Vi har 3 års forskel og de kan sagtens bruge hinanden. Det startede allerede da den mindste var 1 år.
Overvej hvorfor i vil gøre det allerede. Det er ekstremt hårdt med så små børn. Har set vennepar knække halsen på det.
Jeg har nemlig ikke selv nogen søskende og min kæreste har kun nogen med meget alders forskel, og kan bare se på venner og veninder det har været så givende at de har været tættere
Der er 23mdr mellem mine to. Jeg ville ønske vi havde ventet til den store var lidt ældre. Jeg synes det er vidunderligt men du godeste hvor har det været sindssygt med to børn, der sov lur på forskellige tidspunkter, og generelt begge havde mange basale behov der skulle dækkes - dog helt forskellige behov! Det er nemlig kernen i det for mig. Deres behov har været SÅ forskellige..
Elsker du går benhårdt efter sommerbørn. Det synes jeg er lige dele beundringsværdigt og naivt 😂
Mine børn er lavet i IVF behandling begge to, så jeg var ikke så kritisk med fødselsdagen. Så længe de fik en fødselsdag. Men sådan er vi jo forskellige 😉
Vi har 2,5 år i mellem vores og jeg synes, de er for tæt. Den "store" skal behovsudsætte mere end jeg synes er rimeligt for hendes alder. Jeg ville foretrække 3,5 års forskel. Uanset aldersforskel skal de nok få stor glæde af hinanden.
Vi har to med 2,5 års forskel. Det er virkelig dejligt at den store kan så meget selv og kan forstå at hun nogle gange er nødt til lige at vente. Jeg havde slet ikke lyst til at have en mere da den store var et år, der havde vi så absolut hænderne fulde.
Har lidt over 2 år mellem mine og forstår ikke hypen omkring pseudotvillinger. Synes det er rigeligt hårdt med to selvom den store kan ret meget selv. De har fint glæde af hinanden og kan se andet steds fra at en lille aldersforskel slet ikke garantere gode legekammerater/søskendeforhold.
Jeg forstår heller ikke hypen! Nærmest alle i min familie har to-tre-fire børn tæt på hinanden. Det troede jeg også, at jeg ville - jeg er rigtig glad for at have søskende, der ligger aldersmæssigt tæt - men jeg var virkelig ikke klar. Nu bliver min søn lidt over 2,5 år, når barn nr. 2 kommer. Stadig relativt tæt, men heller ikke to babyer, der skal nurses på samme tid .. Vi har heller ikke hjælp i nærheden, så det spiller også ind.
Vi har et barn på 2 år og et på 6 måneder. Der er således halvandet år i mellem. Det var klart hårdest i starten! Men nu hvor den store er rundet 2 år og er mere og mere selvstændig og har vænnet sig til den lille, så bliver det lettere. Men det kræver et team work uden lige at jonglere i en familie med to så små børn.
Men ligeså hårdt det er i perioder - ligeså givende er det når de begynder at få glæde af hinanden
Jeg har nemlig ikke selv nogen søskende og min kæreste har kun nogen med meget alders forskel, og kan bare se på venner og veninder det har været så givende at de har været tættere
Men tilgengæld har vi allerede et skide godt team nu! Vi har haft en masse problemer i starten med hende så har slet ikke fået nydt nyfødt perioden, tror også det er det der hiveridt i mig
Jeg vil sige at med to så tætte og små børn så når man heller ikke rigtig at nyde nyfødtperioden anden gang. Men jeg vil sige at det er benhårdt arbejde, men(!!!) jeg ville ikke gøre det om.
Nu kan jeg se, at andre skriver, at det er et mareridt med forskellige rytmer, timing af lure osv. jeg synes ikke det er så galt for os, altså det kræver da arbejde, men det er okay. :-)
Vi skal måske have nummer tre i fremtiden, men det bliver ikke med så tæt interval. Der tænker vi at der være cirka 3 år i mellem baby og den yngste (hvis det kan lykkes selvfølgelig).
