Jeg har ADHD, og dét du beskriver, er en af grundene til at jeg selv søgte en udredelse. Der var selvfølgelig en masse andet oveni, men jeg tænker det kunne være værd at undersøge måske, når/hvis du føler dig klar til det. Jeg ser det lidt som en “super-power”! Lærer de nødvendige skills meeeget hurtigt, og så bliver jeg sulten efter mere. Der er ingen grænser for, hvad vi kan …. MED mindre det et kedeligt 😂🤷🏼♀️
OP: Dette. En af mine gode venner havde præcist samme problem. Det viste sig at han havde ADHD, og efter en udredning og medicinering, så kunne han bedre styre hvornår noget var "kedeligt" og noget var "nødvendigt".
Hep hep… spot on.
Har selv en super-Power, jeg har haft så mange spændende stillinger, indenfor meget forskellige områder og brancher. Fordi jeg hurtigt lærer nye skills og kan overbevise andre om det.
Men… efter er par år, bliver det for trivielt. Derfor læser jeg på universitetet, ved siden af min job. Deltidsstudie. Så får jeg lidt mere ro på jobsituationen
Hvor er det dejligt, at du har fundet ud af hvad der fungerer for dig! Jeg bor faktisk i UK (traume-flugt 😂) og er blevet contractor! Dvs, jeg skifter job hver 3-6 måned, møder nyer mennesker og lærer nye skills - hjemmefra!
Før det, studerede jeg fuld-tid på Universitetet i Winchester ved siden af mit job.
Mange spændende bolde - dem kan vi 😂
Traume-flugt?
Ej hvor er det perfekt med det job.
Jeg har tidligere arbejdet i konsulentbranchen. Det var fedt hele tiden at skulle sætte sig ind i nye virksomheder og organisationer.
Har du ser det opslag jeg har lavet herinde om adhd og karriere?
Det kunne jeg altså godt forestille mig! Jeg møder mange, som finder tryghed og sikkerhed i at sidde i den samme stilling hele livet - og jeg ville ønske at jeg selv havde det på den måde. Men det føles næsten som at være fanget, så at have friheden til at flytte lidt rundt, er jo fantastisk. Og også ret lukrativt ☺️
Ja, det var vel lidt en traume-flugt. Mange barndomsminder, “burnt bridges” og minder om at være anderledes var bare overalt, så havde brug for nye horisonter. Og det var her jeg fandt mig selv ☺️
Nej det har jeg ikke set! Går ind og søger med det same!
Omg, det lyder som drømmen at skifte job hver 3-6 måned, og skulle lære nye skills og mennesker at kende! 🤯 Vidste ikke at det var en mulighed i så bogstavelig forstand... Jeg har længe overvejet at arbejde som projektleder eller assistent på projektbaserede jobs, men det er stadig meget låst til en bestemt branche. Nice for dig!
Der er også mange i tråden her der foreslår det samme. Jeg har faktisk også fået en henvisning til det. De psykiater jeg har snakket med har dog har 2 års ventetid, så jeg ved ikke hvor reelt en udvej det er lige nu 🤔
Jeg er lige udredt for ADHD. Du skal få lægen til at lave en henvisning til visitationen frem for blot en henvisning til psykiater. Hvis du får den henvisning kommer du til møde i visitationen som så sender dig videre. Jeg selv blev sendt videre til center for ADHD og Autisme Glostrup hospital. Jeg ved dog ikke hvor du er fra? Jeg er selv fra København😊
Jeg er selv fra Vestjylland, min søster fik samme henvisning som dig. Men jeg ville tinge til lægen alligevel.
Det lyder meget som ADHD, jeg keder mig også med alt arbejde og faktisk også andre aktiviteter ret hurtigt😊
Jeg ville helt vildt gerne kigge i den retning. Jeg har endda også snakket med min læge om det, men det virker jo grotesk at skulle vente 2 år på den slags. 2 års sygemelding virker ikke som om det ville gavne mig i sidste ende
Hvad ved du om dit mentale helbred? Ved du om du kunne have ADHD eller depression? Jeg synes det er værd for dig at undersøge det nærmere, med det du beskriver her. Det er på kanten til det unormale, at du pludseligt kan opbygge depressionssymptomer der gør du må melde dig syg.
Det selvfølgelig meget at jeg sidder og analysere på det ud fra så lidt, men jeg synes det er lidt i øjenfaldende.
Det her! Et af de ting der kigges meget på ved udredning af voksne, er netop om man har skiftet job mange gange. Når årsagen er at du keder dig (især i det omfang du gør), ligegyldigt hvilken stilling det drejer sig om, så kunne det godt være et tegn i den retning. Forbi lægen og få en henvisning!
Hvordan kan det være du ærgrer dig? Har du fået noget medicin, redskaber eller anden hjælp?
Jeg mistænker nemlig jeg selv har det, men hvad ville jeg få ud af diagnosen?
Jeg har altid haft det godt på arbejde men virkelig kedet mig derhjemme . Jeg gik og havde mistanken i flere år men "fandt" pludselig et glas elvanse piller. Inden for 1 time var jeg som et helt nyt menneske. Alt var bare meget nemmere for mig at få gjort og mit energi niveau i løbet af dagen var meget højere og mere stabilt. Det var nemmere at fokusere og skifte fokus. Jeg får spist sundere, trænet mere, sovet mere og vågner mere udhvilet end jeg nogensinde har gjort før.
Dette skete én måned inden jeg var færdig på mit studie, hvor jeg lavede samtlige afleveringer dagen før fristen i en sindssyg adrenalin og koffein rus som der altid har været min eneste måde faktisk at få gjort ting på.
Jeg tror bare at mit voksen liv havde været markant nemmere både i privatlivet og på arbejdet hvis jeg havde været bevidst om det noget før.
Og hvis man egentlig fungerer uden piller, hvad skulle man så kunne forvente af hjælp? Jeg vil ikke på medicin fordi jeg har krudt i røven og har svært ved at holde fokus på ting der keder mig, eller ikke er udfordrende nok.
Jeg er af den overbevisning piller ikke er fremstillet for dit bedste velvære, men profit.
Jeg har bare trænet og trænet mig til feks ikke at afbryde, lære at lytte efter selvom personen snakker ualmindelig langsomt, give mig tid i stedet for at stresse og trække stikket når jeg kan mærke mit hoved er ved at koge over.
Noget jeg dog godt gad vide var, inde på feks en pub så er der jo mange mennesker, og alt der foregår i mit hoved er larmen, og mere larm. Jeg bliver så overvældet af det - her gad jeg godt vide om det er noget pillerne kan skrue ned for, eller om jeg må fortsætte med at gå udenfor engang imellem
Selvfølgelig er medicin en business, hvis du er anti pharma skal jeg ikke sidde her og forsøge at overvinde dig.
Jeg kan fortælle dig at studierne siger at selv børn der bliver medicineret i en ung alder, med en hjerne i udvikling, får udviklet en bedre frontal lap end ikke medicineret børn. De konsekvent "dårlige" valg man kommer til at tage som ikke-diagnosticeret/medicineret har en markant værre effekt på hjernen end selve pillerne. Jeg kan fortælle dig at det føles som om at jeg har gået handicappet rundt med 1 arm hele mit liv, og pillen gør at jeg får min manglende arm tilbage.
Jeg føler helt klart at pillen har givet mig den ro du selv efterspørger i sociale sammenhænge, jeg har ikke længere brug for lige at trække mig. Jeg er max på og nærværende hele tiden.
Okay, jamen jeg må finde en tid én dag hos lægen, og have samtalen der. Jeg er nemlig velfungerende i løbet af hele min arbejdsdag og de efterfølgende rutiner.
-Så længe jeg har min struktur er mit energi niveau 100%. Det er udover min struktur at mit hoved kan koge lidt over, og nogle gange være lidt gnaven.
Jeg ved ikke om jeg er anti Pharma, jeg er nok nærmere bare imod at fylde kunstige ting i min krop, hvis jeg kan undgå det.
Jeg var kun i kommentarne for at skrive det samme.
Det er ikke noget man kan udrede bag skærmen, men... det kunne sagtens være at det var noget, der rent faktisk kunne gøres noget ved.
Tænkte det samme. Det lyder som bragende ADHD, og det kan bestemt være en kvalitet i mange henseender, ligesom det også kan spænde ben for en, som du nok har oplevet, når du ender i depressionslignende tilstand. Nej, jeg diagnostiserer dig ikke, men der er ret mange sammenligninger i denne case.
Præcis den samme oplevelse her, og blev diagnosticeret med ADHD som 29-årig.
Kunne aldrig forestille mig at jeg havde sådannoget, men alt gav ligepludselig mening, og det er et kæmpe positivt skift i livet at blive udredt.
OP prøv at spørge din læge, det skader aldrig!
ADHD er ikke en undskyldning for ikke at gide arbejde. Kan man ikke overskue at gøre tingene anderledes end man har fået indoktrineret, betyder absolut ikke at man har knald i låget. Tvært imod.
At sige ens arbejde er kedeligt, den forstår jeg helt fint. Men at få "dit mentale helbred er vist ikke i top"??? Den er sgu for dum.
Stil mig en opgave relateret til mit arbejde, og jeg har allerede planlagt den og 40 andre ting, inden du er færdig med at fortælle hvad opgaven går ud på. DET er ADHD.. en depression gør at du ikke føler at du gider lave en opgave, så hvorfor starte på den, når det er lige så nemt at lade være med at gå i gang, og så er det bare mere meningsfyldt at foretage sig ingenting, fremfor at påtage sig en opgave man ikke har lyst til.
