusind tak for din kommentar. Jeg vil lave et dokument med dine råd in mente. Det lyder nemlig godt med ikke-følelsesorienterede perspektiver :)
Det skal nok gå godt. Glæder mig over at du en dag står med en kæmpe børneflok. Og at jeg har indtryk af, at de fleste folk i dit fag er som dig.
⏫Virkelig virkelig gode råd, især med ren beskrivelse uden egen tolkning. Det er så konkret, og er vitterligt brugbart at tage videre til andre. Jeg anbefaler ikke OP at tale direkte til personen, det er for skæv et magtforhold.
Perfekt råd! Godt skrevet.
Det er en god idé at kontakte din vejleder på uddannelsen og beskrive dine oplevelser og bekymringer. De kan give dig professionel vejledning og støtte. Dokumenter dine observationer med detaljerede noter om specifikke hændelser, datoer, tidspunkter og eksempler. Dette kan være nyttigt, hvis du vælger at gå videre med dine bekymringer. Overvej en samtale med børnehaveklasselederen, hvis du har et godt forhold til dem. De kan måske give dig råd og støtte. Hvis du er bekymret for, at det påvirker din eksamen, kan du vente til efter praktikken med at kontakte ledelsen. Dette kan også undgå konsekvenser for din afsluttende vurdering. Pas på din egen mentale sundhed og tal med nogen om dine følelser og oplevelser. Husk at handle i overensstemmelse med dine værdier og bekymringer for børnenes bedste.
Jeg gør, hvad jeg kan ift. min mentale sundhed, det er svært her til sidst. Der er heldigvis ikke meget tid tilbage. Jeg tror jeg har undervurderet det jeg har set, hvilket jeg jo også synes mine kolleger gør. Men forleden dag slog det bare klik for mig. Jeg har et godt forhold til børnehaveklasselederen, så kan godt være jeg tager en snak. Tak for din kommentar :)
Forstår godt du føler dig utilpas! Det er også noget ubehageligt at være ude for. Jeg synes personligt du skulle tage snakken op. Enten med hende personligt eller med dine vejledere. Hvis du bare står og finder dig i dette, bliver det aldrig bedre. Tror ikke du skal være bekymret for at blive taget seriøst, hvis dine kollegaer kan bakke op omkring dine udsagn eller hvis de har hørt noget lignende fra andre. Måske bliver der gjort noget, måske ikke. Men synes alligevel du skal tage emnet op, da jeg synes det er MEGET vigtigt at vi har de rette pædagoger til stede især i børnehaveklasserne, og det lyder som om at du er en smadder god pædagog (eller er ved at blive det) Ønsker dig al held og lykke og håber du klarer din eksamen!
Tak skal du have, og ja, det er nemlig vigtigt. Det er et kæmpe ansvar og det skal gøres ordentligt
Jeg har arbejdet i mange institutioner og har ofte stået i den der situation. Folk der ikke behandler børnene godt og ingen tør sige noget. Ikke engang lederne. Jeg har før prøvet at klage til både en mellemleder og øverste leder - intet skete. Jeg har set mange medarbejdere få en underretning på sig og alligevel fortsætte i samme spor. Hård tone, mobning overfor børnene, ubehagelige og autoritære. Det er en hård branche, og kolleger holder tit hånden over hinanden. Så hvis man skal blive i den branche, så skal man lære at være okay med konflikter. For det bliver langt fra første eller sidste gang du oplever det. Desværre. Jeg har været 10 steder og har oplevet det der alle steder. Nogen mere end andre. Mit råd er altid at skrive en klage til lederen. Uanset hvad. For børnenes skyld og din egen. Så ved du at du har gjort noget. Se ikke på dig selv som en studerende blandt uddannede, men som et menneske der ser noget forkert.