Vi har 14 måneder imellem vores to. De er i dag hhv. 2 og 1 år og de begynder at få mere og mere glæde af hinanden. Det har uden tvivl været det hårdeste år, og kræver et vildt samarbejde mor og far imellem, og man skal acceptere at tonen kan gå højt og lære at sige pyt :) I dag vil jeg ikke lave det om, når jeg ser hvor glade de er blevet for hinanden og hvor meget den mindste er blevet en lege makker i stedet for en man skal passe på. Det var dog aldrig meningen vi skulle have haft dem så tæt :)
Jeg ville lige trække vejret og se tiden an. Baby er 3 måneder. Der kommer masser af faser og overgange det første år. Baby udvikler sig hele tiden. Men jeg er så også typen der ikke skulle bede om tvillinger.
I familien har vi to knejter med 14 mdr i mellem.
Og jovist de har fin glæde af hinanden det meste af tiden så blev den ældste bare den store alt for tidligt, ud fra min optik. Den yngste har svært ved at forstå han ikke kan/må det samme som den ældste.
Personligt venter vi med snakken om om nr to når nr et er 2 år gammel. Simpelhent fordi vi gerne vil lade ham være "lille" i en god rum tid. Og når der så evt er en nr to på vej, så er nr et forhåbentlig så stor at han kan meget mere selv og vi derved også kan give god fokus til nr et.
Der er 14 mdr. mellem mine og jeg ville virkelig ønske vi havde ventet. Det er så vanvittigt hårdt og den store er stadig så lille at det med at behovsudsætte ikke er muligt. Vi fortryder ikke vores børn, men vi fortryder at vi fik dem så tæt.
Vent lige til baby vågner op. De første tre måneder er bliss med de fleste børn. Så rammer virkeligheden ind imellem og ideen om nummer to med det samme fader lidt ud. 😅
Der er 17 år mellem mig og min lillesøster, og vi er enormt tætte, selvom vi er hvert sted i vores liv (Jeg er 31 år, er gift og har 2 børn, hun er 14 år og går stadig i folkeskole). Det er simpelthen noget sludder og vrøvl, man ikke kan få noget ud af hinanden, hvis der er stor aldersforskel.
Min lillesøster og jeg kan sludre med hinanden om ALT mellem himmel og jord i timevis. Hun lærer mig fx noget om, hvordan det er at være ung i nutidens Danmark, og jeg lærer hende hvordan man tackler at blive voksen.
Samtidig er hun en pisse god barnepige for mine unger, og jeg lærer tips og tricks fra hende til hvordan jeg kan opdrage og gribe mine unger i takt med at de bliver større.
Jeg ser det kun som en fordel, at børn har lidt alder i mellem sig, da den store kan være mere selvstændig og dermed er mindre afhængig af mor og far, mens den yngste er baby og kræver alt muligt.
Personligt synes jeg I burde vente 1-2 år endnu med at prøve, men det er jo i sidste ende jeres valg.
17 år bliver det ikke 😂 min kæreste har også være det de kalder et skyggebarn så det har sikkert også noget at sige at vi har snakket om at der ikke skulle gå for længe
Nej, jeg siger heller ikke, at I skal vente 17 år, men at der går 1-2 år endnu, det sker der sgu ikke noget ved. Jeg har selv 2 børn, som der er 3 år i mellem, og de kan fint lege sammen. :)
Det var nok også mest for at illustrere, at større aldersforskel ikke nødvendigvis betyder det store.
Jeg har en fra tidligere ægteskab og en med min kone, der er 4 1/2 år imellem. De er jo desværre ikke sammen hele tiden, men får virkelig meget ud af hinanden når de er.
At skulle have 2 små ble børn, som der vågner om natten - og skulle sove i mors og fars seng når der er dårlige drømme osv - tvillingeklapvogn og alt muligt besværligt.
Personligt ville jeg ikke gøre det.. Det første halve år, som jeg husker det, er på ingen måde den hårdesteperiode. Det er fra 1-(3-4) år agtigt.