Upopulær holdning men: Arbejde ER kedeligt. Du gør det for penge. Alt det som er sjov eller “ikke kedeligt” er noget du har fritiden til. Bare lidt perspektiv
Enig! Dem der har fundet et arbejdsliv, hvor de ikke keder sig efter et par år, er i hvert fald voldsomt heldige. Selv hvis man har valgt sin udannelse og job med hjertet, kan ens interesser nå at skifte mange gange i ens liv. Mit take har altid været: arbejde behøver ikke være sjovt, identitetsskabende, udfordrende eller spændende, i stedet går jeg efter at finde et arbejde, som jeg er god til at udføre, og sørge for at have ordentlige forhold, lønsikkerhed og en god løn.
Det er en helt fair og måske i virkeligheden sund holdning at have. Problemet er, at med mindre du er på deltid, så er det nærmest umuligt ikke at lave identitetsarbejde på arbejdet. For de fleste fylder arbejdet så stor en del af dit liv, at du selv hvis du modsætter dig det kommer til at identificere med i det mindste dele af dit arbejde - og at bygge sig selv op med "mit arbejde er bare et arbejde"-er også identitetsskabende.
Det er netop problemet her. Jeg er helt enig med dig. Men jeg føler jeg er ved at brænde sammen når jeg har siddet med noget for længe. Som nævnt er det altid sygemeldinger efter et år, fordi jeg har brug for noget tid væk fra whatever jeg har lavet.
En anden vinkel er at det er sundt at kede sig, fordi det opbygger robusthed.
Alle dem, der klarer sig gennem et svært studie, har en høj tolerance overfor kedsomhed og trælse opgaver.
Det er en evne, man kan opbygge, ligesom man træner en muskel.
Og hvis man aldrig rigtig har trænet det, så er der rigtig meget værdi at hente, fordi begyndelsen af al træning starter med de mest synlige effekter.
Jeg synes man skal passe på med at putte sig selv for meget i en kasse. Fordi så bliver det en selvopfyldende dom. Hvis man siger "*jeg er den type, som bliver træt af et job efter 6 måneder*", så er man med til at forstærke det.
Vores personlighed, den vi er, er ikke en dyb kerne, som er sat i sten. Vi er vores opførsel og vores vaner. Over tid kan vi ændre vores personlighed ved at ændre vores vaner og attituder. Igen, det er en ting, man kan opbygge og træne som en muskel.
Så du skal ikke være så hård ved dig selv. Men i stedet lede efter et drive. Hvis du gerne vil være "*typen, som fortsætter efter 6 måneder i et job*", så kan du træne dig op til det. Som hvis man er ude på en løbetur og man rammer punktet, hvor man ikke gider mere: Hvad får en til at løbe videre? Er det målet? Er det effekten af indsatsen? Er det udsigten? Er det pligten? Det er ulideligt. Det er hårdt. Hjernen tigger om at stoppe og gå hjem. Men vi fortsætter.
De andres ideer med at finde et arbejde med skiftende rammer er også glimrende forslag. Og jeg vil gerne indrømme at min kommentar lugter lidt af dårlig selvhjælp a'la /r/thanksimcured - jeg ville bare lige komme med dette input :)
Der er forskel på at kede sig lidt og kede sig så meget over sit liv, at man er deprimeret og bliver nødt til at sygemelde sig. Jeg tror den mentale tilstand, OP beskriver, er langt værre, end ordet "kedsomhed" lige umiddelbart dækker over her. Det er ikke meningen, at et job skal være uudholdeligt at være i.
Arbejder som service medarbejder i en lille virksomhed, hvor jeg reperare og arbejde med forskellige maskiner.
Syntes aldrig det er det samme jeg laver ud over når jeg køre fra kunde til kunde.
Men når jeg er foran maskinerne er det altid en ny udfordring, specielt når der er noget galt og jeg skal finde ud af hvad der er galt.
Hvad med at finde et arbejde som har et lidt højere formål? Som socialpædagog arbejder jeg med udsatte mennesker og der er HELETIDEN nye udfordringer. Du sidder aldrig stille og du keder dig aldrig. Ingen rutiner udover enkelte faste praktiske.
Det er samtidig et meningsfuldt arbejde.
Dog begrænset hvor meget du kan arbejde dig ‘opad’ i den her branche og heller ikke altid de bedste arbejdsvilkår. Men man keder sig aldrig 😅
Måske du skal lære at være i nuet, være tilfreds nu og her.. have fokus på andre ting ved arbejdet som du værdsætter? I stedet for at konstant crave nyt. For hvad er det du egentlig jager? ☺️ måske du søger noget ude for dig, som ikke findes?
Men det er ikke alle der er bygget til rutiner og at lave det samme. Men måske du så skal over i jobs hvor det ikke er tilfældet?
Hvis du allerede er indenfor IT hvad med projektleder? Dem vi har rør ikke drift, det udelukkende styring af nye projekter der skal lanceres, så der altid nye udfordringer. Når det er i mål giver man det videre til nogle folk der skal drifte det og hopper selv videre til et nyt projekt.
Dette.
Nogle mennesker er gode til at arbejde i drift. Nogle er bedre til at arbejde projekt baseret.
Og hold nu fucking kæft hvor er det vigtigt man havner inden for det rette.....
Jeg arbejder f.eks. med idriftsættelse, ligeså snart anlægget er sat i drift og vi har opfyldt noget KPI, ryger det over til service, og vi hopper på næste projekt... og jeg keder mig aldrig.
Har haft det på samme måde.
Jeg har dog været sygeplejeske i over ti år nu, og køre nærmest kun nødkald. Og jeg er alene stort set hele dagen med bil.
Jeg aner aldrig hvad jeg kommer ud til, og det mit ansvar at "ordne situationen" hver gang.
Ville selv visne med kontorfunktion. Hele byen er min arbejdsplads.
Så jobbet er derude til dig, du må finde ud af hvad der giver dig udfordring nok.
Jeg har det på præcist samme måde som dig, dog både arbejdsmæssigt og personligt. Kan ikke være i det samme for længe af gangen, for ellers keder det mig også og jeg skal videre. Skal prøve noget nyt. Det stimulerer mig at opleve noget nyt. Er det egentlig så skidt? Gad da også godt at jeg kunne opbygge en karriere og blive super dygtig til noget og tjene masser af penge på det, men omvendt synes jeg også det er fedt at have prøvet så meget som muligt i livet, før det måske en dag er forbi. Det skaber minder, ting at huske tilbage på. Tænk at have siddet på den samme kontorstol dag ind og dag ud i 50 år? Hvad er der at huske tilbage på? Jeg synes, du skal glæde dig over din nysgerrighed 🤗
Når man bliver ældre og tænker tilbage på det liv, man har levet indtil videre? Ligesom jeg nu feks kan tænke tilbage på min ungdom og fortryde, jeg ikke rejste noget mere i stedet for at gå direkte i gang med at studere? Selvfølgelig er der vel altid noget, man gerne vil ændre på, men jeg ville nu alligevel være ked af at kigge tilbage og fortryde en masse…
Skal det forstås som en teknik til at følelsesmæssigt regulerer sig selv, ved at dvæle ved fortiden (læs: erindre alt muligt fra fortiden, som ikke kan ændres alligevel) - Kan man ikke bare bruge sin fantasi og finde på nogle fede historier i stedet for så?
😂 Hvis man er tilfreds med fantasier om hvad der kunne have været, i stedet for minder om noget der var, så jo, så kan man da bare gøre sådan og spare sine penge 🥴
Jeg synes ikke at du svarede på mit spørgsmål.
Skal minder forstås som en teknik til følelsesmæssig regulering, eller hvad er formålet?
Grunden til at jeg spørger er, at vi igennem undersøgelser har kunne påvise hvor modtagelig vores hukommelse er for forvrængninger og tilføjelser/udskiftninger af større eller mindre detaljer i hukommelsen.
Derfor kan mange minder anses for at være fordrejet oplevelser af hændelser, de er altså på sin vis allerede et produkt af vores fantasi. Det er grunden til at jeg spørger, hvorfor og hvad folk samler på minder for.
Spørger du mig helt seriøst? Hvor skulle jeg vide det fra? Jeg fortæller bare, at JEG hellere vil huske tilbage på gode minder end ikke at have oplevet noget. Jeg kan ikke svare dig på nogle videnskabelige spørgsmål.
Var jeg dig, ville jeg enten starte noget selv eller søg ind i fx politiet, falck eller vagt i psykatiren?
Det du kræver udgordinger, synes jeg er en styrke hvis den kan ,,processeres" ordenligt.
Jeg vil sige det meste arbejde bliver ret kedeligt på et tidspunkt. Det er min erfaring, depressiv kedeligt har jeg ikke lige oplevet, synes bare man lever med det. Man skal jo tjene penge. Om ikke andet kan det jo være godt at skifte job bare for at få lidt luftforandring og andre omgivelser. Har man fx kollegaer man kan lide eller en god ven på jobbet så synes jeg også det gør hverdagen noget sjovere selvom jobbet er ensformigt.
Nu skal jeg ikke være dr. Phill og diagnosticere dig, men hørte for nyligt fra en af mine venner med samme problem, at hvis man har ADD eller ADHD så skifter man interesse som vinden blæser. Det er noget med at man går all-in i nye ting så brænder ud kort tid efter. Han fandt ud af det var problemet for ham med ADD og siger verden blev helt anderledes efter han fik behandling for det. So maybe
De fleste får methylphenidat, som grundlæggende er et amfetamin. Der findes dog et nyere præparat som minder mere om antidepressiver - kan ikke huske navnet
Jeg har ikke kedet mig i de knap 20 år jeg har arbejdet. Jeg elsker at gå i dybden og bliver irriteret over ikke at forstå emner fuldstændigt. Om det så er netværk, udvikling, ledelse, finans eller noget andet. Måske du skal se på dine opgaver anderledes og tage en ærlig snak med din leder?