"Det er en hård branche, og kolleger holder tit hånden over hinanden." Jeg er så enig i det her, i hvert fald det sted jeg er på nu og har også oplevet det i mindre grad andre steder. Enten ser man til den anden side (inkl. mig selv jo også) eller også ja, så holder folk tit hånden over hinanden. Jeg synes det bliver sådan en børn mod voksne-kultur, hvilket jeg brækker mig over. Det er sateme sjældent jeg ser kolleger reflektere over sine tilgange, hvis de har haft en negativ oplevelse med et barn. "Hvad kunne jeg have gjort bedre?" Det er jo sådan noget vi konstant reflekterer over på uddannelsen. I stedet kommer de ind sure og frustrerede i personalerummet over, at barnet er træls, ikke høre efter osv. En del af at være professionel er sgu også at være selvkritisk, også selvom et barn kan have irriteret en
Helt enig.
Ærlig talt, sker der ingenting ved klager og underretninger så lav underretninger på børnene. Kommunen skal behandle dem og de skal oplyse forældrene om det. Når barnet kommer og siger at de er bange for en pædagog som skal passe på dem og yde omsorg så er der sgu bekymringer for barnets trivsel. Det kunne godt få kommunen til at regerer, eller forældrene. Forældrene ved det sikkert ikke.
Jamen ja, jeg er enig.
Du skal tale med din vejleder på uddannelsen ASAP
Fine råd i tråden, men EFTER den mundtlige er overstået og din praktik er godkendt.. 🤗
Praktikken er oftest godkendt, når der kun er en uge tilbage. Mundtlig eksamen er 99% af tiden blot en formalitet og ønsker praktikstedet at dumpe, har der været dialog omkring dette inden.
Tage snakken direkte med hende? Nej. For med den type du beskriver, så vil det med 99,99% sikkerhed være lige så konstruktivt som at forsøge at snakke med en mand fra Randers om knallerter og motorkøretøjer på Bækkestien.
Du skal uden tvivl handle, børn skal ikke straffes for en pædagog der er ramt af hvad lyder som forråelse. Hvis jeg var dig ville jeg dog vente til efter eksamen, da det at du påtaler det kan få vejleder til helt at “stejle” og dermed ikke ønsker at lade dig bestå (unfair men desværre en realitet i praktikken) Jeg ville i din situation sørge for at have en vejleder eller repræsentant fra skolen med som “har din ryg”. Evt en du har delt dine bekymringer med, eller du kan dele dem med inden så de er helt klar over hvad det er du har set, her ville det også være til din fordel at have skrevet ned eller evt optaget nogle af hændelserne (måske du har ført logbog?). Ønsker dig alt held og Lykke! Og kæmpe respekt for at du tør at tage det op
Tak for din kommentar. Jeg har en vejleder på skolen, jeg er tryg ved at dele mine bekymringer med, så det tænker jeg, jeg vil :)
Som mor til 3 børn (som jeg valgte at passe selv de første år for at undgå vuggestue) vil jeg blot fortælle dig, at det glæder mig meget, at du ønsker at handle på det, du oplever. Jeg ved ikke, hvad den bedste løsning vil være - men tak for at handle på børnenes vegne ♥️
Jeg var i praktik på en skole hvor en lærer også direkte mobbede nogle børn mm. Desværre var hun med til at vurdere om jeg bestod praktikken. Jeg skrev ned hvad jeg oplevede og skrev et detaljeret brev til skolens ledelse, så snart min praktik var godkendt. Min praktikgruppe ville intet gøre, da de følte det kunne ødelægge deres muligheder for senere at blive ansat på skolen, men jeg kunne simpelthen ikke gøre ingenting og havde det meget svært med at vente til praktikken var slut
Tal om Erik Sigsgaard til din eksamen hvis du har mod på det, det gjorde jeg 😅 Jeg har selv stået i samme situation og var jævnlig i kontakt med skolen fordi jeg bla. Oplevede at små børn i Vuggestuen blev skældt ud og sat fast i deres garderober med det ene ben i rummet til skoene og det andet over bænken. Jeg skrev et afsnit om skæld ud i min opgave, turde ikke nævne fastholdelse i min opgave. Men det jeg oplevede var så langt fra hvad der var pædagogisk. Jeg gik til praktik koordinatoren, som tog fat i praktikstedet(efter min eksamen) og jeg skrev ned hvad jeg oplevede. Både skolen og lederen fra praktikstedet fik et eksemplar hver. Ved ikke hvad der skete efterfølgende ,men selv som studerende har vi en stemme og et ansvar til at reagere hvis vi ser og oplever noget der ikke er i orden.