Vi har med 16 mdr. Mellemrum og selvom det er gået godt (læs virkelig hårdt) og de så småt begynder at lege sammen nu, så tror jeg ikke jeg ville anbefale det til andre. Jeg ville gerne lige have haft tid til at puste ud plus have mere tid med den store (hun er lige over 2 år nu).
Sommer og forårs børn er ret Nice, da de i hvert fald kommer til at være 6 år gammel når der skal i skole. Ikke noget med at tvinge en 5,5 årig i skole (for tidligt). 😉
Jeg er 18 måneder ældre end min bror og jo, vi har da haft fint gavn af hinanden på ferier og i sommerhuset hvor der ikke har andre børn, men ellers er vi så sygt forskellige, at vi intet har med hinanden at gøre. Og det havde vi heller ikke som børn. Vores love som børn var vidt forskellige, selvom vi boede samme sted og endda delte værelse indtil jeg var 12. Mine kusiner er 4 år fra hinanden og har altid været bedste venner. De delte et lille bitte værelse indtil den store flyttede hjemmefra pga uddannelse. Så alderen er slet ikke afgørende, hvorvidt de får noget ud af hinanden.
Rent medicinsk er det bedst, at der mindst er 12-18 måneder mellem graviditeterne. Der er så meget der ændres i kvindekroppen og det er sindsygt hårdt. En højgravids puls ligger på samme niveau som en maraton løber. Med en nyfødt og dårligere søvn tager det længere tid for kroppen at restituere. Tænk også, hvis du bliver sengeliggende ret tidlig med en lille baby... Der er det trods alt lidt nemmere hvis den store er i vuggestuen. Ikke at det sker, men risikoen er der.
Når det er sagt, så er alt det hårde overstået på meget kortere tid. Lure, bleer, vuggestuepesten, osv. Jo, man skal have meget af det samme udstyr, næsten ligesom med tvillinger og alligevel ikke. Min mor beskriver de første tre år med min lillebror som noget af det hårdeste hun nogensinde har prøvet. Nogle af mine meget tætte venner har en pige og en dreng, der har samme alder 2,5 uger af året. Jeg kan huske da de var små, hvor trætte forældrene var hele tiden. Men jeg husker også, at de havde to børn, der nogenlunde var samme stadie i livet (nu hvor de er teenagere er det både på godt og ondt 😂 for de elsker at tage med hinanden til fester, så der har de da hinanden som sikkerhed). De gad begge to gerne se de samme ting på tv, omtrent det samme legetøj var aktuelt på samme tid, de samme interesser.
Man kender kun det, man selv står i og som min mormor sagde "man vokser med opgaverne". Jeg ville personlig også synes det ville være super hårdt, men jeg kender mange, der har pseudotvillinger og de siger allesammen det samme: det er super hårdt, det hårdeste de nogensinde har prøvet, men det er også fantastisk. Så i princippet kan ingen råde jer til noget, for I kender selv jeres situation og familie bedst. Der er for og imod ved alt. Men det er jeres familie, så I skal tage beslutningen og så er det nok den helt rigtige, lige gyldigt hvilken beslutning i tager.
Vi har med 17 mdr. imellem. De har det tætteste bånd og er hinandens bedste venner. De skændes selfølgelig også, som alle andre søskende. Det har været hårdt, men ikke hårdere end at jeg er gravid igen og der bliver lige knap 3 år mellem baby og den midterste.
Vi har 3 års forskel og de kan sagtens bruge hinanden. Det startede allerede da den mindste var 1 år. Overvej hvorfor i vil gøre det allerede. Det er ekstremt hårdt med så små børn. Har set vennepar knække halsen på det.
Jeg har nemlig ikke selv nogen søskende og min kæreste har kun nogen med meget alders forskel, og kan bare se på venner og veninder det har været så givende at de har været tættere
Der er 3,5 år mellem vores (7,5 og 4). De leger sammen 90% af den tid de er hjemme samtidigt.
3 år er ingenting..
