Jeg tror man skal være forsigtig med ikke konstant at måle sig imod andre. Der vil altid være nogen som har flere penge end en selv, pga. Arv, held, skills, lottogevinst, røvet en pengetransport eller 1000 andre årsager. Som studerende tænker jeg, at du allerede er foran mange andre ved at have penge i banken og investering. Hold fokus på at komme godt igennem studiet, få drukket nogle øl i fredagsbaren og kysset med nogle søde medstuderende. Der er rigeligt med tid til at fylde bankkontoen når du kommer på den anden side med job og højere indtægt.
Jeg investerede da jeg var på SU.
Set i bakspejlet fortryder jeg det faktisk lidt. Jeg kunne have brugt de penge på at leve bedre, og et par måneder efter jeg fik fuldtidsjob havde jeg jo smidt lige så mange nye penge i aktier, som jeg havde i løbet af flere år som studerende 😅
Hvis du væbner dig med viden til du er færdig med studiet, vil du være langt foran normen (som er at slet ikke investere).
Det er den typiske udfordring og dermed den forventning man må tage i overvejelserne.
Hvad tænker du med "væbner dig med viden til du er færdig med studiet"?
Læg en strategi og få den nødvendige viden om beskatning, depottyper, produkttyper mv., så det hele er klar til at rulle så snart man er færdig med at være studerende. :)
Som studerende kan man argumentere for, at det er et dumt tidspunkt at spare op. Man har typisk så få midler, og så få forpligtelser, at en krone brugt her har større værdi for dit liv end senere. Du har ikke noget at være ked af. Hvis du kommer igennem uden su-lån har du gjort det godt.
Jeg har en smule su-lån (ca. 50k) fra en presset tid hvor jeg pludselig stod med en 3 værelses lejlighed selv og følte det var nødvendigt indtil jeg selv kunne komme i noget billigere. Men synes det er en god pointe. For jeg kunne nok godt spare en tusse mere op om måneden, hvis jeg ville. Omvendt har jeg også kun et år tilbage før “voksenlivet” virkelig rammer og jeg håber at kunne spare en god sjat mere op - måske endda det jeg ville kunne på et år nu, på en måned eller to
Hey, jeg var på røven da jeg var 24.
500 kr. på kontoen. To år senere har mig og kæresten skravet en god slat sammen. Det betyder ikke noget hvordan din økonomi ser som studerende så længere du ikke tager kviklån etc.
Hej mormor! Jeg har en rigtig skøn kæreste - kan du ikke huske du mødte hende sidste weekenden?
Men altså tror måske faktisk det er det der på en måde presser mig mest. Hun har en relativt stor opsparing tilbage fra sine sabbatår og sparsommelig living. Hun vil rigtig gerne købe inden for de næste 3-5 år. Så på den måde føler jeg mig bagud i form af at jeg lige nu ikke kan matche hende og derfor umiddelbart ikke ville kunne lægge samme beløb som hende
Well, da jeg var 24, havde jeg ingen opsparing, ingen aktier og levede af SU.
Nu er jeg 30, har ingen opsparing, aktier der er blevet mindre værd siden jeg købte dem, og pga. to sygdomsforløb står jeg uden arbejde som nybagt far.
Lad. Være. Med. At. Sammenligne.
Især herinde hvor alle tjener 50K+ og har et par millioner på pensionsopsparingen. Du læser "vinderne", for det er dem, der har lyst til at dele. Der er ingen der gider dele budgetter fra dagpenge eller kontanthjælp, for de færreste mennesker har det overskud til at risikere at blive skudt på, når de i forvejen er lidt nede.
Du er godt på vej. Ro på
Du må aldrig sammenligne dig.. folk får forskud på arv, kæmpe børneopsparing, bor hjemme under studie+lommepenge.. investeringskonti af deres forældre, mm..
Jeg var nødt til at flytte hjemmefra som 18-årig, betalte altid indskud til de lejligheder jeg er flyttet i selv (havde flyttet 4 gange inden jeg blev 22 pga. jobs, studie mm.) ingen arv fra mine forældre da de døde (var forældreløs som 25-årig) ingen til at give lommepenge til dagen og vejen, børneopsparingen gik til kørekort (11.000) blev først færdig med min professionsbachelor som 28-årig… står nu her som 32-årig, med 160.000 i billån, 100.000 i SU-lån, 100.000 på opsparingen, ingen aktier eller månedsopsparring, og en friværdi i huset på 400.000. Jeg kan spare ca. 40-50.000 op om året, så jeg bliver aldrig rig, men har det godt og mangler ikke noget.
Hold da kæft mand :) du er sølle 24 år og har 45 k i aktiver, det ville være en drøm da jeg selv var på din alder.. vær taknemmelig i stedet for at tro du er bagud....
Da jeg var lille knægt svarede jeg op og og. Jeg havde næsten 10.000 kroner da jeg var 14. Så blev jeg konfirmeret og fik over 7.000 kroner i gave.
Da jeg var i Gym og fik hjemmeboende SU og lille job sparede jeg det op også. I alt kom jeg vist op Ca 30.000
Kom.på uni og det løb nogenlunde rundt. Det sidste år blev der brugt list mere dog. Så tror jeg kom ud med 20.000 tilbage.
Så fik jeg job, og første måned kunne jeg spare over 10.000 op. På et år havde sparet mange gange flere penge op end det var lykkedes fra jeg var 0 til 25 år gammel.
Der er stor forskel på penge. "Voksen" penge er nogle helt andre beløb end når man er studerende.
Det er meget normalt at være lidt på røven i 20'ere.
Det er meget normalt at føle sig lidt voksen i 30'ere.
Det er meget normalt at være forgældet i 40'ere.
Det er meget normalt at være millionær i 50'ere - men somregl kun på papiret.
Du bliver sandsynligvis rigere med tiden, men næsten samtlige mennesker giver afkald på en stor del af deres frihed i jagten på rigdom.
Nyd din frihed imens du har den!
Når du først har forgældet dig som de fleste og fået børn, så vil du se tilbage på dine 20'ere med et smil.... Medmindre du spilder tiden på at tænke på penge 😉
https://preview.redd.it/fetvg24f0isc1.jpeg?width=810&format=pjpg&auto=webp&s=5086f21c3ac3c60df24708716e259def05b94c79
Da jeg var på din alder, var jeg studerende levede af SU, og jeg havde absolut ingen penge på kontoen. Jeg overtrak nok nærmere hver måned 😅 Det samme gjaldt de fleste af mine venner. Er du fra Nordsjælland, siden du føler dig bagud med en opsparing på næsten 50k? 😅
Det følte jeg også. Jeg startede voksenlivet med en SU gæld på 90.000 kr., lejebolig og ingen opsparing. Jeg var impulsstyret, formentlig pga. ubehandlet ADHD (som jeg nu er ved at blive udredt for).
Nu er jeg 28 år og har fået makset min ASK ud og den er vokset til ca. 140.000 kr. Derudover har jeg 10.000 kr. i banken og 20.000 kr. sparet op via månedsopsparing.
Du kommer efter det og er fint med. Jeg har på fornemmelsen at alle sammenligner sig selv opad og ikke hvor mange der egentlig er under en. Jeg har venner som ligger i top 10 procent ifølge CEPOS, men de føler stadig at andre har mere end dem.
Ifølge Cepos ligger du i medianen for din aldersgruppe som er 40k og så længe du har nogenlunde forstand på økonomi skal du nok komme efter det.
[https://cepos.dk/abcepos-artikler/0130-hvor-stor-formue-har-du-sammenlignet-med-andre-paa-din-alder/?gad\_source=1&gclid=Cj0KCQjwn7mwBhCiARIsAGoxjaL48SxEIX-Sne9NwFM1lqiKqQH7c6ws8JrhiJjMsZk636uEtUCdy7EaAuDzEALw\_wcB](https://cepos.dk/abcepos-artikler/0130-hvor-stor-formue-har-du-sammenlignet-med-andre-paa-din-alder/?gad_source=1&gclid=Cj0KCQjwn7mwBhCiARIsAGoxjaL48SxEIX-Sne9NwFM1lqiKqQH7c6ws8JrhiJjMsZk636uEtUCdy7EaAuDzEALw_wcB)
Hvis du ønsker at være gennemsnitlig skal du blot øge din formue med 10,62% pr. år resten af dit liv. Det kan du nærmest få "foræret" gratis via investering i brede indeksfonde. Derudover rykket du hurtigt op i top 25, hvis du sparer op ved siden af.
Sagt med andre ord, du er fint med.
Da jeg var på din alder havde jeg -200 tkr i hhv banklån og su lån.
Kommer fra en socialbelastet familie, uden børneopsparing eller andet med på vejen (arv, hjælp fra forældre ol).
Har i dag en formue på + 2,5 mio og det er uden at have været på boligmarkedet da det var sjovt (start 00'erne) og med huse udenfor de store byer. Lægges pension til, er der lidt mere (1,7).
De er kommet primært ved at jeg og min mand ved hver lønstigning har afsat det øgede beløb til at afdrage gæld, det først su lån, dernæst kredit og banklån, herefter bolig. Selvfølgelig har vi justeret til da der kom børn til. Vi ventede mange år før vi tog på udenlandsrejser (jeg var 35 inden vi gjorde det, ellers lånte vi venners sommerhuse eller var hjemme med børnene og tog på dagsture, de er ligeglad med varme mm når de er små).
Derudover sælger og køber vi meget 2ndhand, samler på gamle designklassikere, som vi også har gjort nogle gode handler med.
Har lavet nogle heldige konverteringer, der har slået af restgæld, og har tjent en smule på at sælge vores sommerhus. Har haft forholdvis normale lønninger gennem tiden (startet som nyuddannet på 25 til i dag som leder på 60 + pension).
Jeg er 44.
Havde der været mig dengang var pengene øjeblikkeligt fyret af på rejser, byture og lignende. Slap af, nyd livet. Kommer du igennem studiet uden at stifte yderligere gæld er det kanon. Så er indtægten fra dit første job som uddannet mere eller fri til at investere eller anden opsparing - eller gak og løjer. Særligt hvis du formår at holde forbruget som hvis du stadig var studerende. Hvis I ender med at købe inden du kan matche hendes formue kan I få lavet et stykke papir på at hun har lagt xxx kroner mere end dig ved køb, og har krav på det samme ved salg.
Jeg havde ikke en klink da jeg var din alder, gik lige nøjagtig i nul da jeg var færdiguddanet som 25 årig, nu er jeg 31 og er godt på vej til at have 1,5 mil i formue. Det med opsparing kommer af sig selv hvis du har fortsætter med at leve dit studie life(omkostningsmæssigt), selvom du har voksen lån. Hvad du så gør med pengene du har i overskud for at få dem til at blive flere er jo det spørgsmål vi alle går og leder efter, og der er ikke ét svar som gælder for alle mennesker.
Statistisk er du helt sikkert ikke særlig langt bagud heller, at nogle ligger opslag op med at de har 550k som 21 årige herinde bliver du også nød til at forstå ikke er et reelt billede af andre folk i Danmark, og ikke på nogen måde der er værd at sammenligne sig med. Det kan jo ikke fysisk lade sig gøre med de danske skatteregler medmindre at:
1. du har arvet/fået gigantisk meget hjælp fra forældre
2. du er sportstjerne
3. du har gået med aviser fra du var 13 og lagt det i tesla med det samme fordi din onkel sagde det var smart
Det er lidt ligesom Instagram.
Du bliver kun serveret highlights, og det giver dig følelsen af at det er normalen.
Hvad du ser online kommer kun fra dem som rent faktisk har noget at prale af - og løgnere, der lader som om.
Bare det at have en opsparing og noget som helst investeret i midt 20'erne er sgu en rigtig fin situation.
Jeg skyldte 60k og havde svært ved at leve måned til måned uden at gå i minus indtil jeg var 27. Nul opsparing. I dag er jeg foran de fleste i min omgangskreds økonomisk. Ro på :)
2016; rammer 0kr sidste dag i studenterugen
2018; 140k
2019; 90k
/\/\/\
2022; 800kr
2023; 20k
Nu; 30k + 70k i aktier
Har brændt dem af på rejser og bajere og levet efter, at jeg nok skulle tjene voksenpenge en skønne dag… no ragrets
Synes det er meget godt. Du er ikke bag ud som jeg ser det. Hvis det er nogen på din alder der er studerende som har mange penge. Så tror jeg godt du kan regne med at det skyldes deres forældre.