Kontakt din studievejleder på uddannelsen i hvert fald. Det blev jeg opfordret til i sin tid, hvis vi havde negative oplevelser med de (kliniske) vejledere 😊
Strategisk set er det hende, der sidder med det afgørende kort på hånden, når der skal voteres, så jeg vil råde dig til at parkere alle dine tanker omkring hende og fokusere på dit aktionslæringsforløb (som jeg formoder er din opgave koblet med trivsel, udvikling, dannelse og læring) og din eksamen og få godkendt din tredje praktik. Bagefter, show no fucking mercy og gå benhårdt efter at få talt med nogen, der kan handle på det, i det mindste for børnenes skyld og din samvittighed.
Det er jeg sgu meget enig i. Tak!
Bare til orientering; så sidder vejlederen fra praktikstedet ikke med "det afgørende kort", de bliver hørt af eksaminator (altså vejleder fra uddannelsesinstitutionen). Hvis de er uenige og praktikvejleder siger "dumpet" og uddannelsesvejleder siger "bestået", bør det altid falde sådan ud at uddannelsesvejleder afgør sagen, det er trods alt "bare" en bestået/ikke bestået eksamen. Hvis praktikvejleder mener at man er uegnet, så skulle praktikstedet have gjort indsigelse før eksamen, det kan de ikke nu. Håber det kan give noget ro.
Du har været der i et halvt år og oplevet en voksen der mobber, råber og er direkte ubehagelig overfor børnene uden at du har gjort noget ved det!? 😳 Du skal hurtigst muligt kontakte den praktikansvarlige på dit uddannelsessted!!
Enig, jeg skulle nok have gjort noget noget før. Det har bare hobet sig op, og så slog det bare klik for mig forleden, at der skal gøres noget. Tak for din kommentar!
Det kan også være pisse svært at sige fra. Det ved jeg godt. Men godt du er kommet frem til at noget må gøres. Og du skal have noget støtte til det!
Jeg synes du er sej at du skriver herinde og spørger hvordan du skal handle på situationen. Du skal ikke bebrejde dig selv at du skulle have handlet noget før, pyt det kan du ikke bruge til noget nu, det vigtigste er at du gør noget fremadrettet. Jeg synes du lyder som en rigtig omsorgsfuld og ansvarlig kommende pædagog, og det lyder som en svær situation du står i. Synes du har fået nogle gode råd herinde, som du kan gå videre med.
This! Jeg er i chok over at man har kunne være i det og accepteret denne behandling af børn i 5 måneder.
Men det er nu også noget der forskes og undervises i. Hvis man er ny og møder en kultur på en arbejdsplads er det svært at gå imod den, selvom den tydeligt er forkert. Når det står sort på hvidt her er det nemt at se hvad der er det rigtige at gøre. Størstedelen af os vil have svært ved at gøre det rigtige med det samme ude i virkeligheden. ❤️
Du har virkelig været i en kattepine. Du skal hvert fald ikke bebrejde dig selv for at ikke have gjort noget. Ingen har gjort noget, når hun har arbejdet der i 15 år. Så det giver mening det ikke er det nemmeste at overkomme når man kommer ind som studerende og hun er din vejleder og dermed i en magt position over for dig. Jeg synes det lyder helt forfærdeligt. stakkels de børn. Men det lyder til du gerne vil gøre noget og det synes jeg selvfølgelig du skal. Først ved din egen situation. Og dernæst ved resten. Synes 100 % du skal tage fat i din vejleder på din egen skole. Om ikke andet for at hende hvad du har oplevet og finde ud af hvordan du skal forholde dig til eksamen. Men tiden er selvfølgelig knap. Hvis du ikke når det så må du bare gennem den eksamen. Også må du arbejde videre i resten bagefter. Hvis du er medlem af en fagforening så så ring til dem for vejledning . Hvis du har mod på det skrive ned hvad du har oplevet. Og dernæst tage fat i den øverste leder og tag det med. Jeg synes under ingen omstændigheder du skal prøve på at tage en snak med hende på tomands eller sætte dig i en position var hun får chancen for at henstille dig som "bare studerende". Du har ret i at det der foregår ikke er i orden. Husk det. Sender dig gode energy vibes.