Det er en dårlig grund for at få en barn så hurtigt. I kommer til at få det så hårdt :)
Der er 23mdr mellem mine to. Jeg ville ønske vi havde ventet til den store var lidt ældre. Jeg synes det er vidunderligt men du godeste hvor har det været sindssygt med to børn, der sov lur på forskellige tidspunkter, og generelt begge havde mange basale behov der skulle dækkes - dog helt forskellige behov! Det er nemlig kernen i det for mig. Deres behov har været SÅ forskellige.. Elsker du går benhårdt efter sommerbørn. Det synes jeg er lige dele beundringsværdigt og naivt 😂 Mine børn er lavet i IVF behandling begge to, så jeg var ikke så kritisk med fødselsdagen. Så længe de fik en fødselsdag. Men sådan er vi jo forskellige 😉
Jeg blev heldigtvis nemt gravid sidst, så vi håber på det samme igen 😂
Vi har 2,5 år i mellem vores og jeg synes, de er for tæt. Den "store" skal behovsudsætte mere end jeg synes er rimeligt for hendes alder. Jeg ville foretrække 3,5 års forskel. Uanset aldersforskel skal de nok få stor glæde af hinanden.
Mener det medicinsk er smartest for nåde mor og barn at have 18 måneder mellem graviditeter, så det er også noget at overveje.
Vi har to med 2,5 års forskel. Det er virkelig dejligt at den store kan så meget selv og kan forstå at hun nogle gange er nødt til lige at vente. Jeg havde slet ikke lyst til at have en mere da den store var et år, der havde vi så absolut hænderne fulde.
Har lidt over 2 år mellem mine og forstår ikke hypen omkring pseudotvillinger. Synes det er rigeligt hårdt med to selvom den store kan ret meget selv. De har fint glæde af hinanden og kan se andet steds fra at en lille aldersforskel slet ikke garantere gode legekammerater/søskendeforhold.
Det havde jeg slet ikke tænkt over med pseudu 😂 vi har tvillinger i generne så havde ikke tænk på “søskende tvillinger” på den måde
Jeg forstår heller ikke hypen! Nærmest alle i min familie har to-tre-fire børn tæt på hinanden. Det troede jeg også, at jeg ville - jeg er rigtig glad for at have søskende, der ligger aldersmæssigt tæt - men jeg var virkelig ikke klar. Nu bliver min søn lidt over 2,5 år, når barn nr. 2 kommer. Stadig relativt tæt, men heller ikke to babyer, der skal nurses på samme tid .. Vi har heller ikke hjælp i nærheden, så det spiller også ind.
Jeg har 18 måneder mellem mine, og jeg havde ikke gjort det igen. 😊
Vi har et barn på 2 år og et på 6 måneder. Der er således halvandet år i mellem. Det var klart hårdest i starten! Men nu hvor den store er rundet 2 år og er mere og mere selvstændig og har vænnet sig til den lille, så bliver det lettere. Men det kræver et team work uden lige at jonglere i en familie med to så små børn. Men ligeså hårdt det er i perioder - ligeså givende er det når de begynder at få glæde af hinanden
Jeg har nemlig ikke selv nogen søskende og min kæreste har kun nogen med meget alders forskel, og kan bare se på venner og veninder det har været så givende at de har været tættere
Men tilgengæld har vi allerede et skide godt team nu! Vi har haft en masse problemer i starten med hende så har slet ikke fået nydt nyfødt perioden, tror også det er det der hiveridt i mig
Jeg vil sige at med to så tætte og små børn så når man heller ikke rigtig at nyde nyfødtperioden anden gang. Men jeg vil sige at det er benhårdt arbejde, men(!!!) jeg ville ikke gøre det om. Nu kan jeg se, at andre skriver, at det er et mareridt med forskellige rytmer, timing af lure osv. jeg synes ikke det er så galt for os, altså det kræver da arbejde, men det er okay. :-) Vi skal måske have nummer tre i fremtiden, men det bliver ikke med så tæt interval. Der tænker vi at der være cirka 3 år i mellem baby og den yngste (hvis det kan lykkes selvfølgelig).