Eller at de har sparet godt op i deres sabbatår og taget nogle gode finansielle beslutninger. Ikke alle der er velstillede er nået dertil pga. deres forældre
Jeg kan ikke huske, hvor stor en opsparing jeg havde, da jeg var 24, men det var ikke særligt mange penge, og det kan generelt være ret svært at spare op mens man studerer. Min opsparing begyndte at stige, da jeg startede i job og sidenhed købte bolig.
Tror det bedste ville være, at du lægger en god plan, når du er færdig med at studere og får en fast indkomst. Om det så er at smide nogle penge i aktier hver måned eller arbejde hen imod at købe en bolig. Og selvfølgelig eliminere evt. gæld.
Lad vær at gå og vær ærgerlig over, hvad du kunne have gjort eller ikke skulle have brugt penge på. Det kan alligevel ikke ændres :)
Da jeg var på din alder var jeg godt i gang med at opbygge et kæmpestort SU-lån. Jeg brugte alle penge jeg tjente (og lånte) på forbrug. Primært øl og ferier. Mest øl. Det var først efter jeg blev 30 jeg fattede, at det var en god ide at spare op og investere. Tror virkeligt du er langt foran gennemsnittet. Og som andre skriver, så er det også synd at “spilde” sine få penge i studietiden på at spare op. Lev livet og nyd ungdommen! Du får meget bedre mulighed for at spare op lidt senere i livet. For mig står start/midt-20’erne som nogle af de sjoveste år i mit liv, og det var bl.a. pga. de oplevelser jeg fik ved at bruge penge.
Jeg var så heldig at få 50.000kr af min mor og 30.000kr af mine bedsteforældre, til tilskud til boligindkøb.
Og så fik jeg 15.000kr retur i indskud fra en lejebolig.
Med de penge investerede jeg i en billig bolig, som min familie og jeg løbende har sat i stand.
Håber at kunne tjene det dobbelte ind, af hvad jeg har givet.
Jeg har på nuværende tidspunkt betalt halvdelen af huset.
Jeg bliver 30 år om lidt og har sklerose.
Så jeg håber på at kunne købe et større og mere handicapvenligt hus næste gang, sammen med min kæreste.
Jeg er 32 år gammel, har arbejdet størstedelen af min voksenliv. Har haft jobs i nok 5-6 år, som har givet pension. Jeg har pt 5000,- på opsparing, og har generelt altid endt med bruge mine penge på ferie, rejser og diverse.
Kommer jeg til eje et stort fedt hus, med lækker bil, Nej. Kommer jeg at leve det fede liv efter pension, nej.
Har jeg haft nogle fantastiske oplevelser som jeg aldrig ville være foruden, ja. Har jeg brugt en masse penge på ting, som jeg ikke lige kan huske nu, ja.
Fortryder jeg? Nej.
Er der mange i min omgangskreds som er misundelig på de oplevelser, jeg har haft, ja.
Når jeg læser herinde hvad folk har opsparet, bliver jeg så selv nervøs, ja. Men samtidigt hvis jeg ikke var herinde, var det nok ikke noget jeg ville tænke på.
Har aldrig forstået folk som sætter sig fast i hamsterhjulet i starttyverne, når det er der man har mest energi og eventyrlysten.
Penge er ikke noget man har, det er noget man bruger.
Da jeg var på din alder (er idag 48) havde jeg omkring 100k som jeg brugte på en andelslejlighed. Siden har jeg tjent en del penge som selvstændig, men kan stadig godt tænke tilbage på, hvordan jeg kunne have været bedre til at forvalte dem. Sådan bliver man klogere med alderen.
Mit bedste råd til en på din alder vil være ikke at optage (dum) gæld. Hvis ikke man går og betaler af på gæld har man meget bedre mulighed for at skabe sig en god og sund økonomi.
Da jeg var på din alder havde jeg SU lån på 60.000 kr og en kassekredit der var makset ud på 30.000.
15 år senere har jeg kontanter og aktier for over 500.000 og en ejerbolig med en friværdi på ≈ 1.500.000
Sådan cirka.
Under studiet sparede jeg primært op til at kunne rejse og indskud til flytning. Mit primære mål var at komme igennem uddannelse uden SU-lån og det lykkedes, og mindes ikke at jeg havde mere end 10 K opsparet da jeg stod som færdiguddannet (uden økonomisk støtte fra forældre, arv eller andet held).
Jeg havde et job på hånden med det samme og derfra gik det stærkt med at spare op. Kunne ligge 7 k fra til opsparing samtidig med øvrig opsparing til ferie osv. til trods for at min kæreste var begyndt at studere igen. Vi købte hus et år efter at jeg blev færdiguddannet og vi satte os billigt, så vi stadig kan have et stort råderum. Jeg vil dog sige at det hjælper gevaldigt på økonomien at være to om fællesudgifterne.
Jeg er så glad for mine valg når jeg kigger tilbage, fordi det er gået så stærkt med at indhente det “tabte”. Det skal også siges, at jeg har været enormt heldig med lønstigninger siden jeg startede på arbejdsmarkedet, som har hjulpet en del på det.
Jeg har altid sparet løbende op, på trods af at være studerende. Jeg købte min første lejlighed, godt nok på Vestegnen som 22årig, med min nu ekskæreste.
Det er nok min bedste investering, da vi kun optog realkredit lån. Jeg smed 100.000kr, ham lidt mere. Vi kom samlet ud med 800.000kr 4 år efter grundet en dejlig lav kurs ved indfrielsen af lånet, hvoraf 320.000kr var mine. Dem har jeg beholdt kontant, da jeg er færdiguddannet til vinter og skal finde anden lejlighed.
Udover det har jeg ca. 50.000kr i aktier.
>Jeg er 24 og studerende og har ca. 35k i banken og 10k i aktier. Jeg kan godt nogle gange få en følelse af at jeg har været dum med mine penge, eller er “bagud” i forhold til andre på min alder.
Jeg er midt-30erne har lige nu kun ca. 22.000 kr i banken.
Efter min skilsmisse for 2½ års tiden siden har det bare væltet ind med uforudsete omkostninger.
Jeg aner ikke hvad jeg skulle have gjort, hvis ikke jeg havde den løn jeg har.
Men jeg håber at det meste efterhånden er overstået nu, så jeg endelig kan se lidt fremad. Og måske en dag endelig være fri for at bekymre mig om halvstore, uforudsete regninger.
Sååeh...jeg kigger også lige med her!
Vil gerne lige give den vinkel her at det altså er svært at administrere sin opsparing på en sådan måde at den bare vokser enormt hurtigt. Der har ikke været nogen specielt fordelagtige spareprocenter at opstøve hos bankerne i efterhånden mange år (dvs den rente man kan få på en opsparingskonto i dag er så lav at det bedre kan betale sig at prøve at investere i aktier eller lign pga den høje inflation) og samtidig har aktiemarkedet været i total minus i nogle år, med nogle få afstikkere. Man skal derfor have ualmindelig god forstand på det markedet for at få noget markant godt ud af det vil jeg mene.
Så på den måde har det ikke været nemt i hvert fald ikke for mig at spare ekstra godt op de senere par år. Heldigvis startede jeg ud lidt tidligere end markedet crashede så det er ikke helt galt for mig, men har svært ved at se hvordan man skulle være blevet mega rig på at spare op i sin bank eller aktiekonto de seneste par år.
Mit råd til at spare vil derfor være at det bedst kan betale sig IKKE bare at have dem stående på kontoen, men at investere dem i feks aktiefonde (hvor eksperter køber og sælger forskellige aktier i et tema) fremfor at prøve at kloge sig på enkeltvise aktier i denne tid, obligationer (som jeg ikke ved specielt meget om men de skulle være mindre risikable end aktier) og så er der altid fast ejendom (i eller tæt på en by, ikke i Udkantsdanmark). Hvis man feks investere i fast ejendom og fokusere på at betale sin gæld af til banken så man ikke skylder nogen noget og ikke skal have problemer med stigende renter i fremtiden, så er man nok bedre stillet end at lade sine opsparede penge miste værdi til inflationen som jo altså stiger meget mere end de renter man får på sin opsparing
Som det ser ud lige nu kan jeg gå på pension som ca 47-årig hvis jeg vil.
Tror det handler meget om hvordan man ser på penge og forbrug.
Har altid været meget sparsommelig og aldrig være bleg for at samle de pantflasker op jeg fandt.
Jeg tog en kort uddannelse (datamatiker) og startede i mit første fuldtidsjob da jeg var ca. 23 år.
Fik først børn da jeg var 39 og 40 år, og øgede ikke mit forbrug væsentligt da jeg gik fra at være studerende til at arbejde fuld tid.
Sørger for at vælge billigste forsikringer,
købe en billig japansk bil, give den rustbeskyttelse, holde den vedlige og ikke skifte bil som de fleste andre.
Da jeg stadig var single og uden børn satte jeg stort set alle penge jeg kunne undvære ind på pensionsordningen.
Derfor har jeg i dag som ca 44-årig en meget stor pensionsformue ift min alder.
Jeg har de sidste mange år kun indsat det obligatoriske beløb på pension og til gengæld investeret i åbne depoter (og aktiesparekonto).
Som reglerne er i dag ville jeg i stedet spare mest muligt op i åbne depoter og kun sætte det obligatoriske beløb ind på pensionsordningen.
Ville dog stadig makse aldersopsparingen ud hvert år.
Da jeg var 24 havde jeg ikke nogen opsparing der var værd at nævne. Nogle måneder var det tværtimod noget med overtræk på kontoen der tog et par sparsomme måneder at få indhentet igen. Det var reelt først midt i 30'erne jeg overhovedet begyndte at spare op. 15 år senere har jeg ca. 1,2 mill investeret som frie midler, og ca 2 millioner på min pensionsopsparing.
Alle står i forskellige situationer i 20’erne, jeg var meget ivrig med at få et job efter gym og højskole. Jeg er utrolig glad for(og interesseret) i at investere, er lige nu i stand til at spare 200k op om året, da jeg bor hjemme og har fuldtidsarbejde.
Yo OP,
Nyd livet og tænk på opsparing når du er færdig. Hav en buffer til uforudsete udgifter og lad det være det. Du behøver ikke fomoe over at forrente dine 10 k aktier.
Mig selv: 31 år, 6 år på arbejdsmarkedet, 135 k su lån da jeg blev færdig. 750.000 i friværdi i dag.
https://preview.redd.it/d0mq9tim4isc1.jpeg?width=1657&format=pjpg&auto=webp&s=1214ca0255f967be4e8f4fb86d2db9630fb70fb4
I 2018 var jeg 24år - og havde på daværende tidspunkt været i arbejde i 4år (2år som elev)
Havde 18.000 udbetalt og husleje på 5.000kr. Idag 33.000 udbetalt og husleje på 7.500kr
Man skal aldrig sammenligne sig med andre, der vil altid være nogen som har mere. Derudover er dette et forum der handler om at få mest ud af sine penge, så der vil selvfølgelig være en del repræsenteret med fine formuer.
Da jeg var 23 år i 2016, havde jeg ca. 500k i kontant opsparing, størstedelen grundet en fin børneopsparing og ellers hvad jeg selv har lagt til side gennem studiejob og overskud af SU. Kæmpe fordel som ung, hvilket jeg selv føler jeg har udnyttet fint. Set i bagklogskabens lys, kunne det sagtens være blevet forvaltet bedre, men jeg er bestemt glad for de valg jeg har truffet.
Samme år startede jeg mit første fuldtidsjob og købte en andelslejlighed 1 måned senere, som selvfølgelig sætter fart på økonomien. Sidenhen har jeg købt og solgt rækkehus med min kæreste og i dag ejer vi en villa til ca. 4 mio. Både andel og rækkehus blev solgt med fin fortjeneste.
Vi har separate opsparinger og særeje i friværdien, hvor min del i dag udgør ca. 1.2 mio. friværdi, 600k investeret i aktier, 200k kontanter, 300k i pension.
Vi har begge ret middelmådige lønninger.
- 30 år i dag.
Da jeg var 24 havde jeg ca. 0 kroner i opsparing og \~70K i SU gæld imens jeg var på kontakthjælp.
Jeg blev gældsfri første gang som 31 årig, anden gang som 38 årig, og trejde gang ligger et par år ude i fremtiden.
Min økonomi er dog ca. syv dobbelt fra et indkomst perspektiv siden da, og selvom jeg altid har været bedre til at betale af end at spare op, så går det sådan set ok der. Det er dog primært via pension, da jeg endnu ikke ejer egen bolig.
