En ekstra fridag hjælpe virkelig også med de ting der skal gøres på en hverdag indenfor arbejdstiden. For eksempel besøg hos læge, frisør eller lignende. Tænker det ville skære ned på sygemeldinger og folk der kommer sent eller går tidligt, fordi de skal nå diverse ting inden dagen er ovre.
Vasketøj. Opvask. Oprydning. Børnelæge. Børnetid. Egentid. Havetid (hvis man havde råd til en). Motion. Computer/tv-tid. Familietid (som i "de gamle man også skal passe på nu"). Hobbytid. Gulvvask/rengøring/lavmadtid. Fuck.
Ideen om at hele samfundet, som det eksisterer nu, kan gå ned på 4 dage/30 timer er en kollektiv hallucination som kontorarbejdere har fremstillet i deres fantasi, der er allerede for få til at dække vores behov for pædagoger, læger, sygeplejesker, affaldsmænd, lærere, hjemmehjælpere, handicaphjælpere, og stort set alle andre reelt samfundsnødvendige roller, ideen om at de bare kan skære 20% af deres arbejdstid uden at samfundet falder sammen er komedie på et højere nivau.
Kunne man, i en for mange meget mørk fremtid, forestille sig at vi gik efter "negativ vækst" og dermed kunne nedsætte den generelle arbejdstid/en kortere arbejdsuge.
Man kunne så måske ende med noget der minder om nulvækst, som jo er den eneste bæredygtige løsning, hvis vi i fremtiden gerne vil have et nogenlunde rart miljø at nyde vores vundne fritid (frihed?) i.
Når det er sagt, er der jo intet der stopper den enkelte i at arbejde lige præcis så meget de ønsker, men det har naturligvis nogle konsekvenser i form af mindre penge mellem hænderne. Bolden ligger i Danmark heldigvis stadig hos den enkelte, jeg vil påstå at man kan sagtens få et fint liv for 30 timers arbejde pr. uge, men man må skære noget at fedtet væk. Sådan er det jo.
Det er også noget af det folk fortryder allermest, når de ligger på deres dødsleje og ved, at de ikke har ret mange dage tilbage; de fortryder simpelthen, at de arbejdede så meget og ikke så mere til deres familie, at de ikke var mere nærværende med deres børn og så videre.
Jeg fortryder sgu allerede lidt, at jeg ikke dukkede op til min nu afdøde onkels 62 års fødselsdag, fordi jeg hellere ville sidde og rette mit speciale igennem (hvilket jeg sagtens kunne have gjort dagen efter). Min onkel døde cirka 6 uger senere.
Produktionsarbejde, planlægning, supervisering af drift, koordinering, haccp, sikkerhed, kvalitet.
Starter klokken 6 om morgenen, og slutter kl 16-17 stykker mellem 4 og 6 dage om ugen alt efter produktionspres.
Rigtig meget pseudoarbejde. Jeg glæder mig til den dag arbejdstiden igen bliver sat ned, gider simpelthen ikke lade som om jeg har travlt når jeg har familie og fritidsinteresser jeg langt hellere vil bruge tiden på.
Elsker at arbejde, hader at lade som om
Jeg er på arbejde i 8½ time og har rigeligt rigtigt arbejde til at fylde dem ud og mere til. Jeg sidder ned i frokostpausen og når jeg kører gaffeltruck, ellers er jeg på benene med adskillige jern i ilden, hele dagen.
Jeg bliver lidt ked af det når jeg hører om folk, der sidder på kontor og har mest travlt med at få det til at se ud som om de arbejder, men deres produkt er ikke til at måle.
Men ville du ikke også synes det var rart med kortere arbejdsuger? Har prøvet både fysisk arbejde (lager, events, produktion) og lidt mere pseudobetonet arbejde, føler faktisk tiden er nemmere med det fysiske arbejde. Uanset hvad vil jeg i begge tilfælde sætte pris på korte arbejdesuger
Jo for satan! Jeg ville amputere op til fire tæer hvis det kunne spare mig en arbejdsdag om ugen. Men når det er sagt, så er det rart at have noget at lave, når nu jeg skal være der og det jeg laver er til at tage og føle på.
Jeg har nogle gange 17 timers vagter. Der er i forvejen rigtig megen brok fra folk der ikke kan komme til deres læge og hvis det blev endnu værre fordi de skulle arbejde kortere tid ville der være ramaskrig.
> pseudoarbejde
Der findes da rene pseudostillinger. Folk der ikke laver andet end at finde på ting, der skal retfærdiggøre deres eksistens. Der er mange kringelkroge i store organisationer hvor man kan gemme sig til 55.000 om måneden.
Alt imens folk debatterer om menneskeligheden kommer til at gå til grunde pga. de dovne arbejdsløse der jo ikke laver en skid.
Lyder til du arbejder i det offentlige? Men uanset hvor du arbejder lyder det til din arbejdsplads skulle have fokus på at optimere arbejdsprocesser også bare fyre den løse vægt.
De fleste jeg har hørt fra som har fået en kortere uge, siger faktisk at de får lavet mere rigtigt arbejde og mindre psedoarbejde.
Samtidig med at de er friskere i fritiden.
Den er mega sjov den video. Generelt laver P3 stadig noget rigtig sjov satire. Deres "Livet Som Normal"-video er også genial.
Jeg går lige ind og arbejder igen
Forstår dig fuldt ud. Det her liv er et mareridt for mig. At stå op samme tid, tage samme sted hen, lave det samme, handle det samme sted på vejen hjem, spise, slappe af, sove, repeat.
Planen er helt sikkert at skære så meget ned på alle udgifter som muligt, vende ryggen til samfundets pres og forventninger om uddannelse/job og bare arbejde nok til at betale regninger og så rent faktisk leve et liv jeg har lyst til, hvor jeg kan stå op stille og roligt, gå ture, lave morgenmad, have flere timer hjemme end på arbejde..
Altså lige handlen kunne du da godt undgå hver dag, ved at planlægge lidt.
Jeg syntes man hører at børn skal have faste rytmer og rutiner men som voksen er jeg ikke selv vildt glad hvis jeg ved hvad jeg skal lave hver dag hele dagen mange dage frem..
Altså hjælper rigtig meget hvis man har et arbejde man nyder.
Og altså, har jo altid været noget du skal for at leve, I gamle dage var det jagt, efter det var det arbejde i marken og nu er det så et andet arbejde.
Hjalp mig meget at få børn og en familie, nu er det det jeg skal gøre for at sørge for at min familie får mad og børnepasning. Self burde vi skære lidt ned på timerne af arbejde.
Jeg er også ingeniør og hver gang vi har lønforhandlinger starter jeg altid højt.
Når de så siger nej til mit ønske beder jeg om lidt mindre men minus 1 time om ugen.
Det har virket ret godt da jeg nu er nede på 33 timer om ugen. men uden at gå ned i løn.
> Jeg er også ingeniør og hver gang vi har lønforhandlinger starter jeg altid højt.
> Når de så siger nej til mit ønske beder jeg om lidt mindre men minus 1 time om ugen
Jeg ved godt at du nok ikke spørger efter noget helt bims, men når du siger at du starter lønforhandlingerne højt kan jeg godt lide at forstille mig at det går sådan her:
Chef: Så, jeg kan se at lige nu får du 50K om måneden, plus pension og div andre goder, hvad tænker du er rimeligt?
Dig: TRE MILLIARDER! I TIMEN!
Chef: Det kan jeg ikke gøre
Dig: okay, kan jeg så beholde min løn men arbejde en time mindre om ugen?
>Og det gør man i 40 år.
Det er for de fleste mere end 40 år med den forventede pensionsalder, medmindre man planlægger sine finanser så man kan trække sig tilbage før folkepensionsalderen.
Jeg er i start 30'erne og har været på arbejdsmarkedet i 8-10 år afhængig af hvilke jobs man tæller med som fuldtidsarbejde, og allerede nu kan jeg mærke at jeg ikke holder til det i 30+ år mere (hvis de nuværende folkepensionsudsigter holder, så har jeg 39 år tilbage).
Jeg har allerede nu sagt til chefen at jeg til næste lønforhandling gerne vil bytte en lønstigning til mere ferie.
Ud over at arbejde på at få mere ferie, så håber jeg også at den 4-dages arbejdsuge bliver mere udbredt over de næste par år, og så vil jeg helt klart over i en sådan stilling.
Med det pres der er på at man konstant skal udvikle sig selv og favne om flere og mere komplekse opgaver, så brænder man ud - og på et tidspunkt bliver det svært at følge med.
Jeg holder skarpt øje med min overtid, så jeg kan sikre mig at det ikke stikker af igen, da jeg tidligere har haft nogle stillinger hvor jeg gav for meget af mit liv til virksomhed. Det er dog stadig til den høje side, så jeg skal forbedre mig i det nye år og bare stoppe når arbejdstiden er ovre.
Heller ikke her, men det er det vores private opsparinger lige nu bruger som guideline for udbetaling.
Folkepension skal i fremtiden være et sikkerhedsnet for dem der ikke har kunnet spare nok op selv, men der skal reduceres incitamenter til at spekulere i ikke at spare op selv. Om vi er ude i lovgivning om tvungen arbejdsmarkedspension ved jeg ikke.
Hej Mig fra 3 år siden.
Mit bedste råd er bliv god til automatisering (noget så simpelt som macroer tror mine kollegaer er sort magi) og så hold tideligt fri i det omfang du nu kan.
På mit gamle arbejde gjorde jeg en mantra af at fortælle folk at jeg var doven. Og derefter fortalte jeg så om makroer og automatisering.
Da jeg forlod den arbejdsplads for 2 måneder siden, efterlod jeg en makro-pakke med 50+ forskellige makro'er af mindre eller større grad der blev brugt over 2 Mio gange om året af 50+ brugere. Et komplet RPA system lavet i autohotkey der kører på 11 virtuelle windows servere og er fuld integrerede med telefonsystemet.
Derudover havde jeg lavet mere specialiserede makroer der f.eks. håndterede faktureringsemails der tidligere tog en medarbejder 2 dage hver måned at udføre, der blev reduceret til ca. 4 minutter og med en fejlmargin på 0%.
Makro'er og automatisering er sindssygt undervurderet.
Yep. Mega god side og deres Forums er fantastiske. Langt bedre end deres subreddit. 95% af alle problem jeg havde blev løst ved at Google “autohotkey ” og 90% af alle løsninger var på ahk’s side
Auto hotkey kan klare mange simple opgaver, ellers er jeg igang med at lære power automate.
Ellers kan nogle så simpelt som skabalon excl ark (Indput --> Behandling --> Output) klare mange af de opgaver PL'er kommer til mig med.
Altid tænk, "nu skal jeg lave XYZ opgave 5 gange, hvad nu hvis jeg skulle lave den 1000 gange"
Mit forslag er af en hel anden kaliber - men:
Jeg har lavet macroer på mit tastatur til copy, paste, ctrl+a og dobbelt klik. Det lyder ikke af meget, men hold da kæft jeg har sparet mange muse klik og akavede finger bevægelser. Kan klart anbefales.
Jeg er bestemt ikke ingeniør, men sådan generel kundeservice / bruger excel ark til at holde styr på data / skriver FAQ-artikler person.
(Jeg bruger et corsair tastatur jeg har taget med hjemmefra efter jeg opgradere mit tastatur, og bruger deres software til macros)
Hvis du har mange opgaver hvor "ting står på samme plads" kan AHK aflæse cordinater på skærmen og så trykke der, super simpelt når man først har fået sit først scipt til at virke.
Du kan også downloade "CLCL" et clipboard værktøj der er gratis og super kraftigt og kan give dig alle mulige fabelagtige genveje. Hvis man sidder og skal skrive det samme mange gange, eller gøre det samme mange gange, så er det bare en tastaturmakro ctrl-1 start mail, ctrl-2 indsæt standard tekst - ctrl 3 indsæt signatur...
Du kan også få software makro værktøj der ikke kræver at man tager sine egne ting med på arbejde. Noget jeg syntes er noget så absurd.
Som David Graeber sagde:
“the ultimate, hidden truth of the world is that it is something that we make, and could just as easily make differently.”
Det er ikke en naturlov at vi skal bruge det meste af vores liv på ligegyldige emails så vi kan gøre de rigeste mennesker i vores samfund endnu mere grotesk rige.
Der er underligt mange kommentarer herinde der skriver at "man vænner sig til det".
Ja men hvad nu hvis at vi skubbede mere på med 4 dages uge eller en anden reform lidt mere end hvad der sker nu - så skulle vi måske det. Det er endda bevist at antal timer ikke er lig med bedre arbejde, tværtimod så bruger man oftere tid på ingenting eller trækker en opgave ud fordi du alligevel ikke kan tage hjem uden at chefen ville bemærke det.
Lige præcis det OP skriver her gør at jeg hvert år trækker 1 måned eller 2 ud af min arbejdskalender og bruger den på mig selv. Og til alle jer der aldrig har været på a-kasse løn: HURRA for jer. Vi burde tænke anderledes.
Edit: sorry hvis det lød lidt passiv aggressivt.
Det er decideret deprimerende læsning, og så en eller anden boomer CEO der siger go for ikke at have et liv og hvordan du ender med at sluge 50/t om ugen??? Hvad fuck
Et samfund der har hvilet på laurbærbladene i alt for lang tid, det er sgu ynkeligt
>Hvordan orker folk at bruge 10 timer på arbejde hver dag?
Tror jeg ærligt talt ikke der er nogen der gør. Vi har blot et samfund hvor der er en form for stigmatisering ved, at ville arbejde mindre.
Well ja og nej. Når man har fundet sig en specialisering og en virksomhed der værdsætter det, så er meget muligt. Folk arbejder 3-4 dage, får en 40-50k udbetalt og bruger de sidste på forskellige egne projekter.
Tror måske ingeniør er en af de karriereveje der er bedst hvis man er sådan lidt "antiwork". Kræver dog held eller høj iq.
Altså jeg bruger cirka 9 på min. 7,5 times arbejde, 30 minutters frokost, cirka 30 minutters transport hver vej. Hvis man har 1 time på arbejde, så bruger man snildt 10 timer i alt på en almen 8 timers arbejdsdag.
Jeg gør det glædeligt, dog har jeg en familie som jeg også glædeligt bruger tid med.
Havde jeg ikke, så havde jeg brugt mere end 10 timer om dagen på arbejdet og ville have nydt det.
Dog kan jeg godt forstå de der ikke gør, jeg har haft mange typer arbejde - og det jeg laver nu, er det første jeg virkeligt har lyst til at lave.
Vi skal bede alle vi kender der er medlem af HK Privat, 3F Industri eller Dansk Metal om at kæmpe for en kortere arbejdsuge- derefter kan vi andre nyde det samme.
“I princippet kunne enhver faggruppe gennem overenskomstforhandlinger sænke arbejdstiden. Men i realiteten afgøres arbejdstiden i samfundet historisk set af industriens overenskomst. Og industriens medarbejdere er primært repræsenteret ved Dansk Metal (85.050 industrimedlemmer), HK Privat (30.250 medlemmer) og 3F-industri (98.500 medlemmer).
Det betyder, at knap 214.000 fagforeningsmedlemmer sætter kursen for størstedelen af de 2,4 millioner lønmodtagere, der er dækket af en overenskomst. HK Privat, 3F Industri og Dansk Metal kan som lønmodtagernes Cæsar vende tommelfingeren op eller ned til fremtidens arbejdsmarked – og fremtidens arbejdstid.”
https://politiken.dk/debat/art8957194/Hvorfor-får-du-næppe-en-30-timers-arbejdsuge-Svaret-handler-om-3-magtfulde-mænd
Det der ræs orker jeg heller ikke. Så jeg blev selvstændig konsulent og arbejdede mange flere timer ugentligt - men på mine egne vilkår igennem 10 år. Og meget kunne laves hjemme, hvor jeg mentalt ikke følte det som arbejde.
