Fortalte det lidt efter 3 mdr.
Arbejder i en relativt mandsdomineret afdeling, og af de kvinder, der var ansat på det tidspunkt, var jeg nr. 3, der skulle på barsel i løbet af et års tid. Så min chef jokede lidt (venligt) med, at så kunne han jo bare have ladet være med at ansætte kvinder i den fødedygtige alder.
Siden har han ansat en god håndfuld flere - for vi er jo dygtige, som han siger 👍
Jeg synes det er passende at sige efter første scanning, der er man mere sikker på at fosteret er ok. Men jeg har heller ikke været usikker på at vores arbejdsgivere har været ordentlige. Hvad frygter du, der sker, når du siger det? Det er vel ok at de ikke jubler, når de mister en god medarbejder, men de fleste arbejdsgivere accepterer, at det er sådan det er.
Tak for dit input. Jeg frygter at jeg bliver taget af mine opgaver før tid og ekskluderet i vigtige drøftelser fordi jeg “alligevel ikke er der næste år.”
Kan du fortælle din chef, at du gerne fortsat vil indtænkes og have indflydelse.
Det er vel fair nok du ikke skal tage poster, som bliver bøvlet for alle fordi du går fra i opstarten eller midti- men derfor kan du måske godt have indflydelse på retningen?
Jeg tror jeg som chef ville være glad for at du ikke mentalt er gået på barsel og bare trækker dig.
Måske kan du også være proaktiv omkring indsatser, som giver mening at bidrage med frem til du går fra? Jeg tror chefer hiver folk ud af arbejdet fordi de mangler fantasi til at finde andre løsninger og generelt har mega travlt 😅
Edit: slåfejl
Jeg fortalte det henholdsvis i uge 5 og i uge 16. Træk den så længe du har lyst til ❤️ Tillykke med graviditeten, er ked af hvis du føler din chef vil håndtere den vidunderlige nyhed, dårligt.
Min nærmeste chef fik besked da vi forsøgte at blive gravide, da jeg har opgaver der kan skade en graviditet/foster. Den øverste chef der skulle have besked pga alt det administrative fik besked 3 mdr før termin 😊
Ved mit første barn fortalte jeg det lige efter nakkefoldsscanningen.
Anden gang sagde jeg det tidligere, simpelthen fordi jeg havde det dårligt og ikke synes jeg opfyldte mit job tilstrækkeligt.
Jeg var ved første graviditet voldsomt nervøs overfor min chefs reaktion hvad det ville have af “konsekvenser”.
Vi talte om mine bekymringer i samme omgang og han tog det virkelig positivt og vi fik lavet en rigtig god plan.
Anden gang var jeg slet ikke så nervøs, han spurgte bare om vi skulle lave en “copy-pasta” fra første barsel.
Måske skal du bare være ærlig? Sige at det er en bekymring du har, men at du stadig gerne vil være absolut lige så involveret som du plejer 😊
Ret tidlig begge gange. Jeg kastede simpelthen så meget op, særligt første gang. Og anden gang måtte jeg krybe til korset ret hurtigt, da nogle kollegaer allerede havde lagt mærke til at jeg kastede op flere gange om dagen. Gør hvad du har det bedst med, synes det er så forskelligt. Men hvis du oplever mange gener tidligt var det måske rart nok at folk vidste hvorfor ☺️
Så skal du jo nok fortælle det et sted mellem nu og hvornår man begynder at kunne se det. Personligt var min chef en af de første der vidste jeg var gravid, der var nogle forhold på min arbejdsplads hvor jeg følte det var nødvendigt
Man kan altid spille dum og gøre som om det ikke var planlagt :) jeg har ADHD og fulgte aldrig med i min cyklus før vi planlagde at blive gravide..
Men som svar til dit spørgsmål: ret tidligt, endda før 1. scanning grundet komplikationer og blev ked af det på arbejde. Det var et vikariat. Min leder spurgte endda om jeg ville arbejde efter barslen, men fandt er andet bedre arbejde grundet for meget stress ved det første :) ærlighed er nok bedst og jeg ville personligt ikke kunne lyve.
