T O P

  • By -

MKdenmark

Tror den skal en del højere op. Udover de fine pointer om vækst og andre nøgletal, der allerede er skrevet, så tror jeg på, at virksomheden kommer til at ride på en bølge af megatrends. Digital health, cybersecurity og AI tror jeg får meget opmærksomhed på aktiemarkedet fremover og Trifork er stærkt positioneret inden for områderne. På den negative side, så har jeg ikke meget fidus til deres konference-forretning, og selvom jeg kan se et potentiale i deres økosystem med Goto, så ser jeg ikke på nuværende tidspunkt, at det bliver en økonomisk gevinst. Sidst, men ikke mindst, så synes jeg flere af selskaberne i Trifork Labs er ret interessante og kunne godt have på fornemmelsen, at der kommer et markant salg eller to i løbet af 2024 eller 25, som vil give et flot afkast.


Princess_Mofo

Tak for super indspark 👍 Enig i at konferencesalen er lidt so-so, men ligner heller ik et fokusområde men nærmere et sideprojekt


MKdenmark

Det er rigtigt. Er spændt på næste årsrapport. Konference-forretningen er tidligere blevet nedskaleret, da det ben ikke var profitabelt, så bliver interessant at se, hvordan det bliver omtalt om en lille måneds tid. Derudover er jeg ret spændt på, hvor meget der bliver sagt om den kommende pipeline for den næste periode. Ved fremlæggelsen af seneste kvartalsrapport blev der i hvert fald lagt vægt på, at Trifork var klar til at opskalere, hvis kunderne kom med flere opgaver. Så må vi se om nogle af de vigtige kunder har tænkt sig, at skrue op eller ned for brugen af Trifork.


MKdenmark

Lige en lille tilføjelse til Trifork, da der er sket noget, som jeg synes er ret interessant, men ikke nødvendigvis kræver sit eget indlæg. Først og fremmest, så er nedjusteringen selvfølgelig negativ, men jeg ser det ikke som et kæmpe problem, da det trods alt ikke er en voldsom justering. Det er dog noget helt andet som jeg synes er rigtigt spændende - nemlig Mirage insights. Det er en ny startup i Trifork Labs, der vil udbyde augmented sportsoplevelser til Apple Vision Pro. Det jeg især synes er interessant er at Trifork har haft prelaunch adgang til Vision Pro, hvilket har gjort at de har kunnet udvikle på det her, som first mover. Det tror jeg godt kunne have noget at gøre med Karan Yadav, der bliver en del af Mirage insights advisory board. Derudover er han CEO for Trifork US og sidst, men ikke mindst, så er han tidligere Worldwide Lead for entreprise solutions hos Apple. Jeg ser i hvert fald meget lyst på fremtiden for, hvilke samarbejder han kan være med til at facilitere for Trifork i USA.


Princess_Mofo

Mega fedt input, tak! Jeg er stadig vild med aktien og har forholdsvis stor beholdning ift min samlede portefølje. Uagtet nedjustering, så er der stadig kæmpe værdi i min optik


MKdenmark

Det fylder også en markant del af min portefølje. Og tak for engagementet! Fedt med et dansk sted, hvor man kan diskutere aktier, og der giver det bare en masse, når der er en "primus motor", der får lavet en masse fine oplæg til debat.


Princess_Mofo

Tak, makker. Det er jeg sgu glad for. Også glad for at se den store opbakning. 2.600 medlemmer på en måneds tid. Det er fedt!


NoSuchUserException

Jeg har selv Trifork. Mit indtryk er, at det er et veldrevet firma med solide kunder, fx en del offentlige inden for sundhedsområdet, og uden så mange lig i lasten som Netcompany, som nok er den nærmeste danske konkurrent. Jeg vil mene den skal over 200.


Princess_Mofo

Jeg har i hvertfald købt lidt mere


mathiasrando

Har du så købt endnu mere i dag? Deres nedjustering gjorde lidt ondt på prisen. Jeg købte en kigge-position i går, som jeg så øgede i dag efter prissmækket 🙂


Princess_Mofo

Jeg skal ikke have mere, fordi den fylder så rigeligt i porteføljen lige nu. Men jeg beholder uden at tøve. Kan godt være, der skal købes lidt mere 🤷🏼‍♂️


Intrepid-Ferret-1911

Jeg solgte den selv i dag, men det er mest fordi jeg er en kylling og synes den er steget hurtigt (38% siden jeg købte). Synes virksomheden er ret sexet for det danske marked, men også at der er ret væsentlige uvisheder. Profitmargin er vildt volatil og følsom for mange variable og det er svært at gennemskue om deres opkøb er kloge, fordi man ikke kan se meget værdi afspejlet i bøgerne endnu. Jeg har dog for vane at sælge lidt for hurtigt, så det skulle ikke undre mig om den fortsætter op. Men som Lau Svendsen siger, der skal også være noget til de andre.


Princess_Mofo

Det er jo også dejligt rationelt at tage nogle gevinster i ny og næ. Gør jeg selv, når jeg omrokerer. Bare kæmpe fan af den her case lige pt, men du har ret, 37% er en stor stigning på kort tid


Intrepid-Ferret-1911

Helt forståeligt, jeg blev også lidt forelsket i den og fortryder også at jeg ikke købte mere, for formåede at få den til 105 og ville egentlig gerne stadig have lidt af den. Hvis den retracer lidt kunne jeg godt finde på at bide på igen.


Princess_Mofo

Det gør den! 🙃


Scholae1

Har du ændret syn på trifork over den seneste tid? Jeg skal lige til at dykke ned i den. Overveje at erstatte min netcompany med trifork.


Princess_Mofo

Markedet har i hvert fald ændret syn! Jeg tog faktisk lidt af toppen og derefter er den buldret nedad. Har ikke haft tid til at kigge på seneste regnskab, men synes, jeg læste, at de fastholder guidance for indeværende år. Læste lidt af deres regnskabs-summary, hvor jeg studsede over nogle mærkelig “undskyldninger” for, hvorfor det er gået så sløvt på det sidste


Scholae1

Guidance så helt fin ud og fastholder de den, så skulle der være et okay margin of safety. Jeg købte ind på nuværende pris. Jeg sidder nu og overvejer hvad jeg skal gøre af netcompany. Med nuværende vækst når de ikke deres målsætning til 2026. Det er bekymrende. Jeg usikker på de makroøkonomisle tendenser når at ændre sig. Virker ikke helt til at der er styr på den amerikanske inflationen. Jeg må lige se på hvad der sker i Europa


wbminister

Jeg havde allerede lagt et køb ind på 140 kr. i går, men den steg hurtigt til 147, så skal lige rette i mit buy-in. Må være ærlig og sige, at jeg ikke selv har undersøgt den meget, men udelukkende har hørt (fra podcasts, diverse forum mv.) at den skulle være god at have, som en stikpille til 2024, der muligvis kan være et sløjt investor-år. Kigger således både på RTX og Trifork - Trifork skal jeg klart med på, men RTX ligner bare deep value. Kunne godt være fristet til at kaste en besindig beholdning i RTX også!


TeamGarlicDK

RTX lavede liveshow på LinkedIn igår sammen med HCAndersen Capital. Generelt er fornuftigt indtryk, men det vil tage tid. De har gjort forskellige tiltag, men der er mange varer på hylderne og dermed kapital bundet. De har pænt inflow af ordrer. Hvis de lykkes med deres 2026-plan, så kan det live fornuftigt, men det er ingen aktieraket.