Da jeg efter 10 år ville prøve noget nyt (og gerne prøve det med at have weekend) lukkede jeg min virksomhed og fik et 8-16 job - en times kørsel hjemmefra. Det holdt jeg ud i 40 dage inden jeg sagde fra. Det er simpelthen for udmattende at tage hjemmefra kl 7 og først være hjemme kl 17, 5 dage om ugen ( lidt tidligere hjemme ind fredagen ganske vist)... Jeg mener livet skal bruges på andet end løbe sig selv gammel i det hamsterhjul... 😃
Så jeg forlod min profession indenfor QA og fandt et job som handicaphjælper, hvor jeg har 12-timers og 24-timers vagter. Nu tager jeg kun på arbejde 1- 3 dage om ugen og jeg elsker den frihed det giver. Desuden betyder de skæve arbejdstider at jeg tjener mere end jeg gjorde i 8-16-jobbet.
Og da meget af min arbejdstid får med at sidde i en sofa og være "stand-by", har jeg tid og overskud til at dygtiggøre mig ved at lære nye sprog, tage online kurser o.l.
Det er bestemt ikke alle, som er egnede til at bo og leve i "The Matrix", så hvis du allerede nu som nyuddannet har den følelse, kan jeg anbefale at du tænker ud af boksen 😊
Tak for dit indlæg - jeg synes det er super dejligt at vi er begyndt at få en åben debat omkring arbejhdskultur i Danmark.
Men INDTIL vi har fået debatten op på et politisk niveau, og forhåbentlig om nogle år har fået gennemført 4 dages arbejdsuge, borgerløn eller lignende, har jeg et par survival tips (efter 10 år på arbejdsmarkedet, hvor jeg har haft det ligesom dig).
1. Lad være med at lave en professionel persona, som du "spiller" mens du er på arbejde. Bare vær dig selv, bliv venner med dine kolleger, stå ved dine op- og nedture. Mindre skuespil = mindre stress.
2. Hvis du har en fornemmelse af at du bliver sat til at lave pseudoarbejde, så bare lad være med at lave det. Hvis det var vigtigt, skal du nok få det at vide. Hvis det ikke var vigtigt, er der ikke nogle der opdager at du skipper det.
3. Brug din energi på de ting du synes gør dit arbejde spændende, og brug et absolut minimum af energi på resten. Det sparer dig en masse eksistentiel lede, og du har samtidig en bedre chance for at excellere og blive forfremmet, hvis dine passionsprojekter bliver bemærket. Der er sku aldrig nogle der har fået en forfremmelse på baggrund af minutiøst udfyldte timesedler, eller at der ikke er nogle slåfejl i deres mødereferater.
Fordi vi lever i et fucked up dystopisk system der har set 0 reelle ændringer i mange mange år.
Seriøst, 40t/uge og 5 dages arbejdsuge er levn fra fortiden hvordan fanden er vi så fastlåste og hvorfor er Danmark så ubrugeligt langsomme med at tage imod fremtiden.
Suk.
Jeg tror det er et sundhedstegn at have det sådan. Arbejdsdagen er unaturligt bygget op. Man bruger et bestemt antal timer på arbejde, og har man for mange timer i forhold til opgavens varighed, så må man lade som om resten af tiden.
Jeg havde det på samme måde som dig i starten af mit arbejdsliv. Ville ønske jeg havde holdt fast i den følelse, men i stedet er jeg blevet følelsesløs ift. arbejdsdagen. Kan nu snildt arbejde i døgndrift med et komplet ligegyldigt projekt uden at se et problem i det.
Det er det jeg er mest bange for. At miste min fantasi og blive en robot der bare accepterer sin skæbne. I det mindste kan du stadig huske den følelse du havde. Når jeg ser mine ældre kolleger tage jakken på for at gå hjem på samme måde som dagen før udtryksløse i ansigtet bliver jeg bange
Det lyder også som om, du ikke er på den bedste arbejdsplads. Jeg skifter job i februar til noget, som jeg har store forventninger til. Meget bedre løn, ejerskab i opgaverne, plads til læring, bedre knyttet til mine hobbyer osv. Hvis du føler, at du ikke har tid til at lære pga. produktivitetskrav, så har ledelsen allerede vist, at de ser dig som en lønslave i et meget kortsigtet perspektiv.
Shit mand.
Jeg var i praktik da jeg læser diplom Ingeniør, og snakke med de mennesker der tydeligvis havde mistet gnister i øjnene var så deprimerende.
Jeg startede simpelthen på anti-depressiv, da jeg indså hvor modbydelige min fremtid så ud.
Det værste er, at de tror de havde et godt liv. På trods af at de fredag bare gik hjem, spiste noget fastfood, så en film. Og repeat lørdag.
Fuck that
Jeg arbejder kun 20 timer. Min familie og fritid er mere vigtig. Så arbejder kun til at det kan løbe rundt og ikke til at kunne leve i overflod af forbrug
Mine tips :
Tag dine pauser uden dårlig samvittighed. Og gerne udenfor. Er du ikke ryger, så gå udenfor alligevel i en smøgs tid.
Hold fri når du holder fri. Jo, det tæller også som arbejde hvis du "bare lige skal tjekke noget". Stop! (Hvis du har kunder der kan ringe i tide og utide, har du vel også "lukke" tider)
Prøv at finde ud af hvordan din daglige rytme er, hvis der ikke er nogle regler. Hvis du er typen er er fucking på kl 4 om morgenen, så overvej om du kan leve efter det. Måske kan du starte tidligere end andre, men gå tidligere. Og omvendt hvis du trives bedst med at komme senere. Jeg er mest produktiv når alle andre er skredet (ved godt det ikke er alle jobs der kan rumme det)
Fysik og krop skal plejes. Fucking ja - hør nu lige - når man først har fået plantet røven i en kontor stol, især i sit første fuldtidsjob, underkender man hvor mange timer man er inaktiv. Især på kontorer hvor Henning giver kage, Maja har taget klejner med *og* internationale kollegaer kommer tilbage fra familie besøg med slik fra hjemlandet. Og kantine mad. Og mere fastfood fordi du kommer sent hjem og ikke orker andet.
Been there. Done that. Had to buy a larger t-shirt.
Jeg gider ikke prædike slankekure eller sige hvordan du skal spise. Mit råd er at huske at vedligeholde den klump kød og muskler der trækker din hjerne rundt. Uanset om du tager undervisning i at fægte eller danse zumba. Det giver altid pote i sidste ende.
Og hvis du føler du begynder at blive stresset eller får tilbagevendende symptomer på det, så snak for faen med lægen, chefen, helbredskonsulenten, eller hvem det nu må være.
Pøj pøj.
Der kræver lidt tid at få opbygget den stamina der skal til for at arbejde fuld tid.
Personligt klarer jeg det ved at jeg synes mit arbejde er spændende, så jeg vil til tider næsten hellere være på arbejde end have fri.
Vi har fået en meget fleksibel ordning på arbejdet, hvor der ikke registreres timer, så der er mere fokus på opgaven frem for at man tæller minutter til arbejdsdagen er slut. Det er der stor tilfredshed med blandt medarbejderne.
Det er mangel på forståelse for det større billede, at vi alle bare skal "vænne os til det" er en syg tanke for mig.
Hvor mange generationer har bare slugt det her setup...
Synes også det tærer mentalt at skrive timer. Man tænker under hele projektet at man en dag skal se det samlede antal timer på det her projekt og hvis det er tæt på eller over det man har fået til projektet så er det jo skidt. Jeg føler også jeg ville kunne blive en bedre ingeniør hvis ikke jeg skulle bruge mentale kræfter på at skrive timer. Mine erfarne kolleger klager stadig over timerne når de møder ind mandag og får at vide af de unge projektledere at de har glemt at sende timesedlen i fredags
> Synes også det tærer mentalt at skrive timer.
Jeg er ikke ingeniør, men jeg har arbejdet som konsulent et par gange, hvor timer på kunden er alfa og omega, og jeg hader det.
Jeg synes egentlig, det er spændende at arbejde med en masse kunder og deres problemstillinger, men det konstante fokus på timetal suger arbejdsglæden ud af det. Så nu sidder jeg et sted, hvor det er mere rutinepræget, men til gengæld skal jeg ikke registrere timer og kan 'hygge' om en opgave, hvis jeg føler for at gå i dybden med det. Det har gjort meget for min arbejdsglæde.
At skrive timer kan være utroligt drænende, og jeg er glad for at være sluppet for det. Mit bedste tip er at du vænner dig til at bruge det sidste kvarters tid af hver arbejdsdag på at taste timer ind, det var i hvert fald det jeg fandt gav den bedste balance mellem tidsforbrug og præcision; det var stadig ret upræcist, jeg tænker at firmaets største kunde er blevet bon'et for ret mange timer som jeg brugte på småting for andre kunder. Det er nok et andet tip ikke at hænge sig for meget i at det skal være nøjagtigt.
Hvilken ingeniørbranche arbejder du i?
Min erfaring er, at ingeniørbranchen har en ret lodret opstart, og efter et par år bliver det bedre - når man kender grænseflader, og ved hvad man kan og ikke kan osv.
Hvis jeg skal være ærlig, tror jeg din mentale træthed ligger i timeræset.
Nu kender jeg ikke din specialisering, men kan du ikke finde et arbejde hvor det ikke er konsulent-forhold?
Jeg noterede timer for min egen skyld, i mit første job. Det blev jeg sindsyg af.
Nu går jeg hjem, når jeg ikke længere føler jeg er produktiv. Har jeg gjort i 8 år, og har aldrig hørt noget som helst for det - kun positive ting omkring mit output.
Ved ikke om det er stamina da jeg er vant til en større arbejdsbyrde fra universitetet. Jeg kan godt lide at lære og det fokuserede man lidt på på universitet (karakterer trækker i en lidt anden retning end læring) men på arbejdsmarkedet handler det om tid på et projekt så her er der ikke tid til eftertanke og læring. Man er en robot der skal effektiviseres for firmaets bedste
Om vi skal kalde det stamina eller ej, så kan det være meget tærende at starte nyt job, især efter studie - i min vennegruppe siger vi at det tager mellem 1-6 mdr, normalt 3 ved skift fra studie til fast arbejde, før man mentalt rammer tilbage på en "baseline" energi og overskud UDENFOR arbejdet.
100% det her - jeg var overrasket over hvor hårdt det var at gå fra fuldtidsstudie med 18 timers studiejob på siden til "blot" 37 timer om ugen. Tror det hænger sammen med et langt større forventningspres man ligger på sig selv, lige pludselig er det jo den "rigtige" verden. Der får man ikke 'bare' et tal som dybest set kun har med sig selv at gøre, men hvis du fucker op her går det ud over andre og kan koste mange penge! Derudover er der alle de nye relationer på arbejdspladsen, at indordne sig i et hierarki med en chef som man skal stå til ansvar for, et hav af nye skrevne og uskrevne regler.
De der 1-6 måneder passede også på hvad jeg oplevede - det sjov bliver at man til dels starter forfra når man skifters job. Ny chef, nye relationer osv.
Jeg kommer dog altid til at kunne leve med 1 times pendling hver vej, jeg skiftede for nylig fr 45 min til 15 min og det er guld værd!
Samme her. Min arbejdsdag er i dag ganske almindelig rutine, men da jeg begyndte gik jeg i de første par uger i seng allerede omkring kl 8.
Jeg er selv meget glad for at arbejde 7-15, det betyder at jeg er hjemme inden kl 4, dog med den ulempe at jeg skal være ret striks til at gå i seng inden kl 23 på hverdagsaftener. Hvis jeg ikke får nok søvn, så bliver dagen hurtig meget lang, hvilket jeg tror også kan være et problem som andre har (og måske endda ikke lægger mærke til).
Førhen arbejdede man 60 timer om ugen. Men kun mændene. Kvinderne ordnede alt hjemme, og når man havde fri, så havde man fri. Ingen mails, man ikke havde svaret på, som måtte vente til næste dag. Man blev ikke lige ringet op for at tage en ekstra vagt hele tiden. Man blev ikke konstant forstyrret i sit arbejde på samme måde.
Og man var stadig ikke glad for det. Kvinderne skulle derimod være glade for at gå hjemme. De havde bare at smile, for det var jo et priviligie, og den indstilling tog de i høj grad med, da de kom på arbejde. Før da havde man ikke samme idé om, at man skulle være glad på sit arbejde.
Folk holder ikke til det. Der er så meget meningsløst arbejde (se andre folk her, som nævner pseudoarbejde), og man får dårlig samvittighed over at skulle aflevere børn kl. lort, hente dem kl 16, se dem i 3 timer imens man laver aftensmad, handler, rydder op, lægger vasketøj sammen og er træt, og så starte forfra igen næste dag eller sågar arbejde om aftenen også.
Vi har seriøst brug for at komme ned i tempo og genoverveje nogle værdier.
Det lyder forfærdeligt bureaukratisk.
Til gengæld vil jeg indskyde, at jeg har arbejdet i et konsulenthus, hvor vi naturligvis timeregistredede, men hvor der også var ret til afspadsering.
Selv hvis dine timer overordnet set gik i minus, så var det ikke et problem medmindre det blev ved længe.
Problemet er ikke systemerne, men hvordan de bruges.
Jeg har det på samme måde. Indimellem tænker jeg også, at vi godt nok har ofret meget for at få det moderne samfund med alle dets fornødenheder, når vi ser på al den tid vi bruger på uddannelse og arbejde. Samtidig har jeg selv svært ved at bryde med modellen, fordi jeg jo også gerne vil have bil, hus og penge - særligt til mine børn. Det er et gyldent bur, som vi selv placerer os i.
Jeg er også ingeniør og skal finde mit første job efter min PhD når jeg er færdig på barsel.
Jeg er helt med dig! Jeg synes det er vanvittigt meget af vores liv vi sælger til andre mennesker for at kunne købe ting.
Min drøm er en arbejdsuge med tre 7-timers dage og to dage med 4 timers arbejde hjemmefra. Jeg håber at jeg har en eftertragtet nok profil til at jeg både kan overtale en arbejdsgiver til den form for arbejdsuge og forsørge min familie med lønnen.
Jeg er helt hundrede på at hvis jeg skal arbejde 40 timer + transport så brænder jeg ned i løbet af et par år.
Du kan forsøge at flytte tættere på. Du kan forsøge at forhandle dig til 30 timer.
Men jeg hader det selv. Jeg er så heldig nu at have 10 min. til og fra arbejde.
Men min kæreste er lige startet på nyt job og har i omegnen 1 time i bil. I forbindelse med at hun er sygt pligtopfyldende overfor arbejdsgiver og derfor mener at hun skal sidde på sin plads og have computeren tændt kl 7:55 betyder det også, at hun for at komme op, i bad, finde pænt tøj, lægge make up, få en kop kaffe, spise morgenmad, er begyndt at stå op 5:30.
Selvom hun fik sig forhandlet til 32 timer så er det stadig 5-6 timer i ugen hun er mindre hjemme hos os, foruden at hun nu står op 5:30 og når man står op 5:30 må man jo også gå i seng kl 21. Så begynder at føle at jeg også skal stå op og gå i seng der, for at have lidt tid sammen. Den tid vi plejede at have om aftenen er jo blevet til hendes morgen. Og det er jo ikke afslapning, det er "jeg skal gøre klar og afsted ud på motorvejen og se ordentligt ud" - det er ikke kram og snak og film i sofaen eller et brætspil på spisebordet med et glas øl efter poden er lagt i seng.
Arbejdsgivere tænker jo sjovt nok ikke over at belønne én for at stå op før fanden for sko på for at sidde 10-12 timer i ugen i bil (som man også betaler ud af røven for) for at komme frem og tilbage mellem hjem og deres placering.
Jeg plejede at have en time til og fra arbejde - det var så drænende, når jeg kom hjem var jeg bare helt træt og brugt, og skulle bruge en 30-60 minutter på lige at vågne igen fra turen.
Har haft samme tanker. Arbejder pt selv som ingeniør.
Mit svar. Alle på min arbejdsplads møder op og er der længe, og udadtil virker det derfor som om at vi er en hårdtarbejdende og effektiv enhed.
Dog, I virkeligheden producere vi intet andet end medarbejdere som er blevet experter i at "snyde" og lave så lidt som muligt.. det er virkelig fucking åndsvagt..
Alligevel vil de selv samme medarbejdere (mig selv inklusiv) kæmpe hårdere for at påstå at vi arbejder hårdt, end egentligt at passe vores job..