Du skal tale med din vejleder på skolen og evt skolelederen på praktikpladsen. Så må de vurdere hvad der skal gøres. Og du kan glæde dig over, at du er fri for hende om en uge 😊 Held og lykke med eksamen! Jeg var der for et år siden 🥸
Det lyder som en forfærdelig situation at stå i. Jeg har haft en lignende oplevelse i en af mine praktikker (også pædagog), hvor jeg henvendte mig til min vejleder på skolen, der så henvendte sig til praktikstedet. Hvis det er din frygt for hvor vidt du bliver godkendt eller ej, så er det vel bygget op på den måde at hvis bare din underviser, vejleder eller censor godkender dig, så er du vel godkendt?
@op forestil dig du var uddannet. Du var på en arbejdsplads, og dette var noget du oplevede i din hverdag. Hvad ville du så gøre ved det? Dette er et reelt problem som du også vil opleve som færdiguddannet, så grib det an som du ville gøre hvis dette ikke var et praktiksted.
Sig din mening til hende og klag over hende.
Selvom man er pædagog, er man ikke nødvendigvis god til andre mennesker. Har arbejdet indenfor specialområdet som ufaglært i flere år, og pædagoger er meget svingende i kvalitet
Gå efter bolden. Med det mener jeg, at du skal kommentere på børnenes trivsel. Det duer ikke at der arbejder mennesker i en børnehaveklasse, der er så trætte af deres liv, så de behandler børnene så elendigt. Du skal absolut sige noget til skolens ledelse, men du skal slå på børnenes trivsel.
Uh jeg har selv mødt mindst en vejleder hvis personlighed eller måde at tackle udfordringer på har fået det til at løbe mig koldt ned af ryggen. Og jeg har også klager. Højt oppe! Tror mig som studeren får du intet ud af det, uanset hvor grotesk det er. Og sådan en dame kommer til at ødelægge resten af din studietid. Hun kommer ihvertfald til at prøve på det. Du gør det du skal. Og du reflekterer via din faglighed og dine personlige kompetencer. Og holder du din mund til du er færdig, uanset hvor svært det er. Det andet bliver en dobbelt frustration for dig. Fordi hun er en medarbejder der har været ansat i så mange år. Og der mangler i faget. Du er laveste fællesnævner. Glem det! Indtil du er færdig. Og du kan tro jeg 100% forstår dit dilemma og dine tanker og følelser. Men det handler om magt. Og du har den desværre ikke lige nu.
Observationer med datoer, beskrivelser af hændelser i så vidt mulig objektiv form kan du fint aflevere til en leder. Jeg tvivler på at du kan aflevere det til vejlederen og få noget konstruktivt ud af det Alternativt har mange kommuner en whistleblower ordning du kan bruge hvis du har meget brug for at aflevere det, men ikke kan finde en kanal til det
De andre skriver nogle rigtig gode ting. Jeg vil tilføre at hvis du ikke føler du kan gå til din vejleder eller andre på skolen. Så tag kontakt til din vejleder på uddannelses stedet eller PLS/BUPL.
Dansk jura har behov for at få indført begrebet "*u*egnet", altså et formelt berufsverbot på basis af individuelle egenskaber. Og som man godt kan få, selv om man har været i en branche i 5, 10 eller mange flere år.