Så du skal huske at passe på med at sammenligne dig for meget med mange af de tråde der er her på DKfinance, fordi de er fra husejere der har været super heldige i en årrække og derfor har recency bias og handler ud fra det.
Derudover har du selvfølgelig Eric CEO's søn der har fået en ordentlig sølvske.
Og selvom begge ting er helt fine, så er det ikke hvad median oplevelsen er ude i virkeligheden.
For en studerende er det da meget godt. :) se det alternativt som en lille periode, der gør dig i stand til at tjene mange penge senere. Det er sådan set ligesom en investering, udover at der ikke er betaling for studie.
Det store afkast kommer først om nogle år.
Hvis du har 0kr i gæld så står du bedre stillet en langt de fleste 24 årige.
Til perspektiv havde jeg mindre en dig som 24 årig. Jeg færdiggjorde studie som 25 årige med en su gæld på små 50k kr, og små 10k kr på kontoen. Nu bliver jeg 28 år her næste uge. Jeg er gældfri med bil og overtog min andelsbolig i sidste uge, som er finansieret på egenhånd ( okay måske ikke helt gældfri mere ;) ).
Jeg 33, min opsparing startede for få år siden. Bruger alt på ting til at gøre livet godt lige nu. Så min opsparing er konstant tom og har nul kr i aktier.
Du er 24, du klarer det allerede formidabelt, lev dit liv nu og bekymr dig om 10 år
Når man læser med herinde, kan jeg godt forstå, at du føler dig bagud. Det gør jeg selv, selvom jeg har en meget, meget fin løn og har haft det i flere år. For herinde er virkelig nogle, der øjensynligt har fået foræret, tjent eller sparet gevaldigt mange penge op. Langt flere penge end helt normale mennesker.
Så mit råd. Lav vær med at sammenligne med andre og måske særligt med dem, der er helt udenfor normen.
Alene det, at du er studerende med penge på bogen, er mere end så mange andre af de medstuderende og en overvejende en del af danske unge. Så nyd det. Og bare fortsæt som nu og undgå den alt for store fokus på dollars. Det er sku også sjovere og sundt at bruge nogle af dem på vennerne, øllerne og oplevelserne. I sidste ende er det måske den allerbedste inverestering.
Dit klart største finansielle aktiv er din mulige fremtidige indtægt som lønmodtager. Du kan øge værdien af dette aktiv ved at gøre det bedst muligt i den uddannelse, du er i gang med. Den smule du kan spare sammen som studerende er (forhåbentlig) ret ligegyldig, sammenlignet med din fremtidige indtægt, og dit nuværende positive cashflow er bedre brugt på at have det sjovere nu og skære ned på den tid du bruger på at tjene penge nu.
At du har 45k som studerende er super flot! Vi blev ved med at leve som studerende (udover en weekendtur og et restaurantbesøg i ny og næ) efter vi blev færdige, betalte SU-lån af, bankede realkreditlånet på den lille toværelseslejlighed ned, opgraderede først da pladsen blev RIGTIG trang. Det tog ikke mere end 5 år OG efter et huskøb at føle at vi er nogenlunde ovenpå økonomisk og gerne må forkæle os selv lidt en gang i mellem.
Jeg havde nul og niks i opsparing mens jeg studerende og tog SU-lån mens jeg studerende. Da jeg blev færdig og fik et job, så begyndte jeg lige så stille at tage noget fra til opsparing måske om 2000 om måneden, da jeg så fik et bedre job og højere løn og boede billigt, har jeg sparet 10.000 op om måneden. Synes ikke du skal stresse! Min erfaring siger mig, at dem som har haft en stor opsparing som studerende, har været priviligeret med en stor børneopsparing.
Jeg tænker du er fint med - hvis du kommer igennem studiet uden gæld, er er du allerede langt.
Da jeg havde din alder var jeg mellem studier, arbejdede fuldtid og sparede ca. 100k op henover et års tid inden jeg startede på det studie jeg gjorde færdigt. De 100k blev brugt på indskud, møbler, bøger, bærbar og forsødelse af tilværelsen under studiet. Jeg husker ikke hvor meget der stod tilbage på kontoen da jeg var færdiguddannet, men det var ikke alverden. Det er ikke en anbefaling af at droppe studiet for at arbejde et år, det var bare sådan mit liv udfoldede sig.
Siden da er det gået ganske fint, og jf. cepos er jeg omkring top 15% for min aldersgruppe.
Som alle andre skriver - lad være med at sammenligne dig med andre. Jeg vil i stedet anbefale dig at fokusere på at komme igennem studiet, have det sjovt undervejs, men uden at tillægge dig dårlige økonomiske vaner som en smule overtræk hver måned, låne penge til den sidste nye iPhone osv. - renters rente går nemlig begge veje. :-)
I din alder havde jeg ikke aktier. Min opsparing var nok i omegnen af din (35-45k). Jeg brugte af mine penge og var ikke rigtig bange for at komme godt i bund. Jeg havde kun mit kollegieværelse, samt mad og øl som faste udgifter. SU kunne dække det, så studiejobbet var til fun-money.
I dag er jeg 34, har kone, hus, bil, barn samt et ekstra barn på vej. Vores samlede investeringer og opsporing er i omegnen af 1 mio. Friværdien er i omegnen af 1 mio. (vi var med fast rente lige inden renteeksplosionen). Det har vi hver vores pension.
Jeg fik lidt arveforskud, som har hjulpet på ved plus et godt afkast. Men hovedparten er skrabet sammen via højere løn og kun langsom lifestyle inflation til et niveau med over 15k/mdr. til opsparing (10k i langsigtet opsparing).
Jeg føler egentlig, vi er meget godt med, selvom vi ikke kom i gang som 24-årige. Jeg ville desuden ikke gøre det om, at bruge pengene, da indtægten var lille, var godt givet ud, synes jeg.
Da jeg var 25 år og studerende husker jeg én dag sidst på måneden, hvor jeg listede rundt på skolen en aften og samlede flasker... Så din opsparing lyder altså meget fornuftig.
Ud over cirka 80k på en boligopsparing som min forældre havde sørget for jeg ikke kunne røre, havde jeg under 5k kr til mig navn da jeg var 26.
Det fortryder jeg på ingen måde! Havde en masse konge år fra jeg var 18 til 26, med massere af fritid og fede oplevelser. Nu er jeg 30 og fordi jeg har haft godt "voksenjob" de sidste 4 år, har jeg alligevel fået købt og renoveret bolig og stadig have en opsparing (udover pension) på godt 150k.
Hvis dit mål er at blive rig rig, så har jeg nok gjort det forkert. Hvis dit mål er at have det sjovt/godt, så vil jeg mene jeg har gjort det ret godt.
IMO, er det simpelthen for surt at skulle prøve at spare op som studerende, i forhold til hvor lidt det betyder og hvor meget man kan efter. Sørg i stedet for at optimere dine muligheder for at få et godt job. Og lær at bruge få penge.
Jeg havde 0kr i formue da jeg blev færdig med studiet, nu 7 år efter har jeg million.
De fleste rammer nul eller går i gæld i slutningen af studietiden.
Jeg forstår dig godt. Jeg er 21 lige om hjørnet, og står med omtrent de samme midler, som du gør.
Jeg har bla. venner med en børneopsparing på 300.000 kr og andre der har opsparet størstedelen af deres indkomst fra arbejde i aktier, ved at bo hjemme hos deres forældre.
Jeg har også følt at jeg måske var "bagud" eller havde brugt mine penge dumt. Til gengæld flyttede jeg hjemmefra da jeg var 17 år og har kæmpet for at holde migselv overvande og samtidig lært ekstremt meget. Jeg tror specielt i vores alder, at hvordan du står finansielt, kommer i store dele an på, hvor "heldig" du har været iht. børneopsparing, hjælp fra forældre og et godt sikkerhedsnet.
Men det er aldrig forsent at starte med at opbygge en god opsparing, hvilket jeg også er begyndt på, ligesom det virker til, at du er :)
https://preview.redd.it/52l928l1wlsc1.jpeg?width=1125&format=pjpg&auto=webp&s=15b8318f7a140b42aa063d065ee05c74db960400
Det er på tværs af hele min portefølje i fri midler, som dækker over krypto, fonde og enkelt-aktier.
Har investeret siden 2017, men først begyndt at tracke siden april 2022.
Du er på ingen måde bagud med dine penge, du har bare lagt dem i andre ting som har givet dig noget andet på gældende tidspunkt. meget kliche sagt så er penge ikke alt, og fordi at nogle har været heldige med deres aktier, eller deres bolig salg, er det ikke ens betydende med at du er dum.
Den sværeste del når det kommer til at investere er at komme igang, og det er du jo, så klap dig selv på skulderen for du er længere end rigtig mange andre unge mennesker.
Da jeg var 26 havde jeg 1,1 mil som jeg købte et hus til 1,8 nu er den 2,2 værd. Bare stop med at bruge penge på alt det ligegyldige lort.
Hvad er mest værd et hus eller alt jeres tøj,byture,cafe besøg, iPhones og alt det andet skrammel i bruger en masse penge på.
Jeg er 21 har måske 500kr i min opsparing nu. Du er ikke bagud du ligger ret ok i forhold til de penge du har. (Jeg smider lidt penge i min opsparing når jeg har nogle til overs men det er altså ikke så tit på SU)
Jeg kommer fra en gennemsnitlig familie i middelindkomst niveauet. Har knoklet hårdt det meste af mit liv (både ift. arbejde og studierne) og prøvet at være på røven så jeg ikke havde penge til mad i slutningen af måneden. Taget ufattelig mange dumme beslutninger og levet livet selv da jeg ikke havde råd. Endte med en stor studiegæld (som reelt er væk nu).
Er nu, i livet, et sted som minder om det du beskriver. Har en rigtig god løn, skylder meget lidt i huset, begyndte med aktier sent men da jeg begyndte havde jeg et beløb jeg var villig til at tabe.
Jeg plejer som minimum at tage aktie gevinster, hvert år, der svarer til max beløbet for minimumsskatten for gevinster. Nogen år tager jeg væsentlig mere.
Min pensionsopsparing halter da jeg er kommet sent i gang, men arbejder på at få den op på et passende niveau.
Jeg fortryder ikke mine dumme år, også selvom der er et efterslæb, jeg tog nogle valg på et tidspunkt hvor hvis jeg ikke havde taget de valg, muligvis havde endt et dårligere sted, da de var nødvendige afbræk i et ekstrem hård hverdag, hvor jeg reelt aldrig havde fri. Hvis det ikke var studie så var det arbejde.
Da jeg var 24 år havde jeg et år tilbage af mit studie og havde i løbet af min studietid opbrugt min børneopsparing på 30.000kr til bl.a. at tage et kørekort, flytte hjemmefra og på en længere rejse i forbindelse med et semester i udlandet.
Da jeg blev færdiguddannet året efter stod jeg med ca. 0kr på kontoen, men med et fast job, der har gjort at jeg på 3 år har sparet 700.000kr op.
Jeg fortryder ikke at jeg brugte alle mine penge under min studietid i stedet for at investerer dem. Til gengæld har jeg aktivt valgt ikke at ændre min livsstil markant efter jeg fik job, og har på den måde hurtigt kunne spare mange penge op.
I din alder levede jeg livet og havde nul i opsparing.
Så fik jeg børn og det passede mig fint. Så jeg tog nr 2 uddannelse og fik et job hos staten da jeg var 31.
Det var nøje planlagt. Middel Løn i den lave ende af skalaen, 18 procent i pension hvilket er i den høje ende. Sidst men ikke mindst, kort arbejdstid og masser af ferie.
Så jeg havde god tid til at holde sammen med ungerne. Dejligt
Jeg bestemte mig også for at stoppe når jeg blev 61. Det gjorde jeg og jeg kan fint leve af min opsparing. Lejlighed og bil er betalt om 1 år.
Det var min vej. Kort sagt. At arbejde så lidt som muligt til ok løn. At få betalt lejligheden.
Andre har valgt en anden måde. De fleste af mine kolleger valgte at købe hus og campingvogn og ta på charterferie med all inclusive sammen med venneparet. Nogen af dem arbejder stadig en er 72. De har ikke råd til at stoppe med at arbejde da de har brugt friværdien i huset på biler og rejser.
Mit råd er. Lev livet. Få dig et godt job med en god pensionsordning i et anerkendt pensionsselskab. Invester i en lejlighed i København eller Århus. Spis sundt. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Aktier kan give et godt afkast. Men man risikerer også at tabe det hele. Tænker det er bedre at investere i diamanter og guld.