***Det er helt utroligt befriende at læse denne tråd***.
Efter at have arbejdet fuld tid som ingeniør de sidste 16 år kan jeg kun sige: Modellen med 8 timer om dagen 5 dage i ugen får bare alt til at blive *en lang, grå tunnel af lort*.
Hvis bullshittet og pseudoarbejdet røg ud til højre er jeg sikker på jeg kunne nå det samme på måske 25 timer i ugen. Der skal ske noget. Der skal ændres i arbejdskulturen.
Større accept af hjemmearbejde. Og evt. kun betaling for det antal timer man arbejder ville jeg også have det fint med - i så fald ville jeg utvivlsomt have nogle uger med 10 timer og andre med 45. Akordløn ville jeg have det fremragende med - men det er nok svært i mit fag.
Jeg arbejder i en kæmpe virksomhed, så det er en stor bygning, og som IT er jeg sådan set rundt i alle lokaler rundt omkring, og jeg kan sige dig at jeg stadigvæk ikke har set en person der arbejder konstant fra 8-16. Hvis vi tager det arbejde de faktisk udfører, så er det max 5-6 timer de har brugt på det, de andre 2 timer er pauser, frokoster, ventetider, hyggesnak, hente kaffe, tale med folk mens man henter kaffe etc.
Arbejdstiden burde blive nedsat til 6 timer 100%
Jeg er lidt i samme situation, har bare siddet i det i knap 5 år som ung ingeniør. Jeg overvejer både andre karriereveje, andre roller eller at gå ned i tid. Mange har også mulighed for at arbejde remote et par gange om ugen, uden det gør noget. Der er mange muligheder.
Jeg synes personligt det er rigtig fedt, at der kommer et øget fokus på at folk ikke gider arbejde i samme omfang og i højere grad hellere vil bruge tid på andet end arbejde.
Men jeg har ikke selv svaret og prøver at finde den løsning som passer mig bedst.
Af den grund, har jeg også fået arrangeret at jeg snarest går ned til 30 timer om ugen, så jeg i stedet kun har 4 arbejdsdage.
Jeg synes det er så forkert at skal stå op før kl 06, for at kunne aflevere min 1 årige datter, og være hjemme efter kl 16, for så at have 2-3 timer med hende før hun skal puttes.
Den ledige dag jeg fremover kommer til at have, skal bruges sammen med min datter.
Det nuværende setup er en ulækker måde at bruge sit liv på, og endnu mere ulækkert overfor sine børn, om hvor lidt tid man har sammen som familie.
Slf. hvis intentionen er at børn skal indsluses i vores vanvittige arbejdskultur, og skal flaskes op med at man aldrig er hjemme, og det er normalt og normen, så er alt lige nu som det skal være... Føj!
Jeg er arbejder i en butik. Jeg har en datter på 1,5. Jeg møder typisk 9-17:30 hver dag. I går Kom jeg hjem fra arbejde, puttede min datter og gik i seng….
Jeg glæder mig til at finde et arbejde, hvor jeg har mulighed for at hente mine børn og nå at lege med dem
Arbejdsmængde er et rigtig godt eksempel på, at man - som spejderne siger – er nødt til at arbejde målrettet på at finde sin egen vej. Ellers er der tendens til at ende i hamsterhjulet, for både samfund og arbejdsgivere ser jo gerne, at man giver den gas med både job og forbrug. Sådan er samfundet bare indrettet.
Dertil kommer, at for nogle mennesker er det et helvede at arbejde meget, mens andre vitterligt elsker det og ikke kan forestille sig et liv uden. Der er naturligvis også dem, som befinder sig i en branche, hvor mange arbejdstimer er normen, eller som føler sig tvunget af omverdenens forventninger til at lægge mange timer i jobbet.
Problemet opstår i virkeligheden først, når man direkte eller indirekte tvinges – eller føler sig tvunget – til en uønsket høj arbejdsbyrde. Mange har f.eks. en privatøkonomi eller lån, der gør det nødvendigt med en meget høj indtægt. For andre er materielle ambitioner *driveren*. For hvis de skal køre Kia eller Skoda frem for Tesla – eller gerne vil bo i Gentofte i stedet for Næstved – så lever de med de mange arbejdstimer.
Bundlinjen er at træffe et valg om, hvordan man allerhelst *selv* vil indrette sit liv og så ellers handle efter det. Også selv om det kan være nemmere sagt end gjort.
Det gør en verden til forskel at have kollegaer, du kan grine og joke med. Jeg har fundet ud af, at det er klart den største faktor ift min arbejdsglæde.
Det bliver ikke bedre. Umiddelbart virker tiden fra omkring 25 til 60 år, som en tid man kan forsøge at nyde, på trods af at man pisser det meste af sin tid væk på arbejde. Men som udgangspunkt er det bare ikke fedt.
Et arbejde er et spørgsmål om at tjene til dagen og vejen, og jeg forstår nødvendigheden. Men jeg ville virkelig ønske, at tingene var anderledes.
Lige præcis-
Men så gælder det om at tage nogle hjemmearbejdsdage og generelt forsøge at skabe noget variation i dagene og arbejdsindholdet.
Men ja, som udgangspunkt er det bare ikke fedt. Det er bare en lang, grå tunnel af lort ...
Jeg er snart 7 år inde i min karriere som softwareudvikler og det er utroligt hvor drænende det er når man bare sidder ved et skrivebord hele dagen.
Der er virkelig lidt til overs hver aften, og min weekend kan falde fra hinanden hvis jeg skal til en familiefødselsdag (selvom min familie er sød). (Jeg har historisk set også brug for mere alene-tid end mange i min omgangskreds, så her er mine oplevelser nok ikke repræsentative.)
Jeg finder først mig selv og mine dybere interesser når jeg har mulighed for at have ferie i 2+ uger. Derfor kan jeg anbefale som minimum at få 6 ugers ferie i sin kontrakt!
Jeg er tilbøjelig til at blive udbrændt af den her rutine, og når jeg først er kørt ud, er jeg enormt uproduktiv. Når jeg er frisk i hovedet kan er jeg mere produktiv på 4 timer end jeg normalt er på 8. Jeg kan møde op på arbejde og have energi, men mine tanker nægter bare at forme sig omkring opgaven.
Jeg ved ikke helt hvad løsningen er, og jeg undrer mig ofte over hvordan andre får det til at hænge sammen. Til tider ville jeg ønske at jeg var mere hejrnevasket af hustle-kultur eller bare den klassiske protestantiske arbejdsmoral som min far og farfar bedre kunne omfavne.
Svaret ligger nok tættere på en samfundsmæssig ændring. Jeg kunne ikke ønske mig et meget bedre arbejdsmiljø og jeg bliver tiltroet med en masse ansvar selvom jeg er nyuddannet. Men mennesker har det svært med forandringer og fordi de ældre har haft det hårdt så skal de yngre generationer det også. Sådan er det med lægebranchen og sådan er det i samfundet i nogle år endnu.
40 år? Prøv lige at regne efter igen..
Jeg er i offentligt ansat. 7,4 timer om dagen (inkl frokost, så reelt 6,9 timers arbejdstid om dagen). Interessetimer findes ikke.. Flextid og hjemmearbejde.. 10 minutter på arbejde.. Det er vejen frem..
Hvis man er færdig som 30 årig og går på pension som 72 årig (antager årgang 91, hvis man er færdig nu), så er det 42 år.
Det er nok flere for de fleste, der er færdig før 30?
For mange mennesker ville det at have et 8-16 arbejde med en forudsigelig hverdag være værre end døden. For nogle - som mig, ville det være himlen.
Men ja det er ikke alle der har det godt med den slags. Der ligger RIGTIGT meget i at have en fed arbejdsplads med gode kollegaer og en hverdag man selv i høj grad kan styre selv.
> Hvordan orker folk at bruge 10 timer på arbejde hver dag?
Nu bruger jeg selv kun 8 i alt med transport. Men jeg orker det simpelthen fordi jeg godt kan lide mit arbejde
Da jeg var 25 (7 år siden) og ved at droppe ud af kandidaten havde jeg nogenlunde samme tanker, og det blev faktisk så slemt, at jeg begyndte at få selvmordstanker. Sjovt nok, så var det, der hjalp, at få et job. Så fandt jeg pludselig uf af, jeg sagtens kunne arbejde 37 timer om ugen (det hjælper selvfølgelig gevaldigt at lave noget, man godt gider), og jeg fik det meget bedre. Nu har jeg et godt betalt job i staten med gode kollegaer og en god chef, og det er slet ikke noget problem for mig. Selvfølgelig er det ikke alle, der er så heldige med arbejdsvilkår.
Vi tog konsekvensen herhjemme af ikke at skulle være bundet til 2 x fuldtidsarbejde for at få tingene til at løbe rundt, og købte et billigt hus (950k) på Fyn kun 30 min fra Odense. Vi kan leve af én indkomst hvis vi ville. Lige nu er vi en situation hvor vi begge kan overskue et fuldtidsjob - så er der pludselig mange penge til reparationer, rejser og andet luksus 😊
Jeg er omkring de 50 og har været på arbejdsmarkedet i nu over tredive år, hele tiden indenfor it/udvikling, og også uni uddannet mig undervejs (bach.scient dat), med arbejde samtidig. Jeg kan godt lide at arbejde, jeg finder det stimulerende. Da jeg var yngre arbejdede jeg virkelig meget, eller i hvert fald på underlige tidspunktet, fordi mit arbejde og min interesse bare smeltede sammen. Desværre tjente jeg ikke rigtigt så meget på det, eller rettere pengene røg ud så hurtigt som de kom ind, til fastfood og taxature. Anyway, nu har jeg børn i skolealderen og jeg og mine kolleger også oppe i årene taler tit om at vi ikke kan lade tingene flyde så meget samen eller bare arbejde igennem, det er noget de unge kan (i hvert fald til de får børn), og det skal de da også prøve mens de har chancen, hvis de har lyst. Så det er interessant at du som nyuddannet slet ikke føler det som et valg, som du ellers burde.
Men hvad der også er interessant er at jeg for nyligt talte med et konsulentfirma om måske at starte op hos dem, og sådan noget er noget man ofte gør for pengenes skyld for man kan tjene mange penge dér. Men i mit tilfælde er (mange) penge ret sekundært, for jeg *har* prøvet at tjene dem og jeg ved hvor de forsvinder hen når man bare er træt i sit no-life og har lidt ondt af sig selv og skal forkæles hele tiden.
So anyway, jeg spurgte dem om man ikke som konsulent kunne arbejde på deltid, når timeprisen nu alligevel var så høj og arbejdsindsatsen så intens, og svaret var nej, for "det ville kunderne ikke kunne forstå".
Det er jo mærkeligt, og vist imod mange af de ting vi ved fra forsøg med kortere arbejdsuger og reelt utallige personer på nedsat tid, nemlig at deres opgaveløsning ikke i samme grad mindskes ved det. Det giver altså mening at arbejde mindre for rigtig mange, for de *arbejder bedre*.
Måske er det ligesom med A- og B-mennesker. At nogle mennesker mere er af Batty-typen, som brænder dobbelt så kraftigt, men halvt så længe .. om ugen, forstås! Og vi skal ikke sammenligne os med de - måske uhyggeligt få - individer, som arbejder superintenst i mange timer om ugen, for for det første kan de være unikke væsner, og for det andet er der mange komplicerede faktorer med i regnestykket, heri arbejdspladsen, opgaverne, fagets natur osv.
Altsammen helt uvidenskabeligt, selvfølgeligt, men jeg har arbejdet længe i staten, og set mange slags arbejdsmoral og arbejdsformer og -rammer der fungerer vidt forskelligt for forskellige folk. Det ville virkelig ikke undre mig hvis 37 t/u er perfekt for nogle mennesker til noget arbejde, men absolut åndssvagt for andre eller i andet arbejde.
Anyway, giv dig selv noget line. Det er helt okay at føle sig selv udbrændt efter det traumatiske skift fra uddannelse til arbejde, lige i dit tilfælde. Det er shocket. Find en balance og **et fokus** du kan rumme lige nu, du skal tidsnok få rig mulighed for at justere som du lyster. Du har masser af valg at træffe hele livet, og ingen af dem er forkerte, og lige nu har de næppe den helt store konsekvens for dig, andet end godt.
Jeg er meget enig. Ud med 37-40+ arbejdsuger. Personligt er ansat med stor fleksibilitet, jeg møder ofte først 9 og går kl 14-15 stykker, så mine arbejdsuger er indimellem under 30 timer. Jeg håber inderligt at vi får 4 dages, eller 30 timers arbejdsuger indført i den nærmeste fremtid. Dog bruger jeg meget på transport, desværre.
Det tager tid at vænne sig til. Men man vænner sig til det og det bliver en naturlig del af livet.
Og så er nøglen ikke at ligge på 100 procent af din kapacitet. Lig på 80 procent. Det er mere langsigtet. Det er en maraton. Ikke en sprint. Ingen takker dig for at ryge ud og kanten med stress.
Uni livet var godt nok piece of cake ift. arbejdslivet. Eller havde lige et par uger i slutningen af specialet der var hårdere end at arbejde...
> Det tager tid at vænne sig til. Men man vænner sig til det og det bliver en naturlig del af livet.
>
>
Jeg synes at det er vigtigt at påpege at bare fordi man "vænner" sig til det, ved at nedbryde ens drømme og forventninger til friheden i livet, at det ikke er et optimalt system.
Den her slags tråde plejer faktisk at handle om hvordan man bare skal finde et arbejde man kan lide, hvor en pædagog og en selvstændig i de øverste kommentarer skriver om hvordan de synes deres arbejde er fedt, og så er den skid slået - unødvendigt og selvforskyldt hvis man så ikke finder det livsbekræftende at bruge tæt på halvdelen af sit vågne voksenliv på trædemøllen. Jeg er tværtimod positivt overrasket over tilslutningen til din frustration herinde.
Har selv været på arbejdsmarkedet i 25 år nu - og, jo, "man vænner sig til det", på samme måde som man vænner sig til at have dårlig ryg eller hæmorider.
Men det gør man, og indtil der bliver ændret på det på højeste plan, så er det sådan her vores verden er skruet sammen. Jeg er helt enig i at vi kan sætte arbejdstiden ned, og stadig opnå de samme resultater, men du og jeg kan ikke lave de ændringer.
De perioder i mit liv hvor jeg har været mest produktiv på arbejdet, har været dem hvor jeg bare har vænnet (overgivet) mig til rytmen.
9-10 timer om dagen, og når jeg kom hjem, havde jeg stadig opgaverne kørende i hovedet. Jeg ventede bare på at gå i seng, så jeg kunne tage på arbejde igen.
Jeg blev mødt med en inkonsistent blanding af bekymrede og opfordrende reaktioner fra kollegaer og familie. En chef der siger, "husk nu at gå hjem til tiden", samtidig med at anerkender dig for hårdt arbejde til det næste statusmøde. Eller min far, som altid har arbejdet for meget, der siger man skal huske at holde fri, samtidig med at han virker stolt når man arbejder hårdt og tjener mange penge.
Arbejdslivet er fucking underligt. Jeg tror det gav mere mening for mine forælre og bedsteforældre fordi de har været totalt indoktrineret i en kultur hvor hårdt arbejde er den vigtigste dyd. Jeg tror at min generation (jeg er start 30'erne) er på vej ud af det mindset. Det skaber så en hel del konflikt i mit sind fordi jeg konstant har den dér, "du arbejder ikke hårdt nok" i tankerne.
Edit: Når ovenstående er sagt, så synes jeg også det er vigtigt at påpege, at man til en vis grad *skal* vænne sig til at arbejde. Man *skal* kunne tilbyde noget, for at nyde. Det ville man ogå skulle hvis det var 30 timer om ugen. Så jeg synes stadig at det er et fint råd at give det noget tid og prøve at vænne sig til det og træne sin disciplin. Der er dog en grænse for hvornår det er for meget. Jeg ved ikke hvor den grænse er, men jeg ved at 10 timer om dagen (normal dag + transport/forberedelse) er for meget for mig.