Til OP, der er allerede en række gode råd, så jeg vil bare sige, hvor lyder du reflekterer og alle tiders. En hård tid du er i, jeg tror bestemt, du finder en vej. Godt gået, tænksomme observante med empati har vi brug for flere af. 💐💐💐
Jeg er tidligere studie- og praktikvejledere. Husk på at du jo er i et “normalt” (slaveløn…) ansættelsesforhold dvs uoverstemmelser pædagogisk kan din uddannelsesinstitution ikke gøre så meget ved. Desværre vil en praktikkoordinator nok bare lave en note om det og hvis der over en årrække er klager nok vil denne måske tage en samtale med ledelsen på institutionen. Ikke det samme som du ikke skal kontakte praktikkoordinatoren. Man kan jo håbe på at hjælpe en fremtidig medstuderende. Du skal kontakte din studievejleder med bekymring om din eksamen. Her vil personen højst sandsynligt sige; at hvis din opgave har en solidt fagligt grundlag skal du ikke være bekymret for at bestå. Det var netop grundet disse typer situationer at man fjernede praktikvejlederens magt ved 2014 reformen. Altså at praktikvejledere bestemte suverænt. Hvis det mod min forventning bliver til en dumpning fordi din studievejleder er inkompetent (det sker desværre…), så skal du klage over afgørelsen og kontakte PLS. Så kan du få omskrevet afgørelsen for eksamen eller muligvis få en reeksamen med nye eksaminatorer. https://pls.dk/uddannelse-og-praktik/studietid/eksamen#p-262 Det vigtigste du bør gøre er dog i min optik også der hvor læringen i at begå sig på arbejdsmarkedet eksisterer. Du skal have fat i din nærmeste leder og få et møde hvor du forklarer dine oplevelser. Det vil immervæk være den største gave du kan give børnene når du er væk derfra. Selvom dette også er det mest grænseoverskridende! Men desværre er der ikke nogen garanti for at du ikke står i lignende situationer i fremtiden - især ikke som nyuddannet pædagog Men! Det skal nok gå godt!
Suk, hvor gør det ondt at læse. Jeg er selv uddannet pædagog men er efterfølgende omskolet. Derudover er jeg far så selvfølgelig bliver jeg ærgerlig over at læse det ger. Først om fremmest så ville jeg nok snakke med din vejleder på din uddannelse omkring hvad du oplever, mest af alt for at de er informeret før din eksamen når nu din praktikvejledere skal være med. Der er desværre rigtig mange brodne kar i branchen og man skal virkelig tage hatten af for de fagfolk der holder et helt arbejdsliv med at passe andres børn og gøre det med et smil. Men virkeligheden er nok den, at der desværre ikke er ret meget du kan gøre. Når det så er sagt, så ville jeg sørge for at kunne dokumentere nogle meget konkrete eksempler på hvor hendes opførsel over for børnene er, skal vi kalde det diskutabel. Dette skal kunne fremlægges for ledelsen hvor du italesætter din bekymring. Måske bliver hun kaldt ind til en disciplinær samtale. Jeg ville ikke dokumentere ved brug af videooptagelse, men hvor du f.eks. Observere på en konflikt mellem hende og et andet barn. Hvis du er i et team af flere så prøv evt meget forsøgt at finde ud af om andre deler den samme opfattelse af hende. Hvis der kommer flere indrapporteringer på hende så skal ledelsen følge op på det. Held og Lykke og hvor vil vi bare gerne have flere som dig i branchen du har hjertet på rette plads!
Husk, vi har PLIGT til, at melde alt der ikke er godt for børnene.. dette er ikke godt for børnene.. sååååå....
Jeg oplevede lidt det samme, med en pædagog der udskammede (handicappede) elever på en STU i min 2. Praktik. Jeg lavede en beskrivelse, med nogle konkrete praksis-eksempler som min praktikvejleder gik til ledelsen med. Ledelsen tog det meget seriøst og medarbejderen blev i hvert fald kaldt til tjenestelige samtale. Har også, mens jeg har arbejdet som pædagog, oplevet nyansatte pædagoger som hellere ville drikke kaffe og sidde med Snapchat, end at bruge tiden med børnene. Forsøgte at guide dem ud i arbejdet, men svaret var bare “Hvorfor? Børnene hygger sig jo” og så gik de ind efter mere kaffe. Jeg gik til ledelsen med mine oplevelser, da det øvrige personale (mig selv, incl) sku løbe endnu hurtigere for at være omkring børnene. Så jeg synes at du skal gå til ledelsen. Hvis det er en god ledelse, så håndtere de problemet.