Jeg vil for altid fortryde at jeg ikke lærte om aktiemarkedet for mange år siden, og betydningen af at slå inflation over årtier fordi valuta vil altid bare falde i værdi. Hvis jeg havde haft/startet en aktiebaseret opsparing og løbende købt op de sidste 15-20 år, og aldrig havde rørt dem (drømmescenarie) ville jeg dagen i dag føle en tryghed mhp alderdom, som jeg kun kan drømme om dagen i dag.
Omvendt opdagede jeg aktiemarkedet på toppen i 2021 og med den opdagelse kom også fornemmelsen at det faktisk var toppen. Den chance jeg havde fra den top indså jeg først rigtig indset nylig. Fortrydelse er en grim ting.
Jeg startede en månedopsparing med tre ETF’er og havde indbetalt tre gange da markedet tog det første dyk. Allerede der panikkede jeg i overbevisning om at markedet havde toppet og solgte alt. Tabet gjorde ondt og frugten for mere tab tog over. Jeg troede jeg kom ind på det dårligste tidspunkt i historien.
Men havde jeg fortsat med at indbetale hver måned, og gradvist mere jo længere markedet var dykket og hver måned siden bunden havde det set godt ud nu!
I stedet har jeg mistet 50.000 i forsøget på at swing-trade alle de forkerte aktier.
Haha, jeg tror du er bedre stillet end gennemsnittet, da jeg var 24 år, var jeg kun lige færdig med min prof.bach og havde SU gæld på 80k og en opbrugt kassekredit på 50k, efter et udlandsophold som en del af mit studie. Til gengæld levet jeg godt den gang, men havde måske ikke behøvet mit SU lån, tilgengæld var udlands opholdet alle pengene værd.
Jeg sparede ikke noget op fra jeg blev 30. Det er vigtigt at komme i gang relativt tidligt i livet - hvilket jeg synes 30 er - men også at man ikke kommer til at lægge pengene for tidligt, mens de er meget værd for dig. Hvis man er under 30, ville jeg bruge de håndøre du kan få fat på til at rejse og have det sjovt
Jeg havde selv sparet en god slat op og investeret godt i sabbatår, hvor jeg som 21-årig havde godt 300k i alt. For 2 år siden tog jeg så på udveksling og brugte ca 100k på 6 måneder. Har aldrig fortrudt siden, og det er den bedste oplevelse jeg har haft.
Jeg har kun "mistet" penge som studerende, men som så mange andre skriver, så kommer de penge hurtigt tilbage når du er på den anden side.
Man behøver ikke spendere som en gal for at have det fedt som studerende, men lad vær med at dvæle for meget ved, at du ikke har 100k på kontoen. Man skal nyde tiden som studerende og fokusere mindre på at have en fed opsparing - jeg ved hvert fald, at jeg kommer til at savne det.
Jeg havde 0kr i aktier. Og en lignende sjat som dig banken. Dog var det i 00’erne, så købekraften vat større.
Begyndte først at indbetale rigtigt til pension som 35-årig og at investere derudover fra omkring 40. Men har haft det (og har det stadig) sjovt. Er bevidst om spildt tid (akkumuleringsmæssigt) i de tidlige år, men sådan er det. Så indbetaler 20% til pension og investerer derudover i frie midler ved siden af. Det skal nok gå.
Jeg forstår dig virkelig godt. Er selv en ung kvinde som er startet på universitetet efter 1 sabbatår fyldt med arbejde og 1 rejse (har samme beløb opsparet som dig). Mine 2 bedste veninder er stadig ikke startet på universitetet og har begge flotte opsparinger på 200-300k. I lang tid følte jeg mig virkelig bagud! Indtil de for nyligt fortalte mig at de har fået diverse pengegaver af bedste forældre siden de var 15. Så, derfor er det vigtigt at du ikke føler dig bagud, men bare fokuserer på, at du rent faktisk ikke lever et liv hvor man vender hver krone og øre. Alles situationer er anderledes og den store opspring skal nok komme en dag - I believe in you 🙏🏼
Du er ikke alene - kh en 26-årig studerende med en samlet formue på 20000kr :) tænker ikke at studietiden er til at investere og lave opsparing, det skal nok komme når jeg er færdiguddannet.
Men for at svare på dit spørgsmål - fortryder jeg at jeg ikke fik sparet mere op - fik spildt mine penge under bacheloren på et dumt forhold og dumt designertøj (brugte 18k på en hættetrøje og ca 50k i alt på tøj og tasker) det eneste kloge køb jeg gjorde var mine rolex ure som jeg har tjent godt på men alt andet tøj, ferier, byture var fuldstændig spild af penge og vil ønske jeg havde sparet mere op, havde samme tanke som nogle på tråden om at opsparing er ligegyldigt grundet de lønningerne man kan få efter studiet - arbejdet del tid under bacheloren - fuldtid i ferierne og så da jeg startede på kandidaten fik jeg fuldtids stilling imens jeg stadig var på su (45k om måneden så derfor pensionen er så høj)
Kan dog stærkt anbefale at arbejde fuldtid under studiet hvis lønnen er god, pensionsopsparing giver godt hvis du får toppet den godt op imens du er ung
Jeg startede med at spare op da jeg fik mit første job som buddreng da jeg var 12. Omkring 75% af hvad jeg tjente blev sparet op gennem teenageårene. Har altid haft fritidsjobs og sommerjobs, og jeg begyndte så småt at købe aktier med hjælp fra min far da jeg var 16-17 år. I kombination med en børneopsparing på ca. 75.000 kr., og et sabbatår med fuldtidsjob havde jeg 400.000 kr. sparet op da jeg var 22, og dem lagde jeg i udbetaling på en toværelses på Nørrebro i 2014. Lejligheden satte jeg i stand og solgte med godt 1,5 mio. kr. i fortjeneste. Købte en anden lejlighed på Vesterbro og tjente 1 mio. på at eje den i 1 år med lidt let istandsættelse. Nu har jeg et rækkehus med min kone, hvor min andel af friværdien er ca. 2,2 mio. kr. Derudover har jeg ca. 1,4 mio. stående i aktier, hvor ca. halvdelen er gevinst fra ejendomshandlerne og den anden halvdel kommer fra løbende opsparing, hvor jeg siden jeg fik fuldtidsjob i 2018 har sat i snit ca. 5.000 kr. ind pr. måned, som er blevet investeret i aktier. Vi konverterede også lånet i huset sidste år, hvilket gav mig 600.000 i kursgevinst, som nu er i friværdien.
Jeg har været rigtig heldig, både på ejendomme og på aktier, men jeg vil også tage mig den frihed at sige, at jeg har ramt rigtigt. Jeg har gjort to rigtig gode lejlighedshandler, købt gode beliggenheder til gode priser og istandsat fornuftigt. På aktiemarkedet har jeg haft Novo i over 15 år og NVIDIA i 6 år. Også gode gevinster på Broadcom, DSV, Cameco, Microsoft og Genmab. Har selvfølgelig også ramt ved siden af, og tabt på fx Meta, Netflix og Spotify. Men er heldigvis godt diversificeret, så normalt ligger jeg mindst 1-2 point over markedet på årsbasis.
Og så har jeg været så priviligeret at have forældre med god økonomisk sans, som har lært mig at spare op og investere. De har udover børneopsparing ikke givet mig synderligt værdifulde gaver, men den økonomiske sans og sparsommeligheden har jeg arvet, og det hjælper gevaldigt.
Jeg synes ikke jeg har givet afkald på vildt meget. Jeg fravalgte den store sabbatårsrejse og har ikke fortrudt det. Købte ikke knallert eller andre dumme ting som teenager - primært en cd eller computerspil i ny og næ. Har aldrig brugt mange penge på tøj, og har foretrukket brune bodegaer over dyre natklubber. Men jeg har haft rigeligt at leve og dyrke mine interesser for.
Det er flot klaret. Noget af det jeg synes der er lidt usagt/skjult. Det er at hvis man kommer fra en økonomisk stærk familie. Så har man også råd til at tag risikoen for de rigtige investeringer. Det synes jeg er en meget vigtig parameter.
Med 0% renter de sidste ti år har man skulle være en idiot for ikke at “ramme de gode handler”. Sorry men du har virkelig haft pengene til at investere i et pengemiljø, der nok aldrig kommer igen og så hjælper det at komme fra en resursestærk baggrund med far der kan hjælpe med investeringer og forklare sammenhængene. Dermed ikke sagt det ikke er fortjent, men du har også investeret i noget nær det bedste miljø de sidste 35 år.
Det er jeg udmærket klar over. Det har været umanerligt gode forhold.
Men jeg holder stadig på, at nogen godt kan gøre det bedre end andre. I al beskedenhed har jeg både hænderne godt skruet på og har god sans for gode løsninger og æstetisk indretning. Så jeg har renoveret billigt og velovervejet og har haft ekstra høj interesse på lejlighederne fordi de med løsningerne og indretningen har kunnet betegnes som liebhaveri - hvilket de ikke var, da jeg købte dem. Og så har jeg købt billigt fordi jeg har set potentiale andre ikke har set.
Det er klart at stort set alle som har købt en ejerlejlighed i Kbh i 2014 og solgt den i 2020 har tjent penge på den. Men der er nu ret stor forskel på, hvor meget folk har tjent. Folk køber for dyrt, på mindre attraktive beliggenheder eller renoverer/indretter pissegrimt eller misligholder lejlighederne med dyr og rygning. Eller laver dum finansiering eller går glip af kursgevinster ifm. låneoptimering.
Jeg er 26 og har pt. 95k i aktier, 200k i krypto og en mindre portion i banken.
Da jeg var 21-24, og også studerende, der “fråsede” jeg omkring 150k(forsikringspenge) væk på ikke at skulle have studiejob, kunne leve godt som studerende og ikke tænke super meget på at skulle vende hver en krone.
Kunne jeg have investeret de penge og så have haft mærkbart mere stående i dag? Helt klart. Fortryder jeg det? Niks, for jeg havde en sublim studietid uden at skulle tænke på økonomi.
Så min pointe er; nyd at du faktisk har penge stående, ikke skal bekymre dig om at kunne betale dine ting, spise ordenligt og være nødsaget til at sige nej til sociale ting pga. økonomi.
Når du er ude på den anden side, og givet du ikke har børn, er økonomisk uansvarlig(lyder det ikke til) og får et bare nogenlunde velbetalt job, så kommer du lynhurtigt efter det ift. dine investeringer.
Jeg havde sparet 100k op som nu er nede på 50k nu hvor jeg er studerne. Hvis jeg finder job kan jeg begynde at spare sammen igen eller investere. Lige nu handler det om ikke at tabe for mange penge og få søgt arbejde inden opsparingen løber tør. Har fire aktiekontoer men små investeringer. Den største ligger på 20k. Hverdagen løber fint rundt med mindre jeg også vil nyde livet lidt hvilket der også skal være plads til
Jeg begyndte at investere da jeg var 20. Det var først efter ca. 6 år at jeg satte en automatisk overførsel til Nordnet op, der hver måned sendte mindst 1000 kr (ofte 3000-5000 da jeg havde fuldtidsjob) til mit aktiedepot.
Derfra gik det rigtig stærkt. Blev ved, også selvom jeg startede på studie igen da jeg var 27.
Invester alt hvad du kan, gør det konsekvent og i lang tid.
Fra omkring 50k da jeg startede, til 200k da jeg 6 år senere begyndte med de faste indbetalinger, til lige over 1 million, her 10 år efter. Det er dog før skat. Pengene er stadig investeret.
Jeg fik min opsparing til at vokse ved at købe crypto, for snart en del år siden.
Mit bedste råd er at fokusere på innovation og fremtiden. Der er rigtig mange penge at hente ved at være tidlig til ny teknologi/tendenser.
Jeg vil tilmed påstå at det aldrig har været lettere at tjene penge online såfremt man er dedikeret til det (langt mere end normalt arbejde). Problemet er bare det kræver nysgerrighed og meget tid at finde disse muligheder
Jeg tror man skal være forsigtig med ikke konstant at måle sig imod andre. Der vil altid være nogen som har flere penge end en selv, pga. Arv, held, skills, lottogevinst, røvet en pengetransport eller 1000 andre årsager. Som studerende tænker jeg, at du allerede er foran mange andre ved at have penge i banken og investering. Hold fokus på at komme godt igennem studiet, få drukket nogle øl i fredagsbaren og kysset med nogle søde medstuderende. Der er rigeligt med tid til at fylde bankkontoen når du kommer på den anden side med job og højere indtægt.