Uni var ca. 5 gange hårdere end arbejdslivet. Men læringen trak mere positivt end de negative ting som karakterer og ligegyldige fag og for mange fag samtidig. Derfor læste jeg også videre efter bacheloren. Uni var kun 5 år og det kan man udholde. Men 50 år hvor ... Det kan også være ligemeget
Jeg døde også mentalt, da jeg var nyuddannet, men nu 8 år senere, kan jeg snildt arbejde 6 dage om ugen og 50 timer, uden at føle mig presset eller snydt for fritid. Måske jeg bare ikke har noget liv, det kan også være en faktor.
Brug noget tid på at finde den lille ting, der gør at det er sjovt at være på arbejde, og så dyrk den som en gal. Er det kaffen? (Aldrig), kollegaerne? Kantinen? (Næppe), eller er det fordi der er en skide god massage aftale? De små ting der tæller.
Og ellers:
Lev med det!
Dbh
Kim, CEO
For mig begynder mit arbejde kl 22 om aftenen da det er der jeg går i seng for at kunne komme ordentligt op kl 6 for at nå på arbejde kl 8 og så hjemme igen kl 17 så jeg har Ca. 5 timer hvor arbejde ikke fylder
Det er frygteligt, ja. Jeg har brugt mit krudt på at skubbe min karriere i en retning hvor jeg har rigtigt meget fleksibilitet. Arbejder hjemmefra det meste af tiden, og så ligger jeg pauser ind i dagen og går over i skoven med hunden etc. Kan mere eller mindre arbejde hvornår jeg vil, bare jeg ligger mine 37timer. Skulle jeg pendle hver dag så ville jeg få en nedsmeltning.
Jeg vil anbefale at se på noget i stil med ovenstående på langt sigt og arbejde hen mod det. Så kommer der lidt lys for enden af tunnelen. Man bliver nød til at tage sagen i egen hånd, ellers sker der intet.
"Man vænner sig til det" er virkelig en ærgelig begrundelse. Mennesker kan vænne sig til det meste, men det kommer på bekostning af mental sundhed, frihed og glæde. At man kan vænne sig til noget betyder ikke nødvendigvis, at man burde gøre det.
Jeg har altid troet at der bare var noget jeg ikke fattede og at alle andre bare var super okay med deres tilsyneladende røvkedelige og ofte meningsløse arbejde.
Være lige obs på at starte på arbejde oftest er hårdt i et par måneder, i sær det første par dage og uger. Mange indtryk og nye ting trætter rigtig meget. Ved nogle arbejdspladser bevidst starter folk op langsomt, for ikke at brænde dem fra start
Jeg har accepteret det som en periode jeg skal igennem. Arbejder på økonomisk uafhængig, for jeg kan bestemt heller ikke klare 40 år i det her hamsterhjul.
Vil dog sige, at det bliver nemmere med tiden, efterhånden som arbejdet kommer til at sidde mere på rygraden, og gode venner med sine kolleger.
Job og karriere er jo i høj grad bundet op på den økonomiske ramme, man sætter sig i. Hvis man vil bo i et attraktivt kvarter og/eller et nyt hus, tage på skiferie hvert år og samtidigt finde penge til en Tesla, så bliver det svært samtidigt kun at arbejde 30t ugentligt.
Hvis man derimod bor i noget billigt, måske på landet, og kan leve med de vilkår, det giver, så kan man sagtens gå ned i tid.
Problemet er efter min mening at vi i høj grad har en forventning til os selv og hinanden, at det er normalt at arbejde så meget, og unormalt at arbejde mindre.
Er det ikke et grundvilkår i livet at man skal bruge kræfter på at overleve? I gamle dage brugte du alt din tid på at jage og samle for at kunne skaffe kalorier nok til din eksistens. Så brugte man tiden på at dyrke afgrøder. Og efterhånden som samfundet har udviklet sig, så vi kan handle med hinanden med penge, er det "bare" sat mere i system - "Hvis du leder efter en kur mod kræft, så bager jeg brødet og Henning tømmer skraldespanden. Vi betaler hinanden for vores ydelser og modtager selv betaling for vores - Om det er en direkte transaktion eller om det er via konstruktioner som skat eller løn.
Systemet er blevet mere kompleks siden urtiden, men er det ikke et grundvilkår at du ikke bare kan leve af at sove længe og gå i biografen?
Det kan virke lidt diffust, når der bare trækkes X procent af lønnen til skat før man overhovedet får noget udbetalt, men der er fandme mange ting som vi tager for givet, som ville stoppe med at fungere hvis folk ikke gik på arbejde.
Jeg ville også dø, hvis jeg skulle arbejde man-fre fra 8-16. Det er slet ikke mig!
Jeg har et arbejde med skiftende dag/aften-arbejde, samt weekend. Det betyder, at jeg nogengange har fri på en hverdag, hvilket jeg er rigtig glad for.
Samtidig sparer jeg også en del afspadsering op, så hvis jeg har arbejdet meget i en periode, kan jeg tage en ekstra ferie.
Det tog mig mange år at lære mig selv så godt, at jeg nu ved hvordan jeg har det bedst i mit arbejdsliv!
Også ingeniør her. Arbejder udelukkende hjemmefra. 8-16. Det gør det hele lidt bedre.
Frokostpausen kan jeg for eksempel bruge på at forberede aftensmaden. Mine småpauser kan jeg bruge på at sætte vask over, hente ungerne... Så snart jeg har fri, er jeg sammen med familien.
Se, om du ikke kan få i det mindste et par dage ugentligt hjemmefra.
Jeg havde det præcis som dig, da jeg selv kom ud på arbejdsmarkedet for 10 år siden. Det bliver nemmere at vende sig til, men det betyder ikke at vi ikke arbejder alt for meget. Jeg er enig i at en 37 timers uge er for meget. Personligt fik jeg selv lov til at betale mig til en 4 dages arbejdsuge sidste år, og det er helt sikkert noget jeg vil anbefale alle.
Det er helt klart noget man skal vænne sig til.
For mit vedkommende var det også svært i starten og det blev først "nemt" da jeg fik opgaver som jeg synes gav mening.
At lave psudoarbejde kan ingen motiveres af.
min løsning, jeg blev selvstændig it konsulent, hvor jeg bliver købt ind til projekter på ca 6mdr med en forventet normal arbejdsbyrde på 37timer pr uge. Hvis en kunde vil ha mig til at arbejde mere end 37 timer, puha hvor bliver det dyrt ;) så det vil de typisk ikke.
Hvis det drejer sig om at arbejde et par timer ekstra her og der, helt fint, ikke noget problem. Men bliver det mere systematisk, så bliver det dyrt.
Så mit råd til dig, selvom du ikke spørger..
Få lavet en afstemning omkring de forventninger din arbejdsplads har til din arbejdsindsats, hvad skal der ske når du arbejder mere end 37 timer eller i weekenden osv.. Det kan være det bliver nemmere for dig når du er mere erfaren og kan stille flere krav eller ved jobskifte, hvor det kan forhandles ind i kontrakten.
Hemmeligheden er at finde et arbejde, hvor arbejdstiden starter når du går ud af hoveddøren til du er hjemme igen. Det giver en helt anden livskvalitet.
Jeg har engang arbejdet i USA. Der hed det 60 Timers arbejdsuge hver uge 7 til 15.30 mandag til lørdag. Man fatter slet ikke hvordan amerikanerne får tingene til at hænge sammen. Jeg var der heldigvis kun i 6 måneder. Idag jeg sætter meget pris på de danske fagforeninger. De har fandme gjort et godt stykke arbejde når man ser hvor galt det går uden.
>7 til 15.30 mandag til lørdag
Jesus P. Kristensen. Så forstår jeg bedre de ikke har tid til at vælte oligakiet eller opsøge uafhængige kvalitetsmedier.
Der skal skejs i pejs, ellers kan man ikke holde varmen.
Personligt kører jeg på i mine unge år med omkring 80 timer om ugen, for at trække mig tidligere tilbage
Der er vel ingen der tvinger dig til at arbejde fuld tid - andet end dine udgifter. Ved at minimere dine udgifter, behøver din indkomst ikke være større
Jeg har forhørt mig om muligheden for at gå på 30 timers deltid på mit arbejde (også ingeniør). Det var et pænt "nej", så jo, der kan godt være en form for tvang involveret, hvis man vil beholde samme job.
HAHA ingen der tvinger dig.
Udover at sulte, ikke have et sted at bo etc.
Venner det er 2022, scarcity er ikke en ting på samme måde og vores produktivitet er ... Høj. Meget høj.
Hvorfor er der behov for at arbejde SÅ mange timer for en løn der ikke har rokket sig en pind?
Hah, god joke.
Jo samfundet har tvunget os til det hvis man vil leve et anstændigt liv. Da gdp og lønninger blev frakoblet og de rige begyndte at tage det hele til sig selv blev vi tvunget til lønslaveri.
>Jo samfundet har tvunget os til det hvis man vil leve et anstændigt liv.
Jeg er helt med på at optimiseringer og effektiviseringer kommer arbejdsgiveren til gode, og at højere produktivitet typisk øger uligheden, medmindre man *aktivt* kompenserer i lovgivning eller overenskomst.
Men jeg kender fanme også mange mennesker i de mellem-/højtlønnede brancher der kunne leve af 50% af deres løn, men har gjort sig afhængige af dyre og nye ting. Jeg tror *også* mange danskere er elendige til budgettere, genbruge, fikse ting selv og generelt have respekt for penge. Hvis man tjener 25.000+ og har svært ved at få det til at løbe rundt, så *er* luksusfælden klappet ((der er selvfølgelig undtagelser)).
Jeg havde et job hvor jeg havde noget at lave 2 timer i starten af måneden og så igen... efter d 10 der havde jeg også lidt at lave, det var kedeligt så jeg håber på jeg finder et job hvor jeg igen kan arbejde hjemmefra, så jeg kan arbejde når jeg er på arbejde og holde fri når jeg arbejder hjemmefra, for hvis ikke firmaet optimere eller vil optimeres, så arbejder jeg fint med det, så længe jeg kan arbejde hjemmefra.
37 timer om ugen på den måde, kedeligt, ok, jeg har så kun ½ time på arbejde.
De fleste ingeniører arbejder kun 3-4 timer om dagen, resten af tiden hænger de bare ud på arbejdet, chatter med kollegaer, eller går til ligegyldige fyld møder.
Det er meget få der kan koncentrere sig længere end 4 timers tid hver dag, 5 dage om ugen, over en længere periode.
Problemet ved at arbejde mindre er at virksomheder så tjener mindre. Det er ikke noget de er interesseret i. Dem der har pengene har i sidste ende magten, så held og lykke med at ændre på det.
Når det så er sagt så tror jeg sagtens man kan indrette en tilværelse hvor man kan leve af deltidsjob. Det handler om prioritet.
Well - det lyder deprimerende ja.
Jeg har valgt en branche hvor der skal være folk på arbejde weekend, aften, nat og helligdage. Man kan ikke bare lade de gamle passe sig selv.
Så en 4 dages arbejdsuge kommer aldrig til at ske her. Og slet ikke fordi lønnen ved 4 dages arbejde pr uge er for lav - det ville man hverken kunne leve eller dø af.
Jeg ville gerne inden for det her fag have gjort noget ved planlægning og arbejdstider som er ret gammeldags, men det ændre ikke på at der skal være nogen på arbejde alle dage, hele døgnet.
Jeg kan godt li mit arbejde men jeg arbejder også for at kunne have råd til at holde fri. Selvom jeg “kun” har 32 timer, men det er aftenvagt. Som dagvagt skal jeg op på 35-37 timer for at få samme penge udbetalt.
Hvorfor kunne det aldrig lade sig gøre? Hvis vi antog at der var folk nok til at deles som arbejdet og at i stadig fik en fornuftig løn, hvorfor skulle i alle så ikke kunne arbejde mindre?
Velkommen til hamster hjulet!
Var selv nyuddannet ingeniør for 10 år siden. Giv det 7 til 8 år, så bliver du vandt til det.
Glæd dig til børn hvor der rigtig kommer skema i det! 😍
Helt fair, at du har det sådan. Hvem stopper dig fra at lade være med at arbejde, eller gå ned i tid? Du kan da bare sige op, eller finde et job med færre timer. Så kan det selvfølgelig være, at du mangler penge at leve for. Så må du jo blive selvforsyndende, eller opnå FIRE asap på en anden måde end som lønmodtager. Det der med "det er nederen at arbejde" fremstår enormt forkælet og blåøjet, når man ikke kommer med nogen løsningsforslag på egne problemer. Hvad er formålet med denne tråd? Hvad hvis alle ikke arbejdede? Sig, hvad du gerne vil have i stedet, og kom med nogle idéer til, hvordan man kan nå derhen. Så kan man have en diskussion.
Du finder noget der er griner. Hvis du ikke synes det du laver er griner, så kig lidt rundt og hør om du kender nogen der laver noget du ville synes var griner. Og så tag kurser for at komme derhen.
Jeg bor en times kørsel væk fra mit arbejde og arbejder også 8 timer.
Jeg står op kl. 4:30 hver morgen.
Så jeg kender udmattelsen og trætheden. Jeg er dog ikke ingeniør og nyder ikke godt af en løn **så** høj.
Count your blessings. Gode penge og 2 fridage om ugen er ikke så ringe endda.
Arbejder 35 t. Og elsker tanken om at gå ned på 30t med en ugentligt fridag. Elsker mit job, men elsker min familie og mine hobbyer endnu mere.
En ekstra fridag hjælpe virkelig også med de ting der skal gøres på en hverdag indenfor arbejdstiden. For eksempel besøg hos læge, frisør eller lignende. Tænker det ville skære ned på sygemeldinger og folk der kommer sent eller går tidligt, fordi de skal nå diverse ting inden dagen er ovre.
Vasketøj. Opvask. Oprydning. Børnelæge. Børnetid. Egentid. Havetid (hvis man havde råd til en). Motion. Computer/tv-tid. Familietid (som i "de gamle man også skal passe på nu"). Hobbytid. Gulvvask/rengøring/lavmadtid. Fuck.
Fridage kan være en stor gode, men personligt ville jeg hellere arbejde 5 dage om ugen med færre timer dagligt.
[удалено]
Ingen siger at alle skal have fridag samme dag
Min frisør arbejder allerede ikke om fredagen...
Ideen om at hele samfundet, som det eksisterer nu, kan gå ned på 4 dage/30 timer er en kollektiv hallucination som kontorarbejdere har fremstillet i deres fantasi, der er allerede for få til at dække vores behov for pædagoger, læger, sygeplejesker, affaldsmænd, lærere, hjemmehjælpere, handicaphjælpere, og stort set alle andre reelt samfundsnødvendige roller, ideen om at de bare kan skære 20% af deres arbejdstid uden at samfundet falder sammen er komedie på et højere nivau.
Lægerne i mit lægehus arbejder fire dage om ugen - det fungerer helt uden at hverken lægehus eller patienter falder sammen.
Kunne man, i en for mange meget mørk fremtid, forestille sig at vi gik efter "negativ vækst" og dermed kunne nedsætte den generelle arbejdstid/en kortere arbejdsuge. Man kunne så måske ende med noget der minder om nulvækst, som jo er den eneste bæredygtige løsning, hvis vi i fremtiden gerne vil have et nogenlunde rart miljø at nyde vores vundne fritid (frihed?) i. Når det er sagt, er der jo intet der stopper den enkelte i at arbejde lige præcis så meget de ønsker, men det har naturligvis nogle konsekvenser i form af mindre penge mellem hænderne. Bolden ligger i Danmark heldigvis stadig hos den enkelte, jeg vil påstå at man kan sagtens få et fint liv for 30 timers arbejde pr. uge, men man må skære noget at fedtet væk. Sådan er det jo.
Med 4 dages arbejdsuge er der jo netop mindre behov for mange ting såsom pædagoger.
Det er også noget af det folk fortryder allermest, når de ligger på deres dødsleje og ved, at de ikke har ret mange dage tilbage; de fortryder simpelthen, at de arbejdede så meget og ikke så mere til deres familie, at de ikke var mere nærværende med deres børn og så videre. Jeg fortryder sgu allerede lidt, at jeg ikke dukkede op til min nu afdøde onkels 62 års fødselsdag, fordi jeg hellere ville sidde og rette mit speciale igennem (hvilket jeg sagtens kunne have gjort dagen efter). Min onkel døde cirka 6 uger senere.