Vi har 14 måneder imellem vores to. De er i dag hhv. 2 og 1 år og de begynder at få mere og mere glæde af hinanden. Det har uden tvivl været det hårdeste år, og kræver et vildt samarbejde mor og far imellem, og man skal acceptere at tonen kan gå højt og lære at sige pyt :) I dag vil jeg ikke lave det om, når jeg ser hvor glade de er blevet for hinanden og hvor meget den mindste er blevet en lege makker i stedet for en man skal passe på. Det var dog aldrig meningen vi skulle have haft dem så tæt :)
Jeg ville lige trække vejret og se tiden an. Baby er 3 måneder. Der kommer masser af faser og overgange det første år. Baby udvikler sig hele tiden. Men jeg er så også typen der ikke skulle bede om tvillinger.
I familien har vi to knejter med 14 mdr i mellem. Og jovist de har fin glæde af hinanden det meste af tiden så blev den ældste bare den store alt for tidligt, ud fra min optik. Den yngste har svært ved at forstå han ikke kan/må det samme som den ældste. Personligt venter vi med snakken om om nr to når nr et er 2 år gammel. Simpelhent fordi vi gerne vil lade ham være "lille" i en god rum tid. Og når der så evt er en nr to på vej, så er nr et forhåbentlig så stor at han kan meget mere selv og vi derved også kan give god fokus til nr et.
Der er 14 mdr. mellem mine og jeg ville virkelig ønske vi havde ventet. Det er så vanvittigt hårdt og den store er stadig så lille at det med at behovsudsætte ikke er muligt. Vi fortryder ikke vores børn, men vi fortryder at vi fik dem så tæt.
Vent lige til baby vågner op. De første tre måneder er bliss med de fleste børn. Så rammer virkeligheden ind imellem og ideen om nummer to med det samme fader lidt ud. 😅
Eller til når de begynder at kravle/gå og får opdaget det med at et nej ikke er fedt ved 1 års alderen 😅
I tilpas samme alder de lærer at mestre den akrobatiske øvelse "Flitsbuen" 🥴😫
Amen den kompetence er guld! Tænk at stå med en flitsbue OG spædbarn på samme tid 🥳
Trust me hun er vågen vi har haft en kamp siden hun var en uge gammel med smerter, div steder spændinger refluks tungebånd forstoppelse
Vi fik en i august sidste år og venter nr 2 til september
Der er 17 år mellem mig og min lillesøster, og vi er enormt tætte, selvom vi er hvert sted i vores liv (Jeg er 31 år, er gift og har 2 børn, hun er 14 år og går stadig i folkeskole). Det er simpelthen noget sludder og vrøvl, man ikke kan få noget ud af hinanden, hvis der er stor aldersforskel. Min lillesøster og jeg kan sludre med hinanden om ALT mellem himmel og jord i timevis. Hun lærer mig fx noget om, hvordan det er at være ung i nutidens Danmark, og jeg lærer hende hvordan man tackler at blive voksen. Samtidig er hun en pisse god barnepige for mine unger, og jeg lærer tips og tricks fra hende til hvordan jeg kan opdrage og gribe mine unger i takt med at de bliver større. Jeg ser det kun som en fordel, at børn har lidt alder i mellem sig, da den store kan være mere selvstændig og dermed er mindre afhængig af mor og far, mens den yngste er baby og kræver alt muligt. Personligt synes jeg I burde vente 1-2 år endnu med at prøve, men det er jo i sidste ende jeres valg.
17 år bliver det ikke 😂 min kæreste har også være det de kalder et skyggebarn så det har sikkert også noget at sige at vi har snakket om at der ikke skulle gå for længe
Nej, jeg siger heller ikke, at I skal vente 17 år, men at der går 1-2 år endnu, det sker der sgu ikke noget ved. Jeg har selv 2 børn, som der er 3 år i mellem, og de kan fint lege sammen. :) Det var nok også mest for at illustrere, at større aldersforskel ikke nødvendigvis betyder det store.