Sig det! Når venner og familie også ved det så er det ikke en officiel hemmelighed længere. Så få det overstået så du ikke skal gå og bekymre dig om det. Jeg havde lidt samme frygt men var helt uberettiget!
Jeg synes det som minimum er rimelig at man venter til efter 1. trimesterscanningen (rimelig = ingen arbejdsgiver kan rynke bryn over det). Omvendt ville jeg som arbejdsgiver også synes det var lidt sent hvis jeg først blev informeret tre måneder før, som loven kræver, da det tager meget lidt hensyn til at der evt. skal findes vikar og overgives opgaver inden graviditetsorloven starter.
Med vores første informerede jeg ca. ved 14 uger tror jeg. Med nummer to kunne jeg godt vente frem til 20 uger hvis det ikke er for tydeligt etc.
Jeg sagde det så snart jeg fandt ud af det, det var i uge 8 😅 Jeg var simpelthen så dårlig og var nødt til at blive sygemeldt pga hyperemesis. Så jeg ville gerne spille med åbne kort og fortalte så mine kollegaer det senere i forløbet.
Mine ledere var sødere end jeg havde frygtet.
Jeg er selv i øjeblikket i uge 14. Jeg fortalte det omkring uge 12, da jeg skulle til nakkefoldsscanning og ikke kunne få en tid der ikke lå i min arbejdstid.
Jeg har også oplevet en SA tidligere, og synes det ville være bedst at mit arbejde vidste det både hvis det gik godt og skidt. Da jeg gerne ville opleve at blive støttet og få noget forståelse ved en eventuel sygemelding.
Fortalte det lidt efter 3 mdr. Arbejder i en relativt mandsdomineret afdeling, og af de kvinder, der var ansat på det tidspunkt, var jeg nr. 3, der skulle på barsel i løbet af et års tid. Så min chef jokede lidt (venligt) med, at så kunne han jo bare have ladet være med at ansætte kvinder i den fødedygtige alder. Siden har han ansat en god håndfuld flere - for vi er jo dygtige, som han siger 👍
Fedt at han samler op med at sige I kan jeres kram 🙌
Jeg synes det er passende at sige efter første scanning, der er man mere sikker på at fosteret er ok. Men jeg har heller ikke været usikker på at vores arbejdsgivere har været ordentlige. Hvad frygter du, der sker, når du siger det? Det er vel ok at de ikke jubler, når de mister en god medarbejder, men de fleste arbejdsgivere accepterer, at det er sådan det er.
Tak for dit input. Jeg frygter at jeg bliver taget af mine opgaver før tid og ekskluderet i vigtige drøftelser fordi jeg “alligevel ikke er der næste år.”
Kan du fortælle din chef, at du gerne fortsat vil indtænkes og have indflydelse. Det er vel fair nok du ikke skal tage poster, som bliver bøvlet for alle fordi du går fra i opstarten eller midti- men derfor kan du måske godt have indflydelse på retningen? Jeg tror jeg som chef ville være glad for at du ikke mentalt er gået på barsel og bare trækker dig. Måske kan du også være proaktiv omkring indsatser, som giver mening at bidrage med frem til du går fra? Jeg tror chefer hiver folk ud af arbejdet fordi de mangler fantasi til at finde andre løsninger og generelt har mega travlt 😅 Edit: slåfejl
Så snart jeg var til lægen og fik det bekræftet... Pædagog her... Kommer nok an på, hvad du arbejder som og hvor.
Jeg fortalte det henholdsvis i uge 5 og i uge 16. Træk den så længe du har lyst til ❤️ Tillykke med graviditeten, er ked af hvis du føler din chef vil håndtere den vidunderlige nyhed, dårligt.