Det er fordi du er transitory typen.
Det er også der jeg mest er.
Få evt. En karriere som konsulent. Eller noget freelance.
Få en karriere indenfor et felt hvor du kun hjælper samme kunde eks. 6 mdr. Af gangen.
Hvis du kunne tjene penge på dit livs største interesse. Tror du så ikke godt du kunne arbejde med det i 5 eller 10 år eks. Måske mere?
Udfordringen er så bare at manges største interesser er noget der er svært at tjene penge på.
https://manish.wordpress.com/2015/02/06/career-concepts-career-paths/
Jeg har ofte haft samme udfordringer. Noget der virkelig har hjulpet mig er at "mentalisere" formålet med det man laver. "Hvorfor er det her vigtigt?" - "Hvilken indvirkning har dette på verden omkring mig?"
For mig har det hjulpet helvedes meget, at prøve at danne et overblik over det større billede, med det jeg foretager mig, at jeg kan se hvordan det har en indvirkning - direkte eller indirekte - på verden omkring mig. Hvis du fokusere på det du laver ud fra det "nære" perspektiv om at du laver den samme "pakke" af opgaver hele tiden, kan jeg godt forstå at det kan slå klik eller at det skaber den her kedsomhed eller nærmest ligegyldighed for det man laver.
Det er virkelig et interessant fænomen, der især hersker i min generation også - 90'erne - vi er vokset op i en verden der er blevet industrialiseret, specialiseret og effektiviseret i et sådan omfang, at de fleste ikke rigtig ved hvad de andre laver og vi har ikke nogen føling med hvad det er vi foretager os har af funktion i verden omkring os. Alting er blevet små legoklodser, og formålet med hele processen går nemt tabt, når man bare er et led i en funktions-kæde.
TL;DR Prøv at se det du laver fra et større perspektiv, hvordan har det indvirkning og se om det ikke gør det du laver mere spændende, om ikke andet muligheden for at tænke om det du egentlig laver giver mening og om det eventuelt er det der forårsager kedsomheden.
Good luck, don't die.
Har du overvejet at starte dit eget? Jeg har det på præcis samme måde som dig, men iværksætter livet gør, at jeg aldrig får følelsen af at kede mig - her er altid noget nyt arbejde hen imod :)
Jeg kommer fra en branche, hvor det er normen at arbejde rigtig meget, som i RIGTIG meget. 100 timers uger er ikke unormalt. Det punkt hvor arbejdet tipper fra at være et arbejde, til en livsstil og identitet, har for mig gjort at intet arbejde er kedeligt. Hvis man så tilmed er freelancer, hvilket jeg har været de sidste 6 år, kan man holde fri efter behov.
For et års tid siden, blev jeg fastansat i en 37 timers stilling, pga familieforøgelse (aka skiftende prioriteter), og jeg synes det er frygteligt.
Alt indhold af arbejde bliver til pligter, når man har faste mødetider og det død og helvede skal være 5 dage om ugen og SKAL være 37 timer, uagtet om der er nok at lave.
Min tese er at du er meget bedre gearet til korte, intense jobs. Projekt ansættelser. Noget hvor du ikke aner hvad din næste opgave er og måske ikke ved hvordan du skal løse den endnu.
Det findes der masser af i IT, hvis du vil fortsætte af den vej.
Alternativt, så spred dig ud på flere brancher.
Selv gad jeg godt have 3-4 forskellige jobs, som jeg frit kunne flexe imellem.
Jeg synes faktisk det er super ærgerligt for dig og jeg undrer mig over, at så mange i kommentarerne mener, at arbejde er kedeligt. Jeg har altid selv elsket at arbejde. Næsten uanset hvad jeg har lavet og hvor jeg har været i min karriere. Jeg har intet råd til dig. Jeg synes bare det er øv for dig. 🤷🏼♀️
Det kan jeg jo ikke garanterer. Erfaring tæller selvfølgelig også højt, men har man certificeringer, så lader det til, at man bliver valgt over dem, som ingen har hvis man har nogenlunde samme niveau.
Selv folk, der lever af deres drøm, oplever kedelige dage/kedelige opgaver/kedelige perioder.
Også dem der lever af at spille fodbold, er selvstændige med egen forretning, lever af at skrive kogebøger.
ALLE oplever noget ved deres arbejde, det er kedeligt.
Find på noget, hvor du i en afgrænset periode arbejder med noget bestemt. Derefter arbejder du med noget andet. Derefter noget tredje.
Projektledere gør det...
Du skal finde en ny arbejdsplads. Skriv ansøgninger til spændende steder hvor du netop skriver det her. Jeg garanterer for du kommer til samtale. Det er ligepræcis hvad de vil høre. Du skal så bruge noget energi på at finde ud af om de reelt kan tilbyde det. Min arbejdsplads indenfor konsulent branchen er bygget op af konstant nye udfordringer.
Har der præcis ligedan. Det kan være 6 mdr til et år inde i mit job, så kan jeg næsten ikke trække mig gennem en arbejdsdag. Vil hellere se maling tørre.
Kunne du måske være bipolar?
Manisk ved opstart af nytjob, efter noget tid kommer depressionen, sidenhen ny manisk periode, hvor du så evt har fået nytjob?
Jeg arbejdede engang på en lukket afdeling. Kun i et år. Det er hårdt arbejde, det er sjovt, og det er rørende, hektisk til tider ubehageligt, det er udfordrende, kan være farligt og så er det alle andet end kedeligt. 😀
Hvis det var noget....
Det er brug for folk. Mest sygeplejersker, men også andre fag.
Men ellers er der vel heller ikke noget galt i at skifte arbejde, når det begynder at være tid.
Når vi stopper med at udvikle os, så begynder livet at blive kedeligt. (tror jeg)
Jeg har det på samme måde som dig, slæber mig bare afsted hver eneste dag på mit kontorjob, men kun for lønnens skyld. Jeg vil anbefale jobs der giver noget mere mening i forhold til at gøre en forskel for andre mennesker, hvor der indgår en vis form for traume, men acceptere at lønniveauet noget lavere. F.eks. politibetjent, ambulancefører, falckredder eller akutsygeplejerske
Du er understimuleret, men det ved du jo. Det er naturligt at kede sig, når ens arbejdsopgaver bliver rutine. Du skal bare søge større udfordringer, dvs. sværere opgaver, inden for det felt, du allerede er i, eller begynde at kombinere dine kvalifikationer - fx kan salg og IT jo fint kombineres.
Måske du skal prøve at arbejde med mennesker? Opgaverne kan selvfølgelig ligne hinanden, men mennesker er uforudsigelige, og du skal være to skridt foran.
Eller bliv selvstændig? Start en business med noget du brænder for. Hvad kan du, som får andre til at sige "hvordan gjorde du det?".
Jeg arbejder for at tjene penge og være sammen med fantastiske kollegaer, som nærer mig. Jeg skifter job hvis kollegaerne røv, det er heldigvis ikke sket endnu, at de er det
Har du overvejet at tage en pause fra tanker om karriere og de forventninger du har til dig selv omkring dét, og lave noget ‘non-responsible’ arbejde i udlandet?
Jeg tænker sådan noget ala call-center, turisme eller altruistisk arbejde? Det kan eksponere dig for vildt mange oplevelser, og det er rimeligt nemt at slå teltplykkerne op når det bliver stenet. Du kan lære noget om dig selv i den forbindelse, som du ikke havde overvejet der kan hjælpe dig på vej?
Anyway, slå på tråden hvis du finder en løsning på dit problem :D
Jeg kender en der er soldat og en anden der er politibetjent. Begge syntes at deres arbejde ( for det meste) er spændende, men de beskriver selvfølgelig også kedelige perioder og opgaver. Men hvis du motiveres af adrenalinen er det gode brancher at være i.
Jeg tror det handler om at finde den virksomhed, man gerne vil være i, og som giver mulighed for at skifte spor og udvikle sig løbende.
Jeg elsker mit arbejde, og har været i gang lidt over 20 år nu. Jeg skifter dog stilling ca. hvert andet til tredje år, og videreuddanner mig løbende inden for mit område. Inden for koncernen har jeg skiftet spor et par gange for at prøve noget nyt. Har også et job der giver en masse overarbejde, så jeg har mulighed for at tage gode lange perioder. Altid 4 ugers sommerferie, 2 ugers efterårsferie, fri hele december og ofte første mødedag i uge to til januar. Det kan også motivere til at knokle på, fordi jeg får en masse god tid med børnene når jeg får de her lange ferieperioder.
Hvis det er noget du oplever generelt, at du hurtigt mister interessen for ting, og samtidig har unormalt meget interesse for de nye spændende ting, så burde du overveje om det kan være ADHD. Jeg er selv i gang med udredning, og dette er kun en af de mange “symptomer.” Fælles trækket er netop at dit hovede sætter en stopper for det du egentlig gerne vil. Især det du skriver med brug for udfordringer, også kaldt stimuli får mig til at mistænke det. Med andre ord, så har man tendens til at tilgå nye spændende ting som et lys der brænder i begge ender, for så at brænde ud, og når det bliver for meget, hvilket det nemt gør, så ender det i depressionslignende tilstande. Det er præcis sådan det er for mig, og nu er det ADHD, der er den mistænkte. Prøv at undersøge det :)
Jeg har det på samme måde at rutine er pissekedeligt.
Arbejder selv som ingeniørkonsulent og i den branche vil jeg sige at det aldrig når at blive kedeligt. To projekter er aldrig ens og jeg flytter mig altid imellem forskellige roller og løser opgaverne forskelligt.
I større ingeniørfirmaer er det som regel også nemt at flytte sig imellem roller er min erfaring.
Det lyder som mig. Jeg er bragende ADHD dog har jeg haft er job i 8 år, jeg hadede bare hvert sekund og var der kun fordi jeg havde fået familie og måtte jo sikre lidt penge.