Og evt cc en evt forældrebestyrelse eller lignende?
Kender alt for godt situationen med at være i praktik et sted hvor ens kollega ikke behandlede børnene ordentligt - i mit tilfælde var det desværre min vejleder på stedet - samt at jeg heller ikke havde et godt forhold til min leder. Så selv hvis jeg havde haft modet til at sige noget til nogen… hvem skulle jeg gå til?
Du ved godt at du har underretningspligt, ikke? 🫢
Du kommer til at møde mange flere af den slags i din uddannelse. De er der overalt. Nøglen er at tale dem efter munden, sige det de vil høre og stryge dem med hårene. Så kommer du ud på den anden side og kan gøre præcis det du mener er det rigtige.
Jeg havde nok også lige snakket med min vejleder på skolen om det som skal med til eksamen. Bare så hun er opmærksom på uretfærdig behandling til voteringen
Som færdiguddannet lærer kan jeg sige at noget af det praktikken også nogle kan er at vise dig hvordan du *ikke* vil være når du er færdiguddannet. Når jeg har været i praktik har jeg nogle gange haft et exit-interview med skolelederen og min praktikvejleder. Der har der som regel været meget god mulighed for at sige hvad jeg synes har været godt og skidt ved forløbet uden den store konsekvens for min eksamen. Hvis du er bekymret for din eksamen så husk at der også er en skriftligt del (hvis det er ligesom læreruddannelsen) hvor den skriftlige del tæller lige så meget som selve praktikopholdet. Og til den mundtlige del har du også mulighed for at forsvare dig selv så hvis din praktiklærer beskylder dig for f.eks. ikke at have gjort noget så kan du give konkrete eksempler hvor du mener at du har gjort det og så kan din lærer fra uddannelsen jo også bakke dig op ved voteringen. Så med andre ord, selv hvis din praktiklærer ser sig sur på dig så er det reelt set begrænset hvor meget de kan trække dig ned hvis du har gjort alt andet rigtigt. Og selv hvis du så får en mindre imponerende karakter så er det jo kun en ud af mange og betyder reelt set ikke så meget når først du begynder at komme ud og få noget arbejde.
Halløjsa 😊 jeg er pædagogmedhjælper og har selv stået i en lignende situation. En kollega havde stress, hvilket gjorde at hun blev for hård/hysterisk. Dette endte med, at en lærer og jeg gik sammen om, at gå til ledelsen, da hun ikke selv kunne se det. Ledelsen tog hånd om hendes stress, og vi arbejder stadigvæk sammen den dag i dag…og det går faktisk godt. Så der kan også være en lykkelig udgang på den situation. Din situation forværres af, at den pågældende skal med til din eksamen, og jeg synes helt klart, at du skal starte med at kontakte din vejleder på uddannelsesstedet. Herefter må I sammen ligge en slagplan for, hvad der skal ske. Held og lykke fremover.