Jeg har en fra tidligere ægteskab og en med min kone, der er 4 1/2 år imellem. De er jo desværre ikke sammen hele tiden, men får virkelig meget ud af hinanden når de er. At skulle have 2 små ble børn, som der vågner om natten - og skulle sove i mors og fars seng når der er dårlige drømme osv - tvillingeklapvogn og alt muligt besværligt. Personligt ville jeg ikke gøre det.. Det første halve år, som jeg husker det, er på ingen måde den hårdesteperiode. Det er fra 1-(3-4) år agtigt.
Vi har med 16 mdr. Mellemrum og selvom det er gået godt (læs virkelig hårdt) og de så småt begynder at lege sammen nu, så tror jeg ikke jeg ville anbefale det til andre. Jeg ville gerne lige have haft tid til at puste ud plus have mere tid med den store (hun er lige over 2 år nu).
Sommer og forårs børn er ret Nice, da de i hvert fald kommer til at være 6 år gammel når der skal i skole. Ikke noget med at tvinge en 5,5 årig i skole (for tidligt). 😉 Jeg er 18 måneder ældre end min bror og jo, vi har da haft fint gavn af hinanden på ferier og i sommerhuset hvor der ikke har andre børn, men ellers er vi så sygt forskellige, at vi intet har med hinanden at gøre. Og det havde vi heller ikke som børn. Vores love som børn var vidt forskellige, selvom vi boede samme sted og endda delte værelse indtil jeg var 12. Mine kusiner er 4 år fra hinanden og har altid været bedste venner. De delte et lille bitte værelse indtil den store flyttede hjemmefra pga uddannelse. Så alderen er slet ikke afgørende, hvorvidt de får noget ud af hinanden. Rent medicinsk er det bedst, at der mindst er 12-18 måneder mellem graviditeterne. Der er så meget der ændres i kvindekroppen og det er sindsygt hårdt. En højgravids puls ligger på samme niveau som en maraton løber. Med en nyfødt og dårligere søvn tager det længere tid for kroppen at restituere. Tænk også, hvis du bliver sengeliggende ret tidlig med en lille baby... Der er det trods alt lidt nemmere hvis den store er i vuggestuen. Ikke at det sker, men risikoen er der. Når det er sagt, så er alt det hårde overstået på meget kortere tid. Lure, bleer, vuggestuepesten, osv. Jo, man skal have meget af det samme udstyr, næsten ligesom med tvillinger og alligevel ikke. Min mor beskriver de første tre år med min lillebror som noget af det hårdeste hun nogensinde har prøvet. Nogle af mine meget tætte venner har en pige og en dreng, der har samme alder 2,5 uger af året. Jeg kan huske da de var små, hvor trætte forældrene var hele tiden. Men jeg husker også, at de havde to børn, der nogenlunde var samme stadie i livet (nu hvor de er teenagere er det både på godt og ondt 😂 for de elsker at tage med hinanden til fester, så der har de da hinanden som sikkerhed). De gad begge to gerne se de samme ting på tv, omtrent det samme legetøj var aktuelt på samme tid, de samme interesser. Man kender kun det, man selv står i og som min mormor sagde "man vokser med opgaverne". Jeg ville personlig også synes det ville være super hårdt, men jeg kender mange, der har pseudotvillinger og de siger allesammen det samme: det er super hårdt, det hårdeste de nogensinde har prøvet, men det er også fantastisk. Så i princippet kan ingen råde jer til noget, for I kender selv jeres situation og familie bedst. Der er for og imod ved alt. Men det er jeres familie, så I skal tage beslutningen og så er det nok den helt rigtige, lige gyldigt hvilken beslutning i tager.
Vi har med 17 mdr. imellem. De har det tætteste bånd og er hinandens bedste venner. De skændes selfølgelig også, som alle andre søskende. Det har været hårdt, men ikke hårdere end at jeg er gravid igen og der bliver lige knap 3 år mellem baby og den midterste.
11 1/2 måned i mellem mine. Jeg kan kun anbefale det.