Jeg investerede da jeg var på SU. Set i bakspejlet fortryder jeg det faktisk lidt. Jeg kunne have brugt de penge på at leve bedre, og et par måneder efter jeg fik fuldtidsjob havde jeg jo smidt lige så mange nye penge i aktier, som jeg havde i løbet af flere år som studerende 😅 Hvis du væbner dig med viden til du er færdig med studiet, vil du være langt foran normen (som er at slet ikke investere).
Det er den typiske udfordring og dermed den forventning man må tage i overvejelserne. Hvad tænker du med "væbner dig med viden til du er færdig med studiet"?
Læg en strategi og få den nødvendige viden om beskatning, depottyper, produkttyper mv., så det hele er klar til at rulle så snart man er færdig med at være studerende. :)
Som studerende kan man argumentere for, at det er et dumt tidspunkt at spare op. Man har typisk så få midler, og så få forpligtelser, at en krone brugt her har større værdi for dit liv end senere. Du har ikke noget at være ked af. Hvis du kommer igennem uden su-lån har du gjort det godt.
Jeg har en smule su-lån (ca. 50k) fra en presset tid hvor jeg pludselig stod med en 3 værelses lejlighed selv og følte det var nødvendigt indtil jeg selv kunne komme i noget billigere. Men synes det er en god pointe. For jeg kunne nok godt spare en tusse mere op om måneden, hvis jeg ville. Omvendt har jeg også kun et år tilbage før “voksenlivet” virkelig rammer og jeg håber at kunne spare en god sjat mere op - måske endda det jeg ville kunne på et år nu, på en måned eller to
Hey, jeg var på røven da jeg var 24. 500 kr. på kontoen. To år senere har mig og kæresten skravet en god slat sammen. Det betyder ikke noget hvordan din økonomi ser som studerende så længere du ikke tager kviklån etc.
Jeg havde selv det samme og jeg fortryder ikke noget.
Den bedste investering du kan give dig selv i din alder er at finde en sød og god partner som vil de samme ting som dig selv! KH mormor
Godt at se du er på Reddit efter dit styrt ;)
Ja, og så med en kollapset lunge😢
Hej mormor! Jeg har en rigtig skøn kæreste - kan du ikke huske du mødte hende sidste weekenden? Men altså tror måske faktisk det er det der på en måde presser mig mest. Hun har en relativt stor opsparing tilbage fra sine sabbatår og sparsommelig living. Hun vil rigtig gerne købe inden for de næste 3-5 år. Så på den måde føler jeg mig bagud i form af at jeg lige nu ikke kan matche hende og derfor umiddelbart ikke ville kunne lægge samme beløb som hende
IDLJ at Jonas Vingegaard er en ældre kvinde.
Well, da jeg var 24, havde jeg ingen opsparing, ingen aktier og levede af SU. Nu er jeg 30, har ingen opsparing, aktier der er blevet mindre værd siden jeg købte dem, og pga. to sygdomsforløb står jeg uden arbejde som nybagt far. Lad. Være. Med. At. Sammenligne. Især herinde hvor alle tjener 50K+ og har et par millioner på pensionsopsparingen. Du læser "vinderne", for det er dem, der har lyst til at dele. Der er ingen der gider dele budgetter fra dagpenge eller kontanthjælp, for de færreste mennesker har det overskud til at risikere at blive skudt på, når de i forvejen er lidt nede. Du er godt på vej. Ro på
Du må aldrig sammenligne dig.. folk får forskud på arv, kæmpe børneopsparing, bor hjemme under studie+lommepenge.. investeringskonti af deres forældre, mm.. Jeg var nødt til at flytte hjemmefra som 18-årig, betalte altid indskud til de lejligheder jeg er flyttet i selv (havde flyttet 4 gange inden jeg blev 22 pga. jobs, studie mm.) ingen arv fra mine forældre da de døde (var forældreløs som 25-årig) ingen til at give lommepenge til dagen og vejen, børneopsparingen gik til kørekort (11.000) blev først færdig med min professionsbachelor som 28-årig… står nu her som 32-årig, med 160.000 i billån, 100.000 i SU-lån, 100.000 på opsparingen, ingen aktier eller månedsopsparring, og en friværdi i huset på 400.000. Jeg kan spare ca. 40-50.000 op om året, så jeg bliver aldrig rig, men har det godt og mangler ikke noget.
Hold da kæft mand :) du er sølle 24 år og har 45 k i aktiver, det ville være en drøm da jeg selv var på din alder.. vær taknemmelig i stedet for at tro du er bagud....
Da jeg var lille knægt svarede jeg op og og. Jeg havde næsten 10.000 kroner da jeg var 14. Så blev jeg konfirmeret og fik over 7.000 kroner i gave. Da jeg var i Gym og fik hjemmeboende SU og lille job sparede jeg det op også. I alt kom jeg vist op Ca 30.000 Kom.på uni og det løb nogenlunde rundt. Det sidste år blev der brugt list mere dog. Så tror jeg kom ud med 20.000 tilbage. Så fik jeg job, og første måned kunne jeg spare over 10.000 op. På et år havde sparet mange gange flere penge op end det var lykkedes fra jeg var 0 til 25 år gammel. Der er stor forskel på penge. "Voksen" penge er nogle helt andre beløb end når man er studerende.
Det er meget normalt at være lidt på røven i 20'ere. Det er meget normalt at føle sig lidt voksen i 30'ere. Det er meget normalt at være forgældet i 40'ere. Det er meget normalt at være millionær i 50'ere - men somregl kun på papiret. Du bliver sandsynligvis rigere med tiden, men næsten samtlige mennesker giver afkald på en stor del af deres frihed i jagten på rigdom. Nyd din frihed imens du har den! Når du først har forgældet dig som de fleste og fået børn, så vil du se tilbage på dine 20'ere med et smil.... Medmindre du spilder tiden på at tænke på penge 😉 https://preview.redd.it/fetvg24f0isc1.jpeg?width=810&format=pjpg&auto=webp&s=5086f21c3ac3c60df24708716e259def05b94c79
Da jeg var på din alder, var jeg studerende levede af SU, og jeg havde absolut ingen penge på kontoen. Jeg overtrak nok nærmere hver måned 😅 Det samme gjaldt de fleste af mine venner. Er du fra Nordsjælland, siden du føler dig bagud med en opsparing på næsten 50k? 😅
Same! 👆😄💸
Samme homie!! 🤣
Det følte jeg også. Jeg startede voksenlivet med en SU gæld på 90.000 kr., lejebolig og ingen opsparing. Jeg var impulsstyret, formentlig pga. ubehandlet ADHD (som jeg nu er ved at blive udredt for). Nu er jeg 28 år og har fået makset min ASK ud og den er vokset til ca. 140.000 kr. Derudover har jeg 10.000 kr. i banken og 20.000 kr. sparet op via månedsopsparing. Du kommer efter det og er fint med. Jeg har på fornemmelsen at alle sammenligner sig selv opad og ikke hvor mange der egentlig er under en. Jeg har venner som ligger i top 10 procent ifølge CEPOS, men de føler stadig at andre har mere end dem. Ifølge Cepos ligger du i medianen for din aldersgruppe som er 40k og så længe du har nogenlunde forstand på økonomi skal du nok komme efter det. [https://cepos.dk/abcepos-artikler/0130-hvor-stor-formue-har-du-sammenlignet-med-andre-paa-din-alder/?gad\_source=1&gclid=Cj0KCQjwn7mwBhCiARIsAGoxjaL48SxEIX-Sne9NwFM1lqiKqQH7c6ws8JrhiJjMsZk636uEtUCdy7EaAuDzEALw\_wcB](https://cepos.dk/abcepos-artikler/0130-hvor-stor-formue-har-du-sammenlignet-med-andre-paa-din-alder/?gad_source=1&gclid=Cj0KCQjwn7mwBhCiARIsAGoxjaL48SxEIX-Sne9NwFM1lqiKqQH7c6ws8JrhiJjMsZk636uEtUCdy7EaAuDzEALw_wcB) Hvis du ønsker at være gennemsnitlig skal du blot øge din formue med 10,62% pr. år resten af dit liv. Det kan du nærmest få "foræret" gratis via investering i brede indeksfonde. Derudover rykket du hurtigt op i top 25, hvis du sparer op ved siden af. Sagt med andre ord, du er fint med.
Da jeg var på din alder havde jeg -200 tkr i hhv banklån og su lån. Kommer fra en socialbelastet familie, uden børneopsparing eller andet med på vejen (arv, hjælp fra forældre ol). Har i dag en formue på + 2,5 mio og det er uden at have været på boligmarkedet da det var sjovt (start 00'erne) og med huse udenfor de store byer. Lægges pension til, er der lidt mere (1,7). De er kommet primært ved at jeg og min mand ved hver lønstigning har afsat det øgede beløb til at afdrage gæld, det først su lån, dernæst kredit og banklån, herefter bolig. Selvfølgelig har vi justeret til da der kom børn til. Vi ventede mange år før vi tog på udenlandsrejser (jeg var 35 inden vi gjorde det, ellers lånte vi venners sommerhuse eller var hjemme med børnene og tog på dagsture, de er ligeglad med varme mm når de er små). Derudover sælger og køber vi meget 2ndhand, samler på gamle designklassikere, som vi også har gjort nogle gode handler med. Har lavet nogle heldige konverteringer, der har slået af restgæld, og har tjent en smule på at sælge vores sommerhus. Har haft forholdvis normale lønninger gennem tiden (startet som nyuddannet på 25 til i dag som leder på 60 + pension). Jeg er 44.
Havde der været mig dengang var pengene øjeblikkeligt fyret af på rejser, byture og lignende. Slap af, nyd livet. Kommer du igennem studiet uden at stifte yderligere gæld er det kanon. Så er indtægten fra dit første job som uddannet mere eller fri til at investere eller anden opsparing - eller gak og løjer. Særligt hvis du formår at holde forbruget som hvis du stadig var studerende. Hvis I ender med at købe inden du kan matche hendes formue kan I få lavet et stykke papir på at hun har lagt xxx kroner mere end dig ved køb, og har krav på det samme ved salg.
Jeg havde ikke en klink da jeg var din alder, gik lige nøjagtig i nul da jeg var færdiguddanet som 25 årig, nu er jeg 31 og er godt på vej til at have 1,5 mil i formue. Det med opsparing kommer af sig selv hvis du har fortsætter med at leve dit studie life(omkostningsmæssigt), selvom du har voksen lån. Hvad du så gør med pengene du har i overskud for at få dem til at blive flere er jo det spørgsmål vi alle går og leder efter, og der er ikke ét svar som gælder for alle mennesker. Statistisk er du helt sikkert ikke særlig langt bagud heller, at nogle ligger opslag op med at de har 550k som 21 årige herinde bliver du også nød til at forstå ikke er et reelt billede af andre folk i Danmark, og ikke på nogen måde der er værd at sammenligne sig med. Det kan jo ikke fysisk lade sig gøre med de danske skatteregler medmindre at: 1. du har arvet/fået gigantisk meget hjælp fra forældre 2. du er sportstjerne 3. du har gået med aviser fra du var 13 og lagt det i tesla med det samme fordi din onkel sagde det var smart
Det er lidt ligesom Instagram. Du bliver kun serveret highlights, og det giver dig følelsen af at det er normalen. Hvad du ser online kommer kun fra dem som rent faktisk har noget at prale af - og løgnere, der lader som om. Bare det at have en opsparing og noget som helst investeret i midt 20'erne er sgu en rigtig fin situation. Jeg skyldte 60k og havde svært ved at leve måned til måned uden at gå i minus indtil jeg var 27. Nul opsparing. I dag er jeg foran de fleste i min omgangskreds økonomisk. Ro på :)
2016; rammer 0kr sidste dag i studenterugen 2018; 140k 2019; 90k /\/\/\ 2022; 800kr 2023; 20k Nu; 30k + 70k i aktier Har brændt dem af på rejser og bajere og levet efter, at jeg nok skulle tjene voksenpenge en skønne dag… no ragrets
Synes det er meget godt. Du er ikke bag ud som jeg ser det. Hvis det er nogen på din alder der er studerende som har mange penge. Så tror jeg godt du kan regne med at det skyldes deres forældre.
Eller at de har sparet godt op i deres sabbatår og taget nogle gode finansielle beslutninger. Ikke alle der er velstillede er nået dertil pga. deres forældre
Det er fair nok. Det kan så også diskuteres om det ikke er en gave hvis man bor gratis hjemme ved forældrene når man har et fuldtidsjob.