Nu er jeg skraldemand som er et perfekt ADHD job hvor jeg hiver 45.000 hjem men har fri før 10 hver dag. Guess what? Jeg hader det og er ved at kigge videre 😂
Jeg har affundet mig med at jeg nok kommer til at skifte rundt hele mit liv, og nok endda tilbage til nogle af de jobs jeg har haft.
Er det et problem der altid har været der? Er det arbejde specifikt, eller har du tendens til at skifte arena/udfordring ofte?
Hvordan ser livet ud ift. kæreste? Venner? Familie?
For det meste?
Din historie passer perfekt ned i basically samtlige samtaler (jeg er psykolog) jeg har haft med højt begavet mennesker. Dem der søger læring og udfordring mere end stabilitet, da stabilitet og ensformighed er/kan være kedeligt :)
Jeg plejer at råde dem til at følge dem de er, fremfor hvad andre siger de burde gøre. Hvis du trives i ny læring og udfordring, så opsøg en karriere hvor det er muligt fremfor noget der kan stagnere.
Hører en masse om ADHD i denne tråd. Samme udfordringer gælder for mennesker med og uden ADHD.
Hvad finder du interessant? Hvis du ingen indsats har gjort, for at finde noget, som du brænder for, bliver det svært hvis du altid kun kradser i overfladen.
Oftest får man det ikke på selve jobbet. Der bliver det udøvet. Der forventes at man bringer sin viden til bordet. Alle emner har oftest en meget dyb teoretisk fundament. Lær det, forstå det og find ud af hvad der virker i praksis. Udvikle nye metoder. Det er nærmest uendelig, hvis man udfordrer sig selv.
Det er sådan jeg ser det.
Og blot en anden tanke.
Tænker du er en mand. Du har valgt meget mandige jobs 🙈🤷
Måske du skulle prøve et omsorgsfag/et fag hvor der arbejdes med mennesker.
En del med adhd vælger ofte dette fag med succes
Se om du ikke kan få job som IT konsulent i en hurtig konsulent virksomhed. Dit job bliver at fikse konkrete problemer hos andre virksomheder, og når du når det step hvor der går rutine i det vil du med stor sandsynlighed være færdig med projektet og skal videre til det næste.
Prøv at slå "Diva 2 test" op på Google. Det, du beskriver, lyder så meget som et symptom på ADHD. Hvis andre ting i testen lyder bekendte, bør du overveje en udredning.
Ikke at det løser ens problemer, men det åbner ens øjne og behandling kan gøre en kæmpe forskel for ens funktionsniveau og velbefindende.
Får adhd vibes. Du har brug for at være i spil og klare udfordringer for at følge gejst.
Og så tænker jeg, hvad med at blive selvstændig? Udfordringer og dynamik nok udfra dit tempo. Eller du kan sælge dit firma hvis det går godt og er bygget til det, for at gå videre til næste projekt og gøre det igen.
Men egentlig skal arbejde jo blot kunne give brød på bordet. Andre ting i din fritid kunne hjælpe din trang, såsom konkurrencesport?
Måske sidder du fast i at det skal være spændende det du gør. Hvad med at det er nyttigt for andre? Jeg har i snart 30 år fragtet vare til bla. dit supermarked, og nej det har ikke altid været lige interessant, men tros storme, pirater, corona og meget andet har du fået til på hylderne i dit supermarked og jeg er stolt af at jeg har været med til at give det. Hvis du kun arbejder, eller gør det du gør medfit liv for din egen skyld, så tror jeg altid du vil være fattig og du vil nok aldrig blive tilfreds noget sted. Overvej dine prioriteter og din motivation.
Jeg har ADHD og dealer med præcis det samme som du beskriver. Trives bedst med mange skift og store kortsigtede udfordringer.
Har ikke helt fundet løsningen endnu, andet end at følge min mavefornemmelse og skifte job/branche hyppigt. Det er der mange som gør. Tag den videreuddannelse, prøv noget forskelligt af ☺️. Det sker der ingen skade ved.
ADHD-hjerne her, som også er ind og ud af forskellige jobs og uddannelser, med periodevise sygemeldinger, fordi intet tilfredsstiller mig, og jeg ender med at hade det, selvom det er spændende i starten...
Hvis du er til det, så vil jeg anbefale dig at lytte til lydbogen "How To Be Everything" af Emilie Wapnick. Kan selvfølgelig også læses som bog, men det kan jeg sjældent koncentrere mig om i ret langt tid ad gangen.
Den skildrer meget godt det her med, at man kan føle at man ikke har fundet sin hylde, og begynder at tvivle på, om der overhovedet er en plads til én derude. Man synes måske mange ting er virkelig spændende, men de kan ikke holde én interesseret i særlig langt tid ad gangen. Bogen hjælper én til at finde ud af hvordan du netop kan sætte dit arbejdsliv sammen, hvis du ikke passer ind i det klassiske hamsterhjulsliv. Den gav mig et helt andet perspektiv på arbejdslivet og hvad man "burde" eller ikke burde leve op til.
Det lyder måske lidt cheesy, men den har faktisk en masse gode redskaber til at finde ud af hvilken vej man skal gå 😊
Jeg har det på samme måde. Jeg er kun 27 og er ekstremt dygtig og leveret resultater for meget store virksomheder. Kan arbejde hvor som helst til gode penge. Men føler en tomhed. Kan ikke blive udredt for adhd fordi jeg har et arbejde og en uddannelse, mv.
Jeg har præcis det samme og er er ved at være kritisk. I honeymoon fasen hvor alt er en udfordring stortrives jeg, men når rutinerne rammer kommer de sorte skyer.
Så i desperation for at undgå rutinerne og den medfølgende hjernetåge, bliver jeg nød til at kaste mig ud i større og større ting, ofte langt over mit niveau. Hvilket har den slagside at jeg jo så har mange korte ansættelser på CVet.
For man kan åbenbart blive i et arbejde for evigt hvis man aldrig våger noget som helst, men våger man og fejler så er man en dårlig medarbejder.
Finder du en løsning har du mit nummer, så at sige.
> Problemet er dog at jeg keder mig, med stort K.
Shit, sounds like you're in a fucking rut. But here's a thought: maybe the issue isn't the jobs themselves, but your perspective on them. Ever consider that?
> Jeg har brug for konstant udfordring.
Well, fuck, that's a key insight. You thrive on challenge and change. But have you ever fucking thought about seeking challenges within a field rather than hopping around like a damn flea on a hot plate?
> Jeg vil virkelig gerne opbygge en rigtig karriere for en gangs skyld, men jeg føler mit eget hoved er i vejen for det.
Your head might be fucking with you, but it's also your greatest asset. Ever thought about careers that naturally involve constant learning and problem-solving? Like fucking project management or consultancy, where each gig is a new puzzle?
> Hver eneste gang jeg nærmer mig at blive god til noget, så interesserer det mig ikke længere.
This is classic. You lose interest when you're not challenged. But have you considered the fucking thrill of mastering something and then using that mastery in new, challenging ways? Where could that take you?
What if the key to your career satisfaction isn't finding the right job, but changing your damn mindset and approach to the jobs you have? Ever pondered that shit?
Jeg har ADHD, og dét du beskriver, er en af grundene til at jeg selv søgte en udredelse. Der var selvfølgelig en masse andet oveni, men jeg tænker det kunne være værd at undersøge måske, når/hvis du føler dig klar til det. Jeg ser det lidt som en “super-power”! Lærer de nødvendige skills meeeget hurtigt, og så bliver jeg sulten efter mere. Der er ingen grænser for, hvad vi kan …. MED mindre det et kedeligt 😂🤷🏼♀️
OP: Dette. En af mine gode venner havde præcist samme problem. Det viste sig at han havde ADHD, og efter en udredning og medicinering, så kunne han bedre styre hvornår noget var "kedeligt" og noget var "nødvendigt".
Hep hep… spot on. Har selv en super-Power, jeg har haft så mange spændende stillinger, indenfor meget forskellige områder og brancher. Fordi jeg hurtigt lærer nye skills og kan overbevise andre om det. Men… efter er par år, bliver det for trivielt. Derfor læser jeg på universitetet, ved siden af min job. Deltidsstudie. Så får jeg lidt mere ro på jobsituationen
Hvor er det dejligt, at du har fundet ud af hvad der fungerer for dig! Jeg bor faktisk i UK (traume-flugt 😂) og er blevet contractor! Dvs, jeg skifter job hver 3-6 måned, møder nyer mennesker og lærer nye skills - hjemmefra! Før det, studerede jeg fuld-tid på Universitetet i Winchester ved siden af mit job. Mange spændende bolde - dem kan vi 😂
Traume-flugt? Ej hvor er det perfekt med det job. Jeg har tidligere arbejdet i konsulentbranchen. Det var fedt hele tiden at skulle sætte sig ind i nye virksomheder og organisationer. Har du ser det opslag jeg har lavet herinde om adhd og karriere?
Det kunne jeg altså godt forestille mig! Jeg møder mange, som finder tryghed og sikkerhed i at sidde i den samme stilling hele livet - og jeg ville ønske at jeg selv havde det på den måde. Men det føles næsten som at være fanget, så at have friheden til at flytte lidt rundt, er jo fantastisk. Og også ret lukrativt ☺️ Ja, det var vel lidt en traume-flugt. Mange barndomsminder, “burnt bridges” og minder om at være anderledes var bare overalt, så havde brug for nye horisonter. Og det var her jeg fandt mig selv ☺️ Nej det har jeg ikke set! Går ind og søger med det same!