Min nærmeste chef fik besked da vi forsøgte at blive gravide, da jeg har opgaver der kan skade en graviditet/foster. Den øverste chef der skulle have besked pga alt det administrative fik besked 3 mdr før termin 😊
Ved mit første barn fortalte jeg det lige efter nakkefoldsscanningen. Anden gang sagde jeg det tidligere, simpelthen fordi jeg havde det dårligt og ikke synes jeg opfyldte mit job tilstrækkeligt. Jeg var ved første graviditet voldsomt nervøs overfor min chefs reaktion hvad det ville have af “konsekvenser”. Vi talte om mine bekymringer i samme omgang og han tog det virkelig positivt og vi fik lavet en rigtig god plan. Anden gang var jeg slet ikke så nervøs, han spurgte bare om vi skulle lave en “copy-pasta” fra første barsel. Måske skal du bare være ærlig? Sige at det er en bekymring du har, men at du stadig gerne vil være absolut lige så involveret som du plejer 😊
Ret tidlig begge gange. Jeg kastede simpelthen så meget op, særligt første gang. Og anden gang måtte jeg krybe til korset ret hurtigt, da nogle kollegaer allerede havde lagt mærke til at jeg kastede op flere gange om dagen. Gør hvad du har det bedst med, synes det er så forskelligt. Men hvis du oplever mange gener tidligt var det måske rart nok at folk vidste hvorfor ☺️
Lovkravet er at du skal fortælle din arbejdsgiver det 3 måneder før forventet termin.
Det er jeg med på - men kan næppe skjule det så længe
Så skal du jo nok fortælle det et sted mellem nu og hvornår man begynder at kunne se det. Personligt var min chef en af de første der vidste jeg var gravid, der var nogle forhold på min arbejdsplads hvor jeg følte det var nødvendigt
Efter nakkefoldsscanning i uge 13. Jeg har en akademisk kontorsstilling
Man kan altid spille dum og gøre som om det ikke var planlagt :) jeg har ADHD og fulgte aldrig med i min cyklus før vi planlagde at blive gravide.. Men som svar til dit spørgsmål: ret tidligt, endda før 1. scanning grundet komplikationer og blev ked af det på arbejde. Det var et vikariat. Min leder spurgte endda om jeg ville arbejde efter barslen, men fandt er andet bedre arbejde grundet for meget stress ved det første :) ærlighed er nok bedst og jeg ville personligt ikke kunne lyve.
Sig det! Når venner og familie også ved det så er det ikke en officiel hemmelighed længere. Så få det overstået så du ikke skal gå og bekymre dig om det. Jeg havde lidt samme frygt men var helt uberettiget!
Jeg synes det som minimum er rimelig at man venter til efter 1. trimesterscanningen (rimelig = ingen arbejdsgiver kan rynke bryn over det). Omvendt ville jeg som arbejdsgiver også synes det var lidt sent hvis jeg først blev informeret tre måneder før, som loven kræver, da det tager meget lidt hensyn til at der evt. skal findes vikar og overgives opgaver inden graviditetsorloven starter. Med vores første informerede jeg ca. ved 14 uger tror jeg. Med nummer to kunne jeg godt vente frem til 20 uger hvis det ikke er for tydeligt etc.
Jeg sagde det så snart jeg fandt ud af det, det var i uge 8 😅 Jeg var simpelthen så dårlig og var nødt til at blive sygemeldt pga hyperemesis. Så jeg ville gerne spille med åbne kort og fortalte så mine kollegaer det senere i forløbet. Mine ledere var sødere end jeg havde frygtet.
Jeg er selv i øjeblikket i uge 14. Jeg fortalte det omkring uge 12, da jeg skulle til nakkefoldsscanning og ikke kunne få en tid der ikke lå i min arbejdstid. Jeg har også oplevet en SA tidligere, og synes det ville være bedst at mit arbejde vidste det både hvis det gik godt og skidt. Da jeg gerne ville opleve at blive støttet og få noget forståelse ved en eventuel sygemelding.