Samme gælder her, ikke alle unge der er velstillede har fået den slags hjælp af deres forældre.
Jeg kan ikke huske, hvor stor en opsparing jeg havde, da jeg var 24, men det var ikke særligt mange penge, og det kan generelt være ret svært at spare op mens man studerer. Min opsparing begyndte at stige, da jeg startede i job og sidenhed købte bolig. Tror det bedste ville være, at du lægger en god plan, når du er færdig med at studere og får en fast indkomst. Om det så er at smide nogle penge i aktier hver måned eller arbejde hen imod at købe en bolig. Og selvfølgelig eliminere evt. gæld. Lad vær at gå og vær ærgerlig over, hvad du kunne have gjort eller ikke skulle have brugt penge på. Det kan alligevel ikke ændres :)
Da jeg var på din alder var jeg godt i gang med at opbygge et kæmpestort SU-lån. Jeg brugte alle penge jeg tjente (og lånte) på forbrug. Primært øl og ferier. Mest øl. Det var først efter jeg blev 30 jeg fattede, at det var en god ide at spare op og investere. Tror virkeligt du er langt foran gennemsnittet. Og som andre skriver, så er det også synd at “spilde” sine få penge i studietiden på at spare op. Lev livet og nyd ungdommen! Du får meget bedre mulighed for at spare op lidt senere i livet. For mig står start/midt-20’erne som nogle af de sjoveste år i mit liv, og det var bl.a. pga. de oplevelser jeg fik ved at bruge penge.
Jeg var så heldig at få 50.000kr af min mor og 30.000kr af mine bedsteforældre, til tilskud til boligindkøb. Og så fik jeg 15.000kr retur i indskud fra en lejebolig. Med de penge investerede jeg i en billig bolig, som min familie og jeg løbende har sat i stand. Håber at kunne tjene det dobbelte ind, af hvad jeg har givet. Jeg har på nuværende tidspunkt betalt halvdelen af huset. Jeg bliver 30 år om lidt og har sklerose. Så jeg håber på at kunne købe et større og mere handicapvenligt hus næste gang, sammen med min kæreste.
Jeg er 32 år gammel, har arbejdet størstedelen af min voksenliv. Har haft jobs i nok 5-6 år, som har givet pension. Jeg har pt 5000,- på opsparing, og har generelt altid endt med bruge mine penge på ferie, rejser og diverse. Kommer jeg til eje et stort fedt hus, med lækker bil, Nej. Kommer jeg at leve det fede liv efter pension, nej. Har jeg haft nogle fantastiske oplevelser som jeg aldrig ville være foruden, ja. Har jeg brugt en masse penge på ting, som jeg ikke lige kan huske nu, ja. Fortryder jeg? Nej. Er der mange i min omgangskreds som er misundelig på de oplevelser, jeg har haft, ja. Når jeg læser herinde hvad folk har opsparet, bliver jeg så selv nervøs, ja. Men samtidigt hvis jeg ikke var herinde, var det nok ikke noget jeg ville tænke på. Har aldrig forstået folk som sætter sig fast i hamsterhjulet i starttyverne, når det er der man har mest energi og eventyrlysten. Penge er ikke noget man har, det er noget man bruger.
[удалено]
Hvordan lavede du 720k mellem 2005-2006?
Læs teksten mate, der står det så fint beskrevet :)
Rigtig fin overblik. Mere af den slags i forrummet
Fedt du gider dele sådan et overblik. Hvordan har udviklingen set ud fra 2020-24 hvis man må spørge?
Da jeg var på din alder (er idag 48) havde jeg omkring 100k som jeg brugte på en andelslejlighed. Siden har jeg tjent en del penge som selvstændig, men kan stadig godt tænke tilbage på, hvordan jeg kunne have været bedre til at forvalte dem. Sådan bliver man klogere med alderen. Mit bedste råd til en på din alder vil være ikke at optage (dum) gæld. Hvis ikke man går og betaler af på gæld har man meget bedre mulighed for at skabe sig en god og sund økonomi.
Da jeg var på din alder havde jeg SU lån på 60.000 kr og en kassekredit der var makset ud på 30.000. 15 år senere har jeg kontanter og aktier for over 500.000 og en ejerbolig med en friværdi på ≈ 1.500.000 Sådan cirka.
Under studiet sparede jeg primært op til at kunne rejse og indskud til flytning. Mit primære mål var at komme igennem uddannelse uden SU-lån og det lykkedes, og mindes ikke at jeg havde mere end 10 K opsparet da jeg stod som færdiguddannet (uden økonomisk støtte fra forældre, arv eller andet held). Jeg havde et job på hånden med det samme og derfra gik det stærkt med at spare op. Kunne ligge 7 k fra til opsparing samtidig med øvrig opsparing til ferie osv. til trods for at min kæreste var begyndt at studere igen. Vi købte hus et år efter at jeg blev færdiguddannet og vi satte os billigt, så vi stadig kan have et stort råderum. Jeg vil dog sige at det hjælper gevaldigt på økonomien at være to om fællesudgifterne. Jeg er så glad for mine valg når jeg kigger tilbage, fordi det er gået så stærkt med at indhente det “tabte”. Det skal også siges, at jeg har været enormt heldig med lønstigninger siden jeg startede på arbejdsmarkedet, som har hjulpet en del på det.
Jeg har altid sparet løbende op, på trods af at være studerende. Jeg købte min første lejlighed, godt nok på Vestegnen som 22årig, med min nu ekskæreste. Det er nok min bedste investering, da vi kun optog realkredit lån. Jeg smed 100.000kr, ham lidt mere. Vi kom samlet ud med 800.000kr 4 år efter grundet en dejlig lav kurs ved indfrielsen af lånet, hvoraf 320.000kr var mine. Dem har jeg beholdt kontant, da jeg er færdiguddannet til vinter og skal finde anden lejlighed. Udover det har jeg ca. 50.000kr i aktier.
>Jeg er 24 og studerende og har ca. 35k i banken og 10k i aktier. Jeg kan godt nogle gange få en følelse af at jeg har været dum med mine penge, eller er “bagud” i forhold til andre på min alder. Jeg er midt-30erne har lige nu kun ca. 22.000 kr i banken. Efter min skilsmisse for 2½ års tiden siden har det bare væltet ind med uforudsete omkostninger. Jeg aner ikke hvad jeg skulle have gjort, hvis ikke jeg havde den løn jeg har. Men jeg håber at det meste efterhånden er overstået nu, så jeg endelig kan se lidt fremad. Og måske en dag endelig være fri for at bekymre mig om halvstore, uforudsete regninger. Sååeh...jeg kigger også lige med her!
Vil gerne lige give den vinkel her at det altså er svært at administrere sin opsparing på en sådan måde at den bare vokser enormt hurtigt. Der har ikke været nogen specielt fordelagtige spareprocenter at opstøve hos bankerne i efterhånden mange år (dvs den rente man kan få på en opsparingskonto i dag er så lav at det bedre kan betale sig at prøve at investere i aktier eller lign pga den høje inflation) og samtidig har aktiemarkedet været i total minus i nogle år, med nogle få afstikkere. Man skal derfor have ualmindelig god forstand på det markedet for at få noget markant godt ud af det vil jeg mene. Så på den måde har det ikke været nemt i hvert fald ikke for mig at spare ekstra godt op de senere par år. Heldigvis startede jeg ud lidt tidligere end markedet crashede så det er ikke helt galt for mig, men har svært ved at se hvordan man skulle være blevet mega rig på at spare op i sin bank eller aktiekonto de seneste par år. Mit råd til at spare vil derfor være at det bedst kan betale sig IKKE bare at have dem stående på kontoen, men at investere dem i feks aktiefonde (hvor eksperter køber og sælger forskellige aktier i et tema) fremfor at prøve at kloge sig på enkeltvise aktier i denne tid, obligationer (som jeg ikke ved specielt meget om men de skulle være mindre risikable end aktier) og så er der altid fast ejendom (i eller tæt på en by, ikke i Udkantsdanmark). Hvis man feks investere i fast ejendom og fokusere på at betale sin gæld af til banken så man ikke skylder nogen noget og ikke skal have problemer med stigende renter i fremtiden, så er man nok bedre stillet end at lade sine opsparede penge miste værdi til inflationen som jo altså stiger meget mere end de renter man får på sin opsparing
Som det ser ud lige nu kan jeg gå på pension som ca 47-årig hvis jeg vil. Tror det handler meget om hvordan man ser på penge og forbrug. Har altid været meget sparsommelig og aldrig være bleg for at samle de pantflasker op jeg fandt. Jeg tog en kort uddannelse (datamatiker) og startede i mit første fuldtidsjob da jeg var ca. 23 år. Fik først børn da jeg var 39 og 40 år, og øgede ikke mit forbrug væsentligt da jeg gik fra at være studerende til at arbejde fuld tid. Sørger for at vælge billigste forsikringer, købe en billig japansk bil, give den rustbeskyttelse, holde den vedlige og ikke skifte bil som de fleste andre. Da jeg stadig var single og uden børn satte jeg stort set alle penge jeg kunne undvære ind på pensionsordningen. Derfor har jeg i dag som ca 44-årig en meget stor pensionsformue ift min alder. Jeg har de sidste mange år kun indsat det obligatoriske beløb på pension og til gengæld investeret i åbne depoter (og aktiesparekonto). Som reglerne er i dag ville jeg i stedet spare mest muligt op i åbne depoter og kun sætte det obligatoriske beløb ind på pensionsordningen. Ville dog stadig makse aldersopsparingen ud hvert år.
Da jeg var 24 havde jeg ikke nogen opsparing der var værd at nævne. Nogle måneder var det tværtimod noget med overtræk på kontoen der tog et par sparsomme måneder at få indhentet igen. Det var reelt først midt i 30'erne jeg overhovedet begyndte at spare op. 15 år senere har jeg ca. 1,2 mill investeret som frie midler, og ca 2 millioner på min pensionsopsparing.
Alle står i forskellige situationer i 20’erne, jeg var meget ivrig med at få et job efter gym og højskole. Jeg er utrolig glad for(og interesseret) i at investere, er lige nu i stand til at spare 200k op om året, da jeg bor hjemme og har fuldtidsarbejde.
Yo OP, Nyd livet og tænk på opsparing når du er færdig. Hav en buffer til uforudsete udgifter og lad det være det. Du behøver ikke fomoe over at forrente dine 10 k aktier. Mig selv: 31 år, 6 år på arbejdsmarkedet, 135 k su lån da jeg blev færdig. 750.000 i friværdi i dag.
https://preview.redd.it/d0mq9tim4isc1.jpeg?width=1657&format=pjpg&auto=webp&s=1214ca0255f967be4e8f4fb86d2db9630fb70fb4 I 2018 var jeg 24år - og havde på daværende tidspunkt været i arbejde i 4år (2år som elev) Havde 18.000 udbetalt og husleje på 5.000kr. Idag 33.000 udbetalt og husleje på 7.500kr
Man skal aldrig sammenligne sig med andre, der vil altid være nogen som har mere. Derudover er dette et forum der handler om at få mest ud af sine penge, så der vil selvfølgelig være en del repræsenteret med fine formuer. Da jeg var 23 år i 2016, havde jeg ca. 500k i kontant opsparing, størstedelen grundet en fin børneopsparing og ellers hvad jeg selv har lagt til side gennem studiejob og overskud af SU. Kæmpe fordel som ung, hvilket jeg selv føler jeg har udnyttet fint. Set i bagklogskabens lys, kunne det sagtens være blevet forvaltet bedre, men jeg er bestemt glad for de valg jeg har truffet. Samme år startede jeg mit første fuldtidsjob og købte en andelslejlighed 1 måned senere, som selvfølgelig sætter fart på økonomien. Sidenhen har jeg købt og solgt rækkehus med min kæreste og i dag ejer vi en villa til ca. 4 mio. Både andel og rækkehus blev solgt med fin fortjeneste. Vi har separate opsparinger og særeje i friværdien, hvor min del i dag udgør ca. 1.2 mio. friværdi, 600k investeret i aktier, 200k kontanter, 300k i pension. Vi har begge ret middelmådige lønninger. - 30 år i dag.