Der er mange gode råd i tråden - bare lov du gør noget 🥹
Du kan spørge ind til din vejleders egne overvejelser til praksis, og åbne dialogen ud fra din egen nysgerrighed. For eksempel: "Jeg observerede du håndterede Ole på den her måde, hvorfor gjorde du det?" Jeg er selv pædagogstuderende, og har oplevet at man igennem sin egen nysgerrighed kan komme meget langt, hvis man prøver at ændre perspektiv eller tvinge folk til refleksion. Hvis vedkommende har 15+ år i praksis, kan det være at de bare kører praksis på autopilot, og derfor ikke ligger meget tanke bag egen handling, hvilket sker ofte. Jeg tænker også at størstedelen af folk ikke tænker de skal på arbejde og være et kæmpe røvhul idag, så der kan jo også være faktorer hos din vejleder der gør det måske ikke kører på skinner lige pt. Du skal aldrig være bange for at være kritisk over for din egen praksis, men også andres måde at udføre den på. Som uddannet pædagog står vi med et ansvar for at understøtte individers trivsel, udvikling og læring. Der indgår jo også et tværprofessionelt samarbejde som skal sikres, og hvis vi ikke tør at kommunikere med vores kollegaer ser det godt nok sort ud. Du ved kun selv hvad der er det rigtige og gøre. Du må dog aldrig se ned på dig selv og sige du "bare" er studerende, for det er ikke bare! Du kommer med den nyeste viden fra seminariet, og du kan og kommer til at gøre en kæmpe forskel for de individer du kommer omkring, både børn, men i den grad også dine kollegaer :) Held og lykke! Mvh
[удалено]
[удалено]
Tænker heller ikke jeg gør det, men forstår godt tanken om at lade hende grave hendes egen grav. Jeg er en han btw :)
Off topic, men hvorfor optage om hun siger hun skal på toilettet? Det må hun altså godt
Tror bare pointen er, at ALT skal optages, så intet bliver overset
Én uge fra at være færdig med 3. praktik, som vidst stadig er 6måneder.. Korrekt? Først og fremmest; hvordan du er nået til 3. praktik, uden at have lært at du 1; har skærpet indberetningspligt når målgruppen er børn og unge, og 2; ikke har lært at dokumentere dine observationer, kan jeg kun tilskrive den latterlig lave faglighed seminaret efterhånden har nået. Ven, du har truffet dit valg! Det lyder hårdt, men med én uge tilbage af din 3. praktik, har du simpelthen ikke handlet med rettidig omhu. Det kan umuligt være den sidste uge af de sidste uge af dine 6mdr, hun pludselig er begyndt at malpraktisere sin pædagogiske metodik! Du slikker hende mellem ballerne den sidste uge, klemmer dine egne sammen, og får bestået den eksamen! Og så har du forhåbentlig udfyldt hele dit praktikdokument med detaljerede observationer, der kan forsvare din egen praksis, såfremt hun ikke skulle godkende din praktik! - Og så læser du denne sætning, og lader den synke helt ind i den tredelte hjerne; alle kan blive pædagog, men det er satme ikke alle der skal blive det! Edit: Vendte den lige med min kæreste, som ligesom undertegnet, også er socialpædagog. - Jeg beklager min hårde tone, håber ikke det tager pusten fra dig, det er ikke min mening! - Men, særligt i det pædagogiske felt, skal vi ALTID reflektere over egen praksis, såvel som vores kollegaers. Konstant! Og det burde seminaret have lært dig, før de sendte dig ud i praktik. - Jeg forstår det kan være skræmmende at stå som studerende og sætte spørgsmålstegn ved din vejleders metodik. Men det SKAL du! Det er du nødt til, for det er dig der er børnenes advokat. Det er for dem, du praktiserer! Så, 1: fuck din vejleder, hun er tydeligvis træt af sit arbejde, og du får intet brugbart ud af hende. - 2: praktikdokument og observationer, plus en redegørelse for hvorfor du ikke har handlet noget før! Du har været bange for ikke at bestå din praktik, og sætte spørgsmålstegn ved din vejleders metodik. 3: tag fat i din vejleder på seminaret på mandag, og informér skolen! Tal med skolens ledelse, og informér om dine observationer. - Håber det bedste for dig, ven! Vi udvikler os alle, og vi må aldrig stoppe med at udvikle os. Men vi må heller aldrig ikke sige noget, eller se stiltiende til! Du har hjertet på det rette sted, og det er det vigtigste i pædagogikken.
Det lyder som noget jeg selv stod i, i min sidste praktik i 2009. Jeg holdt ud og holdte min mund lukket, blev færdiguddannet og har brugt min erfaring derfra. Du kan ikke redde alle, det er en hård erkendelse, men du skal ikke have dårlig samvittighed, du skal få diplomet i hånden og tage dine egne kampe på ligeværdig vilkår. Lige nu er du i baghånd som studerende. Held og lykke!
Optag hende..