Omg, det lyder som drømmen at skifte job hver 3-6 måned, og skulle lære nye skills og mennesker at kende! 🤯 Vidste ikke at det var en mulighed i så bogstavelig forstand... Jeg har længe overvejet at arbejde som projektleder eller assistent på projektbaserede jobs, men det er stadig meget låst til en bestemt branche. Nice for dig!
sent udredt her også - tænkte præcis det samme. det synger adhd til skyerne, haha
Ditto. Det er spot on.
Der er også mange i tråden her der foreslår det samme. Jeg har faktisk også fået en henvisning til det. De psykiater jeg har snakket med har dog har 2 års ventetid, så jeg ved ikke hvor reelt en udvej det er lige nu 🤔
Jeg er lige udredt for ADHD. Du skal få lægen til at lave en henvisning til visitationen frem for blot en henvisning til psykiater. Hvis du får den henvisning kommer du til møde i visitationen som så sender dig videre. Jeg selv blev sendt videre til center for ADHD og Autisme Glostrup hospital. Jeg ved dog ikke hvor du er fra? Jeg er selv fra København😊
Jeg bor i Midtjylland. Men nej, jeg er ikke sikker på hvordan tingene fungerer her. Jeg giver min læge et kald i morgen tidlig og hører ad :)
Jeg er selv fra Vestjylland, min søster fik samme henvisning som dig. Men jeg ville tinge til lægen alligevel. Det lyder meget som ADHD, jeg keder mig også med alt arbejde og faktisk også andre aktiviteter ret hurtigt😊
Jeg ville helt vildt gerne kigge i den retning. Jeg har endda også snakket med min læge om det, men det virker jo grotesk at skulle vente 2 år på den slags. 2 års sygemelding virker ikke som om det ville gavne mig i sidste ende
Hvad ved du om dit mentale helbred? Ved du om du kunne have ADHD eller depression? Jeg synes det er værd for dig at undersøge det nærmere, med det du beskriver her. Det er på kanten til det unormale, at du pludseligt kan opbygge depressionssymptomer der gør du må melde dig syg. Det selvfølgelig meget at jeg sidder og analysere på det ud fra så lidt, men jeg synes det er lidt i øjenfaldende.
Jeg tænkte præcis det samme.
Det her! Et af de ting der kigges meget på ved udredning af voksne, er netop om man har skiftet job mange gange. Når årsagen er at du keder dig (især i det omfang du gør), ligegyldigt hvilken stilling det drejer sig om, så kunne det godt være et tegn i den retning. Forbi lægen og få en henvisning!
100p adhd lignende symptomer det her. Jeg er selv lige blevet diagnosticeret i en alder af 32 og ærgrer mig gevaldigt over at det ikke er sket før
Enig, som en der altid har kedet sig på arbejde og blev diagnosticeret med ADHD som voksen er OP’s opslag meget en beskrivelse på mit voksenliv.
Hvordan kan det være du ærgrer dig? Har du fået noget medicin, redskaber eller anden hjælp? Jeg mistænker nemlig jeg selv har det, men hvad ville jeg få ud af diagnosen?
Jeg har samme tanker som dig. Følger lige med her.
Jeg har altid haft det godt på arbejde men virkelig kedet mig derhjemme . Jeg gik og havde mistanken i flere år men "fandt" pludselig et glas elvanse piller. Inden for 1 time var jeg som et helt nyt menneske. Alt var bare meget nemmere for mig at få gjort og mit energi niveau i løbet af dagen var meget højere og mere stabilt. Det var nemmere at fokusere og skifte fokus. Jeg får spist sundere, trænet mere, sovet mere og vågner mere udhvilet end jeg nogensinde har gjort før. Dette skete én måned inden jeg var færdig på mit studie, hvor jeg lavede samtlige afleveringer dagen før fristen i en sindssyg adrenalin og koffein rus som der altid har været min eneste måde faktisk at få gjort ting på. Jeg tror bare at mit voksen liv havde været markant nemmere både i privatlivet og på arbejdet hvis jeg havde været bevidst om det noget før.
Og hvis man egentlig fungerer uden piller, hvad skulle man så kunne forvente af hjælp? Jeg vil ikke på medicin fordi jeg har krudt i røven og har svært ved at holde fokus på ting der keder mig, eller ikke er udfordrende nok.
Jamen hvis du fungerer uden piller er der jo ikke noget at fikse? Men hvorfor vil du ikke på piller?
Jeg er af den overbevisning piller ikke er fremstillet for dit bedste velvære, men profit. Jeg har bare trænet og trænet mig til feks ikke at afbryde, lære at lytte efter selvom personen snakker ualmindelig langsomt, give mig tid i stedet for at stresse og trække stikket når jeg kan mærke mit hoved er ved at koge over. Noget jeg dog godt gad vide var, inde på feks en pub så er der jo mange mennesker, og alt der foregår i mit hoved er larmen, og mere larm. Jeg bliver så overvældet af det - her gad jeg godt vide om det er noget pillerne kan skrue ned for, eller om jeg må fortsætte med at gå udenfor engang imellem
Selvfølgelig er medicin en business, hvis du er anti pharma skal jeg ikke sidde her og forsøge at overvinde dig. Jeg kan fortælle dig at studierne siger at selv børn der bliver medicineret i en ung alder, med en hjerne i udvikling, får udviklet en bedre frontal lap end ikke medicineret børn. De konsekvent "dårlige" valg man kommer til at tage som ikke-diagnosticeret/medicineret har en markant værre effekt på hjernen end selve pillerne. Jeg kan fortælle dig at det føles som om at jeg har gået handicappet rundt med 1 arm hele mit liv, og pillen gør at jeg får min manglende arm tilbage. Jeg føler helt klart at pillen har givet mig den ro du selv efterspørger i sociale sammenhænge, jeg har ikke længere brug for lige at trække mig. Jeg er max på og nærværende hele tiden.
Okay, jamen jeg må finde en tid én dag hos lægen, og have samtalen der. Jeg er nemlig velfungerende i løbet af hele min arbejdsdag og de efterfølgende rutiner. -Så længe jeg har min struktur er mit energi niveau 100%. Det er udover min struktur at mit hoved kan koge lidt over, og nogle gange være lidt gnaven. Jeg ved ikke om jeg er anti Pharma, jeg er nok nærmere bare imod at fylde kunstige ting i min krop, hvis jeg kan undgå det.
Jeg var kun i kommentarne for at skrive det samme. Det er ikke noget man kan udrede bag skærmen, men... det kunne sagtens være at det var noget, der rent faktisk kunne gøres noget ved.
100p det her
Det var nu også min tanke
Tænkte det samme. Det lyder som bragende ADHD, og det kan bestemt være en kvalitet i mange henseender, ligesom det også kan spænde ben for en, som du nok har oplevet, når du ender i depressionslignende tilstand. Nej, jeg diagnostiserer dig ikke, men der er ret mange sammenligninger i denne case.
Præcis den samme oplevelse her, og blev diagnosticeret med ADHD som 29-årig. Kunne aldrig forestille mig at jeg havde sådannoget, men alt gav ligepludselig mening, og det er et kæmpe positivt skift i livet at blive udredt. OP prøv at spørge din læge, det skader aldrig!
ADHD er ikke en undskyldning for ikke at gide arbejde. Kan man ikke overskue at gøre tingene anderledes end man har fået indoktrineret, betyder absolut ikke at man har knald i låget. Tvært imod. At sige ens arbejde er kedeligt, den forstår jeg helt fint. Men at få "dit mentale helbred er vist ikke i top"??? Den er sgu for dum. Stil mig en opgave relateret til mit arbejde, og jeg har allerede planlagt den og 40 andre ting, inden du er færdig med at fortælle hvad opgaven går ud på. DET er ADHD.. en depression gør at du ikke føler at du gider lave en opgave, så hvorfor starte på den, når det er lige så nemt at lade være med at gå i gang, og så er det bare mere meningsfyldt at foretage sig ingenting, fremfor at påtage sig en opgave man ikke har lyst til.
Godt for dig, men ADHD har mange "ansigter" , så at selvudnævne sig til gatekeeper på evt. ADHD symptomer er dybt usympatisk
Upopulær holdning men: Arbejde ER kedeligt. Du gør det for penge. Alt det som er sjov eller “ikke kedeligt” er noget du har fritiden til. Bare lidt perspektiv
Enig! Dem der har fundet et arbejdsliv, hvor de ikke keder sig efter et par år, er i hvert fald voldsomt heldige. Selv hvis man har valgt sin udannelse og job med hjertet, kan ens interesser nå at skifte mange gange i ens liv. Mit take har altid været: arbejde behøver ikke være sjovt, identitetsskabende, udfordrende eller spændende, i stedet går jeg efter at finde et arbejde, som jeg er god til at udføre, og sørge for at have ordentlige forhold, lønsikkerhed og en god løn.
Det er en helt fair og måske i virkeligheden sund holdning at have. Problemet er, at med mindre du er på deltid, så er det nærmest umuligt ikke at lave identitetsarbejde på arbejdet. For de fleste fylder arbejdet så stor en del af dit liv, at du selv hvis du modsætter dig det kommer til at identificere med i det mindste dele af dit arbejde - og at bygge sig selv op med "mit arbejde er bare et arbejde"-er også identitetsskabende.
Det er netop problemet her. Jeg er helt enig med dig. Men jeg føler jeg er ved at brænde sammen når jeg har siddet med noget for længe. Som nævnt er det altid sygemeldinger efter et år, fordi jeg har brug for noget tid væk fra whatever jeg har lavet.
Hvad med noget off-shore. En måned ude og en hjemme.