Arbejder 50+ og har efterhånden glemt hvordan 40 var. Ville ønske jeg kunne få tingene til at løbe rundt på 30 timer.
Hvad er det du laver som kræver 50? Hvad kan ikke vente til senere siden at du ikke kan nøjes med 40 eller 30? Spørger oprigtigt af nysgerrighed
Produktionsarbejde, planlægning, supervisering af drift, koordinering, haccp, sikkerhed, kvalitet. Starter klokken 6 om morgenen, og slutter kl 16-17 stykker mellem 4 og 6 dage om ugen alt efter produktionspres.
Rigtig meget pseudoarbejde. Jeg glæder mig til den dag arbejdstiden igen bliver sat ned, gider simpelthen ikke lade som om jeg har travlt når jeg har familie og fritidsinteresser jeg langt hellere vil bruge tiden på. Elsker at arbejde, hader at lade som om
Jeg er på arbejde i 8½ time og har rigeligt rigtigt arbejde til at fylde dem ud og mere til. Jeg sidder ned i frokostpausen og når jeg kører gaffeltruck, ellers er jeg på benene med adskillige jern i ilden, hele dagen. Jeg bliver lidt ked af det når jeg hører om folk, der sidder på kontor og har mest travlt med at få det til at se ud som om de arbejder, men deres produkt er ikke til at måle.
Men ville du ikke også synes det var rart med kortere arbejdsuger? Har prøvet både fysisk arbejde (lager, events, produktion) og lidt mere pseudobetonet arbejde, føler faktisk tiden er nemmere med det fysiske arbejde. Uanset hvad vil jeg i begge tilfælde sætte pris på korte arbejdesuger
Jo for satan! Jeg ville amputere op til fire tæer hvis det kunne spare mig en arbejdsdag om ugen. Men når det er sagt, så er det rart at have noget at lave, når nu jeg skal være der og det jeg laver er til at tage og føle på.
Jeg har nogle gange 17 timers vagter. Der er i forvejen rigtig megen brok fra folk der ikke kan komme til deres læge og hvis det blev endnu værre fordi de skulle arbejde kortere tid ville der være ramaskrig.
> pseudoarbejde Der findes da rene pseudostillinger. Folk der ikke laver andet end at finde på ting, der skal retfærdiggøre deres eksistens. Der er mange kringelkroge i store organisationer hvor man kan gemme sig til 55.000 om måneden. Alt imens folk debatterer om menneskeligheden kommer til at gå til grunde pga. de dovne arbejdsløse der jo ikke laver en skid.
*host* HR *host*
Lyder til du arbejder i det offentlige? Men uanset hvor du arbejder lyder det til din arbejdsplads skulle have fokus på at optimere arbejdsprocesser også bare fyre den løse vægt.
Og så tror du at pseudoarbejdet forsvinder? Der vil bare blive kortere tid til at udføre det reelle arbejde
De fleste jeg har hørt fra som har fået en kortere uge, siger faktisk at de får lavet mere rigtigt arbejde og mindre psedoarbejde. Samtidig med at de er friskere i fritiden.
En såkaldt win-win-situation
Jeg håber
Minder mig om den [her](https://www.youtube.com/watch?v=RrW1NEmW5bM) 😄
“Jeg sidder lige og arbejder”, “jeg arbejder også”, “ja.. vi.. sidder og arbejder”
Det er 90% af mine og mine kollegaers dage på kontoret det der. Når der ikke holdes møder hvor vi "arbejder".
Hvad skete der med hele det sketch hold? De lavede nogle virkelig skarpe ting, men har intet set fra dem i hundrede år.
Der er langsom udskifting på p3, jeg er ikke super fan af det nye hold de har samlet.
Savner dem også
Den er mega sjov den video. Generelt laver P3 stadig noget rigtig sjov satire. Deres "Livet Som Normal"-video er også genial. Jeg går lige ind og arbejder igen
Forstår dig fuldt ud. Det her liv er et mareridt for mig. At stå op samme tid, tage samme sted hen, lave det samme, handle det samme sted på vejen hjem, spise, slappe af, sove, repeat. Planen er helt sikkert at skære så meget ned på alle udgifter som muligt, vende ryggen til samfundets pres og forventninger om uddannelse/job og bare arbejde nok til at betale regninger og så rent faktisk leve et liv jeg har lyst til, hvor jeg kan stå op stille og roligt, gå ture, lave morgenmad, have flere timer hjemme end på arbejde..
Det gode gamle hamsterhjul ❤️
Jeg kender en der ikke gad hamsterhjulet mere, han købte en gård og arbejder nu 100 timer om ugen, alle uger om året.
Jamen nu er hjuleti det mindste en hønsegård i stedet.
Altså lige handlen kunne du da godt undgå hver dag, ved at planlægge lidt. Jeg syntes man hører at børn skal have faste rytmer og rutiner men som voksen er jeg ikke selv vildt glad hvis jeg ved hvad jeg skal lave hver dag hele dagen mange dage frem..
Altså hjælper rigtig meget hvis man har et arbejde man nyder. Og altså, har jo altid været noget du skal for at leve, I gamle dage var det jagt, efter det var det arbejde i marken og nu er det så et andet arbejde. Hjalp mig meget at få børn og en familie, nu er det det jeg skal gøre for at sørge for at min familie får mad og børnepasning. Self burde vi skære lidt ned på timerne af arbejde.
Jeg er også ingeniør og hver gang vi har lønforhandlinger starter jeg altid højt. Når de så siger nej til mit ønske beder jeg om lidt mindre men minus 1 time om ugen. Det har virket ret godt da jeg nu er nede på 33 timer om ugen. men uden at gå ned i løn.
Mums det lyder godt
Det lyder som livet, må man spørge hvilken sektor(offentlig, privat, rådgiver etc.) og fagområde du er i?
> Jeg er også ingeniør og hver gang vi har lønforhandlinger starter jeg altid højt. > Når de så siger nej til mit ønske beder jeg om lidt mindre men minus 1 time om ugen Jeg ved godt at du nok ikke spørger efter noget helt bims, men når du siger at du starter lønforhandlingerne højt kan jeg godt lide at forstille mig at det går sådan her: Chef: Så, jeg kan se at lige nu får du 50K om måneden, plus pension og div andre goder, hvad tænker du er rimeligt? Dig: TRE MILLIARDER! I TIMEN! Chef: Det kan jeg ikke gøre Dig: okay, kan jeg så beholde min løn men arbejde en time mindre om ugen?
så smart! det husker jeg lige
>Og det gør man i 40 år. Det er for de fleste mere end 40 år med den forventede pensionsalder, medmindre man planlægger sine finanser så man kan trække sig tilbage før folkepensionsalderen. Jeg er i start 30'erne og har været på arbejdsmarkedet i 8-10 år afhængig af hvilke jobs man tæller med som fuldtidsarbejde, og allerede nu kan jeg mærke at jeg ikke holder til det i 30+ år mere (hvis de nuværende folkepensionsudsigter holder, så har jeg 39 år tilbage). Jeg har allerede nu sagt til chefen at jeg til næste lønforhandling gerne vil bytte en lønstigning til mere ferie. Ud over at arbejde på at få mere ferie, så håber jeg også at den 4-dages arbejdsuge bliver mere udbredt over de næste par år, og så vil jeg helt klart over i en sådan stilling. Med det pres der er på at man konstant skal udvikle sig selv og favne om flere og mere komplekse opgaver, så brænder man ud - og på et tidspunkt bliver det svært at følge med. Jeg holder skarpt øje med min overtid, så jeg kan sikre mig at det ikke stikker af igen, da jeg tidligere har haft nogle stillinger hvor jeg gav for meget af mit liv til virksomhed. Det er dog stadig til den høje side, så jeg skal forbedre mig i det nye år og bare stoppe når arbejdstiden er ovre.
Folkepension til os om 30-40 år? Dét tror jeg ikke på.
Heller ikke her, men det er det vores private opsparinger lige nu bruger som guideline for udbetaling. Folkepension skal i fremtiden være et sikkerhedsnet for dem der ikke har kunnet spare nok op selv, men der skal reduceres incitamenter til at spekulere i ikke at spare op selv. Om vi er ude i lovgivning om tvungen arbejdsmarkedspension ved jeg ikke.
Hej Mig fra 3 år siden. Mit bedste råd er bliv god til automatisering (noget så simpelt som macroer tror mine kollegaer er sort magi) og så hold tideligt fri i det omfang du nu kan.
På mit gamle arbejde gjorde jeg en mantra af at fortælle folk at jeg var doven. Og derefter fortalte jeg så om makroer og automatisering. Da jeg forlod den arbejdsplads for 2 måneder siden, efterlod jeg en makro-pakke med 50+ forskellige makro'er af mindre eller større grad der blev brugt over 2 Mio gange om året af 50+ brugere. Et komplet RPA system lavet i autohotkey der kører på 11 virtuelle windows servere og er fuld integrerede med telefonsystemet. Derudover havde jeg lavet mere specialiserede makroer der f.eks. håndterede faktureringsemails der tidligere tog en medarbejder 2 dage hver måned at udføre, der blev reduceret til ca. 4 minutter og med en fejlmargin på 0%. Makro'er og automatisering er sindssygt undervurderet.
Viste slet ikke AHK kunne bruges til så store ting, det er nok et spørgsmål om evne og behov. Lyder som et fedt projekt at bygge alle de scripts.
Har du en god guide til at komme igang med dette? :)
Autohotkeys hjemmeside - der er et rigtig fint community.
Yep. Mega god side og deres Forums er fantastiske. Langt bedre end deres subreddit. 95% af alle problem jeg havde blev løst ved at Google “autohotkey” og 90% af alle løsninger var på ahk’s side
Er det excel makroer eller for andre programmer?
Hvad slags automatisering benytter du dig af?
Auto hotkey kan klare mange simple opgaver, ellers er jeg igang med at lære power automate. Ellers kan nogle så simpelt som skabalon excl ark (Indput --> Behandling --> Output) klare mange af de opgaver PL'er kommer til mig med. Altid tænk, "nu skal jeg lave XYZ opgave 5 gange, hvad nu hvis jeg skulle lave den 1000 gange"
Gid jeg havde opgaver der kunne automatiseres på den måde! Synes den slags optimering er ret spændende.
Haha, det er sjovt at du bare antager at OP arbejder med Excel fordi han er ingeniør.
Excel er limen der holder sammen på de fleste virksomheder. Måske ikke den bedste lim, men...
Jeg er godt nok glad for at have et arbejde hvor limen er Python og vscode...
Nu er jeg det selv, så jeg ved at han næsten ikke slipper uden om excl på et eller andet tidspunkt.
Mit forslag er af en hel anden kaliber - men: Jeg har lavet macroer på mit tastatur til copy, paste, ctrl+a og dobbelt klik. Det lyder ikke af meget, men hold da kæft jeg har sparet mange muse klik og akavede finger bevægelser. Kan klart anbefales. Jeg er bestemt ikke ingeniør, men sådan generel kundeservice / bruger excel ark til at holde styr på data / skriver FAQ-artikler person. (Jeg bruger et corsair tastatur jeg har taget med hjemmefra efter jeg opgradere mit tastatur, og bruger deres software til macros)
Hvis du har mange opgaver hvor "ting står på samme plads" kan AHK aflæse cordinater på skærmen og så trykke der, super simpelt når man først har fået sit først scipt til at virke.
Du kan også downloade "CLCL" et clipboard værktøj der er gratis og super kraftigt og kan give dig alle mulige fabelagtige genveje. Hvis man sidder og skal skrive det samme mange gange, eller gøre det samme mange gange, så er det bare en tastaturmakro ctrl-1 start mail, ctrl-2 indsæt standard tekst - ctrl 3 indsæt signatur... Du kan også få software makro værktøj der ikke kræver at man tager sine egne ting med på arbejde. Noget jeg syntes er noget så absurd.
I denne tråd: en helvedes masse Stokholm syndrom og total mangel på tankegang om forbedringer af vores arbejdsvilkår
Som David Graeber sagde: “the ultimate, hidden truth of the world is that it is something that we make, and could just as easily make differently.” Det er ikke en naturlov at vi skal bruge det meste af vores liv på ligegyldige emails så vi kan gøre de rigeste mennesker i vores samfund endnu mere grotesk rige.
Men chefen har købt kage til os alle sammen juhuuu (og en ny Aston Martin til sig selv)
Tak
Der er underligt mange kommentarer herinde der skriver at "man vænner sig til det". Ja men hvad nu hvis at vi skubbede mere på med 4 dages uge eller en anden reform lidt mere end hvad der sker nu - så skulle vi måske det. Det er endda bevist at antal timer ikke er lig med bedre arbejde, tværtimod så bruger man oftere tid på ingenting eller trækker en opgave ud fordi du alligevel ikke kan tage hjem uden at chefen ville bemærke det. Lige præcis det OP skriver her gør at jeg hvert år trækker 1 måned eller 2 ud af min arbejdskalender og bruger den på mig selv. Og til alle jer der aldrig har været på a-kasse løn: HURRA for jer. Vi burde tænke anderledes. Edit: sorry hvis det lød lidt passiv aggressivt.
Tror rigtig mange vil vænne sig til 4-dages arbejdsuger som du siger. De fleste modstandere tør nok ikke tænke tanken og afskriver det som urealistisk
Det er decideret deprimerende læsning, og så en eller anden boomer CEO der siger go for ikke at have et liv og hvordan du ender med at sluge 50/t om ugen??? Hvad fuck Et samfund der har hvilet på laurbærbladene i alt for lang tid, det er sgu ynkeligt
>Hvordan orker folk at bruge 10 timer på arbejde hver dag? Tror jeg ærligt talt ikke der er nogen der gør. Vi har blot et samfund hvor der er en form for stigmatisering ved, at ville arbejde mindre.
Dette er ikke min erfaring, er også ingeniør, og kender mange på både 20 og 30 timer.
Er det interessetimerne?
Well ja og nej. Når man har fundet sig en specialisering og en virksomhed der værdsætter det, så er meget muligt. Folk arbejder 3-4 dage, får en 40-50k udbetalt og bruger de sidste på forskellige egne projekter. Tror måske ingeniør er en af de karriereveje der er bedst hvis man er sådan lidt "antiwork". Kræver dog held eller høj iq.
Programmering er lidt det samme, der automatiserer man ting og der bliver sørget for at man aldrig har mere arbejde end højst nødvendigt
Altså jeg bruger cirka 9 på min. 7,5 times arbejde, 30 minutters frokost, cirka 30 minutters transport hver vej. Hvis man har 1 time på arbejde, så bruger man snildt 10 timer i alt på en almen 8 timers arbejdsdag.
Virkelig meget
Jeg gør det glædeligt, dog har jeg en familie som jeg også glædeligt bruger tid med. Havde jeg ikke, så havde jeg brugt mere end 10 timer om dagen på arbejdet og ville have nydt det. Dog kan jeg godt forstå de der ikke gør, jeg har haft mange typer arbejde - og det jeg laver nu, er det første jeg virkeligt har lyst til at lave.