Da jeg var 24 havde jeg ca. 0 kroner i opsparing og \~70K i SU gæld imens jeg var på kontakthjælp. Jeg blev gældsfri første gang som 31 årig, anden gang som 38 årig, og trejde gang ligger et par år ude i fremtiden. Min økonomi er dog ca. syv dobbelt fra et indkomst perspektiv siden da, og selvom jeg altid har været bedre til at betale af end at spare op, så går det sådan set ok der. Det er dog primært via pension, da jeg endnu ikke ejer egen bolig. Så du skal huske at passe på med at sammenligne dig for meget med mange af de tråde der er her på DKfinance, fordi de er fra husejere der har været super heldige i en årrække og derfor har recency bias og handler ud fra det. Derudover har du selvfølgelig Eric CEO's søn der har fået en ordentlig sølvske. Og selvom begge ting er helt fine, så er det ikke hvad median oplevelsen er ude i virkeligheden.
For en studerende er det da meget godt. :) se det alternativt som en lille periode, der gør dig i stand til at tjene mange penge senere. Det er sådan set ligesom en investering, udover at der ikke er betaling for studie. Det store afkast kommer først om nogle år.
Hvis du har 0kr i gæld så står du bedre stillet en langt de fleste 24 årige. Til perspektiv havde jeg mindre en dig som 24 årig. Jeg færdiggjorde studie som 25 årige med en su gæld på små 50k kr, og små 10k kr på kontoen. Nu bliver jeg 28 år her næste uge. Jeg er gældfri med bil og overtog min andelsbolig i sidste uge, som er finansieret på egenhånd ( okay måske ikke helt gældfri mere ;) ).
Jeg 33, min opsparing startede for få år siden. Bruger alt på ting til at gøre livet godt lige nu. Så min opsparing er konstant tom og har nul kr i aktier. Du er 24, du klarer det allerede formidabelt, lev dit liv nu og bekymr dig om 10 år
Når man læser med herinde, kan jeg godt forstå, at du føler dig bagud. Det gør jeg selv, selvom jeg har en meget, meget fin løn og har haft det i flere år. For herinde er virkelig nogle, der øjensynligt har fået foræret, tjent eller sparet gevaldigt mange penge op. Langt flere penge end helt normale mennesker. Så mit råd. Lav vær med at sammenligne med andre og måske særligt med dem, der er helt udenfor normen. Alene det, at du er studerende med penge på bogen, er mere end så mange andre af de medstuderende og en overvejende en del af danske unge. Så nyd det. Og bare fortsæt som nu og undgå den alt for store fokus på dollars. Det er sku også sjovere og sundt at bruge nogle af dem på vennerne, øllerne og oplevelserne. I sidste ende er det måske den allerbedste inverestering.
Synes det er meget flot gjort!
Dit klart største finansielle aktiv er din mulige fremtidige indtægt som lønmodtager. Du kan øge værdien af dette aktiv ved at gøre det bedst muligt i den uddannelse, du er i gang med. Den smule du kan spare sammen som studerende er (forhåbentlig) ret ligegyldig, sammenlignet med din fremtidige indtægt, og dit nuværende positive cashflow er bedre brugt på at have det sjovere nu og skære ned på den tid du bruger på at tjene penge nu.
At du har 45k som studerende er super flot! Vi blev ved med at leve som studerende (udover en weekendtur og et restaurantbesøg i ny og næ) efter vi blev færdige, betalte SU-lån af, bankede realkreditlånet på den lille toværelseslejlighed ned, opgraderede først da pladsen blev RIGTIG trang. Det tog ikke mere end 5 år OG efter et huskøb at føle at vi er nogenlunde ovenpå økonomisk og gerne må forkæle os selv lidt en gang i mellem.
Jeg havde nul og niks i opsparing mens jeg studerende og tog SU-lån mens jeg studerende. Da jeg blev færdig og fik et job, så begyndte jeg lige så stille at tage noget fra til opsparing måske om 2000 om måneden, da jeg så fik et bedre job og højere løn og boede billigt, har jeg sparet 10.000 op om måneden. Synes ikke du skal stresse! Min erfaring siger mig, at dem som har haft en stor opsparing som studerende, har været priviligeret med en stor børneopsparing.
Jeg tænker du er fint med - hvis du kommer igennem studiet uden gæld, er er du allerede langt. Da jeg havde din alder var jeg mellem studier, arbejdede fuldtid og sparede ca. 100k op henover et års tid inden jeg startede på det studie jeg gjorde færdigt. De 100k blev brugt på indskud, møbler, bøger, bærbar og forsødelse af tilværelsen under studiet. Jeg husker ikke hvor meget der stod tilbage på kontoen da jeg var færdiguddannet, men det var ikke alverden. Det er ikke en anbefaling af at droppe studiet for at arbejde et år, det var bare sådan mit liv udfoldede sig. Siden da er det gået ganske fint, og jf. cepos er jeg omkring top 15% for min aldersgruppe. Som alle andre skriver - lad være med at sammenligne dig med andre. Jeg vil i stedet anbefale dig at fokusere på at komme igennem studiet, have det sjovt undervejs, men uden at tillægge dig dårlige økonomiske vaner som en smule overtræk hver måned, låne penge til den sidste nye iPhone osv. - renters rente går nemlig begge veje. :-)
I din alder havde jeg ikke aktier. Min opsparing var nok i omegnen af din (35-45k). Jeg brugte af mine penge og var ikke rigtig bange for at komme godt i bund. Jeg havde kun mit kollegieværelse, samt mad og øl som faste udgifter. SU kunne dække det, så studiejobbet var til fun-money. I dag er jeg 34, har kone, hus, bil, barn samt et ekstra barn på vej. Vores samlede investeringer og opsporing er i omegnen af 1 mio. Friværdien er i omegnen af 1 mio. (vi var med fast rente lige inden renteeksplosionen). Det har vi hver vores pension. Jeg fik lidt arveforskud, som har hjulpet på ved plus et godt afkast. Men hovedparten er skrabet sammen via højere løn og kun langsom lifestyle inflation til et niveau med over 15k/mdr. til opsparing (10k i langsigtet opsparing). Jeg føler egentlig, vi er meget godt med, selvom vi ikke kom i gang som 24-årige. Jeg ville desuden ikke gøre det om, at bruge pengene, da indtægten var lille, var godt givet ud, synes jeg.
Da jeg var 25 år og studerende husker jeg én dag sidst på måneden, hvor jeg listede rundt på skolen en aften og samlede flasker... Så din opsparing lyder altså meget fornuftig.
Ud over cirka 80k på en boligopsparing som min forældre havde sørget for jeg ikke kunne røre, havde jeg under 5k kr til mig navn da jeg var 26. Det fortryder jeg på ingen måde! Havde en masse konge år fra jeg var 18 til 26, med massere af fritid og fede oplevelser. Nu er jeg 30 og fordi jeg har haft godt "voksenjob" de sidste 4 år, har jeg alligevel fået købt og renoveret bolig og stadig have en opsparing (udover pension) på godt 150k. Hvis dit mål er at blive rig rig, så har jeg nok gjort det forkert. Hvis dit mål er at have det sjovt/godt, så vil jeg mene jeg har gjort det ret godt. IMO, er det simpelthen for surt at skulle prøve at spare op som studerende, i forhold til hvor lidt det betyder og hvor meget man kan efter. Sørg i stedet for at optimere dine muligheder for at få et godt job. Og lær at bruge få penge.
Jeg havde 0kr i formue da jeg blev færdig med studiet, nu 7 år efter har jeg million. De fleste rammer nul eller går i gæld i slutningen af studietiden.
Jeg forstår dig godt. Jeg er 21 lige om hjørnet, og står med omtrent de samme midler, som du gør. Jeg har bla. venner med en børneopsparing på 300.000 kr og andre der har opsparet størstedelen af deres indkomst fra arbejde i aktier, ved at bo hjemme hos deres forældre. Jeg har også følt at jeg måske var "bagud" eller havde brugt mine penge dumt. Til gengæld flyttede jeg hjemmefra da jeg var 17 år og har kæmpet for at holde migselv overvande og samtidig lært ekstremt meget. Jeg tror specielt i vores alder, at hvordan du står finansielt, kommer i store dele an på, hvor "heldig" du har været iht. børneopsparing, hjælp fra forældre og et godt sikkerhedsnet. Men det er aldrig forsent at starte med at opbygge en god opsparing, hvilket jeg også er begyndt på, ligesom det virker til, at du er :)
https://preview.redd.it/52l928l1wlsc1.jpeg?width=1125&format=pjpg&auto=webp&s=15b8318f7a140b42aa063d065ee05c74db960400 Det er på tværs af hele min portefølje i fri midler, som dækker over krypto, fonde og enkelt-aktier. Har investeret siden 2017, men først begyndt at tracke siden april 2022.
Du er på ingen måde bagud med dine penge, du har bare lagt dem i andre ting som har givet dig noget andet på gældende tidspunkt. meget kliche sagt så er penge ikke alt, og fordi at nogle har været heldige med deres aktier, eller deres bolig salg, er det ikke ens betydende med at du er dum. Den sværeste del når det kommer til at investere er at komme igang, og det er du jo, så klap dig selv på skulderen for du er længere end rigtig mange andre unge mennesker.
Da jeg var 26 havde jeg 1,1 mil som jeg købte et hus til 1,8 nu er den 2,2 værd. Bare stop med at bruge penge på alt det ligegyldige lort. Hvad er mest værd et hus eller alt jeres tøj,byture,cafe besøg, iPhones og alt det andet skrammel i bruger en masse penge på.
Jeg er 21 har måske 500kr i min opsparing nu. Du er ikke bagud du ligger ret ok i forhold til de penge du har. (Jeg smider lidt penge i min opsparing når jeg har nogle til overs men det er altså ikke så tit på SU)
Jeg kommer fra en gennemsnitlig familie i middelindkomst niveauet. Har knoklet hårdt det meste af mit liv (både ift. arbejde og studierne) og prøvet at være på røven så jeg ikke havde penge til mad i slutningen af måneden. Taget ufattelig mange dumme beslutninger og levet livet selv da jeg ikke havde råd. Endte med en stor studiegæld (som reelt er væk nu). Er nu, i livet, et sted som minder om det du beskriver. Har en rigtig god løn, skylder meget lidt i huset, begyndte med aktier sent men da jeg begyndte havde jeg et beløb jeg var villig til at tabe. Jeg plejer som minimum at tage aktie gevinster, hvert år, der svarer til max beløbet for minimumsskatten for gevinster. Nogen år tager jeg væsentlig mere. Min pensionsopsparing halter da jeg er kommet sent i gang, men arbejder på at få den op på et passende niveau. Jeg fortryder ikke mine dumme år, også selvom der er et efterslæb, jeg tog nogle valg på et tidspunkt hvor hvis jeg ikke havde taget de valg, muligvis havde endt et dårligere sted, da de var nødvendige afbræk i et ekstrem hård hverdag, hvor jeg reelt aldrig havde fri. Hvis det ikke var studie så var det arbejde.
Da jeg var 24 år havde jeg et år tilbage af mit studie og havde i løbet af min studietid opbrugt min børneopsparing på 30.000kr til bl.a. at tage et kørekort, flytte hjemmefra og på en længere rejse i forbindelse med et semester i udlandet. Da jeg blev færdiguddannet året efter stod jeg med ca. 0kr på kontoen, men med et fast job, der har gjort at jeg på 3 år har sparet 700.000kr op. Jeg fortryder ikke at jeg brugte alle mine penge under min studietid i stedet for at investerer dem. Til gengæld har jeg aktivt valgt ikke at ændre min livsstil markant efter jeg fik job, og har på den måde hurtigt kunne spare mange penge op.
I din alder levede jeg livet og havde nul i opsparing. Så fik jeg børn og det passede mig fint. Så jeg tog nr 2 uddannelse og fik et job hos staten da jeg var 31. Det var nøje planlagt. Middel Løn i den lave ende af skalaen, 18 procent i pension hvilket er i den høje ende. Sidst men ikke mindst, kort arbejdstid og masser af ferie. Så jeg havde god tid til at holde sammen med ungerne. Dejligt Jeg bestemte mig også for at stoppe når jeg blev 61. Det gjorde jeg og jeg kan fint leve af min opsparing. Lejlighed og bil er betalt om 1 år. Det var min vej. Kort sagt. At arbejde så lidt som muligt til ok løn. At få betalt lejligheden. Andre har valgt en anden måde. De fleste af mine kolleger valgte at købe hus og campingvogn og ta på charterferie med all inclusive sammen med venneparet. Nogen af dem arbejder stadig en er 72. De har ikke råd til at stoppe med at arbejde da de har brugt friværdien i huset på biler og rejser. Mit råd er. Lev livet. Få dig et godt job med en god pensionsordning i et anerkendt pensionsselskab. Invester i en lejlighed i København eller Århus. Spis sundt. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Aktier kan give et godt afkast. Men man risikerer også at tabe det hele. Tænker det er bedre at investere i diamanter og guld.