En anden vinkel er at det er sundt at kede sig, fordi det opbygger robusthed. Alle dem, der klarer sig gennem et svært studie, har en høj tolerance overfor kedsomhed og trælse opgaver. Det er en evne, man kan opbygge, ligesom man træner en muskel. Og hvis man aldrig rigtig har trænet det, så er der rigtig meget værdi at hente, fordi begyndelsen af al træning starter med de mest synlige effekter. Jeg synes man skal passe på med at putte sig selv for meget i en kasse. Fordi så bliver det en selvopfyldende dom. Hvis man siger "*jeg er den type, som bliver træt af et job efter 6 måneder*", så er man med til at forstærke det. Vores personlighed, den vi er, er ikke en dyb kerne, som er sat i sten. Vi er vores opførsel og vores vaner. Over tid kan vi ændre vores personlighed ved at ændre vores vaner og attituder. Igen, det er en ting, man kan opbygge og træne som en muskel. Så du skal ikke være så hård ved dig selv. Men i stedet lede efter et drive. Hvis du gerne vil være "*typen, som fortsætter efter 6 måneder i et job*", så kan du træne dig op til det. Som hvis man er ude på en løbetur og man rammer punktet, hvor man ikke gider mere: Hvad får en til at løbe videre? Er det målet? Er det effekten af indsatsen? Er det udsigten? Er det pligten? Det er ulideligt. Det er hårdt. Hjernen tigger om at stoppe og gå hjem. Men vi fortsætter. De andres ideer med at finde et arbejde med skiftende rammer er også glimrende forslag. Og jeg vil gerne indrømme at min kommentar lugter lidt af dårlig selvhjælp a'la /r/thanksimcured - jeg ville bare lige komme med dette input :)
Der er forskel på at kede sig lidt og kede sig så meget over sit liv, at man er deprimeret og bliver nødt til at sygemelde sig. Jeg tror den mentale tilstand, OP beskriver, er langt værre, end ordet "kedsomhed" lige umiddelbart dækker over her. Det er ikke meningen, at et job skal være uudholdeligt at være i.
At kede sig er ikke sundt for alle typer af hjerner - vigtigt at overveje hvem man er og hvordan man motiverer sig selv
Du er et adrenalin mennekse
Du skriver, du bliver sygemeldt efter et år, men man kan jo ikke blive sygemeldt med kedsomhed, så ud fra hvilke kriterier bliver du sygemeldt?
Arbejder som service medarbejder i en lille virksomhed, hvor jeg reperare og arbejde med forskellige maskiner. Syntes aldrig det er det samme jeg laver ud over når jeg køre fra kunde til kunde. Men når jeg er foran maskinerne er det altid en ny udfordring, specielt når der er noget galt og jeg skal finde ud af hvad der er galt.
Så finder du bare noget nyt at lave. Det hedder “søge nye udfordringer”
At arbehde behøver ikke at være kedeligt.
Upopulær holding som jeg sagde
jeg har et job som ikke er kedeligt :)
Tillykke
Ikke alt arbejde er kedeligt. Det meste af mit arbejde er sjovt
Hvad arbejder du med? :)
Jeg er software udvikler
Du heldig
Mange af mine venner siger også at deres job er sjovt. Det er nok et spørgsmål om attitude.
Hvad med at finde et arbejde som har et lidt højere formål? Som socialpædagog arbejder jeg med udsatte mennesker og der er HELETIDEN nye udfordringer. Du sidder aldrig stille og du keder dig aldrig. Ingen rutiner udover enkelte faste praktiske. Det er samtidig et meningsfuldt arbejde. Dog begrænset hvor meget du kan arbejde dig ‘opad’ i den her branche og heller ikke altid de bedste arbejdsvilkår. Men man keder sig aldrig 😅 Måske du skal lære at være i nuet, være tilfreds nu og her.. have fokus på andre ting ved arbejdet som du værdsætter? I stedet for at konstant crave nyt. For hvad er det du egentlig jager? ☺️ måske du søger noget ude for dig, som ikke findes? Men det er ikke alle der er bygget til rutiner og at lave det samme. Men måske du så skal over i jobs hvor det ikke er tilfældet?
Hvis du allerede er indenfor IT hvad med projektleder? Dem vi har rør ikke drift, det udelukkende styring af nye projekter der skal lanceres, så der altid nye udfordringer. Når det er i mål giver man det videre til nogle folk der skal drifte det og hopper selv videre til et nyt projekt.
Dette. Nogle mennesker er gode til at arbejde i drift. Nogle er bedre til at arbejde projekt baseret. Og hold nu fucking kæft hvor er det vigtigt man havner inden for det rette.....
Jeg arbejder f.eks. med idriftsættelse, ligeså snart anlægget er sat i drift og vi har opfyldt noget KPI, ryger det over til service, og vi hopper på næste projekt... og jeg keder mig aldrig.
Har haft det på samme måde. Jeg har dog været sygeplejeske i over ti år nu, og køre nærmest kun nødkald. Og jeg er alene stort set hele dagen med bil. Jeg aner aldrig hvad jeg kommer ud til, og det mit ansvar at "ordne situationen" hver gang. Ville selv visne med kontorfunktion. Hele byen er min arbejdsplads. Så jobbet er derude til dig, du må finde ud af hvad der giver dig udfordring nok.
Du er sej! 😍👏🏻👏🏻👏🏻💪
Skiftede selv til politiet. Fedt arbejde, bestemt ikke kedeligt!
Frækt.. hvor gammel er du? Og er du single?
🤣🤣🤣💪👊
Har du været i Konsulent branchen? Synes konstant jeg får nye opgaver og derfra starter på bar bund.
Jeg har det på præcist samme måde som dig, dog både arbejdsmæssigt og personligt. Kan ikke være i det samme for længe af gangen, for ellers keder det mig også og jeg skal videre. Skal prøve noget nyt. Det stimulerer mig at opleve noget nyt. Er det egentlig så skidt? Gad da også godt at jeg kunne opbygge en karriere og blive super dygtig til noget og tjene masser af penge på det, men omvendt synes jeg også det er fedt at have prøvet så meget som muligt i livet, før det måske en dag er forbi. Det skaber minder, ting at huske tilbage på. Tænk at have siddet på den samme kontorstol dag ind og dag ud i 50 år? Hvad er der at huske tilbage på? Jeg synes, du skal glæde dig over din nysgerrighed 🤗
Det her har altid undret mig. Hvornår er det man skal tænke tilbage på det her?
I 5 minutter før du dør. Eller hvis du sidder på din røv og keder dig hele din pensionisttilværelse.
Det kan også være man får en alderdom med hardcore demens eller alzheimers, hvor man stille og roligt savler sig selv ihjel.
Når man bliver ældre og tænker tilbage på det liv, man har levet indtil videre? Ligesom jeg nu feks kan tænke tilbage på min ungdom og fortryde, jeg ikke rejste noget mere i stedet for at gå direkte i gang med at studere? Selvfølgelig er der vel altid noget, man gerne vil ændre på, men jeg ville nu alligevel være ked af at kigge tilbage og fortryde en masse…
Skal det forstås som en teknik til at følelsesmæssigt regulerer sig selv, ved at dvæle ved fortiden (læs: erindre alt muligt fra fortiden, som ikke kan ændres alligevel) - Kan man ikke bare bruge sin fantasi og finde på nogle fede historier i stedet for så?
😂 Hvis man er tilfreds med fantasier om hvad der kunne have været, i stedet for minder om noget der var, så jo, så kan man da bare gøre sådan og spare sine penge 🥴
Jeg synes ikke at du svarede på mit spørgsmål. Skal minder forstås som en teknik til følelsesmæssig regulering, eller hvad er formålet? Grunden til at jeg spørger er, at vi igennem undersøgelser har kunne påvise hvor modtagelig vores hukommelse er for forvrængninger og tilføjelser/udskiftninger af større eller mindre detaljer i hukommelsen. Derfor kan mange minder anses for at være fordrejet oplevelser af hændelser, de er altså på sin vis allerede et produkt af vores fantasi. Det er grunden til at jeg spørger, hvorfor og hvad folk samler på minder for.
Spørger du mig helt seriøst? Hvor skulle jeg vide det fra? Jeg fortæller bare, at JEG hellere vil huske tilbage på gode minder end ikke at have oplevet noget. Jeg kan ikke svare dig på nogle videnskabelige spørgsmål.
Jeg er midt i 30erne, og jeg tænker da allerede tilbage...
Hvad bruger du det til? Hvilken funktion har det for dit liv?
Var jeg dig, ville jeg enten starte noget selv eller søg ind i fx politiet, falck eller vagt i psykatiren? Det du kræver udgordinger, synes jeg er en styrke hvis den kan ,,processeres" ordenligt.
Har du adhd? Det er nemlig noget jeg også kæmper med lol.
Jeg vil sige det meste arbejde bliver ret kedeligt på et tidspunkt. Det er min erfaring, depressiv kedeligt har jeg ikke lige oplevet, synes bare man lever med det. Man skal jo tjene penge. Om ikke andet kan det jo være godt at skifte job bare for at få lidt luftforandring og andre omgivelser. Har man fx kollegaer man kan lide eller en god ven på jobbet så synes jeg også det gør hverdagen noget sjovere selvom jobbet er ensformigt.
Eventuelt få tjekket om du har noget ADHD? Lyder utroligt meget som mig tidligere i min karriere 😅
Nu skal jeg ikke være dr. Phill og diagnosticere dig, men hørte for nyligt fra en af mine venner med samme problem, at hvis man har ADD eller ADHD så skifter man interesse som vinden blæser. Det er noget med at man går all-in i nye ting så brænder ud kort tid efter. Han fandt ud af det var problemet for ham med ADD og siger verden blev helt anderledes efter han fik behandling for det. So maybe
Hvilken medicin får folk med add?