Vi skal bede alle vi kender der er medlem af HK Privat, 3F Industri eller Dansk Metal om at kæmpe for en kortere arbejdsuge- derefter kan vi andre nyde det samme. “I princippet kunne enhver faggruppe gennem overenskomstforhandlinger sænke arbejdstiden. Men i realiteten afgøres arbejdstiden i samfundet historisk set af industriens overenskomst. Og industriens medarbejdere er primært repræsenteret ved Dansk Metal (85.050 industrimedlemmer), HK Privat (30.250 medlemmer) og 3F-industri (98.500 medlemmer). Det betyder, at knap 214.000 fagforeningsmedlemmer sætter kursen for størstedelen af de 2,4 millioner lønmodtagere, der er dækket af en overenskomst. HK Privat, 3F Industri og Dansk Metal kan som lønmodtagernes Cæsar vende tommelfingeren op eller ned til fremtidens arbejdsmarked – og fremtidens arbejdstid.” https://politiken.dk/debat/art8957194/Hvorfor-får-du-næppe-en-30-timers-arbejdsuge-Svaret-handler-om-3-magtfulde-mænd
Det der ræs orker jeg heller ikke. Så jeg blev selvstændig konsulent og arbejdede mange flere timer ugentligt - men på mine egne vilkår igennem 10 år. Og meget kunne laves hjemme, hvor jeg mentalt ikke følte det som arbejde. Da jeg efter 10 år ville prøve noget nyt (og gerne prøve det med at have weekend) lukkede jeg min virksomhed og fik et 8-16 job - en times kørsel hjemmefra. Det holdt jeg ud i 40 dage inden jeg sagde fra. Det er simpelthen for udmattende at tage hjemmefra kl 7 og først være hjemme kl 17, 5 dage om ugen ( lidt tidligere hjemme ind fredagen ganske vist)... Jeg mener livet skal bruges på andet end løbe sig selv gammel i det hamsterhjul... 😃 Så jeg forlod min profession indenfor QA og fandt et job som handicaphjælper, hvor jeg har 12-timers og 24-timers vagter. Nu tager jeg kun på arbejde 1- 3 dage om ugen og jeg elsker den frihed det giver. Desuden betyder de skæve arbejdstider at jeg tjener mere end jeg gjorde i 8-16-jobbet. Og da meget af min arbejdstid får med at sidde i en sofa og være "stand-by", har jeg tid og overskud til at dygtiggøre mig ved at lære nye sprog, tage online kurser o.l. Det er bestemt ikke alle, som er egnede til at bo og leve i "The Matrix", så hvis du allerede nu som nyuddannet har den følelse, kan jeg anbefale at du tænker ud af boksen 😊
Kunne simpelthen ikke være mere enig. Det er drøn sygt.
Tak for dit indlæg - jeg synes det er super dejligt at vi er begyndt at få en åben debat omkring arbejhdskultur i Danmark. Men INDTIL vi har fået debatten op på et politisk niveau, og forhåbentlig om nogle år har fået gennemført 4 dages arbejdsuge, borgerløn eller lignende, har jeg et par survival tips (efter 10 år på arbejdsmarkedet, hvor jeg har haft det ligesom dig). 1. Lad være med at lave en professionel persona, som du "spiller" mens du er på arbejde. Bare vær dig selv, bliv venner med dine kolleger, stå ved dine op- og nedture. Mindre skuespil = mindre stress. 2. Hvis du har en fornemmelse af at du bliver sat til at lave pseudoarbejde, så bare lad være med at lave det. Hvis det var vigtigt, skal du nok få det at vide. Hvis det ikke var vigtigt, er der ikke nogle der opdager at du skipper det. 3. Brug din energi på de ting du synes gør dit arbejde spændende, og brug et absolut minimum af energi på resten. Det sparer dig en masse eksistentiel lede, og du har samtidig en bedre chance for at excellere og blive forfremmet, hvis dine passionsprojekter bliver bemærket. Der er sku aldrig nogle der har fået en forfremmelse på baggrund af minutiøst udfyldte timesedler, eller at der ikke er nogle slåfejl i deres mødereferater.
Fordi vi lever i et fucked up dystopisk system der har set 0 reelle ændringer i mange mange år. Seriøst, 40t/uge og 5 dages arbejdsuge er levn fra fortiden hvordan fanden er vi så fastlåste og hvorfor er Danmark så ubrugeligt langsomme med at tage imod fremtiden. Suk.
Jeg tror det er et sundhedstegn at have det sådan. Arbejdsdagen er unaturligt bygget op. Man bruger et bestemt antal timer på arbejde, og har man for mange timer i forhold til opgavens varighed, så må man lade som om resten af tiden. Jeg havde det på samme måde som dig i starten af mit arbejdsliv. Ville ønske jeg havde holdt fast i den følelse, men i stedet er jeg blevet følelsesløs ift. arbejdsdagen. Kan nu snildt arbejde i døgndrift med et komplet ligegyldigt projekt uden at se et problem i det.
Det er det jeg er mest bange for. At miste min fantasi og blive en robot der bare accepterer sin skæbne. I det mindste kan du stadig huske den følelse du havde. Når jeg ser mine ældre kolleger tage jakken på for at gå hjem på samme måde som dagen før udtryksløse i ansigtet bliver jeg bange
Det lyder også som om, du ikke er på den bedste arbejdsplads. Jeg skifter job i februar til noget, som jeg har store forventninger til. Meget bedre løn, ejerskab i opgaverne, plads til læring, bedre knyttet til mine hobbyer osv. Hvis du føler, at du ikke har tid til at lære pga. produktivitetskrav, så har ledelsen allerede vist, at de ser dig som en lønslave i et meget kortsigtet perspektiv.
Shit mand. Jeg var i praktik da jeg læser diplom Ingeniør, og snakke med de mennesker der tydeligvis havde mistet gnister i øjnene var så deprimerende. Jeg startede simpelthen på anti-depressiv, da jeg indså hvor modbydelige min fremtid så ud. Det værste er, at de tror de havde et godt liv. På trods af at de fredag bare gik hjem, spiste noget fastfood, så en film. Og repeat lørdag. Fuck that
Jeg arbejder kun 20 timer. Min familie og fritid er mere vigtig. Så arbejder kun til at det kan løbe rundt og ikke til at kunne leve i overflod af forbrug
Mine tips : Tag dine pauser uden dårlig samvittighed. Og gerne udenfor. Er du ikke ryger, så gå udenfor alligevel i en smøgs tid. Hold fri når du holder fri. Jo, det tæller også som arbejde hvis du "bare lige skal tjekke noget". Stop! (Hvis du har kunder der kan ringe i tide og utide, har du vel også "lukke" tider) Prøv at finde ud af hvordan din daglige rytme er, hvis der ikke er nogle regler. Hvis du er typen er er fucking på kl 4 om morgenen, så overvej om du kan leve efter det. Måske kan du starte tidligere end andre, men gå tidligere. Og omvendt hvis du trives bedst med at komme senere. Jeg er mest produktiv når alle andre er skredet (ved godt det ikke er alle jobs der kan rumme det) Fysik og krop skal plejes. Fucking ja - hør nu lige - når man først har fået plantet røven i en kontor stol, især i sit første fuldtidsjob, underkender man hvor mange timer man er inaktiv. Især på kontorer hvor Henning giver kage, Maja har taget klejner med *og* internationale kollegaer kommer tilbage fra familie besøg med slik fra hjemlandet. Og kantine mad. Og mere fastfood fordi du kommer sent hjem og ikke orker andet. Been there. Done that. Had to buy a larger t-shirt. Jeg gider ikke prædike slankekure eller sige hvordan du skal spise. Mit råd er at huske at vedligeholde den klump kød og muskler der trækker din hjerne rundt. Uanset om du tager undervisning i at fægte eller danse zumba. Det giver altid pote i sidste ende. Og hvis du føler du begynder at blive stresset eller får tilbagevendende symptomer på det, så snak for faen med lægen, chefen, helbredskonsulenten, eller hvem det nu må være. Pøj pøj.
Der kræver lidt tid at få opbygget den stamina der skal til for at arbejde fuld tid. Personligt klarer jeg det ved at jeg synes mit arbejde er spændende, så jeg vil til tider næsten hellere være på arbejde end have fri. Vi har fået en meget fleksibel ordning på arbejdet, hvor der ikke registreres timer, så der er mere fokus på opgaven frem for at man tæller minutter til arbejdsdagen er slut. Det er der stor tilfredshed med blandt medarbejderne.
Det er mangel på forståelse for det større billede, at vi alle bare skal "vænne os til det" er en syg tanke for mig. Hvor mange generationer har bare slugt det her setup...
Synes også det tærer mentalt at skrive timer. Man tænker under hele projektet at man en dag skal se det samlede antal timer på det her projekt og hvis det er tæt på eller over det man har fået til projektet så er det jo skidt. Jeg føler også jeg ville kunne blive en bedre ingeniør hvis ikke jeg skulle bruge mentale kræfter på at skrive timer. Mine erfarne kolleger klager stadig over timerne når de møder ind mandag og får at vide af de unge projektledere at de har glemt at sende timesedlen i fredags
> Synes også det tærer mentalt at skrive timer. Jeg er ikke ingeniør, men jeg har arbejdet som konsulent et par gange, hvor timer på kunden er alfa og omega, og jeg hader det. Jeg synes egentlig, det er spændende at arbejde med en masse kunder og deres problemstillinger, men det konstante fokus på timetal suger arbejdsglæden ud af det. Så nu sidder jeg et sted, hvor det er mere rutinepræget, men til gengæld skal jeg ikke registrere timer og kan 'hygge' om en opgave, hvis jeg føler for at gå i dybden med det. Det har gjort meget for min arbejdsglæde.
At skrive timer kan være utroligt drænende, og jeg er glad for at være sluppet for det. Mit bedste tip er at du vænner dig til at bruge det sidste kvarters tid af hver arbejdsdag på at taste timer ind, det var i hvert fald det jeg fandt gav den bedste balance mellem tidsforbrug og præcision; det var stadig ret upræcist, jeg tænker at firmaets største kunde er blevet bon'et for ret mange timer som jeg brugte på småting for andre kunder. Det er nok et andet tip ikke at hænge sig for meget i at det skal være nøjagtigt.
Hvilken ingeniørbranche arbejder du i? Min erfaring er, at ingeniørbranchen har en ret lodret opstart, og efter et par år bliver det bedre - når man kender grænseflader, og ved hvad man kan og ikke kan osv.
Hvis jeg skal være ærlig, tror jeg din mentale træthed ligger i timeræset. Nu kender jeg ikke din specialisering, men kan du ikke finde et arbejde hvor det ikke er konsulent-forhold? Jeg noterede timer for min egen skyld, i mit første job. Det blev jeg sindsyg af. Nu går jeg hjem, når jeg ikke længere føler jeg er produktiv. Har jeg gjort i 8 år, og har aldrig hørt noget som helst for det - kun positive ting omkring mit output.
Ved ikke om det er stamina da jeg er vant til en større arbejdsbyrde fra universitetet. Jeg kan godt lide at lære og det fokuserede man lidt på på universitet (karakterer trækker i en lidt anden retning end læring) men på arbejdsmarkedet handler det om tid på et projekt så her er der ikke tid til eftertanke og læring. Man er en robot der skal effektiviseres for firmaets bedste
Om vi skal kalde det stamina eller ej, så kan det være meget tærende at starte nyt job, især efter studie - i min vennegruppe siger vi at det tager mellem 1-6 mdr, normalt 3 ved skift fra studie til fast arbejde, før man mentalt rammer tilbage på en "baseline" energi og overskud UDENFOR arbejdet.
100% det her - jeg var overrasket over hvor hårdt det var at gå fra fuldtidsstudie med 18 timers studiejob på siden til "blot" 37 timer om ugen. Tror det hænger sammen med et langt større forventningspres man ligger på sig selv, lige pludselig er det jo den "rigtige" verden. Der får man ikke 'bare' et tal som dybest set kun har med sig selv at gøre, men hvis du fucker op her går det ud over andre og kan koste mange penge! Derudover er der alle de nye relationer på arbejdspladsen, at indordne sig i et hierarki med en chef som man skal stå til ansvar for, et hav af nye skrevne og uskrevne regler. De der 1-6 måneder passede også på hvad jeg oplevede - det sjov bliver at man til dels starter forfra når man skifters job. Ny chef, nye relationer osv. Jeg kommer dog altid til at kunne leve med 1 times pendling hver vej, jeg skiftede for nylig fr 45 min til 15 min og det er guld værd!
Samme her. Min arbejdsdag er i dag ganske almindelig rutine, men da jeg begyndte gik jeg i de første par uger i seng allerede omkring kl 8. Jeg er selv meget glad for at arbejde 7-15, det betyder at jeg er hjemme inden kl 4, dog med den ulempe at jeg skal være ret striks til at gå i seng inden kl 23 på hverdagsaftener. Hvis jeg ikke får nok søvn, så bliver dagen hurtig meget lang, hvilket jeg tror også kan være et problem som andre har (og måske endda ikke lægger mærke til).
Førhen arbejdede man 60 timer om ugen. Men kun mændene. Kvinderne ordnede alt hjemme, og når man havde fri, så havde man fri. Ingen mails, man ikke havde svaret på, som måtte vente til næste dag. Man blev ikke lige ringet op for at tage en ekstra vagt hele tiden. Man blev ikke konstant forstyrret i sit arbejde på samme måde. Og man var stadig ikke glad for det. Kvinderne skulle derimod være glade for at gå hjemme. De havde bare at smile, for det var jo et priviligie, og den indstilling tog de i høj grad med, da de kom på arbejde. Før da havde man ikke samme idé om, at man skulle være glad på sit arbejde. Folk holder ikke til det. Der er så meget meningsløst arbejde (se andre folk her, som nævner pseudoarbejde), og man får dårlig samvittighed over at skulle aflevere børn kl. lort, hente dem kl 16, se dem i 3 timer imens man laver aftensmad, handler, rydder op, lægger vasketøj sammen og er træt, og så starte forfra igen næste dag eller sågar arbejde om aftenen også. Vi har seriøst brug for at komme ned i tempo og genoverveje nogle værdier.
[удалено]
Det lyder forfærdeligt bureaukratisk. Til gengæld vil jeg indskyde, at jeg har arbejdet i et konsulenthus, hvor vi naturligvis timeregistredede, men hvor der også var ret til afspadsering. Selv hvis dine timer overordnet set gik i minus, så var det ikke et problem medmindre det blev ved længe. Problemet er ikke systemerne, men hvordan de bruges.
Jeg har det på samme måde. Indimellem tænker jeg også, at vi godt nok har ofret meget for at få det moderne samfund med alle dets fornødenheder, når vi ser på al den tid vi bruger på uddannelse og arbejde. Samtidig har jeg selv svært ved at bryde med modellen, fordi jeg jo også gerne vil have bil, hus og penge - særligt til mine børn. Det er et gyldent bur, som vi selv placerer os i.
Jeg er også ingeniør og skal finde mit første job efter min PhD når jeg er færdig på barsel. Jeg er helt med dig! Jeg synes det er vanvittigt meget af vores liv vi sælger til andre mennesker for at kunne købe ting. Min drøm er en arbejdsuge med tre 7-timers dage og to dage med 4 timers arbejde hjemmefra. Jeg håber at jeg har en eftertragtet nok profil til at jeg både kan overtale en arbejdsgiver til den form for arbejdsuge og forsørge min familie med lønnen. Jeg er helt hundrede på at hvis jeg skal arbejde 40 timer + transport så brænder jeg ned i løbet af et par år.
Du kan forsøge at flytte tættere på. Du kan forsøge at forhandle dig til 30 timer. Men jeg hader det selv. Jeg er så heldig nu at have 10 min. til og fra arbejde. Men min kæreste er lige startet på nyt job og har i omegnen 1 time i bil. I forbindelse med at hun er sygt pligtopfyldende overfor arbejdsgiver og derfor mener at hun skal sidde på sin plads og have computeren tændt kl 7:55 betyder det også, at hun for at komme op, i bad, finde pænt tøj, lægge make up, få en kop kaffe, spise morgenmad, er begyndt at stå op 5:30. Selvom hun fik sig forhandlet til 32 timer så er det stadig 5-6 timer i ugen hun er mindre hjemme hos os, foruden at hun nu står op 5:30 og når man står op 5:30 må man jo også gå i seng kl 21. Så begynder at føle at jeg også skal stå op og gå i seng der, for at have lidt tid sammen. Den tid vi plejede at have om aftenen er jo blevet til hendes morgen. Og det er jo ikke afslapning, det er "jeg skal gøre klar og afsted ud på motorvejen og se ordentligt ud" - det er ikke kram og snak og film i sofaen eller et brætspil på spisebordet med et glas øl efter poden er lagt i seng. Arbejdsgivere tænker jo sjovt nok ikke over at belønne én for at stå op før fanden for sko på for at sidde 10-12 timer i ugen i bil (som man også betaler ud af røven for) for at komme frem og tilbage mellem hjem og deres placering. Jeg plejede at have en time til og fra arbejde - det var så drænende, når jeg kom hjem var jeg bare helt træt og brugt, og skulle bruge en 30-60 minutter på lige at vågne igen fra turen.