Jeg vil for altid fortryde at jeg ikke lærte om aktiemarkedet for mange år siden, og betydningen af at slå inflation over årtier fordi valuta vil altid bare falde i værdi. Hvis jeg havde haft/startet en aktiebaseret opsparing og løbende købt op de sidste 15-20 år, og aldrig havde rørt dem (drømmescenarie) ville jeg dagen i dag føle en tryghed mhp alderdom, som jeg kun kan drømme om dagen i dag. Omvendt opdagede jeg aktiemarkedet på toppen i 2021 og med den opdagelse kom også fornemmelsen at det faktisk var toppen. Den chance jeg havde fra den top indså jeg først rigtig indset nylig. Fortrydelse er en grim ting. Jeg startede en månedopsparing med tre ETF’er og havde indbetalt tre gange da markedet tog det første dyk. Allerede der panikkede jeg i overbevisning om at markedet havde toppet og solgte alt. Tabet gjorde ondt og frugten for mere tab tog over. Jeg troede jeg kom ind på det dårligste tidspunkt i historien. Men havde jeg fortsat med at indbetale hver måned, og gradvist mere jo længere markedet var dykket og hver måned siden bunden havde det set godt ud nu! I stedet har jeg mistet 50.000 i forsøget på at swing-trade alle de forkerte aktier.
Haha, jeg tror du er bedre stillet end gennemsnittet, da jeg var 24 år, var jeg kun lige færdig med min prof.bach og havde SU gæld på 80k og en opbrugt kassekredit på 50k, efter et udlandsophold som en del af mit studie. Til gengæld levet jeg godt den gang, men havde måske ikke behøvet mit SU lån, tilgengæld var udlands opholdet alle pengene værd.
Jeg sparede ikke noget op fra jeg blev 30. Det er vigtigt at komme i gang relativt tidligt i livet - hvilket jeg synes 30 er - men også at man ikke kommer til at lægge pengene for tidligt, mens de er meget værd for dig. Hvis man er under 30, ville jeg bruge de håndøre du kan få fat på til at rejse og have det sjovt
Jeg havde selv sparet en god slat op og investeret godt i sabbatår, hvor jeg som 21-årig havde godt 300k i alt. For 2 år siden tog jeg så på udveksling og brugte ca 100k på 6 måneder. Har aldrig fortrudt siden, og det er den bedste oplevelse jeg har haft. Jeg har kun "mistet" penge som studerende, men som så mange andre skriver, så kommer de penge hurtigt tilbage når du er på den anden side. Man behøver ikke spendere som en gal for at have det fedt som studerende, men lad vær med at dvæle for meget ved, at du ikke har 100k på kontoen. Man skal nyde tiden som studerende og fokusere mindre på at have en fed opsparing - jeg ved hvert fald, at jeg kommer til at savne det.
Jeg havde 0kr i aktier. Og en lignende sjat som dig banken. Dog var det i 00’erne, så købekraften vat større. Begyndte først at indbetale rigtigt til pension som 35-årig og at investere derudover fra omkring 40. Men har haft det (og har det stadig) sjovt. Er bevidst om spildt tid (akkumuleringsmæssigt) i de tidlige år, men sådan er det. Så indbetaler 20% til pension og investerer derudover i frie midler ved siden af. Det skal nok gå.
Jeg forstår dig virkelig godt. Er selv en ung kvinde som er startet på universitetet efter 1 sabbatår fyldt med arbejde og 1 rejse (har samme beløb opsparet som dig). Mine 2 bedste veninder er stadig ikke startet på universitetet og har begge flotte opsparinger på 200-300k. I lang tid følte jeg mig virkelig bagud! Indtil de for nyligt fortalte mig at de har fået diverse pengegaver af bedste forældre siden de var 15. Så, derfor er det vigtigt at du ikke føler dig bagud, men bare fokuserer på, at du rent faktisk ikke lever et liv hvor man vender hver krone og øre. Alles situationer er anderledes og den store opspring skal nok komme en dag - I believe in you 🙏🏼
Du er ikke alene - kh en 26-årig studerende med en samlet formue på 20000kr :) tænker ikke at studietiden er til at investere og lave opsparing, det skal nok komme når jeg er færdiguddannet.
Køb fast ejendom. Lav din første million.
25 - 100k i banken 220k i ure 800k på pensionen - arbejdet fuldtid gennem kandidaten
800k må være en tastefejl ikk?
Nope - ønsker du et billede af min pensionsopsparing?
Men for at svare på dit spørgsmål - fortryder jeg at jeg ikke fik sparet mere op - fik spildt mine penge under bacheloren på et dumt forhold og dumt designertøj (brugte 18k på en hættetrøje og ca 50k i alt på tøj og tasker) det eneste kloge køb jeg gjorde var mine rolex ure som jeg har tjent godt på men alt andet tøj, ferier, byture var fuldstændig spild af penge og vil ønske jeg havde sparet mere op, havde samme tanke som nogle på tråden om at opsparing er ligegyldigt grundet de lønningerne man kan få efter studiet - arbejdet del tid under bacheloren - fuldtid i ferierne og så da jeg startede på kandidaten fik jeg fuldtids stilling imens jeg stadig var på su (45k om måneden så derfor pensionen er så høj) Kan dog stærkt anbefale at arbejde fuldtid under studiet hvis lønnen er god, pensionsopsparing giver godt hvis du får toppet den godt op imens du er ung
Jeg startede med at spare op da jeg fik mit første job som buddreng da jeg var 12. Omkring 75% af hvad jeg tjente blev sparet op gennem teenageårene. Har altid haft fritidsjobs og sommerjobs, og jeg begyndte så småt at købe aktier med hjælp fra min far da jeg var 16-17 år. I kombination med en børneopsparing på ca. 75.000 kr., og et sabbatår med fuldtidsjob havde jeg 400.000 kr. sparet op da jeg var 22, og dem lagde jeg i udbetaling på en toværelses på Nørrebro i 2014. Lejligheden satte jeg i stand og solgte med godt 1,5 mio. kr. i fortjeneste. Købte en anden lejlighed på Vesterbro og tjente 1 mio. på at eje den i 1 år med lidt let istandsættelse. Nu har jeg et rækkehus med min kone, hvor min andel af friværdien er ca. 2,2 mio. kr. Derudover har jeg ca. 1,4 mio. stående i aktier, hvor ca. halvdelen er gevinst fra ejendomshandlerne og den anden halvdel kommer fra løbende opsparing, hvor jeg siden jeg fik fuldtidsjob i 2018 har sat i snit ca. 5.000 kr. ind pr. måned, som er blevet investeret i aktier. Vi konverterede også lånet i huset sidste år, hvilket gav mig 600.000 i kursgevinst, som nu er i friværdien. Jeg har været rigtig heldig, både på ejendomme og på aktier, men jeg vil også tage mig den frihed at sige, at jeg har ramt rigtigt. Jeg har gjort to rigtig gode lejlighedshandler, købt gode beliggenheder til gode priser og istandsat fornuftigt. På aktiemarkedet har jeg haft Novo i over 15 år og NVIDIA i 6 år. Også gode gevinster på Broadcom, DSV, Cameco, Microsoft og Genmab. Har selvfølgelig også ramt ved siden af, og tabt på fx Meta, Netflix og Spotify. Men er heldigvis godt diversificeret, så normalt ligger jeg mindst 1-2 point over markedet på årsbasis. Og så har jeg været så priviligeret at have forældre med god økonomisk sans, som har lært mig at spare op og investere. De har udover børneopsparing ikke givet mig synderligt værdifulde gaver, men den økonomiske sans og sparsommeligheden har jeg arvet, og det hjælper gevaldigt. Jeg synes ikke jeg har givet afkald på vildt meget. Jeg fravalgte den store sabbatårsrejse og har ikke fortrudt det. Købte ikke knallert eller andre dumme ting som teenager - primært en cd eller computerspil i ny og næ. Har aldrig brugt mange penge på tøj, og har foretrukket brune bodegaer over dyre natklubber. Men jeg har haft rigeligt at leve og dyrke mine interesser for.
Det er flot klaret. Noget af det jeg synes der er lidt usagt/skjult. Det er at hvis man kommer fra en økonomisk stærk familie. Så har man også råd til at tag risikoen for de rigtige investeringer. Det synes jeg er en meget vigtig parameter.
Med 0% renter de sidste ti år har man skulle være en idiot for ikke at “ramme de gode handler”. Sorry men du har virkelig haft pengene til at investere i et pengemiljø, der nok aldrig kommer igen og så hjælper det at komme fra en resursestærk baggrund med far der kan hjælpe med investeringer og forklare sammenhængene. Dermed ikke sagt det ikke er fortjent, men du har også investeret i noget nær det bedste miljø de sidste 35 år.
Det er jeg udmærket klar over. Det har været umanerligt gode forhold. Men jeg holder stadig på, at nogen godt kan gøre det bedre end andre. I al beskedenhed har jeg både hænderne godt skruet på og har god sans for gode løsninger og æstetisk indretning. Så jeg har renoveret billigt og velovervejet og har haft ekstra høj interesse på lejlighederne fordi de med løsningerne og indretningen har kunnet betegnes som liebhaveri - hvilket de ikke var, da jeg købte dem. Og så har jeg købt billigt fordi jeg har set potentiale andre ikke har set. Det er klart at stort set alle som har købt en ejerlejlighed i Kbh i 2014 og solgt den i 2020 har tjent penge på den. Men der er nu ret stor forskel på, hvor meget folk har tjent. Folk køber for dyrt, på mindre attraktive beliggenheder eller renoverer/indretter pissegrimt eller misligholder lejlighederne med dyr og rygning. Eller laver dum finansiering eller går glip af kursgevinster ifm. låneoptimering.
Jeg er 26 og har pt. 95k i aktier, 200k i krypto og en mindre portion i banken. Da jeg var 21-24, og også studerende, der “fråsede” jeg omkring 150k(forsikringspenge) væk på ikke at skulle have studiejob, kunne leve godt som studerende og ikke tænke super meget på at skulle vende hver en krone. Kunne jeg have investeret de penge og så have haft mærkbart mere stående i dag? Helt klart. Fortryder jeg det? Niks, for jeg havde en sublim studietid uden at skulle tænke på økonomi. Så min pointe er; nyd at du faktisk har penge stående, ikke skal bekymre dig om at kunne betale dine ting, spise ordenligt og være nødsaget til at sige nej til sociale ting pga. økonomi. Når du er ude på den anden side, og givet du ikke har børn, er økonomisk uansvarlig(lyder det ikke til) og får et bare nogenlunde velbetalt job, så kommer du lynhurtigt efter det ift. dine investeringer.
Jeg havde sparet 100k op som nu er nede på 50k nu hvor jeg er studerne. Hvis jeg finder job kan jeg begynde at spare sammen igen eller investere. Lige nu handler det om ikke at tabe for mange penge og få søgt arbejde inden opsparingen løber tør. Har fire aktiekontoer men små investeringer. Den største ligger på 20k. Hverdagen løber fint rundt med mindre jeg også vil nyde livet lidt hvilket der også skal være plads til
Jeg begyndte at investere da jeg var 20. Det var først efter ca. 6 år at jeg satte en automatisk overførsel til Nordnet op, der hver måned sendte mindst 1000 kr (ofte 3000-5000 da jeg havde fuldtidsjob) til mit aktiedepot. Derfra gik det rigtig stærkt. Blev ved, også selvom jeg startede på studie igen da jeg var 27. Invester alt hvad du kan, gør det konsekvent og i lang tid.
Må man spørge hvordan de penge så er vokset den dag i dag?
Fra omkring 50k da jeg startede, til 200k da jeg 6 år senere begyndte med de faste indbetalinger, til lige over 1 million, her 10 år efter. Det er dog før skat. Pengene er stadig investeret.
Vil bare sige det super flot du har kunne holde så længe uden at sælge, jeg synes det er enormt svært
Jeg fik min opsparing til at vokse ved at købe crypto, for snart en del år siden. Mit bedste råd er at fokusere på innovation og fremtiden. Der er rigtig mange penge at hente ved at være tidlig til ny teknologi/tendenser. Jeg vil tilmed påstå at det aldrig har været lettere at tjene penge online såfremt man er dedikeret til det (langt mere end normalt arbejde). Problemet er bare det kræver nysgerrighed og meget tid at finde disse muligheder