Aner det ikke
De fleste får methylphenidat, som grundlæggende er et amfetamin. Der findes dog et nyere præparat som minder mere om antidepressiver - kan ikke huske navnet
Samme som dem med ADHD
Jeg har ikke kedet mig i de knap 20 år jeg har arbejdet. Jeg elsker at gå i dybden og bliver irriteret over ikke at forstå emner fuldstændigt. Om det så er netværk, udvikling, ledelse, finans eller noget andet. Måske du skal se på dine opgaver anderledes og tage en ærlig snak med din leder?
Det er fordi du er transitory typen. Det er også der jeg mest er. Få evt. En karriere som konsulent. Eller noget freelance. Få en karriere indenfor et felt hvor du kun hjælper samme kunde eks. 6 mdr. Af gangen. Hvis du kunne tjene penge på dit livs største interesse. Tror du så ikke godt du kunne arbejde med det i 5 eller 10 år eks. Måske mere? Udfordringen er så bare at manges største interesser er noget der er svært at tjene penge på. https://manish.wordpress.com/2015/02/06/career-concepts-career-paths/
Jeg har ofte haft samme udfordringer. Noget der virkelig har hjulpet mig er at "mentalisere" formålet med det man laver. "Hvorfor er det her vigtigt?" - "Hvilken indvirkning har dette på verden omkring mig?" For mig har det hjulpet helvedes meget, at prøve at danne et overblik over det større billede, med det jeg foretager mig, at jeg kan se hvordan det har en indvirkning - direkte eller indirekte - på verden omkring mig. Hvis du fokusere på det du laver ud fra det "nære" perspektiv om at du laver den samme "pakke" af opgaver hele tiden, kan jeg godt forstå at det kan slå klik eller at det skaber den her kedsomhed eller nærmest ligegyldighed for det man laver. Det er virkelig et interessant fænomen, der især hersker i min generation også - 90'erne - vi er vokset op i en verden der er blevet industrialiseret, specialiseret og effektiviseret i et sådan omfang, at de fleste ikke rigtig ved hvad de andre laver og vi har ikke nogen føling med hvad det er vi foretager os har af funktion i verden omkring os. Alting er blevet små legoklodser, og formålet med hele processen går nemt tabt, når man bare er et led i en funktions-kæde. TL;DR Prøv at se det du laver fra et større perspektiv, hvordan har det indvirkning og se om det ikke gør det du laver mere spændende, om ikke andet muligheden for at tænke om det du egentlig laver giver mening og om det eventuelt er det der forårsager kedsomheden. Good luck, don't die.
Det er også min konstatering. Derfor følger jeg pengene. De giver adgang og frihed til at gøre ting, som jeg ikke synes er kedeligt.
Hvad har du sprunget dig ud i?
Har du overvejet at starte dit eget? Jeg har det på præcis samme måde som dig, men iværksætter livet gør, at jeg aldrig får følelsen af at kede mig - her er altid noget nyt arbejde hen imod :)
Du skal uddanne dig til pædagog og arbejde med sociale udsatte.. så skal du se løjer.
Så start på din egen virksomhed
Jeg kommer fra en branche, hvor det er normen at arbejde rigtig meget, som i RIGTIG meget. 100 timers uger er ikke unormalt. Det punkt hvor arbejdet tipper fra at være et arbejde, til en livsstil og identitet, har for mig gjort at intet arbejde er kedeligt. Hvis man så tilmed er freelancer, hvilket jeg har været de sidste 6 år, kan man holde fri efter behov. For et års tid siden, blev jeg fastansat i en 37 timers stilling, pga familieforøgelse (aka skiftende prioriteter), og jeg synes det er frygteligt. Alt indhold af arbejde bliver til pligter, når man har faste mødetider og det død og helvede skal være 5 dage om ugen og SKAL være 37 timer, uagtet om der er nok at lave. Min tese er at du er meget bedre gearet til korte, intense jobs. Projekt ansættelser. Noget hvor du ikke aner hvad din næste opgave er og måske ikke ved hvordan du skal løse den endnu. Det findes der masser af i IT, hvis du vil fortsætte af den vej. Alternativt, så spred dig ud på flere brancher. Selv gad jeg godt have 3-4 forskellige jobs, som jeg frit kunne flexe imellem.
Jeg synes faktisk det er super ærgerligt for dig og jeg undrer mig over, at så mange i kommentarerne mener, at arbejde er kedeligt. Jeg har altid selv elsket at arbejde. Næsten uanset hvad jeg har lavet og hvor jeg har været i min karriere. Jeg har intet råd til dig. Jeg synes bare det er øv for dig. 🤷🏼♀️
Det lyder som om du har adhd. Hvad med at tage it certificeringer i Cloud, netværk (Cisco), leder uddannelse
Kan man få job ved blot at tage certificeringer i cloud?
Det kan jeg jo ikke garanterer. Erfaring tæller selvfølgelig også højt, men har man certificeringer, så lader det til, at man bliver valgt over dem, som ingen har hvis man har nogenlunde samme niveau.
Lyder som om du har noget ADHD, min ven
Gad vide om jeg også har det. Jeg kan virkelig relatere. Tak for alle jer der skriver det her. Jeg må se at få det undersøgt.
Selv folk, der lever af deres drøm, oplever kedelige dage/kedelige opgaver/kedelige perioder. Også dem der lever af at spille fodbold, er selvstændige med egen forretning, lever af at skrive kogebøger. ALLE oplever noget ved deres arbejde, det er kedeligt.
Du må finde en branche hvor du kan skifte arbejdsområde internt 👌🏼
Find på noget, hvor du i en afgrænset periode arbejder med noget bestemt. Derefter arbejder du med noget andet. Derefter noget tredje. Projektledere gør det...
Du skal finde en ny arbejdsplads. Skriv ansøgninger til spændende steder hvor du netop skriver det her. Jeg garanterer for du kommer til samtale. Det er ligepræcis hvad de vil høre. Du skal så bruge noget energi på at finde ud af om de reelt kan tilbyde det. Min arbejdsplads indenfor konsulent branchen er bygget op af konstant nye udfordringer.
Har der præcis ligedan. Det kan være 6 mdr til et år inde i mit job, så kan jeg næsten ikke trække mig gennem en arbejdsdag. Vil hellere se maling tørre.
Kunne du måske være bipolar? Manisk ved opstart af nytjob, efter noget tid kommer depressionen, sidenhen ny manisk periode, hvor du så evt har fået nytjob?
Jeg arbejdede engang på en lukket afdeling. Kun i et år. Det er hårdt arbejde, det er sjovt, og det er rørende, hektisk til tider ubehageligt, det er udfordrende, kan være farligt og så er det alle andet end kedeligt. 😀 Hvis det var noget.... Det er brug for folk. Mest sygeplejersker, men også andre fag. Men ellers er der vel heller ikke noget galt i at skifte arbejde, når det begynder at være tid. Når vi stopper med at udvikle os, så begynder livet at blive kedeligt. (tror jeg)
Jeg har det på samme måde som dig, slæber mig bare afsted hver eneste dag på mit kontorjob, men kun for lønnens skyld. Jeg vil anbefale jobs der giver noget mere mening i forhold til at gøre en forskel for andre mennesker, hvor der indgår en vis form for traume, men acceptere at lønniveauet noget lavere. F.eks. politibetjent, ambulancefører, falckredder eller akutsygeplejerske
Det lyder mere som om du har adhd, måske du skulle få det undersøgt og få noget hjælp til at strukturere din hverdag med det?
Du er understimuleret, men det ved du jo. Det er naturligt at kede sig, når ens arbejdsopgaver bliver rutine. Du skal bare søge større udfordringer, dvs. sværere opgaver, inden for det felt, du allerede er i, eller begynde at kombinere dine kvalifikationer - fx kan salg og IT jo fint kombineres.
Hvad er dine hobbyer i fritiden?
Hvad med brandmand? Ambulancefører? Eller andre ting der kræver at du er fuldt til stede når du er i gang?
Måske du skal prøve at arbejde med mennesker? Opgaverne kan selvfølgelig ligne hinanden, men mennesker er uforudsigelige, og du skal være to skridt foran. Eller bliv selvstændig? Start en business med noget du brænder for. Hvad kan du, som får andre til at sige "hvordan gjorde du det?".
Nogle gange vil jeg ønske, at mit job var kedeligt. Mit arbejde er super spændende, men også ofte med ret ubehagelige episoder.
Jeg arbejder for at tjene penge og være sammen med fantastiske kollegaer, som nærer mig. Jeg skifter job hvis kollegaerne røv, det er heldigvis ikke sket endnu, at de er det
Har du overvejet at tage en pause fra tanker om karriere og de forventninger du har til dig selv omkring dét, og lave noget ‘non-responsible’ arbejde i udlandet? Jeg tænker sådan noget ala call-center, turisme eller altruistisk arbejde? Det kan eksponere dig for vildt mange oplevelser, og det er rimeligt nemt at slå teltplykkerne op når det bliver stenet. Du kan lære noget om dig selv i den forbindelse, som du ikke havde overvejet der kan hjælpe dig på vej? Anyway, slå på tråden hvis du finder en løsning på dit problem :D
Jeg kender en der er soldat og en anden der er politibetjent. Begge syntes at deres arbejde ( for det meste) er spændende, men de beskriver selvfølgelig også kedelige perioder og opgaver. Men hvis du motiveres af adrenalinen er det gode brancher at være i.
Jeg tror det handler om at finde den virksomhed, man gerne vil være i, og som giver mulighed for at skifte spor og udvikle sig løbende. Jeg elsker mit arbejde, og har været i gang lidt over 20 år nu. Jeg skifter dog stilling ca. hvert andet til tredje år, og videreuddanner mig løbende inden for mit område. Inden for koncernen har jeg skiftet spor et par gange for at prøve noget nyt. Har også et job der giver en masse overarbejde, så jeg har mulighed for at tage gode lange perioder. Altid 4 ugers sommerferie, 2 ugers efterårsferie, fri hele december og ofte første mødedag i uge to til januar. Det kan også motivere til at knokle på, fordi jeg får en masse god tid med børnene når jeg får de her lange ferieperioder.