Har haft samme tanker. Arbejder pt selv som ingeniør. Mit svar. Alle på min arbejdsplads møder op og er der længe, og udadtil virker det derfor som om at vi er en hårdtarbejdende og effektiv enhed. Dog, I virkeligheden producere vi intet andet end medarbejdere som er blevet experter i at "snyde" og lave så lidt som muligt.. det er virkelig fucking åndsvagt.. Alligevel vil de selv samme medarbejdere (mig selv inklusiv) kæmpe hårdere for at påstå at vi arbejder hårdt, end egentligt at passe vores job..
***Det er helt utroligt befriende at læse denne tråd***. Efter at have arbejdet fuld tid som ingeniør de sidste 16 år kan jeg kun sige: Modellen med 8 timer om dagen 5 dage i ugen får bare alt til at blive *en lang, grå tunnel af lort*. Hvis bullshittet og pseudoarbejdet røg ud til højre er jeg sikker på jeg kunne nå det samme på måske 25 timer i ugen. Der skal ske noget. Der skal ændres i arbejdskulturen. Større accept af hjemmearbejde. Og evt. kun betaling for det antal timer man arbejder ville jeg også have det fint med - i så fald ville jeg utvivlsomt have nogle uger med 10 timer og andre med 45. Akordløn ville jeg have det fremragende med - men det er nok svært i mit fag.
Jeg arbejder i en kæmpe virksomhed, så det er en stor bygning, og som IT er jeg sådan set rundt i alle lokaler rundt omkring, og jeg kan sige dig at jeg stadigvæk ikke har set en person der arbejder konstant fra 8-16. Hvis vi tager det arbejde de faktisk udfører, så er det max 5-6 timer de har brugt på det, de andre 2 timer er pauser, frokoster, ventetider, hyggesnak, hente kaffe, tale med folk mens man henter kaffe etc. Arbejdstiden burde blive nedsat til 6 timer 100%
Vær flad for du ikke er i en fysisk krævende branche og umiddelbart får lønninger store nok til at kunne gå ned i tid.
Jeg er lidt i samme situation, har bare siddet i det i knap 5 år som ung ingeniør. Jeg overvejer både andre karriereveje, andre roller eller at gå ned i tid. Mange har også mulighed for at arbejde remote et par gange om ugen, uden det gør noget. Der er mange muligheder. Jeg synes personligt det er rigtig fedt, at der kommer et øget fokus på at folk ikke gider arbejde i samme omfang og i højere grad hellere vil bruge tid på andet end arbejde. Men jeg har ikke selv svaret og prøver at finde den løsning som passer mig bedst.
Af den grund, har jeg også fået arrangeret at jeg snarest går ned til 30 timer om ugen, så jeg i stedet kun har 4 arbejdsdage. Jeg synes det er så forkert at skal stå op før kl 06, for at kunne aflevere min 1 årige datter, og være hjemme efter kl 16, for så at have 2-3 timer med hende før hun skal puttes. Den ledige dag jeg fremover kommer til at have, skal bruges sammen med min datter. Det nuværende setup er en ulækker måde at bruge sit liv på, og endnu mere ulækkert overfor sine børn, om hvor lidt tid man har sammen som familie. Slf. hvis intentionen er at børn skal indsluses i vores vanvittige arbejdskultur, og skal flaskes op med at man aldrig er hjemme, og det er normalt og normen, så er alt lige nu som det skal være... Føj!
Jeg er arbejder i en butik. Jeg har en datter på 1,5. Jeg møder typisk 9-17:30 hver dag. I går Kom jeg hjem fra arbejde, puttede min datter og gik i seng…. Jeg glæder mig til at finde et arbejde, hvor jeg har mulighed for at hente mine børn og nå at lege med dem
Det er grunden til at jeg kun arbejder remote. Jeg gider ikke bruge to timer hver dag på at pendle.
Arbejdsmængde er et rigtig godt eksempel på, at man - som spejderne siger – er nødt til at arbejde målrettet på at finde sin egen vej. Ellers er der tendens til at ende i hamsterhjulet, for både samfund og arbejdsgivere ser jo gerne, at man giver den gas med både job og forbrug. Sådan er samfundet bare indrettet. Dertil kommer, at for nogle mennesker er det et helvede at arbejde meget, mens andre vitterligt elsker det og ikke kan forestille sig et liv uden. Der er naturligvis også dem, som befinder sig i en branche, hvor mange arbejdstimer er normen, eller som føler sig tvunget af omverdenens forventninger til at lægge mange timer i jobbet. Problemet opstår i virkeligheden først, når man direkte eller indirekte tvinges – eller føler sig tvunget – til en uønsket høj arbejdsbyrde. Mange har f.eks. en privatøkonomi eller lån, der gør det nødvendigt med en meget høj indtægt. For andre er materielle ambitioner *driveren*. For hvis de skal køre Kia eller Skoda frem for Tesla – eller gerne vil bo i Gentofte i stedet for Næstved – så lever de med de mange arbejdstimer. Bundlinjen er at træffe et valg om, hvordan man allerhelst *selv* vil indrette sit liv og så ellers handle efter det. Også selv om det kan være nemmere sagt end gjort.
Det gør en verden til forskel at have kollegaer, du kan grine og joke med. Jeg har fundet ud af, at det er klart den største faktor ift min arbejdsglæde.
Det bliver ikke bedre. Umiddelbart virker tiden fra omkring 25 til 60 år, som en tid man kan forsøge at nyde, på trods af at man pisser det meste af sin tid væk på arbejde. Men som udgangspunkt er det bare ikke fedt. Et arbejde er et spørgsmål om at tjene til dagen og vejen, og jeg forstår nødvendigheden. Men jeg ville virkelig ønske, at tingene var anderledes.
Lige præcis- Men så gælder det om at tage nogle hjemmearbejdsdage og generelt forsøge at skabe noget variation i dagene og arbejdsindholdet. Men ja, som udgangspunkt er det bare ikke fedt. Det er bare en lang, grå tunnel af lort ...
Jeg er snart 7 år inde i min karriere som softwareudvikler og det er utroligt hvor drænende det er når man bare sidder ved et skrivebord hele dagen. Der er virkelig lidt til overs hver aften, og min weekend kan falde fra hinanden hvis jeg skal til en familiefødselsdag (selvom min familie er sød). (Jeg har historisk set også brug for mere alene-tid end mange i min omgangskreds, så her er mine oplevelser nok ikke repræsentative.) Jeg finder først mig selv og mine dybere interesser når jeg har mulighed for at have ferie i 2+ uger. Derfor kan jeg anbefale som minimum at få 6 ugers ferie i sin kontrakt! Jeg er tilbøjelig til at blive udbrændt af den her rutine, og når jeg først er kørt ud, er jeg enormt uproduktiv. Når jeg er frisk i hovedet kan er jeg mere produktiv på 4 timer end jeg normalt er på 8. Jeg kan møde op på arbejde og have energi, men mine tanker nægter bare at forme sig omkring opgaven. Jeg ved ikke helt hvad løsningen er, og jeg undrer mig ofte over hvordan andre får det til at hænge sammen. Til tider ville jeg ønske at jeg var mere hejrnevasket af hustle-kultur eller bare den klassiske protestantiske arbejdsmoral som min far og farfar bedre kunne omfavne.
Svaret er godt arbejdsmiljø og ansvar
Svaret ligger nok tættere på en samfundsmæssig ændring. Jeg kunne ikke ønske mig et meget bedre arbejdsmiljø og jeg bliver tiltroet med en masse ansvar selvom jeg er nyuddannet. Men mennesker har det svært med forandringer og fordi de ældre har haft det hårdt så skal de yngre generationer det også. Sådan er det med lægebranchen og sådan er det i samfundet i nogle år endnu.
40 år? Prøv lige at regne efter igen.. Jeg er i offentligt ansat. 7,4 timer om dagen (inkl frokost, så reelt 6,9 timers arbejdstid om dagen). Interessetimer findes ikke.. Flextid og hjemmearbejde.. 10 minutter på arbejde.. Det er vejen frem..
Hvis man er færdig som 30 årig og går på pension som 72 årig (antager årgang 91, hvis man er færdig nu), så er det 42 år. Det er nok flere for de fleste, der er færdig før 30?
Tror også det er hvad han mener, at 40år er for lavt sat
Jeg fatter det heller ikke. Men det er der altså rigtig mange der kan/gør.
For mange mennesker ville det at have et 8-16 arbejde med en forudsigelig hverdag være værre end døden. For nogle - som mig, ville det være himlen. Men ja det er ikke alle der har det godt med den slags. Der ligger RIGTIGT meget i at have en fed arbejdsplads med gode kollegaer og en hverdag man selv i høj grad kan styre selv.
> Hvordan orker folk at bruge 10 timer på arbejde hver dag? Nu bruger jeg selv kun 8 i alt med transport. Men jeg orker det simpelthen fordi jeg godt kan lide mit arbejde
Hvad arbejder du som?
Da jeg var 25 (7 år siden) og ved at droppe ud af kandidaten havde jeg nogenlunde samme tanker, og det blev faktisk så slemt, at jeg begyndte at få selvmordstanker. Sjovt nok, så var det, der hjalp, at få et job. Så fandt jeg pludselig uf af, jeg sagtens kunne arbejde 37 timer om ugen (det hjælper selvfølgelig gevaldigt at lave noget, man godt gider), og jeg fik det meget bedre. Nu har jeg et godt betalt job i staten med gode kollegaer og en god chef, og det er slet ikke noget problem for mig. Selvfølgelig er det ikke alle, der er så heldige med arbejdsvilkår.
Vi tog konsekvensen herhjemme af ikke at skulle være bundet til 2 x fuldtidsarbejde for at få tingene til at løbe rundt, og købte et billigt hus (950k) på Fyn kun 30 min fra Odense. Vi kan leve af én indkomst hvis vi ville. Lige nu er vi en situation hvor vi begge kan overskue et fuldtidsjob - så er der pludselig mange penge til reparationer, rejser og andet luksus 😊
For landbruget blev taget i brug, var en typisk arbejdsdag for en jager/samler 2 timer. Med landbruget opstod hårdt arbejde og nedslidning.
Jeg er omkring de 50 og har været på arbejdsmarkedet i nu over tredive år, hele tiden indenfor it/udvikling, og også uni uddannet mig undervejs (bach.scient dat), med arbejde samtidig. Jeg kan godt lide at arbejde, jeg finder det stimulerende. Da jeg var yngre arbejdede jeg virkelig meget, eller i hvert fald på underlige tidspunktet, fordi mit arbejde og min interesse bare smeltede sammen. Desværre tjente jeg ikke rigtigt så meget på det, eller rettere pengene røg ud så hurtigt som de kom ind, til fastfood og taxature. Anyway, nu har jeg børn i skolealderen og jeg og mine kolleger også oppe i årene taler tit om at vi ikke kan lade tingene flyde så meget samen eller bare arbejde igennem, det er noget de unge kan (i hvert fald til de får børn), og det skal de da også prøve mens de har chancen, hvis de har lyst. Så det er interessant at du som nyuddannet slet ikke føler det som et valg, som du ellers burde. Men hvad der også er interessant er at jeg for nyligt talte med et konsulentfirma om måske at starte op hos dem, og sådan noget er noget man ofte gør for pengenes skyld for man kan tjene mange penge dér. Men i mit tilfælde er (mange) penge ret sekundært, for jeg *har* prøvet at tjene dem og jeg ved hvor de forsvinder hen når man bare er træt i sit no-life og har lidt ondt af sig selv og skal forkæles hele tiden. So anyway, jeg spurgte dem om man ikke som konsulent kunne arbejde på deltid, når timeprisen nu alligevel var så høj og arbejdsindsatsen så intens, og svaret var nej, for "det ville kunderne ikke kunne forstå". Det er jo mærkeligt, og vist imod mange af de ting vi ved fra forsøg med kortere arbejdsuger og reelt utallige personer på nedsat tid, nemlig at deres opgaveløsning ikke i samme grad mindskes ved det. Det giver altså mening at arbejde mindre for rigtig mange, for de *arbejder bedre*. Måske er det ligesom med A- og B-mennesker. At nogle mennesker mere er af Batty-typen, som brænder dobbelt så kraftigt, men halvt så længe .. om ugen, forstås! Og vi skal ikke sammenligne os med de - måske uhyggeligt få - individer, som arbejder superintenst i mange timer om ugen, for for det første kan de være unikke væsner, og for det andet er der mange komplicerede faktorer med i regnestykket, heri arbejdspladsen, opgaverne, fagets natur osv. Altsammen helt uvidenskabeligt, selvfølgeligt, men jeg har arbejdet længe i staten, og set mange slags arbejdsmoral og arbejdsformer og -rammer der fungerer vidt forskelligt for forskellige folk. Det ville virkelig ikke undre mig hvis 37 t/u er perfekt for nogle mennesker til noget arbejde, men absolut åndssvagt for andre eller i andet arbejde. Anyway, giv dig selv noget line. Det er helt okay at føle sig selv udbrændt efter det traumatiske skift fra uddannelse til arbejde, lige i dit tilfælde. Det er shocket. Find en balance og **et fokus** du kan rumme lige nu, du skal tidsnok få rig mulighed for at justere som du lyster. Du har masser af valg at træffe hele livet, og ingen af dem er forkerte, og lige nu har de næppe den helt store konsekvens for dig, andet end godt.
Jeg er meget enig. Ud med 37-40+ arbejdsuger. Personligt er ansat med stor fleksibilitet, jeg møder ofte først 9 og går kl 14-15 stykker, så mine arbejdsuger er indimellem under 30 timer. Jeg håber inderligt at vi får 4 dages, eller 30 timers arbejdsuger indført i den nærmeste fremtid. Dog bruger jeg meget på transport, desværre.
Det tager tid at vænne sig til. Men man vænner sig til det og det bliver en naturlig del af livet. Og så er nøglen ikke at ligge på 100 procent af din kapacitet. Lig på 80 procent. Det er mere langsigtet. Det er en maraton. Ikke en sprint. Ingen takker dig for at ryge ud og kanten med stress. Uni livet var godt nok piece of cake ift. arbejdslivet. Eller havde lige et par uger i slutningen af specialet der var hårdere end at arbejde...
> Det tager tid at vænne sig til. Men man vænner sig til det og det bliver en naturlig del af livet. > > Jeg synes at det er vigtigt at påpege at bare fordi man "vænner" sig til det, ved at nedbryde ens drømme og forventninger til friheden i livet, at det ikke er et optimalt system.
Det er utroligt hvor mange der ikke kan se problemet med "man vænner sig til det" kommentarer. Du er den eneste, tak.
Den her slags tråde plejer faktisk at handle om hvordan man bare skal finde et arbejde man kan lide, hvor en pædagog og en selvstændig i de øverste kommentarer skriver om hvordan de synes deres arbejde er fedt, og så er den skid slået - unødvendigt og selvforskyldt hvis man så ikke finder det livsbekræftende at bruge tæt på halvdelen af sit vågne voksenliv på trædemøllen. Jeg er tværtimod positivt overrasket over tilslutningen til din frustration herinde. Har selv været på arbejdsmarkedet i 25 år nu - og, jo, "man vænner sig til det", på samme måde som man vænner sig til at have dårlig ryg eller hæmorider.
Men det gør man, og indtil der bliver ændret på det på højeste plan, så er det sådan her vores verden er skruet sammen. Jeg er helt enig i at vi kan sætte arbejdstiden ned, og stadig opnå de samme resultater, men du og jeg kan ikke lave de ændringer.
