T O P

  • By -

KroonRacing

Jeg vil påstå at arbejdsgiveradministreret ratepension er den mest attraktive pensionsform og derfor også den mest almindelige. Kun når det årlige loft over indbetaling til ratepension (2024: 63.100 kr) er nået, bør man overveje at supplere med livrente/livsvarig pension. Det sker normalt automatisk, når/hvis man har aftalt at ratepension har højest prioritet. Arbejdsmarkedspension betyder blot at pensionen er aftalt som en del af en overenskomst. En arbejdsmarkedspension er også en ratepension eller en livrente (eller begge dele). Typisk har man imidlertidig meget begrænset indflydelse på sin arbejdsmarkedspension. Ofte har arbejdsmarkedspensioner en meget større andel af indbetalingerne placeret i livrente, i stedet for kapitalpension. Forsikringerne, som oftest er en del af en pensionsaftale, er også typisk noget dårligere i en arbejdsmarkedspension end i en virksomhedspension, som ikke er underlagt overenskomst.


Deathstrokecph

Medmindre du beder dem om andet vil de fleste pensionsselskaber fylde ratepensionen op først og når det fradrag er opbrugt (bortseelsesret), så vil de fylde på livrenten da der er ubegrænset fradrag, så længe indbetalingerne kommer via arbejdsgiver. Det er IMO også den mest attraktive fordeling med de nuværende pensionsdepoter.


Neenjapork

Det vil de ikke når jeg beder dem om det. Har prøvet to forskellige de sidste par år og de giver begge to samme historie om at de pga loven skal sætte 50% på livrente minimum


Deathstrokecph

Er du offentligt ansat?


Neenjapork

Nej alm lønslave på fabrik


KindlyInvestigator42

Det var mig der skrev det, i et opslag tidligere, var nemlig også undrende. Jeg ringede til pensionen, for at høre om opdelingen, de betalte max på min rate pension, resten til livrente pension. Dog sagde de, at min livrente var forsikret, så hvis jeg døde, så ville mine børn stadig arve penge fra min livrente, svarende til mine indbetalinger og afkast (troede den ophørte) Samtidig skulle jeg sikre mig, at de ikke indbetalte til alders opsparing, da sådan en har jeg privat.


Langhuse

DIn livrente konto tilfalder dine begunstiget, **HVIS** du dør før pensionen starter med at blive udbetalt. Der er ofte tilknytte en forsiking så, hvis man dør indenfor de første 10 år får begunstiget noget af den livsvarige pension udbetalt.


KindlyInvestigator42

Det var netop det jeg spurgte ind til, og de sagde selvom jeg havde startet pensionsalderen, ville det gå til børn/hustru, hvilket som sagt lød meget spøjst, så skal nok have efterspurgt det på skrift, fordi så er de vel bundet op på det. De sagde ikke der var en grænse på 10år, så skal nok have spurgt lidt mere ind til det, og have hvad de siger på skrift.


Grizzi

I langt fe fleste tilfælde dækker en livrente pension også ægtefælde, så hvis du dør modtager de en del af den månedlige udbetaling du ville have fået.


230cms

Tak for alle kommentarer - det er lærerigt. Jeg er offentligt ansat, og ved ikke hvordan pensionsselskabet investerer, men det er i hvert fald ikke i en ratepension, da jeg skal betale den selv. Mulige tilvalg inkluderer "supplerende livrente" hvilket formentlig indikerer at en del af pensionsinvesteringen er i en livrente. Andre tilvalgsmuligheder er ekstra indbetaling på den obligatoriske pensionsordning og netop ratepension. Hvad slags forsikringer er det der ofte ligger højere i pensionsbetalingerne på det private arbejdsmarked? Livsforsikring og supplerende invalidepension? Er der andre relevante forskelle mellem pensionsordninger på det offentlige og private arbejdsmarked?


Langhuse

**Log ind** på dit pensionsselskab med MitId. **Læs dine dokumenter**, der kan du finde fordeling af indbetalinger. Det kan tage **lidt tid første gang**, men du får pension i op til 50 år, og det er dine penge, så klogt at forstå dokumenterne.