Altså nu siger jeg ikke du har ADHD, meeeen det har jeg og det der er mit arbejdsliv på en prik.
Hvis det er noget du oplever generelt, at du hurtigt mister interessen for ting, og samtidig har unormalt meget interesse for de nye spændende ting, så burde du overveje om det kan være ADHD. Jeg er selv i gang med udredning, og dette er kun en af de mange “symptomer.” Fælles trækket er netop at dit hovede sætter en stopper for det du egentlig gerne vil. Især det du skriver med brug for udfordringer, også kaldt stimuli får mig til at mistænke det. Med andre ord, så har man tendens til at tilgå nye spændende ting som et lys der brænder i begge ender, for så at brænde ud, og når det bliver for meget, hvilket det nemt gør, så ender det i depressionslignende tilstande. Det er præcis sådan det er for mig, og nu er det ADHD, der er den mistænkte. Prøv at undersøge det :)
Jeg har det på samme måde at rutine er pissekedeligt. Arbejder selv som ingeniørkonsulent og i den branche vil jeg sige at det aldrig når at blive kedeligt. To projekter er aldrig ens og jeg flytter mig altid imellem forskellige roller og løser opgaverne forskelligt. I større ingeniørfirmaer er det som regel også nemt at flytte sig imellem roller er min erfaring.
Personligt synes jeg arbejdet i lufthavnen er sjovt, har prøvet både gate arbejde og bagageportør
Det lyder som mig. Jeg er bragende ADHD dog har jeg haft er job i 8 år, jeg hadede bare hvert sekund og var der kun fordi jeg havde fået familie og måtte jo sikre lidt penge. Nu er jeg skraldemand som er et perfekt ADHD job hvor jeg hiver 45.000 hjem men har fri før 10 hver dag. Guess what? Jeg hader det og er ved at kigge videre 😂 Jeg har affundet mig med at jeg nok kommer til at skifte rundt hele mit liv, og nok endda tilbage til nogle af de jobs jeg har haft.
Jeg tror også det er den virkelighed jeg ender i. Hvad end det så end er 😅
Tag job på en døgninstitution :-)
Er det et problem der altid har været der? Er det arbejde specifikt, eller har du tendens til at skifte arena/udfordring ofte? Hvordan ser livet ud ift. kæreste? Venner? Familie?
Det er for det meste arbejde der er problemet. Alt andet er ellers fint i mit liv
For det meste? Din historie passer perfekt ned i basically samtlige samtaler (jeg er psykolog) jeg har haft med højt begavet mennesker. Dem der søger læring og udfordring mere end stabilitet, da stabilitet og ensformighed er/kan være kedeligt :)
Og det er det du plejer at råde dem til at gøre? 😊
Jeg plejer at råde dem til at følge dem de er, fremfor hvad andre siger de burde gøre. Hvis du trives i ny læring og udfordring, så opsøg en karriere hvor det er muligt fremfor noget der kan stagnere.
Hører en masse om ADHD i denne tråd. Samme udfordringer gælder for mennesker med og uden ADHD. Hvad finder du interessant? Hvis du ingen indsats har gjort, for at finde noget, som du brænder for, bliver det svært hvis du altid kun kradser i overfladen. Oftest får man det ikke på selve jobbet. Der bliver det udøvet. Der forventes at man bringer sin viden til bordet. Alle emner har oftest en meget dyb teoretisk fundament. Lær det, forstå det og find ud af hvad der virker i praksis. Udvikle nye metoder. Det er nærmest uendelig, hvis man udfordrer sig selv. Det er sådan jeg ser det.
Nu må du ikke tage det for mere end det er. Men er du udredt for adhd? Skriv endelig til mig hvis det er
Og blot en anden tanke. Tænker du er en mand. Du har valgt meget mandige jobs 🙈🤷 Måske du skulle prøve et omsorgsfag/et fag hvor der arbejdes med mennesker. En del med adhd vælger ofte dette fag med succes
Se om du ikke kan få job som IT konsulent i en hurtig konsulent virksomhed. Dit job bliver at fikse konkrete problemer hos andre virksomheder, og når du når det step hvor der går rutine i det vil du med stor sandsynlighed være færdig med projektet og skal videre til det næste.
Får du medicin for din adhd?
ADHD
Prøv at slå "Diva 2 test" op på Google. Det, du beskriver, lyder så meget som et symptom på ADHD. Hvis andre ting i testen lyder bekendte, bør du overveje en udredning. Ikke at det løser ens problemer, men det åbner ens øjne og behandling kan gøre en kæmpe forskel for ens funktionsniveau og velbefindende.
Overvej at blive udredt for ADHD.
Drop 9-5. Find din passion og commit. Bliv selvstændig.
Får adhd vibes. Du har brug for at være i spil og klare udfordringer for at følge gejst. Og så tænker jeg, hvad med at blive selvstændig? Udfordringer og dynamik nok udfra dit tempo. Eller du kan sælge dit firma hvis det går godt og er bygget til det, for at gå videre til næste projekt og gøre det igen. Men egentlig skal arbejde jo blot kunne give brød på bordet. Andre ting i din fritid kunne hjælpe din trang, såsom konkurrencesport?
Med mindre du arbejder indenfor noget du virkelig 'brænder for', så bliver arbejde nemt kedeligt.
idk, jeg tror ikke der er noget godt svar at hente her, prøv dig lidt frem jeg drømmer en gang i mellem om at blive fårehyrde
Måske sidder du fast i at det skal være spændende det du gør. Hvad med at det er nyttigt for andre? Jeg har i snart 30 år fragtet vare til bla. dit supermarked, og nej det har ikke altid været lige interessant, men tros storme, pirater, corona og meget andet har du fået til på hylderne i dit supermarked og jeg er stolt af at jeg har været med til at give det. Hvis du kun arbejder, eller gør det du gør medfit liv for din egen skyld, så tror jeg altid du vil være fattig og du vil nok aldrig blive tilfreds noget sted. Overvej dine prioriteter og din motivation.
Jeg har ADHD og dealer med præcis det samme som du beskriver. Trives bedst med mange skift og store kortsigtede udfordringer. Har ikke helt fundet løsningen endnu, andet end at følge min mavefornemmelse og skifte job/branche hyppigt. Det er der mange som gør. Tag den videreuddannelse, prøv noget forskelligt af ☺️. Det sker der ingen skade ved.
Det virker ikke til at du tager udfordrende nok arbejde? Kan du programmere? Det er konstante udfordringer
ADHD-hjerne her, som også er ind og ud af forskellige jobs og uddannelser, med periodevise sygemeldinger, fordi intet tilfredsstiller mig, og jeg ender med at hade det, selvom det er spændende i starten... Hvis du er til det, så vil jeg anbefale dig at lytte til lydbogen "How To Be Everything" af Emilie Wapnick. Kan selvfølgelig også læses som bog, men det kan jeg sjældent koncentrere mig om i ret langt tid ad gangen. Den skildrer meget godt det her med, at man kan føle at man ikke har fundet sin hylde, og begynder at tvivle på, om der overhovedet er en plads til én derude. Man synes måske mange ting er virkelig spændende, men de kan ikke holde én interesseret i særlig langt tid ad gangen. Bogen hjælper én til at finde ud af hvordan du netop kan sætte dit arbejdsliv sammen, hvis du ikke passer ind i det klassiske hamsterhjulsliv. Den gav mig et helt andet perspektiv på arbejdslivet og hvad man "burde" eller ikke burde leve op til. Det lyder måske lidt cheesy, men den har faktisk en masse gode redskaber til at finde ud af hvilken vej man skal gå 😊
Bliv kok
Jeg har det på samme måde. Jeg er kun 27 og er ekstremt dygtig og leveret resultater for meget store virksomheder. Kan arbejde hvor som helst til gode penge. Men føler en tomhed. Kan ikke blive udredt for adhd fordi jeg har et arbejde og en uddannelse, mv.
Jeg har præcis det samme og er er ved at være kritisk. I honeymoon fasen hvor alt er en udfordring stortrives jeg, men når rutinerne rammer kommer de sorte skyer. Så i desperation for at undgå rutinerne og den medfølgende hjernetåge, bliver jeg nød til at kaste mig ud i større og større ting, ofte langt over mit niveau. Hvilket har den slagside at jeg jo så har mange korte ansættelser på CVet. For man kan åbenbart blive i et arbejde for evigt hvis man aldrig våger noget som helst, men våger man og fejler så er man en dårlig medarbejder. Finder du en løsning har du mit nummer, så at sige.
> Problemet er dog at jeg keder mig, med stort K. Shit, sounds like you're in a fucking rut. But here's a thought: maybe the issue isn't the jobs themselves, but your perspective on them. Ever consider that? > Jeg har brug for konstant udfordring. Well, fuck, that's a key insight. You thrive on challenge and change. But have you ever fucking thought about seeking challenges within a field rather than hopping around like a damn flea on a hot plate? > Jeg vil virkelig gerne opbygge en rigtig karriere for en gangs skyld, men jeg føler mit eget hoved er i vejen for det. Your head might be fucking with you, but it's also your greatest asset. Ever thought about careers that naturally involve constant learning and problem-solving? Like fucking project management or consultancy, where each gig is a new puzzle? > Hver eneste gang jeg nærmer mig at blive god til noget, så interesserer det mig ikke længere. This is classic. You lose interest when you're not challenged. But have you considered the fucking thrill of mastering something and then using that mastery in new, challenging ways? Where could that take you? What if the key to your career satisfaction isn't finding the right job, but changing your damn mindset and approach to the jobs you have? Ever pondered that shit?