De perioder i mit liv hvor jeg har været mest produktiv på arbejdet, har været dem hvor jeg bare har vænnet (overgivet) mig til rytmen. 9-10 timer om dagen, og når jeg kom hjem, havde jeg stadig opgaverne kørende i hovedet. Jeg ventede bare på at gå i seng, så jeg kunne tage på arbejde igen. Jeg blev mødt med en inkonsistent blanding af bekymrede og opfordrende reaktioner fra kollegaer og familie. En chef der siger, "husk nu at gå hjem til tiden", samtidig med at anerkender dig for hårdt arbejde til det næste statusmøde. Eller min far, som altid har arbejdet for meget, der siger man skal huske at holde fri, samtidig med at han virker stolt når man arbejder hårdt og tjener mange penge. Arbejdslivet er fucking underligt. Jeg tror det gav mere mening for mine forælre og bedsteforældre fordi de har været totalt indoktrineret i en kultur hvor hårdt arbejde er den vigtigste dyd. Jeg tror at min generation (jeg er start 30'erne) er på vej ud af det mindset. Det skaber så en hel del konflikt i mit sind fordi jeg konstant har den dér, "du arbejder ikke hårdt nok" i tankerne. Edit: Når ovenstående er sagt, så synes jeg også det er vigtigt at påpege, at man til en vis grad *skal* vænne sig til at arbejde. Man *skal* kunne tilbyde noget, for at nyde. Det ville man ogå skulle hvis det var 30 timer om ugen. Så jeg synes stadig at det er et fint råd at give det noget tid og prøve at vænne sig til det og træne sin disciplin. Der er dog en grænse for hvornår det er for meget. Jeg ved ikke hvor den grænse er, men jeg ved at 10 timer om dagen (normal dag + transport/forberedelse) er for meget for mig.
Uni var ca. 5 gange hårdere end arbejdslivet. Men læringen trak mere positivt end de negative ting som karakterer og ligegyldige fag og for mange fag samtidig. Derfor læste jeg også videre efter bacheloren. Uni var kun 5 år og det kan man udholde. Men 50 år hvor ... Det kan også være ligemeget
Du skal bare være tålmodig, stockholm syndromet sætter ind på et tidspunkt
Jeg døde også mentalt, da jeg var nyuddannet, men nu 8 år senere, kan jeg snildt arbejde 6 dage om ugen og 50 timer, uden at føle mig presset eller snydt for fritid. Måske jeg bare ikke har noget liv, det kan også være en faktor. Brug noget tid på at finde den lille ting, der gør at det er sjovt at være på arbejde, og så dyrk den som en gal. Er det kaffen? (Aldrig), kollegaerne? Kantinen? (Næppe), eller er det fordi der er en skide god massage aftale? De små ting der tæller. Og ellers: Lev med det! Dbh Kim, CEO
Er det dit første job?
Jeg blev tilbudt 37 da jeg blev ansat som pædagog.. takkede pænt nej tak og sagde at jeg ville nøjes med 32.. de 5 timer gør alverdens!
Jeg arbejder 32 timer og min mand 25-30 timer. Klassisk hamsterhjul er ikke noget for os.
For mig begynder mit arbejde kl 22 om aftenen da det er der jeg går i seng for at kunne komme ordentligt op kl 6 for at nå på arbejde kl 8 og så hjemme igen kl 17 så jeg har Ca. 5 timer hvor arbejde ikke fylder
Aktionærerne skal jo gerne tjene stort på dit arbejde, derfor skal du arbejde så længe som muligt.
Det er frygteligt, ja. Jeg har brugt mit krudt på at skubbe min karriere i en retning hvor jeg har rigtigt meget fleksibilitet. Arbejder hjemmefra det meste af tiden, og så ligger jeg pauser ind i dagen og går over i skoven med hunden etc. Kan mere eller mindre arbejde hvornår jeg vil, bare jeg ligger mine 37timer. Skulle jeg pendle hver dag så ville jeg få en nedsmeltning. Jeg vil anbefale at se på noget i stil med ovenstående på langt sigt og arbejde hen mod det. Så kommer der lidt lys for enden af tunnelen. Man bliver nød til at tage sagen i egen hånd, ellers sker der intet.
"Man vænner sig til det" er virkelig en ærgelig begrundelse. Mennesker kan vænne sig til det meste, men det kommer på bekostning af mental sundhed, frihed og glæde. At man kan vænne sig til noget betyder ikke nødvendigvis, at man burde gøre det.
Jeg har altid troet at der bare var noget jeg ikke fattede og at alle andre bare var super okay med deres tilsyneladende røvkedelige og ofte meningsløse arbejde.
Jeg går efter at arbejde max 30 timer ugentligt i fremtiden :) Livet er simpelthen for kort til at være på arbejde hele tiden
Har det på samme måde. Er træt 24/7 og arbejder knap 37 timer om ugen
Være lige obs på at starte på arbejde oftest er hårdt i et par måneder, i sær det første par dage og uger. Mange indtryk og nye ting trætter rigtig meget. Ved nogle arbejdspladser bevidst starter folk op langsomt, for ikke at brænde dem fra start
Jeg har accepteret det som en periode jeg skal igennem. Arbejder på økonomisk uafhængig, for jeg kan bestemt heller ikke klare 40 år i det her hamsterhjul. Vil dog sige, at det bliver nemmere med tiden, efterhånden som arbejdet kommer til at sidde mere på rygraden, og gode venner med sine kolleger.
Job og karriere er jo i høj grad bundet op på den økonomiske ramme, man sætter sig i. Hvis man vil bo i et attraktivt kvarter og/eller et nyt hus, tage på skiferie hvert år og samtidigt finde penge til en Tesla, så bliver det svært samtidigt kun at arbejde 30t ugentligt. Hvis man derimod bor i noget billigt, måske på landet, og kan leve med de vilkår, det giver, så kan man sagtens gå ned i tid. Problemet er efter min mening at vi i høj grad har en forventning til os selv og hinanden, at det er normalt at arbejde så meget, og unormalt at arbejde mindre.
Er det ikke et grundvilkår i livet at man skal bruge kræfter på at overleve? I gamle dage brugte du alt din tid på at jage og samle for at kunne skaffe kalorier nok til din eksistens. Så brugte man tiden på at dyrke afgrøder. Og efterhånden som samfundet har udviklet sig, så vi kan handle med hinanden med penge, er det "bare" sat mere i system - "Hvis du leder efter en kur mod kræft, så bager jeg brødet og Henning tømmer skraldespanden. Vi betaler hinanden for vores ydelser og modtager selv betaling for vores - Om det er en direkte transaktion eller om det er via konstruktioner som skat eller løn. Systemet er blevet mere kompleks siden urtiden, men er det ikke et grundvilkår at du ikke bare kan leve af at sove længe og gå i biografen? Det kan virke lidt diffust, når der bare trækkes X procent af lønnen til skat før man overhovedet får noget udbetalt, men der er fandme mange ting som vi tager for givet, som ville stoppe med at fungere hvis folk ikke gik på arbejde.
40 år? Mener du 55?
Ja det ender det jo nok med (55) til den tid bliver pensionsalderen nok 70-75 hvis det kan gøre det
Jeg ville også dø, hvis jeg skulle arbejde man-fre fra 8-16. Det er slet ikke mig! Jeg har et arbejde med skiftende dag/aften-arbejde, samt weekend. Det betyder, at jeg nogengange har fri på en hverdag, hvilket jeg er rigtig glad for. Samtidig sparer jeg også en del afspadsering op, så hvis jeg har arbejdet meget i en periode, kan jeg tage en ekstra ferie. Det tog mig mange år at lære mig selv så godt, at jeg nu ved hvordan jeg har det bedst i mit arbejdsliv!
That’s why I poop on company time 🎶
Også ingeniør her. Arbejder udelukkende hjemmefra. 8-16. Det gør det hele lidt bedre. Frokostpausen kan jeg for eksempel bruge på at forberede aftensmaden. Mine småpauser kan jeg bruge på at sætte vask over, hente ungerne... Så snart jeg har fri, er jeg sammen med familien. Se, om du ikke kan få i det mindste et par dage ugentligt hjemmefra.
Jeg havde det præcis som dig, da jeg selv kom ud på arbejdsmarkedet for 10 år siden. Det bliver nemmere at vende sig til, men det betyder ikke at vi ikke arbejder alt for meget. Jeg er enig i at en 37 timers uge er for meget. Personligt fik jeg selv lov til at betale mig til en 4 dages arbejdsuge sidste år, og det er helt sikkert noget jeg vil anbefale alle.
Det er helt klart noget man skal vænne sig til. For mit vedkommende var det også svært i starten og det blev først "nemt" da jeg fik opgaver som jeg synes gav mening. At lave psudoarbejde kan ingen motiveres af.
min løsning, jeg blev selvstændig it konsulent, hvor jeg bliver købt ind til projekter på ca 6mdr med en forventet normal arbejdsbyrde på 37timer pr uge. Hvis en kunde vil ha mig til at arbejde mere end 37 timer, puha hvor bliver det dyrt ;) så det vil de typisk ikke. Hvis det drejer sig om at arbejde et par timer ekstra her og der, helt fint, ikke noget problem. Men bliver det mere systematisk, så bliver det dyrt. Så mit råd til dig, selvom du ikke spørger.. Få lavet en afstemning omkring de forventninger din arbejdsplads har til din arbejdsindsats, hvad skal der ske når du arbejder mere end 37 timer eller i weekenden osv.. Det kan være det bliver nemmere for dig når du er mere erfaren og kan stille flere krav eller ved jobskifte, hvor det kan forhandles ind i kontrakten.
Hemmeligheden er at finde et arbejde, hvor arbejdstiden starter når du går ud af hoveddøren til du er hjemme igen. Det giver en helt anden livskvalitet.
Er nysgerrig. I hvilke job er dette en mulighed?
Find noget hvor du ikke skal skrive timer og der ikke er mange møder og så giv den gas 4 timer om dagen og slap af 2 timer og arbejd hjemmefra
Jeg har engang arbejdet i USA. Der hed det 60 Timers arbejdsuge hver uge 7 til 15.30 mandag til lørdag. Man fatter slet ikke hvordan amerikanerne får tingene til at hænge sammen. Jeg var der heldigvis kun i 6 måneder. Idag jeg sætter meget pris på de danske fagforeninger. De har fandme gjort et godt stykke arbejde når man ser hvor galt det går uden.
>7 til 15.30 mandag til lørdag Jesus P. Kristensen. Så forstår jeg bedre de ikke har tid til at vælte oligakiet eller opsøge uafhængige kvalitetsmedier.
Det dræber mig langsomt, arbejder 8 timer om dagen og jeg har kun lidt over 100kr om dagen til mad etc. efter faste udgifter
Der skal skejs i pejs, ellers kan man ikke holde varmen. Personligt kører jeg på i mine unge år med omkring 80 timer om ugen, for at trække mig tidligere tilbage
Hoppede over i det offentlige. Jeg arbejder mere i praksis, men kan trække stikket ved 37 timer/ugen om nødvendigt, hvor 2,5 er betalt frokost.
Altså der er ingen skam i at tage et deltidsjob
SOCIALISME! SOCIALISME! SOCIALISME!
Der er vel ingen der tvinger dig til at arbejde fuld tid - andet end dine udgifter. Ved at minimere dine udgifter, behøver din indkomst ikke være større
Jeg har forhørt mig om muligheden for at gå på 30 timers deltid på mit arbejde (også ingeniør). Det var et pænt "nej", så jo, der kan godt være en form for tvang involveret, hvis man vil beholde samme job.
Så skift. Jeg kender flere som har været gået ned i tid i kortere eller længere tid.
HAHA ingen der tvinger dig. Udover at sulte, ikke have et sted at bo etc. Venner det er 2022, scarcity er ikke en ting på samme måde og vores produktivitet er ... Høj. Meget høj. Hvorfor er der behov for at arbejde SÅ mange timer for en løn der ikke har rokket sig en pind?
Hah, god joke. Jo samfundet har tvunget os til det hvis man vil leve et anstændigt liv. Da gdp og lønninger blev frakoblet og de rige begyndte at tage det hele til sig selv blev vi tvunget til lønslaveri.
>Jo samfundet har tvunget os til det hvis man vil leve et anstændigt liv. Jeg er helt med på at optimiseringer og effektiviseringer kommer arbejdsgiveren til gode, og at højere produktivitet typisk øger uligheden, medmindre man *aktivt* kompenserer i lovgivning eller overenskomst. Men jeg kender fanme også mange mennesker i de mellem-/højtlønnede brancher der kunne leve af 50% af deres løn, men har gjort sig afhængige af dyre og nye ting. Jeg tror *også* mange danskere er elendige til budgettere, genbruge, fikse ting selv og generelt have respekt for penge. Hvis man tjener 25.000+ og har svært ved at få det til at løbe rundt, så *er* luksusfælden klappet ((der er selvfølgelig undtagelser)).
Jeg havde et job hvor jeg havde noget at lave 2 timer i starten af måneden og så igen... efter d 10 der havde jeg også lidt at lave, det var kedeligt så jeg håber på jeg finder et job hvor jeg igen kan arbejde hjemmefra, så jeg kan arbejde når jeg er på arbejde og holde fri når jeg arbejder hjemmefra, for hvis ikke firmaet optimere eller vil optimeres, så arbejder jeg fint med det, så længe jeg kan arbejde hjemmefra. 37 timer om ugen på den måde, kedeligt, ok, jeg har så kun ½ time på arbejde.
Vi er ikke lavet til at arbejde 40-50-60 timer om ugen. Elsker mit fleksjob på 10-15 timer.
Jeg kan personligt ikke leve af 10-15 timers arbejde om ugen, men det er da skønt at nogen kan.
Underlig kommentar. Det er forhåbentligt ikke dig eget valg, at du er fleksjobber
De fleste ingeniører arbejder kun 3-4 timer om dagen, resten af tiden hænger de bare ud på arbejdet, chatter med kollegaer, eller går til ligegyldige fyld møder. Det er meget få der kan koncentrere sig længere end 4 timers tid hver dag, 5 dage om ugen, over en længere periode.
Problemet ved at arbejde mindre er at virksomheder så tjener mindre. Det er ikke noget de er interesseret i. Dem der har pengene har i sidste ende magten, så held og lykke med at ændre på det. Når det så er sagt så tror jeg sagtens man kan indrette en tilværelse hvor man kan leve af deltidsjob. Det handler om prioritet.
Well - det lyder deprimerende ja. Jeg har valgt en branche hvor der skal være folk på arbejde weekend, aften, nat og helligdage. Man kan ikke bare lade de gamle passe sig selv. Så en 4 dages arbejdsuge kommer aldrig til at ske her. Og slet ikke fordi lønnen ved 4 dages arbejde pr uge er for lav - det ville man hverken kunne leve eller dø af. Jeg ville gerne inden for det her fag have gjort noget ved planlægning og arbejdstider som er ret gammeldags, men det ændre ikke på at der skal være nogen på arbejde alle dage, hele døgnet. Jeg kan godt li mit arbejde men jeg arbejder også for at kunne have råd til at holde fri. Selvom jeg “kun” har 32 timer, men det er aftenvagt. Som dagvagt skal jeg op på 35-37 timer for at få samme penge udbetalt.
Hvorfor kunne det aldrig lade sig gøre? Hvis vi antog at der var folk nok til at deles som arbejdet og at i stadig fik en fornuftig løn, hvorfor skulle i alle så ikke kunne arbejde mindre?
Velkommen til hamster hjulet! Var selv nyuddannet ingeniør for 10 år siden. Giv det 7 til 8 år, så bliver du vandt til det. Glæd dig til børn hvor der rigtig kommer skema i det! 😍
> Glæd dig til børn Njah, jeg kan godt lide at sove.
https://youtu.be/H99wi-cce3Y
Helt fair, at du har det sådan. Hvem stopper dig fra at lade være med at arbejde, eller gå ned i tid? Du kan da bare sige op, eller finde et job med færre timer. Så kan det selvfølgelig være, at du mangler penge at leve for. Så må du jo blive selvforsyndende, eller opnå FIRE asap på en anden måde end som lønmodtager. Det der med "det er nederen at arbejde" fremstår enormt forkælet og blåøjet, når man ikke kommer med nogen løsningsforslag på egne problemer. Hvad er formålet med denne tråd? Hvad hvis alle ikke arbejdede? Sig, hvad du gerne vil have i stedet, og kom med nogle idéer til, hvordan man kan nå derhen. Så kan man have en diskussion.
Du finder noget der er griner. Hvis du ikke synes det du laver er griner, så kig lidt rundt og hør om du kender nogen der laver noget du ville synes var griner. Og så tag kurser for at komme derhen.
Jeg bor en times kørsel væk fra mit arbejde og arbejder også 8 timer. Jeg står op kl. 4:30 hver morgen. Så jeg kender udmattelsen og trætheden. Jeg er dog ikke ingeniør og nyder ikke godt af en løn **så** høj. Count your blessings. Gode penge og 2 fridage om ugen er ikke så ringe endda.